Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. december 2012 — O. og S. mod Maahanmuuttovirasto (sag C-356/11) og Maahanmuuttovirasto mod L. (sag C-357/11) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)

(Forenede sager C-356/11 og C-357/11) (1)

(Unionsborgerskab - artikel 20 TEUF - direktiv 2003/86/EF - ret til familiesammenføring - mindreårige unionsborgere, der bor sammen med deres mødre, som er tredjelandsstatsborgere, på den medlemsstats område, hvor disse børn er statsborgere - ret til tidsubegrænset ophold i denne medlemsstat for mødrene, som har fået tildelt eneforældremyndigheden over unionsborgerne - sammenbringning af familier i forbindelse med mødrenes indgåelse af nyt ægteskab med tredjelandsstatsborgere og fødsel af børn, der ligeledes er tredjelandsstatsborgere og født i disse ægteskaber - ansøgninger om familiesammenføring i unionsborgernes oprindelsesmedlemsstat - afslag på ret til ophold til de nye ægtefæller grundet fraværet af tilstrækkelige indtægter - ret til respekt for familielivet - hensyntagen til børnenes tarv)

2013/C 26/19

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: O. og S. (sag C-356/11) og Maahanmuuttovirasto (sag C-357/11)

Sagsøgt: Maahanmuuttovirasto (sag C-356/11) og L. (sag C-357/11)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Korkein hallinto-oikeus — fortolkning af artikel 20 i TEUF — ret til fri bevægelighed og at opholde sig frit på medlemsstaternes område — ret til familiesammenføring — opholdstilladelse i en medlemsstat til en tredjelandsstatsborger, der uden tidsubegrænset opholdstilladelse lever i en medlemsstat, i en situation, hvor den pågældendes ægtefælle, der er tredjelandsstatsborger, opholder sig lovligt i samme medlemsstat og har et barn, der er statsborger i denne medlemsstat, og hvor den pågældende hverken er forælder til barnet eller har forældremyndigheden over barnet — situation, hvor ægtefællerne også har et fællesbarn, der er tredjelandsstatsborger, som bor sammen med dem og ægtefællens barn i den omhandlede medlemsstat

Konklusion

Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsstatsborger opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring, når denne statsborger har til hensigt at bo sammen med sin ægtefælle, der ligeledes er tredjelandsstatsborger, har lovligt ophold i denne medlemsstat og er mor til et barn, der er født i et første ægteskab og er unionsborger, og sammen med et barn, der er født i deres eget ægteskab og ligeledes er tredjelandsstatsborger, for så vidt som et sådant afslag ikke bevirker, at den berørte unionsborger fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som vedkommende er tildelt ved statussen som unionsborger, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Ansøgninger om opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring som de i hovedsagerne omhandlede henhører under Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring. Direktivets artikel 7, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at selv om medlemsstaterne har mulighed for at kræve, at det godtgøres, at referencepersonen råder over faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at vedkommende kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer, skal denne mulighed udøves i lyset af artikel 7 og artikel 24, stk. 2 og 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som pålægger medlemsstaterne at behandle ansøgningerne om familiesammenføring i de berørte børns interesse og ud fra et ønske om at begunstige familielivet samt på en måde, der hverken er i strid med direktivets formål eller til hinder for dets effektive virkning. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om de i hovedsagerne omhandlede afslag på opholdstilladelse er blevet meddelt under overholdelse af disse krav.

(1)  EUT C 269 af 10.9.2011.