–

Línea Directa Aseguradora SA ved abogado M. Relaño,

–

Segurcaixa, Sociedad Anónima de Seguros y Reaseguros ved procurador C. Blanco Sánchez de Cueto og abogada A. Ruiz Hourcadette,

–

den spanske regering ved L. Aguilera Ruiz og V. Ester Casas, som befuldmægtigede,

–

den litauiske regering ved R. Krasuckaitė og G. Taluntytė, som befuldmægtigede,

–

den østrigske regering ved G. Hesse, som befuldmægtiget,

–

Det Forenede Kongeriges regering ved S. Brandon, som befuldmægtiget, bistået af barrister A. Bates,

–

Europa-Kommissionen ved H. Tserepa-Lacombe og J. Rius, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EUT 2009, L 263, s. 11).

2

Anmodningen er blevet indgivet under en tvist mellem Línea Directa Aseguradora SA (herefter »Línea Directa«) og Segurcaixa, Sociedad Anónima de Seguros y Reaseguros (herefter »Segurcaixa«) vedrørende godtgørelse af den erstatning, som Segurcaixa har udbetalt til den skadelidte i forbindelse med en brand, der var opstået i det elektriske kredsløb i et køretøj, der var forsikret hos Línea Directa.

3

Artikel 1 i direktiv 2009/103 har følgende ordlyd:

»I dette direktiv forstås ved:

[…]«

4

Direktivets artikel 3 fastsætter:

»Hver medlemsstat træffer med forbehold af artikel 5 passende foranstaltninger til at sikre, at erstatningsansvaret for køretøjer, der er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af en forsikring.

Der træffes inden for rammerne af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger bestemmelse om, hvilke skader der dækkes samt om forsikringens nærmere vilkår.

Hver medlemsstat træffer passende foranstaltninger til at sikre, at forsikringskontrakten i øvrigt dækker følgende skader:

Den forsikring, der er omhandlet i stk. 1, skal dække tingsskade såvel som personskade.«

5

Direktivets artikel 5 bestemmer:

»1.   Hver medlemsstat kan gøre undtagelse fra artikel 3 for bestemte offentlige eller private fysiske og juridiske personer, som det pågældende land optager på en liste, der sendes til de andre medlemsstater og til Kommissionen.

[…]

2.   Hver medlemsstat kan gøre undtagelse fra artikel 3 for bestemte arter af køretøjer eller for køretøjer, der er forsynet med særligt kendemærke, og som det pågældende land optager på en liste, der sendes til de andre medlemsstater og til Kommissionen.

[…]«

6

Samme direktivs artikel 13, stk. 1, litra c), bestemmer:

»1.   De enkelte medlemsstater træffer passende foranstaltninger for at sikre, at enhver lovbestemmelse eller enhver klausul i en forsikringspolice, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 3, og som bestemmer, at forsikringen ikke dækker nedenstående personers anvendelse af eller kørsel med køretøjet, med henblik på anvendelse af artikel 3 ikke har nogen indvirkning på krav fra tredjemand, der lider skade ved et uheld:

[…]

7

Ley sobre responsabilidad civil y seguro en la circulación de vehículos a motor (lov om erstatningsansvar og forsikring for motorkøretøjer), kodificeret ved Real Decreto Legislativo 8/2004 por el que se aprueba el texto refundido de la Ley sobre responsabilidad civil y seguro en la circulación de vehículos a motor (kongeligt lovdekret nr. 8/2004 om omarbejdning af lov om erstatningsansvar og forsikring for motorkøretøjer) af 29. oktober 2004 (BOE nr. 267 af 5.11.2004, s. 3662), bestemmer i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, følgende i artikel 1, stk. 1:

»På grund af den risiko, der er forbundet med at føre et køretøj, er føreren heraf ansvarlig for person- eller tingsskade indtruffet som følge af kørslen.

I tilfælde af personskade fritages føreren alene for dette ansvar, hvis vedkommende fører bevis for, at denne skade udelukkende skyldes den skadelidte eller skyldes force majeure, som ikke vedrører kørslen eller køretøjets funktion; force majeure anses hverken for at omfatte mangler ved køretøjet eller svigt eller brud på køretøjets mekanismer eller dele.

I tilfælde af tingsskade er føreren ansvarlig over for tredjemand, når føreren er civilretligt ansvarlig i medfør af bestemmelserne i artikel 1902 ff. i [Código Civil (civillovbogen)], artikel 109 ff. i [Código Penal (straffeloven)] og bestemmelserne i denne lov.

Hvis både fører og skadelidte har optrådt uagtsomt, fordeles ansvaret rimeligt, og erstatningsbeløbet deles i forhold til den enkelte parts del af ansvaret.

Køretøjets ejer, hvis vedkommende ikke er identisk med føreren, er ansvarlig for person- og tingsskade forårsaget af føreren, når ejeren er knyttet til føreren på en af de måder, som er fastsat i civillovbogens artikel 1903 og straffelovens artikel 120, stk. 5. Dette ansvar bortfalder, når den nævnte ejer fører bevis for, at vedkommende har udvist den grad af agtpågivenhed, som forventes af en bonus pater, for at forebygge skaden.

Ejeren, hvis vedkommende ikke er identisk med føreren, af et køretøj, som ikke er dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring, er civilretligt ansvarlig sammen med føreren for person- og tingsskader forårsaget af det nævnte køretøj, medmindre ejeren fører bevis for, at køretøjet er blevet frastjålet ham.«

8

Artikel 2, stk. 1, i Reglamento del seguro obligatorio de responsabilidad civil en la circulación de vehículos de motor (bekendtgørelse om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer), kodificeret ved Real Decreto 1507/2008 por el que se aprueba el reglamento del seguro obligatorio de responsabilidad civil en la circulación de vehículos a motor (kongeligt lovdekret nr. 1507/2008 om godkendelse af bekendtgørelse om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer) af 12. september 2008 (BOE nr. 222 af 13.9.2008, s. 37487), er affattet som følger:

»Med henblik på erstatningsansvaret for motorkøretøjer og dækningen af den lovpligtige ansvarsforsikring, der er omfattet af denne bekendtgørelse, forstås ved kørsel forhold, som følger af den risiko, der opstår ved de i foregående artikel nævnte former for færdsel med motorkøretøjer, såvel i garager og på parkeringsanlæg som på offentlige eller private veje eller områder, der er egnet til færdsel, i byer eller mellem byområder, samt på veje eller områder, der ikke har disse karakteristika, men som er til offentlig brug.«

9

Den 19. august 2013 parkerede Luis Salazar Rodes sin nye bil i den private garage i en bygning, som tilhører Industrial Software Indusoft (herefter »Indusoft«).

10

Den 20. august 2013 startede Luis Salazar Rodes bilen for at vise den til en nabo, men det lykkedes ham ikke at få køretøjet i bevægelse. Om natten mellem den 20. og den 21. august 2013 brød Luis Salazar Rodes’ bil, som havde holdt stille i mere end 24 timer, i brand og satte ild til Indusofts bygning, hvilket forårsagede skader herpå. Branden opstod i køretøjets elektriske kredsløb.

11

Luis Salazar Rodes havde tegnet en ansvarsforsikring for motorkøretøjer hos Línea Directa, der er et forsikringsselskab.

12

Indusoft havde tegnet en boligforsikring hos Segurcaixa, som udbetalte 44704,34 EUR til Indusoft til dækning af de skader, som nævnte brand forårsagede.

13

I marts 2014 anlagde Segurcaixa sag mod Línea Directa ved Juzgado de Primera Instancia de Vitoria-Gasteiz (retten i første instans i Vitoria-Gasteiz, Spanien) med påstand om betaling af 44704,34 EUR med tillæg af lovbestemte renter med den begrundelse, at forsikringsbegivenheden udsprang af »færdsel«, som var dækket af Luis Salazar Rodes’ ansvarsforsikring for motorkøretøjer. Denne ret gav ikke Segurcaixa medhold, idet den fandt, at den omhandlede brand ikke kunne anses for »færdsel« i henhold til spansk ret.

14

Segurcaixa iværksatte appel til prøvelse af dommen afsagt af Juzgado de Primera Instancia de Vitoria-Gasteiz (retten i første instans i Vitoria-Gasteiz) ved Audiencia Provincial de Álava (den regionale domstol i Álava, Spanien), som gav Segurcaixa medhold og pålagde Línea Directa at betale det beløb, som Segurcaixa havde nedlagt påstand om.

15

Línea Directa har iværksat kassationsappel til prøvelse af dommen afsagt af Audiencia Provincial de Álava (den regionale domstol i Álava) ved Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien).

16

Sidstnævnte ret har anført, at Audiencia Provincial de Álava (den regionale domstol i Álava) anlagde en bred fortolkning af begrebet »færdsel«, hvorefter en situation, hvor der opstår brand i et køretøj, som er midlertidigt parkeret i en garage, er omfattet af dette begreb i henhold til spansk ret, når branden er forårsaget af årsager, der kan tilskrives køretøjet, uden at tredjemand har været indblandet.

17

I denne sammenhæng er det den forelæggende rets opfattelse, at det centrale spørgsmål er, hvorvidt ansvarsforsikringen for motorkøretøjer dækker et uheld, der involverer et køretøj med slukket motor, selv om dette køretøj, der var parkeret i en privat garage, ikke udgjorde en risiko for trafikanterne på en vej.

18

Den forelæggende ret har i denne forbindelse anført, at det på den ene side følger af dens retspraksis, at begrebet »færdsel« i henhold til spansk ret ikke alene omfatter situationer, hvor et køretøj kører, men også situationer, hvor køretøjets motor er slukket, og situationer, hvor et køretøj standser under kørsel og bryder i brand.

19

På den anden side har Tribunal Supremo (øverste domstol) allerede fastslået, at en brand i et køretøj, der var parkeret på en offentlig vej og var tildækket som beskyttelse mod frost, ikke udgør en situation, som er omfattet af begrebet »færdsel« i henhold til spansk ret.

20

Den forelæggende ret har præciseret, at når et køretøj holder stille, og forsikringsbegivenheden ikke er knyttet til køretøjets brug som transportmiddel, er der ifølge dens retspraksis ikke tale om »færdsel«, som kan dækkes af den lovpligtige forsikring.

21

I denne sammenhæng har den forelæggende ret anført, at føreren ifølge spansk ret ikke er ansvarlig for skader forårsaget af et køretøjs færdsel, såfremt disse skader skyldes force majeure, som ikke vedrører kørslen. Hverken mangler ved køretøjet eller svigt i en af køretøjets mekanismer anses imidlertid for at være force majeure. I situationer, hvor uheldet skyldes en mangel ved køretøjet, fritager denne mangel således ikke føreren fra erstatningsansvaret og udelukker dermed heller ikke dækning fra ansvarsforsikringen for motorkøretøjer.

22

Det er for det første den forelæggende rets opfattelse, at hvis branden opstår, når køretøjet holder stille, men den udspringer af en funktion, der er nødvendig eller hensigtsmæssig for køretøjets evne til at køre, skal denne situation anses for at være knyttet til køretøjets sædvanlige funktion.

23

For det andet kan en situation, hvor et køretøj er parkeret i en privat garage, udelukkes fra begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2009/103, når der enten som følge af manglende tidsmæssig nærhed mellem den forudgående anvendelse af køretøjet og branden, eller som følge af den måde, hvorpå forsikringsbegivenheden er indtrådt, ikke består en forbindelse mellem forsikringsbegivenheden og færdsel med køretøjet.

24

Den forelæggende ret har hertil tilføjet, at en manglende hensyntagen til den tidsmæssige tilknytning mellem den forudgående anvendelse af køretøjet og forsikringsbegivenhedens indtræden kan medføre en sidestilling af den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer med den ejerforsikring, der dækker erstatningsansvaret som følge af selve ejerskabet eller besiddelsen af et køretøj.

25

På denne baggrund har Tribunal Supremo (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

26

Det er Línea Directas opfattelse, at det første spørgsmål ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det rejser en rent hypotetisk problematik. Selskabet har gjort gældende, at det forhold, at den omhandlede brand opstod i det pågældende køretøjs elektriske kredsløb, er den eneste ubestridte omstændighed, som den forelæggende ret har fastlagt. Det er derimod ikke fastlagt, at branden opstod i mekanismer, der er nødvendige for at sikre køretøjets brug som transportmiddel.

27

I denne henseende bemærkes, at der ifølge fast retspraksis er formodning for, at de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge – og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve – er relevante. Domstolen kan kun afslå at træffe afgørelse om en anmodning fra en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er hypotetisk, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en sagligt korrekt besvarelse af de stillede spørgsmål (dom af 24.10.2018, XC m.fl., C-234/17, EU:C:2018:853, præmis 16).

28

I det foreliggende tilfælde fremgår det imidlertid ikke klart, at den inden for rammerne af det første spørgsmål ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, eller at problemet er af hypotetisk karakter. I denne henseende fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at der med denne fortolkning ønskes en præcisering af begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2009/103, der er afgørende for løsningen af tvisten i hovedsagen, som vedrører betaling for skader forårsaget af en brand i et køretøj. Den forelæggende ret har derudover fremlagt tilstrækkelige faktiske og retlige omstændigheder til at gøre det muligt for Domstolen at besvare de spørgsmål, der er forelagt for den, på sagligt korrekt vis.

29

Med de præjudicielle spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/103, skal fortolkes således, at en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor et køretøj parkeret i en bygnings private garage er brudt i brand med udspring i køretøjets elektriske kredsløb og har startet en ildebrand, hvorved denne bygning blev beskadiget, er omfattet af begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i denne bestemmelse, selv om nævnte køretøj havde holdt stille i mere end 24 timer inden brandens opståen.

30

Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/103 bestemmer, at hver medlemsstat med forbehold af direktivets artikel 5 træffer passende foranstaltninger til at sikre, at erstatningsansvaret for køretøjer, der er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af en forsikring.

31

Indledningsvis bemærkes, at et køretøj som det i hovedsagen omhandlede henhører under begrebet »køretøj« som omhandlet i artikel 1, nr. 1), i direktiv 2009/103, der defineres som et »motordrevet køretøj, der er bestemt til trafik til lands, og som ikke kører på skinner«. Det er endvidere ubestridt, at køretøjet er hjemmehørende i en medlemsstat, og at det ikke er omfattet af en undtagelse vedtaget i henhold til direktivets artikel 5.

32

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt en situation som den i hovedsagen omhandlede henhører under begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i nævnte direktivs artikel 3, stk. 1, bemærkes, at dette begrebs rækkevidde ikke kan overlades til hver enkelt medlemsstats vurdering, men udgør et selvstændigt begreb i EU-retten, der i overensstemmelse med Domstolens faste praksis bl.a. skal fortolkes under hensyntagen til den sammenhæng, hvori denne bestemmelse indgår, og de formål, der forfølges med den ordning, som bestemmelsen er en del af (dom af 20.12.2017, Núñez Torreiro, C-334/16, EU:C:2017:1007, præmis 24).

33

De EU-retlige bestemmelser på området for ansvarsforsikring for motorkøretøjer, som direktiv 2009/103 er en del af, har således dels til formål at sikre den frie bevægelighed både for køretøjer, der er hjemmehørende på Den Europæiske Unions område, og for personer, som kører i dem, dels til formål at sikre personer, der lider skade ved uheld forvoldt af disse køretøjer, en ensartet behandling, uanset hvor i EU uheldet finder sted (jf. i denne retning dom af 20.12.2017, Núñez Torreiro, C-334/16, EU:C:2017:1007, præmis 25 og 26).

34

Endvidere fremgår det af udviklingen af disse EU-retlige bestemmelser, at formålet om beskyttelse af ofrene for uheld forvoldt af motorkøretøjer konstant er blevet forfulgt og styrket af EU-lovgiver (dom af 20.12.2017, Núñez Torreiro, C-334/16, EU:C:2017:1007, præmis 27).

35

Henset til disse betragtninger har Domstolen fastslået, at artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/103, skal fortolkes således, at begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i denne bestemmelse ikke er begrænset til situationer med færdsel på veje, dvs. færdsel på offentlige veje, men at enhver anvendelse af et køretøj, der er i overensstemmelse med dette køretøjs almindelige brug, er omfattet af dette begreb (dom af 20.12.2017, Núñez Torreiro, C-334/16, EU:C:2017:1007, præmis 28).

36

Domstolen har præciseret, at for så vidt som de motorkøretøjer, der er omhandlet i artikel 1, nr. 1), i direktiv 2009/103 uafhængigt af deres betegnelse almindeligvis anvendes som transportmiddel, henhører enhver anvendelse af et køretøj som transportmiddel under det nævnte begreb (dom af 20.12.2017, Núñez Torreiro, C-334/16, EU:C:2017:1007, præmis 29).

37

I denne henseende bemærkes for det første, at den omstændighed, at det i uheldet implicerede køretøj stod stille på tidspunktet for uheldets indtræden, ikke i sig selv udelukker, at anvendelsen af dette køretøj på det pågældende tidspunkt kan være omfattet af dets brug som transportmiddel og dermed af begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/103 (jf. i denne retning dom af 15.11.2018, BTA Baltic Insurance Company, C-648/17, EU:C:2018:917, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).

38

Spørgsmålet om, hvorvidt motoren på det pågældende køretøj var tændt på tidspunktet for uheldets indtræden, er heller ikke afgørende (jf. i denne retning dom af 15.11.2018, BTA Baltic Insurance Company, C-648/17, EU:C:2018:917, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

39

For det andet bemærkes, at der ifølge Domstolens praksis ikke findes nogen bestemmelse i direktiv 2009/103, der begrænser udstrækningen af forsikringsforpligtelsen og af den beskyttelse, som denne forpligtelse giver ofrene for de uheld, som motorkøretøjer forvolder, til tilfælde, hvor sådanne køretøjer anvendes på visse terræner eller veje (dom af 20.12.2017, Núñez Torreiro, C-334/16, EU:C:2017:1007, præmis 31).

40

Heraf følger, at rækkevidden af begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/103 ikke afhænger af egenskaberne ved det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes, og navnlig ikke af den omstændighed, at det pågældende køretøj holdt stille og befandt sig på en parkeringsplads på uheldstidspunktet (jf. i denne retning dom af 15.11.2018, BTA Baltic Insurance Company, C-648/17, EU:C:2018:917, præmis 37 og 40).

41

På denne baggrund skal det fastslås, at parkering og perioder, hvor et køretøj holder stille, er naturlige og nødvendige faser, som udgør en integrerende del af køretøjets anvendelse som transportmiddel.

42

Et køretøj anvendes således i overensstemmelse med dets brug som transportmiddel, når det kører, men principielt også når det er parkeret i tiden mellem to køreture.

43

I det foreliggende tilfælde bemærkes, at parkering af et køretøj i en privat garage udgør en anvendelse af køretøjet, der er i overensstemmelse med dets brug som transportmiddel.

44

Denne konklusion berøres ikke af den omstændighed, at nævnte køretøj havde været parkeret i garagen i over 24 timer. Parkeringen af et køretøj forudsætter nemlig, at køretøjet holder stille, nogle gange i længere tid, frem til sin næste køretur.

45

Hvad angår den omstændighed, at det i hovedsagen omhandlede uheld skyldtes en brand forårsaget af et køretøjs elektriske kredsløb, bemærkes, at såfremt det køretøj, som har forårsaget dette uheld, henhører under begrebet »køretøj« som omhandlet i artikel 1, nr. 1), i direktiv 2009/103, er det hverken fornødent nøjagtigt at angive, hvilken del af køretøjet der lå til grund for den skadevoldende begivenhed, eller at fastlægge, hvilken funktion denne del har.

46

En sådan fortolkning er i overensstemmelse med formålet om beskyttelse af ofrene for uheld forvoldt af motorkøretøjer, der konstant er blevet forfulgt og styrket af EU-lovgiver som anført i nærværende doms præmis 34.

47

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af artikel 13 i direktiv 2009/103, at enhver lovbestemmelse eller enhver klausul, som bestemmer, at forsikringen ikke dækker skader forårsaget af anvendelse af eller kørsel med et køretøj, der foretages af en person, som ikke efterlever retsforskrifterne vedrørende køretøjets tekniske og sikkerhedsmæssige stand, ikke har nogen indvirkning på krav fra tredjemand, der lider skade ved et uheld, hvilket underbygger denne fortolkning.

48

Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/103 skal fortolkes således, at en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor et køretøj parkeret i en bygnings private garage, som anvendes i overensstemmelse med køretøjets brug som transportmiddel, er brudt i brand med udspring i køretøjets elektriske kredsløb og har startet en ildebrand, hvorved denne bygning blev beskadiget, er omfattet af begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i denne bestemmelse, selv om nævnte køretøj havde holdt stille i mere end 24 timer inden brandens opståen.

49

Da sagen i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse skal fortolkes således, at en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor et køretøj parkeret i en bygnings private garage, som anvendes i overensstemmelse med køretøjets brug som transportmiddel, er brudt i brand med udspring i køretøjets elektriske kredsløb og har startet en ildebrand, hvorved denne bygning blev beskadiget, er omfattet af begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i denne bestemmelse, selv om nævnte køretøj havde holdt stille i mere end 24 timer inden brandens opståen.