23.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/52


Sag anlagt den 28. november 2016 — Casasnovas Bernad mod Kommissionen

(Sag T-826/16)

(2017/C 022/71)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Luis Javier Casasnovas Bernad (Saint-Domingue, Den Dominikanske Republik) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen af 27. september 2016, hvorved sagsøgerens kontrakt blev opsagt, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende er, at artikel 3, stk. 3, i Kommissionens afgørelse af 2. marts 2011 ikke finder anvendelse.

2.

Andet anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af artikel 85 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, for så vidt som ansættelsesmyndigheden forlængede sagsøgerens kontrakt tidsubegrænset og samtidig fastsatte en opsigelsesklausul, som havde sammenhæng med, at der opstod en begivenhed, som kunne sidestilles med et ophør.

3.

Tredje anbringende er, at omsorgsprincippet er tilsidesat, for så vidt som ansættelsesmyndigheden for det første opsagde sagsøgerens kontrakt inden den traf en afgørelse hvad angår forlængelse af hans orlov af personlige årsager, for det andet handlede således endog uden at give ham et første tilbud om at genindtræde og for det tredje uden at oplyse ham om, at der forelå budgetmæssige muligheder for at aflønne ham efter hans orlov.

4.

Fjerde anbringende er, at ansættelsesmyndigheden har tilsidesat artikel 12b og artikel 40, stk. 1a, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.