Parter
Dommens præmisser
Afgørelse

Parter

I sag T-545/11,

Stichting Greenpeace Nederland, Amsterdam (Nederlandene),

Pesticide Action Network Europe (PAN Europe), Bruxelles (Belgien), ved advokaterne B. Kloostra og A. van den Biesen,

sagsøgere,

mod

Europa-Kommissionen, først ved P. Oliver, P. Ondrůšek og C. ten Dam, derefter ved P. Oliver, P. Ondrůšek og C. Zadra, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 10. august 2011, hvorved den gav afslag på aktindsigt i bind 4 i udkastet til vurderingsrapport, udfærdiget af Forbundsrepublikken Tyskland som rapporterende medlemsstat, af aktivstoffet glyphosat, i medfør af Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1),

har

RETTEN (Anden Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, N.J. Forwood, og dommerne F. Dehousse og J. Schwarcz (refererende dommer),

justitssekretær: fuldmægtig N. Rosner,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 26. februar 2013,

afsagt følgende

Dom

Dommens præmisser

Sagens baggrund

1. Den 20. december 2010 begærede sagsøgerne, Stichting Greenpeace Nederland og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe), aktindsigt i flere dokumenter vedrørende den første tilladelse til markedsføring af aktivstoffet glyphosat, udstedt i medfør af Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1). Begæringen var støttet på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43) og på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264, s. 13).

2. De begærede dokumenter var følgende:

– en kopi af udkastet til vurderingsrapporten udfærdiget af den rapporterende medlemsstat, Forbundsrepublikken Tyskland, forud for den første optagelse af glyphosat i bilag I til direktiv 91/414 (herefter »rapportudkastet«)

– en fuldstændig liste over alle de test, der blev fremlagt af ansøgerne om optagelse af glyphosat i bilag I til direktiv 91/414, hvilken optagelse blev vedtaget ved Kommissionens direktiv 2001/99/EF af 20. november 2001 om ændring af bilag I til Rådets direktiv 91/414 bl.a. med henblik på optagelse af glyphosat (EFT L 304, s. 14)

– hele den fuldstændige og originale dokumentation for de test, der i 2001 blev fremlagt af ansøgerne om optagelse af glyphosat i bilag I til direktiv 91/414, i det omfang den vedrører de test for toksicitet på lang sigt, mutagenicitet, carcinogenicitet og neurotoksicitet samt reproduktionsundersøgelserne.

3. Ved skrivelse af 20. januar 2011 opfordrede Europa-Kommissionen sagsøgerne til at henvende sig til de tyske myndigheder med henblik på at få aktindsigt i de begærede dokumenter.

4. Ved skrivelse af 7. februar 2011 genfremsatte sagsøgerne på baggrund af artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001 en begæring om aktindsigt i dokumenterne.

5. Efter at have anmodet om de tyske myndigheders forudgående samtykke i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 gav Kommissionens generalsekretær ved skrivelse af 6. maj 2011 aktindsigt i rapportudkastet med undtagelse af bind 4 (herefter »det omtvistede dokument«), hvis offentliggørelse blev afslået af nævnte myndigheder, og som indeholdt den fuldstændige liste over alle de test, der var blevet fremlagt af ansøgerne om en første optagelse af glyphosat i bilag I til direktiv 91/414. Generalsekretæren meddelte sagsøgerne, at Kommissionen ikke var i besiddelse af hele den fuldstændige og originale dokumentation for disse test, som aldrig var blevet tilsendt Kommissionen. Nævnte generalsekretær forklarede ligeledes, at høringen af de tyske myndigheder stadig pågik, for så vidt angik udbredelsen af det omtvistede dokument, og at en afgørelse ville blive truffet på et senere tidspunkt.

6. Ved afgørelse af 10. august 2011 afslog Kommissionens generalsekretær aktindsigt i det omtvistede dokument på baggrund af et afslag fra Forbundsrepublikken Tyskland (herefter »den anfægtede afgørelse«).

7. I den anfægtede afgørelse angav Kommissionens generalsekretær grundene til, at Forbundsrepublikken Tyskland modsatte sig udbredelsen af det omtvistede dokument på baggrund af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001, dvs. beskyttelsen af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser. Forbundsrepublikken Tyskland var nemlig af den opfattelse, at det omtvistede dokument indeholdt fortrolige oplysninger om ansøgerne om glyphosats optagelse i bilag I til direktiv 91/414’s intellektuelle ejendomsrettigheder, dvs. den detaljerede kemiske sammensætning af det aktivstof, der er fremstillet af hver af dem, detaljerede oplysninger om fremstillingsprocessen af stoffet for hver ansøger om optagelse, oplysninger om urenheder, om det færdige produkts sammensætning og om kontraktforholdene mellem de forskellige ansøgere om optagelse.

8. Efter at have konstateret, at de tyske myndigheder havde angivet, at de ikke fandt, at der forelå en tungtvejende offentlig interesse, som fastsat i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, der kunne begrunde udbredelsen af det omtvistede dokument, undersøgte Kommissionens generalsekretær, om en sådan offentlig interesse kunne påberåbes på baggrund af forordning nr. 1367/2006. Generalsekretæren anførte, at dette reglements artikel 6, stk. 1, ikke fandt anvendelse på det omtvistede dokument, idet dette ikke indeholdt oplysninger, der kunne anses for at vedrøre emissioner til miljøet.

9. Ifølge Kommissionens generalsekretær fandt denne imidlertid, at de omhandlede oplysninger vedrørte den fremstillingsproces for glyphosat, der blev anvendt af ansøgerne om optagelse af dette stof i bilag I til direktiv 91/414, og at nødvendigheden af at beskytte disse ansøgeres intellektuelle ejendomsrettigheder – i forbindelse med den afvejning af de foreliggende interesser, der skulle foretages – overgik den offentlige interesse i udbredelsen af oplysningerne. Udbredelsen af de i det omtvistede dokument indeholdte oplysninger vil nemlig gøre det muligt for konkurrerende virksomheder at kopiere fremstillingsprocesserne fra ansøgerne om optagelse af glyphosat, hvilket ville medføre væsentlige tab for disse i strid med deres forretningsmæssige interesser og deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Der var allerede blevet taget hensyn til den offentlige interesse i udbredelsen af oplysningerne, idet glyphosatemissionernes mulige virkninger fremgår af andre dele af rapportudkastet, der er offentligt tilgængelige, navnlig hvad angår de relevante urenheder og metabolitter. Hvad angår oplysningerne vedrørende de irrelevante urenheder, der er anført i det omtvistede dokument, omhandler de forhold, der ikke udgør risici for sundheden eller miljøet, men som vil føre til en afsløring af fremstillingsprocesserne for hvert produkt.

10. Kommissionens generalsekretær konstaterede dernæst, at det fremgår af den procedure, der er anvendt i forbindelse med optagelsen af glyphosat i bilag I til direktiv 91/414, at der var blevet taget hensyn til de i henhold til de i forordning nr. 1367/2006 fastsatte krav angående oplysningerne om dette stofs indvirkninger på miljøets offentlige tilgængelighed. På denne baggrund må beskyttelsen af producenternes interesser gå forud.

11. Kommissionens generalsekretær konkluderede, at de begærede oplysninger ikke vedrørte emissioner til miljøet som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006, og at der ikke var bevis for, at der forelå en mere tungtvejende offentlig interesse til fordel for udbredelsen i henhold til forordning nr. 1049/2001, idet en sådan interesse ifølge generalsekretæren findes i beskyttelsen af glyphosat-producenternes forretningsmæssige interesser og intellektuelle ejendomsrettigheder.

Retsforhandlinger og parternes påstande

12. Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 14. oktober 2011 har sagsøgerne anlagt den foreliggende sag.

13. Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

– Det fastslås, at Kommissionen har handlet i strid med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i Århus den 25. juni 1998 (herefter »Århuskonventionen«), samt forordning nr. 1049/2001 og nr. 1367/2006.

– Den anfægtede afgørelse annulleres.

– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

14. Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

– Frifindelse.

– Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15. Som et led i foranstaltningerne med henblik på tilrettelæggelse af retsmødet stillede Retten sagsøgerne to spørgsmål, som blev besvaret ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 18. januar 2013.

16. Ved Rettens kendelse af 9. januar 2013 blev Kommissionen anmodet om at fremlægge det omtvistede dokument for Retten og identificere de dele, der vedrører glyphosats renhed, »identiteten« og mængden af alle de urenheder, der er indeholdt deri, samt den analytiske profil af de batcher, der blev anvendt til kontrollerne, idet det omtvistede dokument ikke ville blive meddelt sagsøgerne. Ved skrivelse indgivet den 25. januar 2013 fremlagde Kommissionen det omtvistede dokument.

17. Det omtvistede dokument består af tre underdokumenter. Det første underdokument har overskriften »Monografi – 11. december 1998 – bind 4 – del A – Glyphosat« og indeholder otte punkter med overskrifterne »C.1 Fortrolige oplysninger«, »C.1.1 Detaljerede oplysninger om fremstillingsprocessen for aktivstoffet (bilag II A 1.8)«, »C.1.2 Detaljeret specifikation af aktivstoffet (bilag II A 1.9-1.11)«, »C.1.3 Detaljeret specifikation af præparaterne (bilag II A 1.4)«, »C.2 Referat og vurdering af oplysningerne om indleveringen af fælles dossierer«, »C.2.1 Referat af de fremlagte oplysninger og dokumentation (dossierdokument B)«, »C.2.2 Vurdering af de fremlagte oplysninger og dokumentation« og »C.2.3 Konklusion vedrørende rimeligheden af de ansøgende virksomheders trufne foranstaltninger«. Det andet underdokument har overskriften »Addendum til monografiet – bind 4 af 11. december 1998 – Glyphosat – Glyphosat-trimesium – del A – Glyphosat«, dateret den 14. januar 2000, og indeholder et enkelt punkt, der har overskriften »C.1.2.1 Identitet af isomerer, urenheder og tilsætningsstoffer (bilag II A 1.10)«. Det tredje underdokument har overskriften »Addendum 2 til monografien – bind 4 af 11. december 1998 – Glyphosat – Glyphosat-trimesium«, dateret den 12. maj 2001, og indeholder tre punkter med overskriften »C.1.1 Detaljerede oplysninger om fremstillingsprocessen for aktivstoffet (bilag II A 1.8)«, »C.1.2 Detaljeret specifikation af aktivstoffets renhed« og »C.1.2.1 Identitet af isomerer, urenheder og tilsætningsstoffer (bilag II A 1.10)«.

18. Ved skrivelse af 25. januar 2013 identificerede Kommissionen ligeledes de dele af de tre underdokumenter, som udgør det omtvistede dokument, der vedrører glyphosats renhed, »identiteten« og mængden af alle de urenheder, der er indeholdt deri, samt den analytiske profil af de batcher, der blev anvendt til kontrollerne.

Tvistens omfang

19. Tvistens omfang skal præciseres på tre områder.

20. For det første har Kommissionen gjort gældende, at hverken afgørelsen af 6. maj 2011 eller den anfægtede afgørelse indeholder afslag på aktindsigt i hele den fuldstændige og originale dokumentation af de test, der er fremlagt af ansøgerne om glyphosats optagelse i bilag I til direktiv 91/414, som begæret af sagsøgerne i deres skrivelse af 20. december 2010. I overensstemmelse med regelsættet vedrørende undersøgelsen af aktivstoffer, der er tilført plantebeskyttelsesmidler, havde Kommissionen fra Forbundsrepublikken Tyskland kun modtaget en summarisk sagsakt vedrørende glyphosat, der indeholdt en kopi af anmeldelsen, de anbefalede betingelser for anvendelsen samt referaterne og resultaterne af testene, men ikke selve undersøgelsesprotokollerne og -rapporterne.

21. Sagsøgerne har under retsmødet udtalt, at de accepterer den omstændighed, at Kommissionen ikke var i besiddelse af denne dokumentation. Det må derfor antages, at tvisten ikke vedrører et eventuelt afslag på aktindsigt i denne dokumentation.

22. For det andet har sagsøgerne bekræftet, at det omtvistede dokument ikke var af interesse for dem, for så vidt som det indeholdt oplysninger om kontraktforhold mellem de forskellige operatører, der har anmeldt aktivstoffet, eller oplysninger om dettes fremstillingsmetode. Dermed har de kun nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som Kommissionen har givet afslag på aktindsigt i de deri indeholdte oplysninger om aktivstoffets renhedsgrad, om »identiteten» og mængden af urenheder i det tekniske materiale, om batchernes analyseprofil og om den nøjagtige sammensætning af det udviklede stof.

23. For det tredje har sagsøgerne under retsmødet præciseret, hvad de anser for at være oplysninger om »identiteten« og mængden af urenheder samt om den analytiske profil af batcherne. Hvad angår urenhederne har sagsøgerne anført, at de ønsker at kende de andre kemiske stoffer, der fremstilles i forbindelse med fremstillingsprocessen for glyphosat, og mængden heraf. Angående den analytiske profil af de batcher, der er fremlagt af virksomhederne med henblik på testene, har sagsøgerne anført, at de ønsker at kende indholdet og sammensætningen af batcherne, navnlig de andre kemiske stoffer, der er blevet tilføjet, samt beskrivelsen af testene og deres reelle virkninger.

24. Tvisten bør derfor begrænses til den del af det omtvistede dokument, der indeholder oplysninger om aktivstoffets renhedsgrad, om »identiteten« og mængden af urenheder i det tekniske materiale, om den analytiske profil af batcherne og om den nøjagtige sammensætning af det udviklede stof, som anført ovenfor i præmis 23.

Retlige bemærkninger

25. Sagsøgerne har i deres stævning gjort tre anbringender gældende. For det første mener de, at artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 ikke giver en medlemsstat ret til at nedlægge veto, og at Kommissionen ikke skal følge dennes holdn ing for så vidt angår anvendelsen af en undtagelse i nævnte forordnings artikel 4, stk. 2. For det andet har de anført, at den undtagelse til retten til aktindsigt, der har til formål at beskytte en bestemt fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, må forkastes, da der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de begærede oplysninger, som vedrører emissioner til miljøet. For det tredje har de gjort gældende, at den anfægtede afgørelse ikke er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001 og artikel 4 i Århuskonventionen, eftersom Kommissionen ikke har foretaget en vurdering af den faktiske risiko for at skade de påberåbte forretningsmæssige interesser.

26. Først skal det andet anbringende behandles, hvilket for det første indebærer en fastlæggelse af omfanget af retten til aktindsigt, som følger af artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006, og derefter af begrebet oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet.

Omfanget af den ret til aktindsigt, som følger af artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006

27. Indledningsvis bemærkes, at i overensstemmelse med sin første betragtning skal forordning nr. 1049/2001 ses som led i den vilje, som er kommet til udtryk i artikel 1, andet punktum, TEU, der blev indsat ved Amsterdamtraktaten, om at iværksætte en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt. Som angivet i forordningens anden betragtning, beror offentlighedens ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter på institutionernes demokratiske karakter (Domstolens dom af 21.7.2011, sag C-506/08 P, Sverige mod MyTravel og Kommissionen, Sml. I, s. 6237, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis).

28. Med henblik herpå tilsigter forordning nr. 1049/2001, som det er angivet i forordningens fjerde betragtning og artikel 1, at give offentligheden den størst mulige aktindsigt i institutionernes dokumenter (jf. dommen i sagen Sverige mod MyTravel og Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 27, præmis 73 og den deri nævnte retspraksis).

29. Denne ret er ganske vist ikke desto mindre underlagt visse begrænsninger af hensyn til offentlige og private interesser. Nærmere bestemt, og i overensstemmelse med dens 11. betragtning, fastsætter nævnte forordning i sin artikel 4 en undtagelsesordning, der tillader institutionerne at give afslag på aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af en af de i denne artikel nævnte interesser (jf. dommen i sagen Sverige mod MyTravel og Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 27, præmis 74 og den deri nævnte retspraksis). I særdeleshed bestemmer denne artikels stk. 5, at en medlemsstat kan anmode en institution om ikke at give aktindsigt i et dokument, som hidrører fra denne medlemsstat, uden dens forudgående samtykke.

30. Når en medlemsstat gør brug af muligheden, jf. artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001, for at anmode om, at der ikke gives aktindsigt i et specifikt dokument, som hidrører fra medlemsstaten, uden dennes forudgående samtykke, skal der indhentes forudgående samtykke fra medlemsstaten, før institutionen i givet fald kan give aktindsigt i dokumentet (Domstolens dom af 18.12.2007, sag C-64/05 P, Sverige mod Kommissionen, Sml. I, s. 11389, præmis 50).

31. Det følger imidlertid af retspraksis, at artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 kun giver den berørte medlemsstat mulighed for at modsætte sig udbredelse af dokumenter, som hidrører fra denne, såfremt denne henviser til de materielle undtagelser, der er fastsat i denne artikels stk. 1-3, og giver en behørig begrundelse for sit standpunkt i denne henseende (dommen i sagen Sverige mod Kommissionen, præmis 99).

32. Da sådanne undtagelser ikke desto mindre fraviger princippet om, at der skal gives størst mulig adgang til dokumenterne, skal de fortolkes og anvendes strengt (jf. dommen i sagen Sverige mod MyTravel og Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 27, præmis 75 og den deri nævnte retspraksis).

33. Når den påberåbte undtagelse er en af de undtagelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001, skal den medlemsstat, der er imod en udbredelse af dokumenter, der hidrører fra denne, vurdere, om der ikke foreligger en tungtvejende offentlig interesse, som kan begrunde de ønskede dokumenters udbredelse.

34. I den foreliggende sag fremgår det af den anfægtede afgørelse, at Forbundsrepublikken Tyskland, hvorfra det omtvistede dokument hidrører, er imod udbredelsen heraf og har begrundet sit afslag med undtagelsen i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 om beskyttelse af en bestemt fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder den intellektuelle ejendomsret, og at medlemsstaten fandt, at der ikke var en tungtvejende offentlig interesse, som kunne begrunde de ønskede dokumenters udbredelse.

35. For det andet fastsættes det i artikel 3 i forordning nr. 1367/2006, at forordning nr. 1049/2001 udgør de anvendelige retsregler i forhold til enhver begæring om aktindsigt i miljøoplysninger. Det fremgår af 8. og 15. betragtning til forordning nr. 1367/2006 og navnlig af vendingen »med forbehold af mere specifikke bestemmelser [vedrørende anmodninger om miljøoplysninger]«, sammenholdt med nævnte forordnings artikel 3 og 6, at forordningen indeholder bestemmelser, der erstatter, ændrer eller præciserer visse af bestemmelserne i forordning nr. 1049/2001, når begæringen om aktindsigt omhandler miljøoplysninger eller oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet (Rettens dom af 9.9.2011, sag T-29/08, LPN mod Kommissionen, Sml. II, s. 6021, præmis 105 og 106, der er genstand for appelsag C-514/11 P og C-605/11 P, som verserer for Domstolen).

36. Med hensyn til retten til aktindsigt i dokumenter, der indeholder miljøoplysninger, forstærkes kravet om, at undtagelserne i forordning nr. 1049/2001, der bekræftes af 15. betragtning, andet punktum, og artikel 6, stk. 1, i forordning 1367/2006, fortolkes strengt, dels af behovet for, at den berørte institution tager hensyn til den offentlige interesse i, at disse oplysninger offentliggøres, og til, hvorvidt disse oplysninger vedrører emissioner til miljøet, dels af den omstændighed, at forordning nr. 1049/2001 ikke indeholder tilsvarende præciseringer om de nævnte undtagelsers anvendelse på dette område (dommen i sagen LPN mod Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 35, præmis 107).

37. Artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006 opstiller en retlig formodning om, at der er en tungtvejende offentlig interesse i oplysningernes offentliggørelse, når de oplysninger, der anmodes om, vedrører emissioner til miljøet, og forudsat at oplysningerne ikke vedrører en undersøgelse og navnlig en undersøgelse vedrørende mulige overtrædelser af EU-retten (dommen i sagen LPN mod Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 35, præmis 108).

38. Følgelig kræver artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006, at den berørte institution, hvortil der er indgivet en begæring om aktindsigt i et dokument, offentliggør dette, når de ønskede oplysninger vedrører emissioner til miljøet, selv hvis en sådan offentliggørelse risikerer at skade beskyttelsen af en bestemt fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder denne persons intellektuelle ejendomsrettigheder som omhandlet i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001.

39. De argumenter, som Kommissionen har givet for at begrunde en anderledes fortolkning af artikel 6, stk. 1, første led, i forordning nr. 1367/2006, må forkastes.

40. For det første har Kommissionen anført, at udbredelsen af oplysninger fra det omtvistede dokument risikerer at bringe den balance, som EU-lovgiver har skabt i direktiv 91/414, alvorligt i fare, idet det kan medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for de operatører, der har fulgt proceduren for godkendelse af aktivstoffer i dette direktiv. Selv om dette indeholder bestemmelser, der har til formål at beskytte fortroligheden af oplysningerne, som udgør forretningshemmeligheder, og som er udleveret i forbindelse med proceduren for godkendelse af aktivstoffer, som direktivet regulerer, er det tilstrækkeligt at bemærke, at sådanne reglers eksistens ikke gør det muligt at modsætte sig den uafkræftelige formodning i artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006 (jf. præmis 38 ovenfor).

41. Det forholder sig for det andet på samme måde med hensyn til den omstændighed, at udbredelsen af et vist antal oplysninger om urenheder i et aktivstof må anses for at være til skade for beskyttelsen af de berørte personers forretningsmæssige interesser i medfør af artikel 63, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309, s. 1). En sådan bestemmelse henviser nemlig kun til den offentlige interesse, der er beskyttet i medfør af artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001, i forhold til hvilken den mere tungtvejende offentlige interesse, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006, har forrang.

42. For det tredje har Kommissionen henvist til retspraksis, hvorved Domstolen har fastslået særlige regler med henblik på fortolkning af forordning nr. 1049/2006, når de dokumenter, der er begæret aktindsigt i, ligeledes er underlagt særlige regler for så vidt angår meddelelsen heraf til de interesserede parter i forbindelse med en bestemt procedure (Domstolens dom af 29.6.2010, sag C-139/07 P, Kommissionen mod Technische Glaswerke Ilmenau, Sml. I, s. 5885, præmis 58, og af 21.9.2010, forenede sager C-514/07 P, C-528/07 P og C-532/07 P, Sverige m.fl. mod API og Kommissionen, Sml. I, s. 8533, præmis 100). Hvis det antages, at der med henblik på fortolkningen af artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 må tages hensyn til den omstændighed, at de ønskede oplysninger i den foreliggende sag er blevet meddelt den rapporterende medlemsstat under ansøgningsproceduren for glyphosats optagelse i bilag I til direktiv 91/414, er dette – i overensstemmelse med de ovenfor nævnte domme – kun medvirkende til at skabe en generel formodning for, at offentliggørelsen af sådanne oplysninger vil kunne være til skade for de interesser, der er beskyttet ved denne bestemmelse. En sådan konklusion påvirker ikke omfanget af den regel, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006, der tildeler den mere tungtvejende offentlige interesse, der er nævnt deri, en ufravigelig forrang i forhold til interessen vedrørende risikoen for at skade forretningsmæssige interesser, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder.

43. For det fjerde har Kommissionen anført, at der er behov for at sikre en fortolkning af forordning nr. 1049/2001 og forordning nr. 1367/2006, der er i overensstemmelse med EU-retten og de internationale aftaler, som er undertegnet af Unionen, i den foreliggende sag Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT 2010 C 83, s. 389) (herefter »chartret«) og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIP) af 15. april 1994 (EFT L 336, s. 214, herefter »TRIPs-aftalen«), der udgør bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (VMO) (EFT L 336, s. 3).

44. Det bemærkes for det første, at chartrets artikel 16 og 17 fastslår henholdsvis friheden til at oprette og drive egen virksomhed og ejendomsretten, som ligeledes er en del af Unionens almindelige principper på lige fod med beskyttelsen af forretningshemmeligheder (jf. Domstolens dom af 29.3.2012, sag C-1/11, Interseroh Scrap and Metal Trading, EU:C:2012:194, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis). Det kan i øvrigt ikke – med henblik på at sikre en ensartet fortolkning af EU-retten – anerkendes, at gyldigheden af en bestemmelse fra den afledte ret, der fremstår klar og ubetinget, anfægtes (jf. analogt dommen i sagen Interseroh Scrap and Metal Trading, præmis 44 og 46). Under dække af at opretholde en rimelig balance mellem beskyttelsen af den grundlæggende ejendomsret, der også omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder, og beskyttelsen af andre grundlæggende rettigheder tilstræber Kommissionen med sin argumentation at forhindre anvendelsen af artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006 og ikke at sikre en sammenhængende og harmonisk fortolkning af forordning nr. 1049/2001 og nr. 1367/2006 med bestemmelserne i chartret, i direktiv 91/414 eller i forordning nr. 1107/2009. En sådan tilgang kan under alle omstændigheder ikke tiltrædes, idet den medfører undladelse af anvendelse af en klar og ubetinget EU-rets bestemmelse, hvorom det end ikke er gjort gældende, at den er i strid med en højere retsregel.

45. For det andet udgør bestemmelserne i TRIPs-aftalen, der er en del af WTO-aftalen, som er undertegnet af Fællesskabet og efterfølgende godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994) (EFT L 336, s. 1), en integrerende del af Unionens retsorden. I tilfælde, hvor der findes EU-regler på et område, der er omfattet af TRIPs-aftalen, finder EU-retten anvendelse, hvilket indebærer forpligtelsen til så vidt muligt at anlægge en fortolkning i overensstemmelse med denne aftale, uden at der dog kan tillægges den omhandlede bestemmelse i aftalen direkte virkning (dom af 11.9.2007, sag C-431/05, Merck Genéricos – Produtos Farmacêuticos, Sml. I, s. 7001, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis). Kommissionen har anført, at forordning nr. 1049/2001 og nr. 1367/2006 samt betingelserne om emissioner til miljøet i Århuskonventionen bør fortolkes på en afbalanceret og proportionel måde, for at de ikke er i strid med bestemmelserne i TRIPs-aftalens artikel 39, stk. 2 og 3, der beskytter oplysninger, som har en kommerciel værdi, mod offentlig udbredelse. Retten anmodes i det væsentlige om at sikre en fortolkning af bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006, der er i overensstemmelse med TRIPs-aftalens artikel 39, stk. 2 og 3. Det bemærkes imidlertid igen, at Kommissionens argumentation medfører undladelse af anvendelse af bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006 og ikke, at der sikres en fortolkning af denne artikels ordlyd, der er i overensstemmelse med indholdet i TRIPs-aftalens artikel 39, stk. 2 og 3, idet den giver forrang til den beskyttelse, der er tildelt de intellektuelle ejendomsrettigheder, i forhold til den uafkræftelige formodning til fordel for offentliggørelsen af oplysninger, når disse vedrører emissioner til miljøet. En sådan tilgang kan imidlertid under alle omstændigheder ikke tages til følge, idet den reelt indebærer, at der rejses tvivl om lovligheden af artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006, henset til TRIPs-aftalens artikel 39, stk. 2 og 3 (jf. analogt Rettens dom af 17.9.2007, sag T-201/04, Microsoft mod Kommissionen, Sml. II, s. 3601, præmis 800).

46. Det fremgår af præmis 35-45 ovenfor, at artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006 indeholder en pligt til at offentliggøre et dokument, når de ønskede oplysninger vedrører emissioner til miljøet, selv i tilfælde, hvor der er risiko for at skade de i medfør af artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 beskyttede interesser, idet denne fortolkning ikke kan anfægtes under dække af at tilstræbe en sammenhængende og harmonisk fortolkning eller en fortolkning, der er i overensstemmelse med chartrets artikel 16 og 17, TRIPs-aftalens artikel 39, stk. 2 og 3, direktiv 91/414 eller forordning nr. 1107/2009.

Om begrebet oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet

47. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen tilsidesat den formodning, der følger af artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006, eftersom de ønskede oplysninger vedrører emissioner til miljøet. De oplysninger, der direkte kan kædes sammen med glyphosats renhed, navnlig »identiteten« og mængden af alle urenhederne, der findes heri, og analyseprofilen af de batcher, der har været anvendt til de kontroller og undersøgelser, på baggrund af hvilke nævnte stof er blevet optaget i bilag I til direktiv 91/414, udgør nemlig sådanne oplysninger, idet produktets sammensætning gør det muligt at fastslå, hvilke toksiske stoffer der udsendes.

48. Kommissionen har for det første anført, at begrebet emission skal fortolkes indskrænkende, og at det i overensstemmelse med vejledningen om gennemførelsen af Århuskonventionen, udgivet af FN’s Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) i 2000 (herefter »vejledningen«), består det af en direkte eller indirekte udledning af stoffer fra installationer. Dernæst har Kommissionen anført, at de ønskede oplysninger ikke vedrører emissioner til miljøet, eftersom oplysningerne i det omtvistede dokument på detaljeret vis vedrører fremstillingsmetoderne for glyphosat, idet de kategorier af oplysninger, der er af interesse for sagsøgerne, og som er tilvejebragt af de forskellige ansøgere om optagelse og er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke kan udskilles og isoleres fra oplysningerne om fremstillingsmetoderne for aktivstoffet, der er selve genstanden for det omtvistede dokument.

49. Selv om Kommissionen har gjort gældende, at bestemmelsen, der vedrører emissioner til miljøet, skal fortolkes indskrænkende, må det for det første bemærkes, at logikken bag retten til aktindsigt i institutionernes dokumenter, som fastsat ved artikel 15 TEUF og forordning nr. 1049/2001, og som, for så vidt angår miljøoplysninger eller oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet, er præciseret i forordning nr. 1367/2006, ikke fører til en sådan konklusion.

50. Når institutionerne således ønsker at gøre en undtagelse gældende i forhold til en begæring om aktindsigt i dokumenter, skal de fortolke og anvende denne undtagelse indskrænkende (jf. dommen i sagen Sverige mod MyTravel og Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 27, præmis 75 og den deri nævnte retspraksis), således at anvendelsen af det almindelige princip om, at offentligheden skal have størst mulig adgang til de dokumenter, som institutionerne ligger inde med, ikke bringes i fare (Rettens dom af 24.5.2011, forenede sager T-109/05 og T-444/05, NLG mod Kommissionen, Sml. II, s. 2479, præmis 123).

51. Ved at anse offentliggørelse for at udgøre en offentlig interesse, der vejer tungere end en interesse, der er beskyttet af en undtagelse, når de ønskede oplysninger vedrører emissioner til miljøet, muliggør artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006 en konkret anvendelse af nævnte generelle princip.

52. Det bemærkes ligeledes, at det i henhold til ordlyden af 15. betragtning til forordning nr. 1367/2006 kun er grundene til afslag angående adgang til miljøoplysninger, der skal fortolkes restriktivt, idet der tages hensyn til den offentlige interesse, der tilgodeses ved oplysningernes offentliggørelse, og til, hvorvidt de oplysninger, der anmodes om, vedrører emissioner til miljøet. Som det imidlertid blev anført under retsmødet indeholdt Kommissionens lovgivningsforslag KOM(2003) 622 endelig af 24. oktober 2003 bestemmelser om anvendelsen af undtagelserne til retten til aktindsigt i dokumenter, der er udstedt i henhold til artikel 4, stk. 1-3, i forordning nr. 1049/2001 i forhold til begæringer om aktindsigt i miljøoplysninger, uden at angive noget særligt for så vidt angår oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet. Det er Rådets fælles holdning af 18. juli 2005, der har omsat muligheden for en mere restriktiv tilgang til undtagelserne til retten til aktindsigt ved at omformulere 15. betragtning til en version, der ligger tæt på den endelige, og ved at indsætte artikel 6, stk. 1, første punktum, der indeholder den lovbestemte formodning til fordel for udbredelsen af oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet.

53. Det fremgår af det ovenstående, at hverken logikken bag retten til aktindsigt i Unionens institutioners dokumenter, som den fremgår af forordning nr. 1049/2001 og nr. 1367/2006 samt anvendelsen heraf, eller sidstnævnte forordnings ordlyd, belyst af forarbejderne, indebærer, at begrebet emission til miljøet skal fortolkes indskrænkende. For at udbredelsen er en ret, er det følgelig nok, at de oplysninger, der anmodes om, på en tilstrækkelig direkte måde vedrører emissioner til miljøet.

54. Kommissionens henvisning til vejledningen med henblik på at gøre gældende, at begrebet emission henviser til emissioner fra installationer, gør det ikke muligt at ændre denne konklusion.

55. Domstolen har allerede fastslået, at vejledningen ikke indeholder en bindende fortolkning af Århuskonventionen (Domstolens dom af 14.2.2012, sag C-204/09, Flachglas Torgau, EU:C:2012:71, præmis 36), og generaladvokat Sharpston konkluderede, at vejledningen ingen autoritativ status har i forhold til fortolkningen af konventionen (forslag til afgørelse af sagen Flachglas Torgau, punkt 58). Det samme gør sig så meget desto mere gældende for fortolkningen af forordning nr. 1367/2006.

56. Vejledningen henviser desuden til begrebet emission, sådan som det fremgår af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EFT L 257, s. 26), hvis artikel 2, nr. 5), definerer emission som direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på et anlæg, hvor anlægget er en stationær enhed, hvor der bl.a. gennemføres en eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i direktivets bilag I. En sådan definition forklares imidlertid ved formålet med direktiv 96/61, dvs. integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening udelukkende fra industrielle aktiviteter. Det må imidlertid bemærkes, at hverken Århuskonventionen eller forordning nr. 1367/2006 begrænser deres respektive anvendelsesområder til konsekvenserne af sådanne aktiviteter. Dermed kan den definition på emission til miljøet, der fremgår af vejledningen, i øvrigt ikke anvendes som fortolkning af forordning nr. 1367/2003.

57. Det må for det andet afgøres, om det omtvistede dokument indeholder oplysninger, som på tilstrækkelig direkte måde vedrører emissioner til miljøet.

58. For det første bemærkes det, at sagsøgerne, som det er anført i præmis 22 ovenfor, ikke har begæret aktindsigt i oplysningerne om kontraktforholdene mellem de forskellige operatører, der har anmeldt glyphosat, eller om fremstillingsmetoden heraf, der udgør punkterne »C.1.1 Detaljerede oplysninger om fremstillingsprocessen for aktivstoffet (bilag II A 1.8)« (s. 1-11) og »C.2 Referat og vurdering af oplysningerne om indleveringen af fælles dossierer« (s. 88 og 89) i det første underdokument, som Kommissionen har meddelt Retten, og punkt »C.1.1 Detaljerede oplysninger om fremstillingsprocessen for aktivstoffet (bilag II A 1.8)« (s. 1-3 inklusive) i det tredje underdokument meddelt af Kommissionen.

59. For det andet har sagsøgerne under retsmødet præciseret visse dele af deres begæring om aktindsigt. De ønsker at få adgang til oplysninger vedrørende »identiteten« og mængden af urenheder i glyphosat samt vedrørende analyseprofilen for de testede batcher, bl.a. deres sammensætning, »identiteten« og mængden af de kemiske stoffer, der er blevet tilføjet under testene, varigheden af disse og den reelle virkning på aktivstoffet.

60. Det er således kun i det omfang, hvor dele af det omtvistede dokument – bortset fra de ovenfor nævnte dele i præmis 58 – indeholder oplysninger som dem, der er anført ovenfor i præmis 59, eller vedrørende sammensætningen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder glyphosat, og på betingelse af, at disse oplysninger må anses for at vedrøre emissioner til miljøet, at det kan konstateres, at Kommissionen foretog en urigtig vurdering ved at afslå at offentliggøre oplysningerne.

61. For det tredje har sagsøgerne fremsendt supplerende oplysninger om måden, hvorpå oplysningerne vedrørende »identiteten« og mængden af urenheder i glyphosat, analyseprofilen for de testede batcher og sammensætningen af produkter, der indeholder dette stof, kan føre til en fastlæggelse af niveauet for emissioner af nævnte urenheder til miljøet.

62. I stævningen har sagsøgerne gjort gældende, at restkoncentrationer af aktivstoffet i miljøet og deres virkning på menneskers sundhed er direkte knyttet til stoffets renhed, herunder navnlig »identiteten« og mængden af urenheder i glyphosat, og ikke udelukkende af »identiteten« og mængden af de urenheder, der af Kommissionen anses for at være relevante. Ifølge sagsøgerne er det ligeledes vigtigt at kende analyseprofilen for de anvendte batcher for at kunne forstå disse og de undersøgelser, som optagelsen af glyphosat i bilag I til direktiv 91/414 bygger på. Dette er grunden til, at den præcise sammensætning af de udviklede og kontrollerede produkter skal offentliggøres, hvilket gør det muligt at afgøre, hvilke toksiske elementer der udledes i miljøet og risikerer at blive dér en vis tid.

63. Sagsøgerne har som svar på Rettens skriftlige spørgsmål ligeledes præciseret, hvorledes de oplysninger, som de ønsker offentliggjort, knytter sig til begrebet emission til miljøet. Urenhederne i glyphosat udledes nemlig i miljøet samtidig med aktivstoffet. Desuden kan disse urenheder – afhængigt af deres mængde – påvirke resultaterne af de test, der er krævet til undersøgelse af glyphosats skadelige virkninger med henblik på stoffets optagelse i bilag I til direktiv 91/414. For at afgøre, om de udførte test i forhold til denne optagelse er repræsentative for de emissioner til miljøet, der vil finde sted i forbindelse med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende glyphosat, er det nødvendigt at råde over oplysninger om batchernes analyseprofil. I bilaget til deres svar har sagsøgerne medtaget et dokument, som bl.a. opstiller en metode, hvorved der fremstilles glyphosat, samt de elementer, der tilføjes med henblik på at fremstille dette aktivstof, og som fremhæver, at de urenheder, der er i det fremstillede aktivstof, vil blive udledt i miljøet. Samme dokument påpeger betydningen af at få udleveret oplysningerne vedrørende de testede batchers analyseprofil for at kunne afgøre, om denne profil svarer til profilen for de produkter, der er bragt i omsætning, eftersom en produktion i lille målestok kan føre til en analyseprofil for glyphosat, der er forskellig fra den, der hidrører fra en produktion i større målestol med henblik på markedsføringen heraf. Ved at få udleveret disse oplysninger vil det være muligt at kontrollere eventuelle forskelligheder mellem analyseprofilerne for de batcher, der blev testet med henblik på optagelsen af glyphosat i bilag I til direktiv 91/414, og profilerne for de produkter, der er bragt i omsætning, og at afgøre, om de udførte test var relevante i forhold til de reelle emissioner af glyphosat til miljøet. Endelig fremhæves det i nævnte dokument, at de ønskede oplysninger gør det muligt at kende niveauet for metaboli, hvori der omdannes den glyphosat, som udledes i miljøet, og om det er af permanent karakter og forurener grundvandet.

64. Selv om Kommissionen accepterer, at ethvert stof nødvendigvis bliver udledt i miljøet på et tidspunkt i stoffets livscyklus, er den af den opfattelse, at det omtvistede dokument ikke indeholder oplysninger, der kan anses for at vedrøre emissioner til miljøet, men oplysninger vedrørende de fremstillingsmetoder, der er anvendt af de forskellige operatører, som har anmeldt glyphosat med henblik på stoffets optagelse i bilag I til direktiv 91/414. Kommissionen er imod udbredelsen af oplysninger om urenhederne og om batchernes analyseprofil med den begrundelse, at dette muliggør en genskabelse af fremstillingsmetoden for aktivstoffet og de forretningshemmeligheder, der er knyttet hertil, da det ikke er muligt at udskille og isolere disse forskellige kategorier af oplysninger. Endelig har Kommissionen gjort gældende, at alle de relevante oplysninger – ud fra et toksikologisk synspunkt og for så vidt angår aktivstoffets virkninger på sundheden – har været genstand for en grundig analyse og er blevet offentliggjort ved Kommissionens afgørelse af 6. maj 2011, og Kommissionen har ligeledes gjort opmærksom på, at sagsøgeren ikke har angivet grundende til, at de dokumenter, der allerede er offentliggjort, ikke er tilstrækkelig med henblik på at vurdere grundlaget for optagelsesprocessen af glyphosat i bilag I til direktiv 91/414.

65. For det fjerde bemærkes, at Retten som led i bevisoptagelsen er blevet bekendt med det omtvistede dokument, der, som Kommissionen har anført i den skrivelse, der ledsagede det omtvistede dokument, er opdelt i underdokumenter.

66. Det første underdokument indeholder bl.a. et punkt »C.1.2 Detaljeret specifikation af aktivstoffet (bilag II A 1.9-1.11)«, der dels fremlægger de anmeldelser, der var indgivet til den rapporterende medlemsstat af de operatører, der ønskede glyphosat optaget i bilag I til direktiv 91/414, og identificerer de forskellige urenheder i glyphosatproduktet samt den præcise eller maksimale mængde af hver af disse urenheder (punkt »C.1.2.1 Identitet af isomerer, urenheder og tilsætningsstoffer (bilag II A 1.10)«, s. 11-61), dels fremlægger analyseprofilen for de testede batcher, idet mængderne af alle urenhederne i de forskellige batcher samt minimums-, middel- og maksimumsmængden for hver urenhed fremstilles i tabelform, og idet de fleste af de omhandlede operatører også har fremlagt metoderne til analyse og godkendelse af oplysningerne (del »C.1.2.2 analyseprofil for batcherne (bilag II A 1.11)«, s. 61-84). Det første underdokument indeholder ligeledes et punkt »C.1.3 Detaljeret specifikation af præparaterne (bilag II A 1.4)«, der beskriver indholdet af det plantebeskyttelsesmiddel, som indeholder glyphosat, der er fremstillet af hver af de operatører, som har indgivet anmeldelse af dette aktivstof (s. 84-88).

67. Den enkeltstående underdel af det andet underdokument (jf. præmis 17 ovenfor) består af en tabel, der identificerer de forskellige operatører, der har anmeldt glyphosat, strukturformlen for hver urenhed i hver af disse operatørers aktivstof og den præcise eller maksimale mængde af hver af disse urenheder (s. 1-6).

68. Det tredje underdokument indeholder bl.a. to punkter, der har overskrifterne »C.1.2 Detaljeret specifikation af aktivstoffets renhed« og »C.1.2.1 Identitet af isomerer, urenheder og tilsætningsstoffer (bilag II A 1.10)« (s. 4-13). Punkt C.1.2 fremstiller de forskellige urenheder i produktet glyphosat-trimesium og den præcise eller maksimale mængde af hver af disse urenheder (s. 4), samt analyseprofilen for de testede batcher, som er fremstillet i form af en tabel, der angiver mængderne for de forskellige urenheder i de forskellige batcher (s. 7). Punkt C.1.2.1 består af en tabel, der ligner den, der er indeholdt i det andet underdokument, og som indeholder oplysninger af samme art (s. 8-13).

69. Det må konstateres, at en stor del af de oplysninger, der fremgår af de underdokumenter, som udgør det omtvistede dokument, og som er nævnt ovenfor i præmis 66-68, som sagsøgerne har anført, vedrører identifikationen og mængderne af de forskellige urenheder i det aktivstof, som er blevet anmeldt af hver af de operatører, der har deltaget i proceduren for optagelse af glyphosat i bilag I til direktiv 91/414. Eftersom aktivstoffet skal indgå i et plantebeskyttelsesmiddel, hvorom det er ubestridt, at det vil blive udledt i luften primært via pulverisering, udgør »identiteten« og mængden af hver af urenhederne i et sådant stof oplysninger, der i tilstrækkelig direkte grad vedrører emissioner til miljøet, således som sagsøgerne med rette har anført (jf. præmis 62 og 63 ovenfor).

70. Det skal imidlertid præciseres, at navnet på og den præcise eller maksimale mængde af urenhederne i det aktivstof, der er anmeldt af hver af de omhandlede operatører, udgør den eneste oplysning, som sagsøgerne ønsker udleveret, hvilke de har bekræftet under retsmødet.

71. Hvad angår analyseprofilen for de testede batcher må det ligeledes konstateres, at oplysningerne vedrørende mængderne af alle urenhederne i de forskellige batcher og minimums-, middel- og maksimumsmængden for hver af disse urenheder (jf. præmis 66-68 ovenfor), som fremstilles i tabelform for hver af de operatører, der har anmeldt glyphosat til optagelse i bilag I til direktiv 91/414, i det første underdokument og i form af sammenfattende tabeller i det andet og tredje underdokument – bortset fra de strukturformler for urenhederne, der er angivet i disse to sidstnævnte tabeller – udgør oplysninger, der i tilstrækkelig direkte grad vedrører emissioner til miljøet.

72. Derimod udgør oplysningerne om metoderne til analyse og godkendelse af de oplysninger, der er tilvejebragt med henblik på at fastlægge analyseprofilen for batcherne, ikke oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet, eftersom det ikke fremgår af analysen af den eneste del af det omtvistede dokument, der indeholder sådanne oplysninger, dvs. punkt »C.1.2.2 analyseprofil for batcherne (bilag II A 1.11)«, som er en del af punkt C.1.2 i det første underdokument, at den indeholder forhold, som i tilstrækkelig direkte grad gør det muligt at fastlægge niveauet for emissioner til miljøet af aktivstoffets forskellige bestanddele.

73. Hvad angår sammensætningen af de plantebeskyttelsesmidler, der er udviklet af operatørerne, som har ansøgt om glyphosats optagelse i bilag I til direktiv 91/414, må det konstateres, at de nøjagtige mængder pr. kilo eller liter af aktivstoffet og de tilsætningsstoffer, der er anvendt ved fremstillingen, fremgår af punkt C.1.3, der har overskriften »Detaljeret specifikation af præparaterne (bilag III A 1.4)« i det første underdokument, og at der er tale om oplysninger, der i tilstrækkelig direkte grad vedrører emissioner til miljøet (jf. præmis 69 ovenfor).

74. Ingen af de af Kommissionen fremførte argumenter kan få indflydelse på konstateringerne i præmis 69-73 ovenfor, eftersom de ikke gør det muligt at bevise, at de ønskede oplysninger ikke vedrører emissioner til miljøet (jf. præmis 64 ovenfor).

75. Det fremgår af det ovenstående, at Kommissionen har foretaget en urigtig vurdering ved at give afslag på begæringen om aktindsigt i det omtvistede dokument, for så vidt som nævnte begæring angik oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet, dvs. for det første vedrørende »identiteten« og mængden af alle urenhederne i aktivstoffet, der er anmeldt af hver af operatørerne, som præciseret i præmis 70 ovenfor, der fremgår af punkt C.1.2.1 i det første underdokument (s. 11-61), af punkt C.1.2.1 i det andet underdokument (s. 1-6) og af punkt C.1.2.1 i det tredje underdokument (s. 4 og 8-13), for det andet vedrørende urenhederne i de forskellige batcher og minimums-, middel- og maksimumsmængden af hver af disse urenheder, som for hver af operatørerne fremgår af tabellerne i punkt C.1.2.2 i det første underdokument (s. 61-84) og i punkt C.1.2.4 i det tredje underdokument (s. 7), og for det tredje vedrørende sammensætningen af de plantebeskyttelsesmidler, der er udviklet af operatørerne, som fremgår af punkt C.1.3, der har overskriften »Detaljeret specifikation af præparaterne (bilag II A 1.4)« i det første underdokument (s. 84-88).

76. Følgelig skal det andet anbringende tages til følge, og den anfægtede afgørelse, uden at det er nødvendigt at behandle det første og tredje anbringende, annulleres, i det omfang afgørelsen gav afslag på aktindsigt i de i præmis 75 ovenfor anførte oplysninger.

Sagens omkostninger

77. I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Kommissionen har i det foreliggende tilfælde tabt sagen og bør derfor pålægges at bære sine egne omkostninger og betale de omkostninger, sagsøgerne har afholdt.

Afgørelse

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Anden Afdeling):

1) Kommissionens afgørelse af 10. august 2011, hvorved den gav afslag på aktindsigt i bind 4 i udkastet til vurderingsrapport, udfærdiget af Forbundsrepublikken Tyskland som rapporterende medlemsstat, af aktivstoffet glyphosat, i medfør af Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, annulleres, for så vidt som der herved gives afslag på aktindsigt i de dele af nævnte bind, som indeholder oplysninger, der vedrører emissioner til miljøet: »identiteten« og mængden af alle urenhederne i aktivstoffet, der er anmeldt af hver af operatørerne, der fremgår af punkt C.1.2.1 i det første underdokument (s. 11-61), af punkt C.1.2.1 i det andet underdokument (s. 1-6) og af punkt C.1.2.1 i det tredje underdokument (s. 4 og 8-13) i dette bind; urenhederne i de forskellige batcher og minimums-, middel- og maksimumsmængden af hver af disse urenheder, som for hver af operatørerne fremgår af tabellerne i punkt C.1.2.2 i det første underdokument (s. 61-84) og i punkt C.1.2.4 i det tredje underdokument (s. 7) i nævnte bind; sammensætningen af de plantebeskyttelsesmidler, der er udviklet af operatørerne, som fremgår af punkt C.1.3, der har overskriften »Detaljeret specifikation af præparaterne (bilag II A 1.4)« i det første underdokument (s. 84-88) i samme bind.

2) Kommissionen betaler sagens omkostninger.