8.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 273/6


Sag anlagt den 26. juni 2012 — Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske Republik

(Sag C-305/12)

2012/C 273/10

Processprog: slovakisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Hetsch, D. Düsterhaus og A. Tokár, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Slovakiske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har meddelt disse gennemførelsesforanstaltninger til Kommissionen.

Den Slovakiske Republik pålægges i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF at betale en tvangsbøde på 17 136 EUR pr. dag fra datoen for dommens afsigelse i sagen, fordi den ikke har givet meddelelse om sådanne foranstaltninger.

Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 12. december 2010.


(1)  EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.