Sag anlagt den 17. december 2010 — Environmental Manufacturing mod KHIM — Wolf (gengivelse af hovedet af en ulv)

(Sag T-570/10)

2011/C 63/53

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Environmental Manufacturing LLP (Stowmarket, Det Forenede Kongerige) (ved barrister S. Malynicz og solicitor M. Atkins)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Société Elmar Wolf, SAS (Wissembourg, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Enviromental Manufacturing LLP

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der gengiver hovedet af en ulv, for varer i klasse 7 — EF-varemærkeansøgning nr. 4971511

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Société Elmar Wolf, SAS

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Fransk varemærkeregistrering nr. 99786007 af figurmærket »WOLF Jardin« for varer i klasse 1, 5, 7, 8, 12 og 31, fransk varemærkeregistrering nr. 1480873 af figurmærket »Outils WOLF« for varer i klasse 7 og 8, international varemærkeregistrering nr. 154431 af figurmærket »Outils WOLF« for varer i klasse 7 og 8 og international varemærkeregistrering nr. 352868 af figurmærket »Outils WOLF« for varer i klasse 7, 8, 12 og 21

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Annullation af indsigelsesafdelingens afgørelse

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 42, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret inden for den vareklasse, som de ældre varemærker var registreret for, undlod at identificere en sammenhængende underkategori, som kan anskues uafhængigt af den bredere klasse, og af denne grund ikke fastslog, at beviset for reel brug af disse varemærker kun var ført for en del af de varer, som varemærkerne omfattede.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret foretog en urigtig identifikation af den relevante forbruger, urigtigt fastslog, at der ville foreligge en relevant forbindelse, og undlod at anvende kriteriet om en virkning på den relevante forbrugers økonomiske adfærd og kriteriet om den utilbørlige fordel, hvorefter varemærket skal overføre et billede eller et markedsføringsløft til den senere brugers varer, hvilket ikke var tilfældet. Ifølge sagsøgeren undlod appelkammeret endvidere at fastslå, at indehaveren af det ældre varemærke end ikke gjorde den relevante skade gældende i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009, hvilken skade så meget desto mindre var blevet sandsynliggjort, og derfor ikke løftede den bevisbyrde, der påhvilede ham.