19.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 89/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 21. januar 2011 — A Oy

(Sag C-33/11)

2011/C 89/21

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Appellant: A Oy

Procesdeltager: Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 15, nr. 6), i sjette momsdirektiv 77/388/EØF (1) fortolkes således, at der med begrebet »luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik« også menes et flyselskab, der mod betaling hovedsageligt driver chartervirksomhed i udenrigstrafik for at dække virksomheders og privatpersoners behov?

2)

Skal artikel 15, nr. 6), i sjette momsdirektiv 77/388/EØF fortolkes således, at den deri fastsatte fritagelse kun vedrører levering af luftfartøjer, som sker direkte til et luftfartsselskab, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, eller vedrører den pågældende fritagelse også levering af luftfartøjer til en aktør, der ikke selv mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, men som leverer luftfartøjet videre til brug hos et luftfartselskab, der driver sådan virksomhed?

3)

Har det for besvarelsen af andet spørgsmål nogen betydning, at luftfartøjernes ejer for brug af luftfartøjerne fakturerer en privatperson, der er aktionær, og som hovedsageligt anvender de anskaffede luftfartøjer til egne forretningsmæssige og/eller private formål, under hensyntagen til at flyselskabet også kunne anvende luftfartøjerne til andre flyvninger?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).