26.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 26/49


Kendelse afsagt af Rettens præsident den 29. november 2012 — Alstom mod Kommissionen

(Sag T-164/12 R)

(Særlige rettergangsformer - konkurrence - kommissionsafgørelse om at udlevere dokumenter til en national ret - fortrolighed - ret til en effektiv retsbeskyttelse - begæring om foreløbige forholdsregler - fumus boni juris - uopsættelighed - interesseafvejning)

2013/C 26/99

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alstom (Levallois-Perret, Frankrig) (ved advokat J. Derenne og solicitors N. Heaton, P. Chaplin og M. Farley)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Antoniadis, N. Khan og P. Van Nuffel, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: National Grid Electricity Transmission plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitors A. Magnus, C. Bryant og E. Coulson samt J. Turner og D. Beard, QC)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse af 26. januar 2012, som er indeholdt i skrivelserne nr. D/2012/006840 og D/2012/006863 fra generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence, og som vedrører udlevering af visse dokumenter til High Court of Justice (England and Wales) til brug for bevisprøvelse inden for rammerne af en sag anlagt mod sagsøgeren, og en begæring om, at de forretningshemmeligheder, der er indeholdt i sagsøgerens svar af 30. juni 2006 på klagepunktsmeddelelsen i sag COMP/F/38.899 — GIS-anlæg, behandles fortroligt under sagen om foreløbige forholdsregler

Konklusion

1)

Gennemførelsen af Kommissionens afgørelse af 26. januar 2012 udsættes, for så vidt som den vedrører udlevering til High Court of Justice (England and Wales) af den fortrolige udgave af Alstoms svar af 30. juni 2006 på klagepunktsmeddelelsen i sag COMP/F/38.899 — GIS-anlæg.

2)

I øvrigt tages begæringen om foreløbige forholdsregler ikke til følge.

3)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.