1.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 178/28


Sag anlagt den 10. marts 2015 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-42/15)

(2015/C 178/32)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat A. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af lønsedlen for maj 2014, for så vidt som der heri sker anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 423/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2012 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union, som selv er ulovlig derved, at den ikke fastsætter en justeringskoefficient for lønnen til tjenestemænd, som arbejder i Luxembourg, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Bruxelles

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen om fastsættelse af sagsøgerens løn for maj 2014, for så vidt som denne ikke indeholder nogen justeringskoefficient til fordel for sagsøgeren.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.