12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Gorzowie Wielkopolskim (Polen) den 19. april 2016 — Aleksandra Kubicka

(Sag C-218/16)

(2016/C 335/39)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Gorzowie Wielkopolskim

Part i hovedsagen

Sagsøger: Aleksandra Kubicka

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 2, litra k) eller l), eller artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (1) fortolkes således, at de tillader afvisning af anerkendelse af de tinglige virkninger af et vindikationslegat (legatum per vindicationem), som er fastsat i den lov, der skal anvendes på arvesagen, hvis dette legat vedrører ejendomsretten til en fast ejendom, som er beliggende i en medlemsstat, som ikke kender begrebet legat med direkte tinglige virkninger?


(1)  EUT L 201, s. 107.