22.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/9


Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. november 2017 — Enzo Di Maura mod Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale di Siracusa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Siracusa — Italien)

(Sag C-246/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - beskatningsgrundlag - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 11, punkt C, stk. 1, andet afsnit - begrænsning af retten til nedsættelse af beskatningsgrundlaget i tilfælde af medkontrahentens manglende betaling - medlemsstaternes skønsmargen ved gennemførelsen - proportionaliteten med hensyn til varigheden af den erhvervsdrivendes forfinansiering))

(2018/C 022/10)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Siracusa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Enzo Di Maura

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate — Direzione Provinciale di Siracusa

Konklusion

Artikel 11, punkt C, stk. 1, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at en medlemsstat ikke kan gøre en nedsættelse af beskatningsgrundlaget for momsen betinget af en forgæves gennemførelse af en insolvensprocedure, når en sådan procedure kan vare mere end ti år.


(1)  EUT C 260 af 18.7.2016.