29.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 26. marts 2013 — Holger Forstmann Transporte GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt Münster

(Sag C-152/13)

2013/C 189/02

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Holger Forstmann Transporte GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Hauptzollamt Münster

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal begrebet »kontruktør« i den forstand, hvori det anvendes i artikel 24, stk. 2, (første afsnit,) første led, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (1), fortolkes således, at det også omfatter karosserifabrikker eller forhandlere, når disse som led i konstruktionen af køretøjet har indbygget brændstoftanken og konstruktionsprocessen af tekniske og/eller økonomiske grunde er udført af flere selvstændige virksomheder som led i en arbejdsdeling?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Hvordan skal kriteriet i artikel 24, stk. 2, (første afsnit,) første led, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, hvorefter der skal være tale om transportmidler »af samme type«, fortolkes?


(1)  EUT L 283, s. 51.