11.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/42

Principalt

Subsidiært

Under alle omstændigheder

1.

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten.

Med det første anbringende har Pirelli gjort gældende, at de udførlige grunde til at Parental Liability Presumption (»PLP«) ikke kan finde anvendelse på Pirelli-Prysmian-forholdet ikke blev diskuteret eller nævnt i afgørelsen. Afgørelsen er derfor behæftet med en fuldkommen begrundelsesmangel og skal annulleres.

2.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af generelle principper og grundlæggende rettigheder som følge af anvendelsen af formodningen om faktisk afgørende indflydelse.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at afgørelsen har tilsidesat sagsøgerens rettigheder i henhold til artikel 48 og 49 i chartret om grundlæggende rettigheder og EMRK’s artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 1. Endvidere udgør pålæggelsen af ansvar i forhold til Pirelli en tilsidesættelse af ejendomsretten (artikel 1 i tillægsprotokollen til EMRK og denne konventions artikel 14 samt artikel 17 og 21 i chartret om grundlæggende rettigheder) og strider mod neutralitetsprincippet i henhold til artikel 345 TEUF. Endelig har Kommissionen foretaget en klar tilsidesættelse af Pirellis ret til forsvar, som er fastsat i EMRK’s artikel 6 og artikel 48, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder, eftersom sagsøgeren ikke har kunnet forsvare sig i forhold til den fastslåede overtrædelse, idet denne ikke rådede over bevis, der kunne tilbagevise de mod Prysmian rettede påstande.

3.

Tredje anbringende vedrører den manglende anvendelighed af PLP, eftersom betingelserne herfor ikke er opfyldt, samt tilsidesættelse af artikel 101 TEUF.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen fejlagtigt anvendte PLP i det foreliggende tilfælde i strid med artikel 101 TEUF, idet den ikke tog behørigt hensyn til de særlige karakteristika ved kontrolforholdet mellem Pirelli og Prysmian.

4.

Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at anvendelsen af PLP i det foreliggende tilfælde er i strid med proportionalitetsprincippet, der er fastsat i artikel 5, stk. 4, TEU, eftersom det ikke er møntet på at gennemføre de formål, for hvilke Kommissionen anvender det. Der var derfor ingen grund til at udvide Prysmians ansvar til at gælde for Pirelli.

5.

Femte anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet gennem en fejlagtig anvendelse af solidaritetsprincippet på Pirelli og Prysmian i forbindelse med pligten til at betale bøden over for Kommissionen og subsidiært ved ikke at foretage en passende tilpasning af dette princip.

Med det femte anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at pålæggelsen af et solidarisk ansvar sammen med Prysmian ikke alene ikke gennemfører, men ligefrem er i strid med de formål, som Kommissionen søger at forfølge med hensyn til sanktioner. Subsidiært skulle Kommissionen med henblik på at tage hensyn til det særskilte ansvar, der blev tilregnet Prysmian og Pirelli, i det mindste have truffet afgørelse om en beneficium ordinis seu excussionis til fordel for Pirelli. Ved endelig at undlade at foretage en behørig vurdering af forskellen i sagsøgers og Prysmians standpunkter, har Kommissionen tilsidesat proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet. Afgørelsen skal således annulleres for så vidt angår bøden eller subsidiært ændres af Retten under udøvelsen af dens fulde prøvelsesret med fastsættelse af en beneficium ordinis seu excussionis til fordel for Pirelli.

6.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at afgørelsen er ulovlig som følge af tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 2 og 23 i forordning nr. 1/2003, for så vidt som den vedrører Prysmian.

Med det sjette anbringende har sagsøgeren argumenteret for sin egen ret til at drage fordel af en eventuel annullation (delvis eller fuldstændig) af afgørelsen eller en nedsættelse af bøden, som den, der blev opnået af Prysmian i forbindelse med dets søgsmål til prøvelse af afgørelsen, og denne sidstnævnte sags argumenter er også blevet gjort gældende i nærværende sag med undtagelse af de argumenter, der er ugunstige for sagsøgeren.