8.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 12. maj 2014 — DHL Hub Leipzig GmbH mod Hauptzollamt Braunschweig

(Sag C-228/14)

2014/C 303/09

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DHL Hub Leipzig GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Braunschweig

Præjudicielt spørgsmål

Anses merværdiafgift ved indførsel for varer, som er blevet genudført som ikke-fællesskabsvarer under toldtilsyn, men for hvilke der som følge af en tilsidesættelse af en forpligtelse i henhold til toldkodeksens artikel 204 (1) — i det foreliggende tilfælde undladelse af rettidigt at afslutte proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse ved frembydelse for det kompetente toldsted før indførsel i et tredjeland — er opstået toldskyld, for ikke-skyldig efter lovgivningen som omhandlet i toldkodeksens artikel 236, stk. 1, sammenholdt med bestemmelserne i direktiv 2006/112/EF (2), i det mindste når den, som den tilsidesatte forpligtelse påhvilede, anses for debitor, uden at den pågældende var berettiget til at disponere over varerne?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, p.1).

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EFT L 347, p.1)