1.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 31/7


Sag anlagt den 13. december 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-663/13)

2014/C 31/11

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Hetsch, K. Herrmann og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 27, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (1), idet den ikke enten på hele det østrigske område eller på en del af dette område har udstedt eller ikke har meddelt Kommissionen de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af dette direktivs artikel 2, litra a), b), d), f), g), h) og n), artikel 3, stk. 4, litra a) og b), artikel 5, artikel 13, stk. 1, litra e), og stk. 6, andet og tredje afsnit, artikel 14, stk. 2-5, artikel 16, stk. 1, andet punktum, stk. 3, første afsnit, stk. 4, andet punktum, og stk. 6-8, artikel 17, stk. 1, litra c), for så vidt angår biobrændstoffer, stk. 2, for så vidt angår flydende biobrændsler, stk. 3, litra b), nr. i), for så vidt angår medlemsstater og tredjelande, stk. 3, litra a), b), nr. ii), litra c), stk. 4, litra a)-c), og stk. 8, og artikel 18, stk. 1, for så vidt angår flydende biobrændsler samt bilag II-V til dette direktiv.

Republikken Østrig tilpligtes i henhold til TEUF’s artikel 260, stk. 3, på grund af tilsidesættelsen af forpligtelsen til at give meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger at betale en tvangsbøde på 40 512 EUR pr. dag fra datoen for Domstolens dom, hvori det er blevet fastslået, at der er sket en tilsidesættelse af forpligtelserne, som skal indbetales på Den Europæiske Unions konto for egne indtægter.

Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 5. december 2010.


(1)  EUT L 140, s. 16.