9.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/12


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 27. oktober 2016 — straffesag mod Association des utilisateurs et distributeurs de l’agrochimie européenne (Audace) m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Pau — Frankrig)

(Sag C-114/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - frie varebevægelser - artikel 34 TEUF og 36 TEUF - kvantitative restriktioner - parallelimport af veterinærlægemidler - direktiv 2001/82/EF - artikel 65 - national ordning med forudgående tilladelse - udelukkelse af opdrættere fra den forenklede procedure for markedsføringstilladelse - forpligtelse til at råde over en tilladelse til engrosforhandling - forpligtelse til at råde over et forretningssted i importmedlemsstaten - forpligtelse til lægemiddelovervågning))

(2017/C 006/14)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Pau

Part i hovedsagen

Association des utilisateurs et distributeurs de l’agrochimie européenne (Audace), Association des éleveurs solidaires, Cruzalebes EARL, Des deux rivières EARL, Mounacq EARL, Soulard Max EARL, Francisco Xavier Erneta Azanza, Amestoya GAEC, La Vinardière GAEC reconnu, Lagunarte GAEC, André Jacques Iribarren, Ramuntcho Iribarren, Phyteron 2000 SAS og Cataloune SCL

Procesdeltagere: Conseil national de l’Ordre des vétérinaires, tidligere Conseil supérieur de l’Ordre des vétérinaires, Syndicat national des vétérinaires d’exercice libéral og Direction des douanes et des droits indirects

Konklusion

1)

Artikel 34 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som forbeholder adgang til parallelimport af veterinærlægemidler for engrosforhandlere, der er indehavere af den i artikel 65 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009, omhandlede tilladelse, og som derfor udelukker opdrættere, der ønsker at indføre veterinærlægemidler til brug for eget opdræt, fra at få adgang til sådan parallelimport.

2)

Artikel 34 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som pålægger opdrættere, der parallelimporterer veterinærlægemidler til brug for eget opdræt, en forpligtelse til at råde over et forretningssted på bestemmelsesmedlemsstatens område og at opfylde samtlige forpligtelser til lægemiddelovervågning, der er fastsat i artikel 72-79 i direktiv 2001/82, som ændret ved forordning nr. 596/2009.


(1)  EUT C 171 af 26.5.2015.