3.2.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 36/9 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. december 2019 – Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena mod Balema GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland)
(Sag C-432/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer - forordning (EF) nr. 510/2006 og (EU) nr. 1151/2012 - artikel 13, stk. 1 - forordning (EF) nr. 583/2009 - artikel 1 - registrering af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena (BGB)« - beskyttelse af ikke-geografiske elementer af denne betegnelse - rækkevidde)
(2020/C 36/11)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena
Sagsøgt: Balema GmbH
Konklusion
Artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 583/2009 af 3. juli 2009 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Aceto Balsamico di Modena (BGB)) skal fortolkes således, at beskyttelsen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« ikke omfatter anvendelsen af de enkelte ikke-geografiske udtryk, der indgår heri.