23.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 344/45


Appel iværksat den 28. august 2013 af MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 27. juni 2013 i sag T-367/12 — MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

(Sag C-468/13 P)

2013/C 344/77

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: MOL Magyar Olaj- és Gázipari Nyrt. (ved avocat K. Szamosi)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt den 27. juni 2013 af Den Europæiske Unions Ret i sag T-367/12 ophæves, og afgørelse truffet den 30. maj 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2532/2011-2) annulleres, for så vidt som intervenientens klage afvises, og afvisningen af intervenientens indsigelse opretholdes.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer endelig afgørelse.

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger ved Retten og Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Rettens konstateringer om, at de argumenter, som sagsøgeren påberåbte sig for Harmoniseringskontoret, ikke kunne antages til realitetsbehandling, er for første uden relevans og for det andet uberettigede og fejlagtige. Retten har følgelig tilsidesat procesreglementets artikel 44 og artikel 21 i statutten for Domstolen.

Det var ikke nødvendigt, og der var ikke nogen retlig begrundelse for at se bort fra de beviser, som sagsøgeren havde fremført under proceduren for Retten, og Retten har således tilsidesat EF-varemærkeforordningens (1) artikel 65, stk. 2, og procesreglementets artikel 135, stk. 4, da den afviste sagsøgerens beviser.

Retten tilsidesatte EF-varemærkeforordningen, da den fastslog den relevante kundekreds og dens betydning for vurderingen af risikoen for forveksling.

Retten tilsidesatte EF-varemærkeforordningen samt fast retspraksis, da den fastslog, at de pågældende tjenester skal betragtes som identiske.

Retten foretog ikke en klar og særskilt vurdering af aspekterne ved den visuelle, fonetiske eller begrebsmæssige lighed, og den har ikke undersøgt sagens relevante omstændigheder i lyset af denne vurdering. Retten har følgelig tilsidesat EF-varemærkeforordningen.

Retten begik en retlig fejl, da den fandt, at det var med rette, at Appelkammeret fastslog, at der forelå en risiko for forveksling mellem intervenientens ældre varemærker og sagsøgerens EF-varemærkeansøgning.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).