1.7.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/20


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen (Tyskland) den 18. april 2019 — BY og CZ mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-321/19)

(2019/C 220/26)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BY og CZ

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Præjudicielle spørgsmål

1.

Kan en individuel afgiftspligtig person ved de nationale retter påberåbe sig overholdelse af bestemmelserne om beregning af vejafgift i henhold til artikel 7, stk. 9, artikel 7a, stk. 1 og 2, i direktiv 1999/62/EF som ændret ved direktiv 2006/38/EF (1) (uafhængigt af de deri anførte bestemmelser i henhold til artikel 7a, stk. 3, sammenholdt med bilag III), såfremt medlemsstaten, da den fastlagde vejafgiften ved lov, ikke overholdt disse bestemmelser i fuldt omfang eller gennemførte dem ukorrekt til skade for den, der skal erlægge vejafgiften?

2.

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

a)

Kan omkostninger til færdselspoliti også medregnes som omkostninger ved drift af infrastrukturnettet som omhandlet i artikel 7, stk. 9, andet punktum, i direktiv 1999/62/EF som ændret ved direktiv 2006/38/EF?

b)

Medfører en overskridelse af de forventede infrastrukturomkostninger i forbindelse med den vægtede gennemsnitlige vejafgift på

aa)

op til 3,8%, særligt når der inddrages omkostninger, som reelt ikke kan medregnes,

bb)

op til 6 %

en tilsidesættelse af forbuddet mod omkostningsoverskridelse i henhold til artikel 7, stk. 9, i direktiv 1999/62/EF som ændret ved direktiv 2006/38/EF med den konsekvens, at den nationale lovgivning ikke finder anvendelse i denne henseende?

3.

Såfremt spørgsmål 2 b) besvares bekræftende:

a)

Skal Domstolens dom af 26. september 2000 — C-205/98 (2) — (præmis 138) forstås således, at en betydelig omkostningsoverskridelse ikke i sidste ende kan udlignes ved en efterfølgende beregning af omkostningerne, der fremlægges under retssagen og har til formål at påvise, at den fastlagte vejafgift i sidste ende faktisk ikke overskrider de forventede omkostninger?

b)

Såfremt spørgsmål 3 a) besvares benægtende:

Skal en efterfølgende beregning af omkostningerne efter udløbet af beregningsperioden i fuldt omfang baseres på de faktiske omkostninger og de faktiske vejafgiftsindtægter, dvs. ikke på antagelserne herom i den oprindelige prognostiske beregning?


(1)  EUT 2006, L 15, s. 8.

(2)  EFT 2000, C 335, s. 10.