Appel iværksat den 27. april 2011 af Fédération internationale de football association (FIFA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. februar 2011 i sag T-68/08, Fédération internationale de football association (FIFA) mod Europa-Kommissionen

(Sag C-205/11 P)

(2011/C 232/22)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Fédération internationale de football association (FIFA) (ved avocats A. Barav og D. Reymond)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Kongeriget Belgien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-68/08 stadfæstes med hensyn til formaliteten

—	Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-68/08 ophæves med hensyn til realiteten for så vidt som det i domskonklusionen tiltrædes, at »non-prime«-kampe ved FIFA World Cup™ blev optaget på Det Forenede Kongeriges liste over begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse som omhandlet i direktivet

—	Domstolen afsiger selv endelig dom i medfør af artikel 61 i statutten for Domstolen

—	Kommissionen tilpligtes at betale FIFA’s omkostninger i forbindelse med sagen i første instans og den foreliggende appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

1) Urigtig retsansvendelse, tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Domstolen, krænkelse af artikel 3a, stk. 2, i direktiv 89/552/EØF (1) , som ændret ved direktiv 97/36/EF (2), og af EU-retten, urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF (overskridelse af grænserne for retslig prøvelse, selvmodsigende begrundelse, indførelse af begrundelser, der ikke fremgår af den anfægtede afgørelse med hensyn til kategoriseringen af FIFA World Cup™, og heraf følgende urigtige retlige konklusioner, omvendt bevisbyrde)

Appellanten har anført, at Retten tilsidesatte EU-retten ved at anføre begrundelser, der ikke er indeholdt i Kommissionens afgørelse (3) til støtte for konklusionen om, at Kommissionen korrekt havde kategoriseret FIFA World Cup™ som havende »karakter af én samlet begivenhed« som omhandlet i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, idet Retten har givet selvmodsigende og inkonsistente begrundelser, idet den har fastslået, at medlemsstater ikke behøver at fremkomme med særlige grunde for at optage hele FIFA World Cup™ på deres liste over store begivenheder, og idet den har vendt bevisbyrden.

2) Urigtig retsanvendelse, krænkelse af artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Domstolen, urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF (konklusionen om, at Kommissionen korrekt fastslog, at Det Forenede Kongeriges foranstaltninger blev udfærdiget »på en klar og gennemskuelig måde«).

Appellanten har anført, at Retten tilsidesatte EU-retten ved at fastslå, at Kommissionen retmæssigt havde konkluderet, at Det Forenede Kongeriges liste blev udfærdiget »på en klar og gennemskuelig måde« som foreskrevet i direktiv 89/552/EØF som ændret ved direktiv 97/36/EF, uanset den omstændighed, at optagelsen af hele FIFA World Cup™ på denne liste blev besluttet under tilsidesættelse af et enstemmigt råd om ikke at optage hele FIFA World Cup™, og at listen blev forelagt for Kommissionen bl.a. på grundlag af oplysninger, der ikke var til rådighed på tidspunktet for listens udfærdigelse.

3) Urigtig retsanvendelse, krænkelse af artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF, tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Domstolen (urigtig beskrivelse af FIFA World Cup™, overskridelse af grænserne for retslig prøvelse, inddragelse af betragtninger, der ikke er indeholdt i den anfægtede afgørelse, urigtig bedømmelse af fakta vedrørende »non-prime«-kampe og heraf følgende urigtige retslige konklusioner, urigtig vurdering af, at Kommissionen har begrundet den anfægtede afgørelse tilstrækkeligt, undladelse af at forholde sig til de rejste argumenter).

Appellanten har anført, at Retten har tilsidesat EU-retten, idet den har fastslået, at Kommissionen retmæssigt konkluderede, at hele FIFA World Cup™ udgør en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse for Det Forenede Kongerige som omhandlet i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, og at Kommissionen har begrundet denne konklusion tilstrækkeligt. Retten begik navnlig en retlig fejl og dog urigtige retlige konklusioner af de faktiske omstændigheder derved, at den tiltrådte Kommissionens uunderbyggede konklusion om, at hele FIFA World Cup™ »er af særlig almen interesse [i Det Forenede Kongerige]«, at de traditionelt er blevet transmitteret på gratis fjernsyn, og at de har høje seertal.

4) Urigtig retsanvendelse, krænkelse af artikel 3a, stk. 1, og stk. 2, i direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF, urigtig anvendelse af artikel 296 TEUF, tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Domstolen (manglende overholdelse af grænserne for den retslige prøvelse, urigtig bedømmelse med hensyn til det fastslåede om, at Kommissionen korrekt konkluderede, at de af Det Forenede Kongerige anmeldte foranstaltninger er forenelige med EU-retten, at de begrænsninger, som disse foranstaltninger indebærer, er forholdsmæssige, og om at Kommissionen begrundede denne konklusion tilstrækkeligt, urigtig forståelse af rækkevidden af retten til information og den offentlige interesse i vid adgang til tv-transmitterede begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse)

Dette anbringende er opdelt i tre led:

Førte led: Appellanten har gjort gældende, at Retten tilsidesatte EU-retten, idet den fastslog, at Kommissionen korrekt konkluderede, at de af Det Forenede Kongerige anmeldte foranstaltninger var forenelige med EU-retten, selv om begrænsningerne for etableringsretten ikke blev behandlet i den anfægtede afgørelse. Retten tilsidesatte endvidere EU-retten, idet den fastslog, at begrænsningerne for etableringsretten var forholdsmæssige, og idet den fastslog, at Kommissionen retmæssigt konkluderede og gav en tilstrækkelig begrundelse for, at begrænsningerne for den frie udveksling af tjenesteydelser var forholdsmæssige.

Andet led: Appellanten har anført, at Retten tilsidesatte EU-retten, idet den fastslog, at Kommissionen retmæssigt konkluderede, at de af Det Forenede Kongerige anmeldte foranstaltninger var forenelige med EU-retten, selv om begrænsningerne af FIFA’s ejendomsret ikke blev behandlet i den anfægtede afgørelse. Retten tilsidesatte endvidere EU-retten, idet den fastslog, at begrænsningerne af FIFA’s ejendomsret var forholdsmæssige.

Tredje led: Appellanten har gjort gældende, at Retten tilsidesatte EU-retten, idet den fastslog, at Kommissionen retmæssigt konkluderede og gav en tilstrækkelig begrundelse for, at de af Det Forenede Kongerige anmeldte foranstaltninger er forenelige med EU’s konkurrencebestemmelser, idet begrænsningerne for den frie udveksling af tjenesteydelser var forholdsmæssige. Retten tilsidesatte endvidere EU-retten, idet den fastslog, at det ikke var påkrævet, at Kommissionen definerede det relevante marked for at bedømme begrænsningerne af konkurrencen, og at de nævnte foranstaltninger ikke indebar tildeling af særlige rettigheder som omhandlet i artikel 106, stk. 1, TEUF.

(1) Rådets direktiv 89/552/EØF af 3.10.1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed, EFT L 298, s. 23.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30.6.1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- spredningsvirksomhed, EFT L 202, s. 60.

(3) Kommissionens afgørelse 2007/730/EF af 16.10.2007 om foreneligheden med fællesskabsretten af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har truffet i henhold til artikel 3a, stk. 1, i Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed, EUT L 295, s. 12.