–

Gömböc Kutató, Szolgáltató és Kereskedelmi Kft. ved ügyvédek Á.M. László og A. Cserny,

–

den ungarske regering ved M.Z. Fehér og R. Kissné Berta, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved L. Havas og É. Gippini Fournier og J. Samnadda, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii) og iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT 2008, L 299, s. 25).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Gömböc Kutató, Szolgáltató és Kereskedelmi Kft. (herefter »Gömböc Kft.«) og Szellemi Tulajdon Nemzeti Hivatala (det nationale kontor for intellektuel ejendomsret, Ungarn) (herefter »kontoret«) angående kontorets afslag på Gömböc Kft.s ansøgning om registrering af et tredimensionalt varemærke som nationalt varemærke.

3

Artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre (EFT 1998, L 289, s. 28) bestemmer:

»Et mønster beskyttes ved en mønsterret, i det omfang mønstret er nyt og har individuel karakter.«

4

Dette direktivs artikel 5 fastsætter:

»1.   Et mønster anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre mønstre, som er blevet offentligt tilgængelige inden den dato, hvor ansøgningen om registrering er indgivet, eller, hvis der begæres prioritet, inden prioritetsdagen.

2.   Ved vurderingen af et mønsters individuelle karakter tages der hensyn til den grad af frihed, som frembringeren har haft ved udviklingen af mønstret.«

5

Det nævnte direktivs artikel 16, der har overskriften »Forholdet til andre former for beskyttelse«, bestemmer:

»Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke [Unionens] eller vedkommende medlemsstats lovgivning om ikke-registrerede mønsterrettigheder, varemærker eller andre kendetegn, patenter, brugsmodeller, typografiske skrifttyper, civilretligt ansvar eller markedsføring.«

6

Artikel 3 i direktiv 2008/95 med overskriften »Registreringshindringer og ugyldighedsgrunde« bestemmer i stk. 1, litra e), nr. i)-iii):

»1.   Følgende tegn og varemærker udelukkes fra registrering eller kan erklæres ugyldige, hvis de allerede er blevet registreret:

[…]

7

§ 1 i védjegyek és a földrajzi árujelzők oltalmáról szóló 1997. évi XI. törvény (lov nr. XI af 1997 om beskyttelse af varemærker og geografiske betegnelser (Magyar Közlöny 1997/27) (herefter »varemærkeloven«)) bestemmer:

»1.   Alle tegn, der kan gengives grafisk, for så vidt som de er egnede til at adskille varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, kan udgøre et varemærke.

2.   Et varemærke kan navnlig bestå af følgende tegn:

[…]

[…]«

8

Varemærkelovens § 2 fastsætter:

»1.   Tegn, som ikke opfylder betingelserne i § 1, er udelukket fra registrering.

2.   Udelukket fra registrering er:

[…]

9

I henhold til varemærkelovens § 122, stk. 1, sikrer denne lov gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om retlig beskyttelse af mønstre (EUT 2004, L 157, s. 45) og direktiv 2008/95 i ungarsk ret.

10

Den 5. februar 2015 ansøgte Gömböc Kft. om registrering af et tredimensionalt tegn som varemærke for varer af typen »dekorationsartikler«, som henhører under klasse 14 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret (herefter »Nicearrangementet«), samt »dekorationsartikler af glas og porcelæn« og »legetøj«, som henhører under henholdsvis klasse 21 og 28 i Nicearrangementet. Dette tegn var gengivet som følger:

11

Kontoret afslog denne ansøgning på grundlag af varemærkelovens artikel 2, stk. 2, litra b), andet og tredje afsnit. Ifølge kontoret gengiver det tegn, der er søgt registreret, en ensartet figur, der består af to på hinanden vinkelrette symmetriplaner og syv glatte flader samt kanter, der adskiller disse flader. Denne figur udgør sagsøgeren i hovedsagens vare Gömböc, som er en konveks, mono-monostatisk figur, der er fremstillet af et ensartet materiale, som har ét stabilt og ét ustabilt balancepunkt, dvs. i alt to balancepunkter, og hvis form i sig selv bevirker, at figuren altid vender tilbage til sit balancepunkt. Kontoret konkluderede, at det tegn, der er søgt registreret, er en gengivelse af en tredimensional figur, som på grund af sit eksterne design og det ensartede materiale, der er anvendt, altid vender tilbage til sit balancepunkt, og udformningen på denne figur i sin helhed anvendes til at indfri det tekniske formål, der består i, at denne altid rejser sig lodret op.

12

I forbindelse med vurderingen af, om det omhandlede tegn kunne registreres, støttede kontoret sig navnlig på det kendskab til kendetegnene for og funktionen af udformningen af denne vare, som gennemsnitsforbrugeren kunne opnå via sagsøgeren i hovedsagens websted samt gennem den omfattende omtale, som den nævnte vare har fået i pressen.

13

For det første fandt kontoret i det væsentlige, for så vidt angår »legetøj«, der henhører under klasse 28 i Nicearrangementet, at udformningen af den tredimensionale figur gjorde det muligt for denne figur at fungere som et legetøj, hvis kendetegn er altid at vende tilbage til dets stabile balancepunkt. Alle det omhandlede tegns bestanddele er således designet udelukkende med henblik på at opnå det ønskede tekniske resultat, dvs. at disse bestanddele opfylder en teknisk funktion. En oplyst og fornuftig forbruger vil derfor opfatte det omhandlede tegn som en udformning, der er nødvendig for at opnå det tekniske resultat, der ønskes opnået med den figur, som dette tegn betegner.

14

Hvad for det andet angår »dekorationsartikler«, som henhører under klasse 14 og 21 i Nicearrangementet, konstaterede kontoret, at den tredimensionale udformning, der er gengivet i det omhandlede tegn, udgjorde et attraktivt og iøjnefaldende design, som er et vigtigt element i markedsføringen af de pågældende varer. Forbrugere køber hovedsageligt dekorationsartikler på grund af deres særlige udformning. I princippet kan dekorationsgenstande med tredimensional udformning ikke udelukkes fra beskyttelse i henhold til varemærkeretten, men eftersom det er disse genstandes iøjnefaldende design, der bestemmer det formelle udseende, beror varens værdi på denne udformning.

15

Da de af Gömböc Kft. anlagte søgsmål over kontorets afgørelse blev forkastet i første og anden instans, anlagde dette selskab et søgsmål med påstand om fornyet prøvelse af denne afgørelse ved den forelæggende ret.

16

For det første har den forelæggende ret anført, at for så vidt angår registreringen af det tredimensionale tegn for varer af typen »legetøj«, der henhører under klasse 28 i Nicearrangementet, består den vare, hvis grafiske gengivelse er angivet i nærværende doms præmis 10, udelukkende af varens udformning, der er nødvendig for at opnå det ønskede tekniske resultat. Den har fremhævet, at dette resultat ikke kan fastslås på baggrund af denne grafiske gengivelse alene, men at det takket være det omhandlede tegn er muligt at genkende sagsøgeren i hovedsagens vare, Gömböc, og at den relevante kundekreds på grundlag af den omtale, som denne vare har fået, ved, at varens særlige udformning og ensartede opbygning sikrer, at denne altid vender tilbage til sit balancepunkt.

17

Idet den forelæggende ret er af den opfattelse, at Domstolens relevante praksis, navnlig dom af 18. september 2014, Hauck (C-205/13, EU:C:2014:2233), og af 10. november 2016, Simba Toys mod EUIPO (C-30/15 P, EU:C:2016:849), ikke fjerner enhver tvivl om dette spørgsmål, ønsker den oplyst, hvorledes det i forbindelse med et tegns udelukkelse fra registrering som varemærke på grund af den registreringshindring eller ugyldighedsgrund, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e) nr. ii), i direktiv 2008/95, skal undersøges, om dette tegn består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat.

18

Den forelæggende ret ønsker navnlig oplyst, om en sådan undersøgelse kun skal foretages på grundlag af den grafiske gengivelse, der er angivet i ansøgningen om registrering af tegnet, eller om den relevante kundekreds’ opfattelse også skal tages i betragtning i denne forbindelse, når den pågældende vare har opnået en høj anseelse, og når det – selv om varen, der er gengivet grafisk, udelukkende består af den udformning, der er nødvendig for at opnå det ønskede tekniske resultat – ikke er muligt at fastlægge dette tekniske resultat alene på baggrund af den grafiske gengivelse af udformningen af varen, der er angivet i ansøgningen om registrering, men kræver kendskab til supplerende oplysninger om selve varen. Den forelæggende ret har desuden bemærket, at den tredimensionale udformning, der er gengivet i det omhandlede tegn, kun er vist fra en vinkel, hvor denne udformning ikke er fuldstændig synlig.

19

Hvad for det andet angår »dekorationsartikler«, der henhører under klasse 14 og 21 i Nicearrangementet, ønsker den forelæggende ret oplyst, om den registreringshindring eller den ugyldighedsgrund, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95, når der er tale om et tegn, der udelukkende består af udformningen af varen, kan anvendes, såfremt det alene er på grundlag af den relevante kundekreds’ kendskab, at det kan fastlægges, at udformningen giver varen en væsentlig værdi. I den foreliggende sag er dette kendskab knyttet til den omstændighed, at varen, der er gengivet i det omhandlede tegn, er blevet det håndgribelige symbol på en matematisk opdagelse, der har gjort det muligt at besvare interessante videnskabshistoriske spørgsmål.

20

For det tredje har den forelæggende ret anført, at den tredimensionale udformning, der er gengivet i det omhandlede tegn, allerede er designretligt beskyttet. Den har bemærket, at denne form for beskyttelse kan tildeles varer, hvis udseende – ud over at opfylde andre krav – har en individuel karakter. Når der er tale om en »dekorationsartikel«, giver den særlige udformning, der beror på frembringerens arbejde, som er et æstetisk kendetegn, imidlertid varen en væsentlig værdi.

21

Den forelæggende ret ønsker derfor for det første oplyst, om udformningen af en vare, der allerede er designretligt beskyttet, inden for rammerne af anvendelsen af den registreringshindring eller den ugyldighedsgrund, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95 på forhånd er udelukket fra varemærkebeskyttelse, når varens funktion udelukkende er af dekorativ karakter (dekorationsartikler). For det andet ønsker den forelæggende ret en afklaring på spørgsmålet om, hvorvidt den omhandlede registreringshindring eller ugyldighedsgrund kan anvendes på en vare, hvis tredimensionale udformning udelukkende opfylder en funktion af dekorativ karakter, i hvilken forbindelse alene varens æstetiske udseende tæller, hvilket har den konsekvens, at der for så vidt angår dekorationsartikler nødvendigvis skal gives afslag på beskyttelse af tredimensionale udformninger, hvorom der er søgt beskyttelse.

22

Under disse omstændigheder har Kúria (øverste domstol, Ungarn) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

23

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at det for at afgøre, om et tegn udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, er nødvendigt at begrænse undersøgelsen til dette tegns grafiske gengivelse, eller om andre oplysninger ligeledes skal tages i betragtning, såsom den relevante kundekreds’ opfattelse.

24

I henhold til denne bestemmelse er tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, udelukket fra registrering eller kan erklæres ugyldige, hvis de allerede er blevet registreret.

25

Det bemærkes, at den registreringshindring, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv 2008/95, har til formål at undgå, at varemærkeretten fører til, at en virksomhed får et monopol på en vares tekniske løsninger eller funktionelle kendetegn, som brugeren kan tænkes at efterspørge i konkurrenternes varer. Denne registreringshindring har således til formål at undgå, at varemærkebeskyttelsen går videre end de tegn, der giver mulighed for at adskille en vare eller tjenesteydelse fra dem, der udbydes af konkurrenterne, og virker som en hindring for, at konkurrenterne frit kan udbyde varer, der inkorporerer de tekniske løsninger eller de nævnte funktionelle kendetegn, i konkurrence med varemærkeindehaveren (jf. analogt dom af 18.6.2002, Philips, C-299/99, EU:C:2002:377, præmis 78).

26

Med hensyn til formålet med den nævnte registreringshindring har Domstolen opstillet en regel, hvorefter varemærkeregistrering af et tegn, som udelukkende består af en udformning, skal afslås, når denne udformnings »væsentlige kendetegn« svarer til en teknisk funktion (jf. i denne retning dom af 18.6.2002, Philips, C-299/99, EU:C:2002:377, præmis 79). Tilstedeværelsen af et eller flere vilkårlige elementer af mindre betydning i et tredimensionalt tegn, hvis væsentlige kendetegn alle er bestemt af den tekniske løsning, som tegnet udtrykker, er uden betydning for konklusionen om, at det pågældende tegn udelukkende udgøres af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat (jf. analogt dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 52).

27

Det fremgår desuden af Domstolens praksis, at indførelsen i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv 2008/95 af forbuddet mod som varemærke at registrere ethvert tegn, der udelukkende udgøres af en udformning, der er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, sikrer, at virksomheder ikke kan anvende varemærkeretten til uden tidsmæssig begrænsning at bevare enerettigheder til tekniske løsninger (jf. analogt dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 45).

28

En korrekt anvendelse af denne registreringshindring indebærer, at den myndighed, der træffer afgørelse om en ansøgning om registrering som varemærke, for det første skal identificere det omhandlede tredimensionale tegns væsentlige kendetegn behørigt og for det andet skal afgøre, om disse kendetegn svarer til en teknisk funktion for varen (jf. analogt dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 68, 72 og 84, og af 10.11.2016, Simba Toys mod EUIPO, C-30/15 P, EU:C:2016:849, præmis 40 og 42).

29

Hvad angår det første trin i den analyse, der er nævnt i nærværende doms ovenstående præmis, har Domstolen fastslået, at inden for rammerne af dette trin, kan den kompetente myndighed dels støtte sig direkte på det helhedsindtryk, som tegnet giver, dels indledningsvis foretage en successiv undersøgelse af hver enkelt af tegnets bestanddele. Identifikationen af et tredimensionalt tegns væsentlige kendetegn med henblik på en eventuel anvendelse af den registreringshindring, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv 2008/95, kan følgelig, alt efter omstændighederne i sagen, og navnlig henset til graden af vanskeligheder forbundet med den, foretages ved hjælp af en simpel visuel analyse af dette tegn eller omvendt baseres på en indgående undersøgelse, hvorved der tages hensyn til elementer, der er relevante for bedømmelsen, såsom undersøgelser og ekspertvurderinger eller sågar oplysninger, der vedrører intellektuelle ejendomsrettigheder, som tidligere er tildelt i forbindelse med den omhandlede vare (jf. analogt dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 70 og 71).

30

Heraf følger, at selv om identifikationen af de væsentlige kendetegn ved det omhandlede tegn inden for rammerne af anvendelsen af den registreringshindring, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv 2008/95, i princippet skal starte med undersøgelsen af dette tegns grafiske gengivelse, kan den kompetente myndighed ligeledes støtte sig på andre relevante oplysninger, der gør det muligt at fastlægge disse kendetegn korrekt.

31

I denne henseende har Domstolen fastslået, at den formodede opfattelse af tegnet hos den relevante kundekreds ikke er et afgørende element ved anvendelsen af denne registreringshindring, men højst kan udgøre et relevant bedømmelseskriterium for den kompetente myndighed, når denne foretager en identifikation af tegnets væsentlige kendetegn (jf. analogt dom af 14.9.2010, Lego Juris mod KHIM, C-48/09 P, EU:C:2010:516, præmis 76).

32

Hvad angår det andet trin i den ovenfor i nærværende doms præmis 28 nævnte analyse skal det for det første bemærkes, at den registreringshindring, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv 2008/95, kan finde anvendelse i tilfælde, hvor den grafiske gengivelse af varens udformning kun gør det muligt at se en del af denne udformning, for så vidt som denne synlige del af nævnte udformning er nødvendig for at opnå det tekniske resultat for denne vare, alt imens den ikke i sig selv er tilstrækkelig til at opnå et sådant resultat. Denne fortolkning gør det således muligt at sikre overholdelsen af formålet med denne registreringshindring, eftersom den undgår et monopol på tekniske løsninger eller på den omhandlede vares funktionelle kendetegn. Som Europa-Kommissionen har anført i sine skriftlige bemærkninger, finder den nævnte registreringshindring således anvendelse på et tegn, der består af den omhandlede vares udformning, som ikke viser alle de væsentlige kendetegn, der kræves for at opnå det ønskede tekniske resultat, hvis mindst et af de væsentlige kendetegn, der kræves for at opnå dette tekniske resultat, er synligt på den grafiske gengivelse af udformningen af den nævnte vare.

33

For det andet har Domstolen fastslået, at hvis det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den omhandlede udformning, således som den er gengivet grafisk i det omhandlede tegn, kan dette andet trin af analysen ikke foretages, uden at der i givet fald tages hensyn til de yderligere bestanddele, der gælder for den omhandlede konkrete vares funktion (jf. analogt dom af 10.11.2016, Simba Toys mod KHIM, C-30/15 P, EU:C:2016:849, præmis 48).

34

I denne henseende skal det præciseres, at den kompetente myndigheds fastlæggelse af den omhandlede vares tekniske funktioner skal være baseret på objektive og pålidelige oplysninger. Denne myndighed kan bl.a. finde sådanne oplysninger i de eventuelle varebeskrivelser, der er blevet indgivet i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om registrering af varemærket, i de oplysninger, der vedrører intellektuelle ejendomsrettigheder, som tidligere er tildelt i forbindelse med den nævnte vare, ved hjælp af undersøgelser og ekspertvurderinger angående den samme vares funktioner eller endda i anden relevant dokumentation, såsom videnskabelige udgivelser, kataloger og websteder, der beskriver varens tekniske funktioner.

35

Derimod er oplysninger om det eventuelle kendskab hos den relevante kundekreds til den omhandlede vares tekniske funktioner og den måde, hvorpå de er opnået, omfattet af en vurdering, der nødvendigvis omfatter subjektive elementer, som potentielt kan give anledning til usikkerhed angående omfanget og nøjagtigheden af denne kundekreds’ kendskab, hvilket risikerer at skade det formål, der forfølges med den registreringshindring, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv 2008/95, som består i at undgå, at varemærkeretten giver en virksomhed et monopol på tekniske løsninger eller en vares funktionelle kendetegn.

36

Dette er så meget desto mere tilfældet, når den relevante kundekreds ikke nødvendigvis besidder den fornødne ekspertise for præcist at kunne afgøre, hvilke tekniske funktioner den omhandlede vare besidder, og i hvilket omfang denne vares udformning, der udgør tegnet, bidrager til det ønskede tekniske resultat.

37

Det følger af ovenstående, at det første spørgsmål skal besvares med, at artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at det for at afgøre, om et tegn udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, ikke er nødvendigt at begrænse undersøgelsen til dette tegns grafiske gengivelse. Andre oplysninger end blot den grafiske gengivelse såsom den relevante kundekreds’ opfattelse kan tages i betragtning for at identificere det omhandlede tegns væsentlige kendetegn. Selv om oplysninger, der ikke fremgår af den grafiske gengivelse af tegnet, kan tages i betragtning for at afgøre, om disse kendetegn svarer til en teknisk funktion fra den omhandlede vare, skal disse oplysninger dog hidrøre fra objektive og pålidelige kilder og må ikke indeholde den relevante kundekreds’ opfattelse.

38

Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at den registreringshindring, der er fastsat i denne bestemmelse, finder anvendelse på et tegn, der udelukkende består af udformningen af en vare, og i hvilken forbindelse det udelukkende er på grund af den relevante kundekreds’ opfattelse af eller kendskab til den grafisk gengivne vare, at den kompetente myndighed har fastslået, at der er tale om en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi.

39

I henhold til artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95 er tegn, der udelukkende består af en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi, udelukket fra registrering eller kan erklæres ugyldige, hvis de allerede er blevet registreret.

40

Anvendelsen af denne registreringshindring hviler således på en objektiv analyse, der har til formål at godtgøre, at den omhandlede udformning som følge af sine egne kendetegn har en så væsentlig påvirkning af varens tiltrækningskraft, at det forhold, at denne tiltrækningskraft forbeholdes én enkelt virksomhed, ville fordreje konkurrencen på det pågældende marked.

41

For at den registreringshindring, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95, kan finde anvendelse, skal det således fremgå af objektive og pålidelige oplysninger, at forbrugernes valg om at købe den omhandlede vare i vid udstrækning er bestemt af et eller flere kendetegn ved den udformning, som tegnet udelukkende består af.

42

De af varens kendetegn, der ikke er forbundet med dens udformning, såsom de tekniske kendetegn eller denne vares anseelse, er derimod uden relevans.

43

I den foreliggende sag fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at for så vidt angår de varer, der henhører under »dekorationsartikler« og »dekorationsartikler af glas og porcelæn« i henholdsvis klasse 14 og 21 i Nicearrangementet, er den relevante kundekreds’ opfattelse af og kendskab til varen blevet taget i betragtning i første instans med henblik på – inden for rammerne af anvendelsen af den registreringshindring, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95, at fastslå – at uanset, hvordan udformningen af denne vare vurderes på det æstetiske plan, blev den nævnte vares væsentlige værdi tildelt ved det forhold, at denne udformning, som det omhandlede tegn udelukkende består af, er blevet det håndgribelige symbol på en matematisk opdagelse.

44

Det skal i denne henseende bemærkes, at selv om den formodede opfattelse af det omhandlede tegn hos gennemsnitsforbrugeren ikke i sig selv er et afgørende element ved anvendelsen af den registreringshindring, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), kan den imidlertid udgøre et relevant bedømmelseskriterium for den kompetente myndighed, når denne foretager en identifikation af tegnets væsentlige kendetegn (jf. analogt dom af 18.9.2014, Hauck, C-205/13, EU:C:2014:2233, præmis 34).

45

Heraf følger, at artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95 i en situation som den i hovedsagen omhandlede med hensyn til opfattelsen af det omhandlede tegn hos den relevante kundekreds og denne kundekreds’ kendskab hertil gør det muligt for den kompetente myndighed at konstatere, at den udformning, som dette tegn udelukkende består af, er det håndgribelige symbol på en matematisk opdagelse. Eftersom denne myndighed har afgjort, at denne omstændighed gjorde denne udformning særlig og iøjnefaldende, kunne den konkludere, at der var tale om et væsentligt kendetegn som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 44, og at det skulle undersøges, om den udformning, som det omhandlede tegn udelukkende består af, som følge af denne omstændighed giver varen en væsentlig værdi.

46

Det forhold, at et sådant kendetegn ikke som sådan vedrører udformningens æstetiske kvaliteter, udelukker ikke anvendelsen af artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95. I denne henseende bemærkes, at begrebet »en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi« ikke er begrænset til den udformning af varen, der udelukkende har en kunstnerisk eller dekorativ værdi. Spørgsmålet om, hvorvidt udformningen giver varen en væsentlig værdi, kan undersøges på grundlag af andre relevante oplysninger, herunder navnlig de særlige egenskaber ved denne udformning i forhold til andre udformninger, der almindeligvis er tilgængelige på det pågældende marked (jf. analogt dom af 18.9.2014, Hauck, C-205/13, EU:C:2014:2233, præmis 32 og 35).

47

Det følger af ovenstående betragtninger, at det andet spørgsmål skal besvares med, at artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at den relevante kundekreds’ opfattelse af eller kendskab til den vare, der er grafisk gengivet ved et tegn, som udelukkende består af denne vares udformning, kan tages i betragtning med henblik på at identificere et væsentligt kendetegn ved denne udformning. Registreringshindringen i denne bestemmelse kan finde anvendelse, hvis det af objektive og pålidelige oplysninger fremgår, at forbrugernes valg om at købe den omhandlede vare i vid udstrækning er bestemt af dette kendetegn.

48

Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at den registreringshindring, der er fastsat i denne bestemmelse, systematisk skal anvendes på et tegn, der udelukkende består af udformningen af varen, når denne vares udseende er omfattet af en designretlig beskyttelse, eller når tegnet udelukkende består af udformningen af en dekorationsartikel.

49

Hvad angår den første del af dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om udformningen af en vare, der allerede er omfattet af designbeskyttelse, på forhånd er udelukket fra varemærkebeskyttelsen.

50

Det skal i denne henseende bemærkes, at formålet med den registreringshindring, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95, ganske vist – ligesom formålet med den registreringshindring, der er fastsat i dette direktivs artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), og hvortil der er henvist i nærværende doms præmis 27 – er at undgå, at den evigtvarende eneret, som varemærket giver, kan anvendes uden tidsbegrænsning til at gøre andre rettigheder, som EU-lovgiver har ønsket at underlægge forældelsesfrister, evigtvarende (jf. analogt dom af 18.9.2014, Hauck, C-205/13, EU:C:2014:2233, præmis 19).

51

Et sådant formål indebærer imidlertid ikke, at EU-retten på området for intellektuel ejendomsret forhindrer, at flere typer af retsbeskyttelse kan eksistere side om side.

52

Inden for rammerne af designbeskyttelsen fastsætter artikel 16 i direktiv 98/71 således, at »dette direktiv [ikke] berører [Unionens] eller vedkommende medlemsstats lovgivning om ikke-registrerede mønsterrettigheder, varemærker eller andre kendetegn, patenter [og] brugsmodeller«.

53

Heraf følger, at den omstændighed, at en vares udseende er beskyttet som design, ikke udelukker, at et tegn, der består af udformningen af denne vare, kan være omfattet af en beskyttelse i henhold til varemærkeretten, forudsat at betingelserne for registrering af dette tegn som varemærke er opfyldte.

54

Det følger ligeledes heraf, at de EU-retlige regler om registrering af design og dem, der finder anvendelse på registrering af varemærker, er uafhængige, uden at det kan lægges til grund, at der er en form for hierarki mellem disse regler.

55

Den omstændighed, at en vares udseende er beskyttet som design navnlig på grund af dette designs individuelle karakter, indebærer imidlertid ikke, at et design, der består af denne vares udformning, således ikke kan registreres som varemærke på grund af anvendelsen af den registreringshindring, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95.

56

Som det fremgår af artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/71, beskyttes et mønster ved en mønsterret, i det omfang mønstret er nyt og har individuel karakter. Imidlertid bemærkes, således som det fremgår af artikel 5, stk. 1, i direktiv 98/71, at et mønster anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre mønstre, som er blevet offentligt tilgængelige inden den dato, hvor ansøgningen om registrering er indgivet, eller, hvis der begæres prioritet, inden prioritetsdagen.

57

Den analyse, der gør det muligt at fastslå et designs individuelle karakter, er således forskellig fra den, der er omhandlet i det andet præjudicielle spørgsmål, som den kompetente myndighed skal udføre med henblik på at afgøre, om et tegn udelukkende består af den udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95.

58

Hvad angår den anden del af den forelæggende rets tredje spørgsmål skal det medgives, at idet artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95 omhandler den »udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi«, kan denne bestemmelse bl.a. finde anvendelse på et tegn, der alene består af udformningen af en vare, som har en kunstnerisk eller dekorativ værdi.

59

Hvorom alting er, indebærer denne omstændighed imidlertid ikke, at ansøgningen om varemærkeregistrering af tegn, der består af udformningen af en vare, såsom de i hovedsagen omhandlede, henholdsvis »dekorationsartikler« og »dekorationsartikler af glas og porcelæn«, som henhører under klasse 14 og 21 i Nicearrangementet, automatisk skal udelukkes fra registrering på grundlag af denne registreringshindring. Som det fremgår af nærværende doms præmis 41, skal det, for at denne registreringshindring kan anvendes, fremgå af objektive og pålidelige oplysninger, at forbrugernes valg til fordel for den omhandlede vare i vid udstrækning er bestemt af et eller flere kendetegn ved denne udformning.

60

I denne henseende skal det bemærkes, at det ingenlunde kan udelukkes, at denne type artiklers væsentlige værdi kan hidrøre fra andre forhold end udformningen, såsom bl.a. fortællingen om deres skabelse, måden hvorpå de fremstilles, alt efter om fremstillingen er af industriel eller af håndværksmæssig karakter, de materialer – eventuelt sjældne eller værdifulde – som de indeholder, eller frembringerens identitet.

61

Det tilkommer således den kompetente myndighed konkret at undersøge, om betingelserne for at anvende den registreringshindring, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95, er opfyldte, for at afgøre, om det omhandlede tegn udelukkende består af en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi.

62

Det følger af ovenstående betragtninger, at det tredje spørgsmål skal besvares med, at artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95 skal fortolkes således, at den registreringshindring, der er fastsat i denne bestemmelse, ikke systematisk skal anvendes på et tegn, der udelukkende består af udformningen af varen, når dette tegn er omfattet af en designretlig beskyttelse, eller når tegnet udelukkende består af udformningen af en dekorationsartikel.

63

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret: