22.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/2


Domstolens dom (Store Afdeling) af 28. marts 2017 — The Queen, på vegne af: PJSC Rosneft Oil Company, tidligere Rosneft Oil Company OJSC mod Her Majesty’s Treasury, Secretary of State for Business, Innovation and Skills og The Financial Conduct Authority, (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales) og Queen’s Bench Division (Divisional Court) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-72/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) - restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine - bestemmelser i afgørelse 2014/512/FUSP og forordning (EU) nr. 833/2014 - gyldighed - Domstolens kompetence - partnerskabsaftale mellem EU og Rusland - begrundelsespligt - retssikkerhedsprincippet og princippet nulla poena sine lege certa - adgang til kapitalmarkedet - finansiel bistand - globale depotbeviser (Global Depositary Receipts) - oliesektoren - anmodning om fortolkning af begreberne »skifer« og »vand med en dybde på over 150 meter« - afvisning))

(2017/C 161/02)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England & Wales) og Queen’s Bench Division (Divisional Court)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Queen, på vegne af: PJSC Rosneft Oil Company, tidligere Rosneft Oil Company OJSC

Sagsøgte: Her Majesty’s Treasury, Secretary of State for Business, Innovation and Skills og The Financial Conduct Authority

Konklusion

1)

Artikel 19 TEU, artikel 24 TEU, artikel 40 TEU, artikel 275 TEUF og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 267 TEUF har kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om gyldigheden af en retsakt, der er vedtaget på grundlag af bestemmelserne om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), såsom Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, som ændret ved Rådets afgørelse 2014/872/FUSP af 4. december 2014, forudsat at anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører enten kontrol af, at nævnte afgørelse overholder artikel 40 TEU, eller prøvelse af lovligheden af restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer.

2)

Undersøgelsen af det andet spørgsmål har intet frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 1, stk. 2, litra b)-d), artikel 1, stk. 3, og artikel 7 i samt bilag III til afgørelse 2014/512, som ændret ved afgørelse 2014/872, eller artikel 3, artikel 3a, artikel 4, stk. 3 og 4, artikel 5, stk. 2, litra b)-d), artikel 5, stk. 3, og artikel 11 i samt bilag II og VI til Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 1290/2014 af 4. december 2014.

Retssikkerhedsprincippet og princippet nulla poena sine lege certa skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning nr. 1290/2014, indfører strafferetlige sanktioner, der skal finde anvendelse i tilfælde af overtrædelse af nævnte forordnings bestemmelser, inden rækkevidden af disse bestemmelser og dermed af de dertilhørende strafferetlige sanktioner er blevet præciseret af Domstolen.

3)

Udtrykket »finansiel bistand« i artikel 4, stk. 3, litra b), i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning nr. 1290/2014, skal fortolkes således, at det ikke omfatter en banks eller et finansielt instituts behandling af betalinger som sådan.

Artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning nr. 1290/2014, skal fortolkes således, at den forbyder udstedelse af globale depotbeviser (Global Depositary Receipts) fra og med den 12. september 2014 i henhold til en deponeringsaftale med en af de enheder, der er anført i bilag VI til forordning nr. 833/2014, som ændret ved forordning nr. 1290/2014, herunder såfremt disse globale depotbeviser vedrører aktier udstedt af en af disse enheder inden den 12. september 2014.


(1)  EUT C 155 af 11.5.2015.