—

I det foreliggende tilfælde er der ikke foretaget en fyldestgørende undersøgelse af begrænsningen af den af Kommissionen påberåbte undtagelse fra retten til aktindsigt i dokumenterne vedrørende overtrædelsesprocedure nr. 2009/4426, hvilken begrænsning består i »en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, in fine, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

—

Den godkendte — og nu afsluttede — oprydningsplan, der direkte skulle gennemføres af Syndial (ejer af grunden), opfylder fuldt ud de fællesskabsretlige principper om rensning og genopretning af områder, der har været udsat for historisk forurening.

—

Den holdning, som Den Italienske Republiks har indtaget i procedure nr. 2009/4426 forekommer utilsigtet at stride mod den offentlige interesse, som forfølges på nationalt plan ved ukritisk at tilslutte sig Kommissionens klagepunkter, idet der ses bort fra, at den procedure, som førte til godkendelsen af oprydningsplanen for området, fulgte den på nationalt plan fastsatte godkendelsesprocedure, der netop var fastsat af det ministerium, som i dag anfægter dens gyldighed. Det anerkendes følgelig, at der foreligger en væsentlig og mere tungtvejende offentlig interesse som omhandlet i artikel 4, stk. 2, og Syndial gives adgang til at undersøge, om de fællesskabsretlige principper konkret overholdes.

—

Den bagvedliggende interesse for Syndial’s begæringer er ikke af privat karakter — hvilket ville være helt legitimt — men er derimod en mere relevant offentlig interesse, hvis formål er en effektiv beskyttelse af interessen i en retfærdig og korrekt gennemførelse af den omhandlede fællesskabsprocedure og den interne administrative procedure (der udtrykkeligt er beskyttet i henhold til for det første artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og for det andet artikel 97 i Den Italienske Republiks forfatning), som ikke alene hænger sammen med retten til forsvar for private (som påvirkes direkte af følgerne af den i overtrædelsesproceduren trufne afgørelse), men navnlig med den grundlæggende ret til adgang til oplysninger på miljøområdet, som er bekræftet i de EU-retlige principper (artikel 191, stk. 2, og stk. 3, første led, TEUF sammenholdt med artikel 11, TEUF, der blev gennemført ved Den Europæiske Unions tiltrædelse til Århuskonventionen af 27.6.1998).

—

Den generelle formodning om nægtelse af aktindsigt i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 »udelukker ikke de pågældendes mulighed for at godtgøre, at den omhandlede formodning ikke finder anvendelse på et givet dokument, der er begæret aktindsigt i, eller at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet, jf. artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001« (jf. Rettens dom af 2.3.2015, sag T-456/13, præmis 64).

—

I det foreliggende tilfælde er der tale om en begæring om aktindsigt i dokumenter, hvis udbredelse ikke krænker nogen offentlig interesse, men som snarere understøtter den offentlige interesse, for så vidt som det alene er gennem kendskab til disse dokumenter, at det vil være muligt at udlede oplysninger, som vil være på et teknisk og juridisk grundlag vil være hensigtsmæssige med henblik på at afvise de klagepunkter, der er gjort gældende under overtrædelsesproceduren, men ligeledes med henblik på i fuld overensstemmelse med de kompetente myndigheder at bevise gyldigheden af den procedure, der er fulgt med henblik på at udpege det projekt, der er bedst egnet til genopretning af Cengio-området, tidligere tilhørende ACNA, i overensstemmelse med de fællesskabsretlige principper om genopretning af områder, som har været udsat for historisk forurening og om bæredygtigheden af miljømæssige foranstaltninger, og til gennemførelsen heraf.

—

Aktindsigten ville kunne være blevet begrænset med angivelse af de dokumenter, som Den Italienske Republik har tilføjet til sagsakterne, efter overstregning af de dokumenter, som allerede er tilføjet sagsakterne.