|
26.10.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 354/27 |
Appel iværksat den 3. september 2015 af PT Perindustrian dan Perdagangan Musim Semi Mas (PT Musim Mas) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 25. juni 2015 i sag T-26/12, PT Perindustrian dan Perdagangan Musim Semi Mas (PT Musim Mas) mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-468/15 P)
(2015/C 354/29)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: PT Perindustrian dan Perdagangan Musim Semi Mas (PT Musim Mas) (ved avocat D. Luff)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Sasol Olefins & Surfactants GmbH og Sasol Germany GmbH
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold. |
|
— |
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 25. juni 2015 i sag T-26/12, PT Perindustrian dan Perdagangan Musim Semi Mas (PT Musim Mas) mod Rådet for Den Europæiske Union, ophæves. |
|
— |
Domstolen træffer endelig afgørelse og giver PT Musim Mas medhold i de for Retten nedlagte påstande, og følgelig annulleres den antidumpingtold, som appellanten er blevet pålagt i henhold til Rådets gennemførelsesforordning (EF) nr. 1138/2011 (1) af 8. november 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse fedtalkoholer og blandinger heraf med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1241/2012 (2) af 11. december 2012 om ændring af gennemførelsesforordning nr. 1138/2011. |
|
— |
Rådet og intervenienterne tilpligtes, ud over at bære deres egne omkostninger, at betale samtlige appellantens omkostninger i nærværende sag og i sagen ved Retten. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for påstanden om ophævelse af den appellerede dom fremsat fire appelanbringender, som er opsummeret nedenfor.
For det første tilsidesatte Retten artikel 2, stk. 10, litra i), i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 (»grundforordningen«), idet den anvendte begrebet en enkelt økonomisk enhed ukorrekt og konkluderede, at appellanten og ICOFS ikke udgør en enkelt økonomisk enhed
For det andet tilsidesatte Retten grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), idet den med urette fastslog, at Rådet i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at de funktioner, som ICOFS varetog, svarer til de funktioner, som varetages af en agent, der arbejder på provisionsbasis. Retten gav på grundlag af de foreliggende beviser en utilstrækkelig begrundelse, som var udtryk for forskelsbehandling.
For det tredje tilsidesatte Retten grundforordningens artikel 2, stk. 10, første afsnit, idet den med urette fastlog, at Rådet ikke med urette greb ind i symmetrien mellem normalværdien og eksportprisen.
For det fjerde anvendte Retten princippet om god forvaltningsskik ukorrekt, idet den med urette accepterede, at Rådet alene anvendte Rådets beviser og så bort fra relevante beviser og oplysninger, som appellanten havde fremlagt i forbindelse med antidumpingundersøgelsen.