22.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 399/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 10. oktober 2012 — Pro Med Logistik GmbH mod Finanzamt Dresden-Süd

(Sag C-454/12)

2012/C 399/21

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pro Med Logistik GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Dresden-Süd

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 12, stk. 3, litra a), tredje afsnit, sammenholdt med bilag H, kategori 5 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (1) og artikel 98, stk. 1, sammenholdt med bilag III, kategori 5, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) (EUT L 347, s. 1), henset til neutralitetsprincippet til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter befordring af personer med taxi i nærtrafikken pålægges reduceret moms, hvorimod den normale momssats gælder ved befordring af personer med »udlejningsbil« i nærtrafikken?

2)

Har det ved besvarelsen af første spørgsmål nogen betydning, om kørsler udføres på grundag af særaftaler med storkunder på nærmest enslydende betingelser af drosche- eller taxivirksomheder og biludlejningsfirmaer?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) med senere ændringer.

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).