17.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 231/28


Sag anlagt den 25. april 2017 — SC mod Eulex Kosovo

(Sag T-242/17)

(2017/C 231/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SC (ved advokaterne L. Moro og A. Kunst)

Sagsøgt: Eulex Kosovo

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at sagsøgte tilsidesatte dets kontraktmæssige og ikke-kontraktmæssige forpligtelser over for sagsøgeren.

Det fastslås, at den interne prøve 2016 var ulovlig og at det derfor var ulovligt, at sagsøgerens kontrakt ikke blev forlænget.

Det fastslås, at sagsøgeren skal have erstatning for de tab, hun har lidt som følge af den ulovlige manglende forlængelse af hendes kontrakt, svarende til 19 måneders nettoløn med tillæg af tilpasninger af dagpenge og lønforhøjelser i henhold til »Remuneration of International Staff Contracted« (aflønning af internationalt kontraktansatte) og »Indicative Level of Allowances« (vejledende godtgørelsessatser).

Det fastslås, at sagsøgeren skal have erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab som følge af sagsøgtes ulovlige handlinger og afgørelser.

Eulex Kosovo tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af stk. 4 og stk. 6 i SOP on Reconfiguration (SOP om Omstrukturering), hvori fastsættes henholdsvis principperne samt rollen og ansvaret for HEAD, HRO, og af stk. 5 (Principper) og stk. 7 (Udvælgelser), navnlig af stk. 7.1, litra a og b), stk. 7.2, litra c, f og k), og stk. 7.3, litra c), i SOP on Staff Selection (SOP om Personaleudvælgelse) (tilsidesættelser af kontraktmæssig karakter).

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af stk. 7.2, litra f), og stk. 7.3, litra c), i SOP on Staff Selection (SOP om Personaleudvælgelse) og af artikel 3.2 i sagsøgtes »Adfærdskodeks«, af de kontaktmæssige principper om retfærdighed og god tro (tilsidesættelser af kontraktmæssig karakter) og af sagsøgerens ret til god forvaltning i medfør af artikel 41 i EU’s charter (tilsidesættelser af ikke-kontraktmæssig karakter).

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af princippet om upartiskhed og af sagsøgerens ret til god forvaltning.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens ret til retfærdige og rimelige arbejdsforhold (artikel 31 i EU’s charter), af Decision Memorandum af 26. januar 2011 (Proposal for introduction of assessment driving skills) og af kravene i indkaldelsen af ansøgninger om bidrag 2014, samt af retten til god forvaltning.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af retten til retfærdige og rimelige arbejdsforhold (artikel 31 i EU’s charter).