17.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/7

—

Dommen, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 15. september 2011 i sag T-434/09, ophæves.

—

Afgørelse truffet den 25. august 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 6/2008-4 annulleres, for så vidt som den tager begæringen om fortabelse af EF-varemærke nr. 1 301 019 CENTROTHERM til følge.

—

Harmoniseringskontoret og centrotherm Clean Solutions GmbH & Co. KG tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1)

Den anfægtede afgørelse er i strid med varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), (1) idet den underkender bevisværdien af den erklæring på tro og love fra appellantens forretningsfører, der blev indleveret til annullationsafdelingen. I modsætning til appelkammerets og Rettens opfattelse udgør denne erklæring på tro og love endda i henhold til Rettens praksis et tilladt bevismiddel, jf. varemærkeforordningens artikel 78, stk. 1, litra f).

2)

Derudover har Retten fortolket varemærkeforordningens artikel 76, stk. 1, forkert. I modsætning til de foregående instansers opfattelse følger det af den entydige ordlyd af varemærkeforordningens artikel 76, stk. 1, og af opbygningen af varemærkeforordningen for så vidt angår fortabelsessager i henhold til varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), at princippet om prøvelse ex officio finder anvendelse.

3)

De bilag, som appellanten har fremlagt i sagen for appelkammeret, burde ikke have været afvist som indgivet for sent. Dette fremgår for det første af opbygningen af varemærkeforordningen, navnlig af en sammenligning af de bestemmelser om brug, som finder anvendelse i en fortabelsessag, med bestemmelserne i indsigelses- ugyldighedssager på grund af absolutte registreringshindringer, og for det andet af de generelle principper om bevisbyrdens fordeling.

På denne baggrund er det nødvendigt at foretage en teleologisk begrænsning af regel 40, stk. 5, i forordning nr. 2868/95 (2).

4)

Såfremt Domstolen ikke foretager en teleologisk begrænsning af regel 40, stk. 5, i forordning nr. 2868/95, er reglen uanvendelig, da den står i modsætning til bestemmelserne og opbygningen af varemærkeforordningen og er i strid med det almindelige retsstatslige proportionalitetsprincip.