11.2.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 7. december 2018 — Caisse d’assurance retraite et de la santé au travail d’Alsace-Moselle mod SJ og Ministre chargé de la Sécurité sociale

(Sag C-769/18)

(2019/C 54/17)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Caisse d’assurance retraite et de la santé au travail d’Alsace-Moselle

Sagsøgt: SJ og Ministre chargé de la Sécurité sociale

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er den støtte til dækning af omkostningerne ved et handicap, der er omhandlet i § 35a i den ottende bog i Sozialgesetzbuch (den tyske sociallov) omfattet af det materielle anvendelsesområde for forordning nr. 883/2004 (1)?

2)

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er dels børnepasningsbidraget til et handicappet barn, supplementet hertil, eller kompensationsydelsen for et handicap, dels ydelsen til integration af handicappede børn og unge med mentale handicap, der er omhandlet i § 35a i den ottende bog i Sozialgesetzbuch (den tyske sociallov), tilsvarende ydelser i henhold til artikel 5, litra a), i forordning nr. 883/2004, henset til formålet med artikel L. 351-4-1 i den franske lov om social sikring om hensyntagen til omkostningerne i tilknytning til pasning af et handicappet barn ved fastsættelsen af den forsikringsperiode, der giver ret til alderspension?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166, s. 1).