|
11.1.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 7/11 |
Sag anlagt den 30. oktober 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Malta
(Sag C-557/15)
(2016/C 007/18)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Hermes og K. Mifsud-Bonnici, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Malta
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Republikken Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, litra a) og e), og artikel 8, stk. 1, jf. bilag IV, litra a), sammenholdt med artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (1), idet den har vedtaget en undtagelsesordning, der tillader, at syv arter af vilde finker (bogfinke fringilla coelebs, tornirisk carduelis cannabina, stillids carduelis carduelis, grønirisk carduelis chloris, kernebider coccothraustes coccothraustes, gulirisk serinus serinus og grønsisken carduelis spinus) fanges levende. |
|
— |
Republikken Malta tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Malta indførte i 2014 en undtagelsesordning om godkendelse af fældefangst af syv arter af vilde finker, i henhold til hvilken denne medlemsstat godkendte sæsoner for fældefangst i 2014 og 2015.
Direktiv 2009/147 forpligter medlemsstaterne til at forbyde indfangning og besiddelse af vilde fugle, der ikke er opført i bilag II, såsom de omhandlede finker, og enhver fangst af vilde fugle med ikke-selektive midler, såsom fælder eller net. Enhver undtagelse fra disse forbud er underlagt de strenge betingelser, der er fastsat i direktivets artikel 9.
Kommissionen finder, at Maltas undtagelsesordning, der tillader fældefangst af de syv finkearter, er i strid med direktivets artikel 5, litra a) og e), og artikel 8, stk. 1, jf. bilag IV, litra a).
Kommissionen er af den opfattelse, at Malta ikke har godtgjort, at de i direktivets artikel 9, stk. 1, fastsatte betingelser for undtagelse er opfyldt. For det første har Malta ikke påvist, at der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning, som påkrævet i indledningen til direktivets artikel 9, stk. 1. For det andet rummer Maltas undtagelsesordning ikke nogen begrundelse for det påståede fravær af andre tilfredsstillende løsninger. For det tredje har Malta ikke påvist, at den godkendte aktivitet udgør »fornuftig anvendelse« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 9, stk. 1, litra c). For det fjerde har Malta ikke påvist, at kravet i direktivets artikel 9, stk. 1, litra c), om, at undtagelsen kun vedrører »mindre mængder« af fugle, er opfyldt. For det femte har Malta ikke godtgjort, at godkendelsen sker på »strengt kontrollerede betingelser«, som påkrævet efter direktivets artikel 9, stk. 1, litra c).