15.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 448/16


Rettens dom af 5. november 2014 — Vtesse Networks mod Kommissionen

(Sag T-362/10) (1)

((Statsstøtte - støtte til oprettelse af den seneste generation af bredbåndsnetværk i regionen Cornwall og Isles of Scilly - afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked - artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF - annullationssøgsmål - manglende væsentlig påvirkning af den konkurrencemæssige stilling - søgsmålskompetence - de interesserede parters processuelle rettigheder - delvis afvisning - ingen tvivl, der kan begrunde indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure))

(2014/C 448/20)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Vtesse Networks Ltd (Hertford, Det Forenede Kongerige) (ved H. Mercer, QC)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og L. Armati, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Republikken Polen (først ved M. Szpunar og B. Majczyna, derefter ved B. Majczyna, som befuldmægtigede), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved S. Behzadi-Spencer og L. Seeboruth, derefter ved L. Seeboruth, J. Beeko og L. Christie, som befuldmægtigede, først bistået af barrister K. Bacon, derefter af barrister S. Lee) og British Telecommunications plc (London, Det Forenede Kongerige) (først ved advokaterne M. Nissen og J. Gutiérrez Gisbert, derefter ved advokaterne M. Nissen og G. van de Walle de Ghelcke og endelig ved advokaterne van de G. Walle de Ghelcke og J. Rivas Andrés samt barrister J. Holmes)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 3204 af 12. maj 2010, hvorved støtteforanstaltningen »Cornwall & Isles of Scilly Next Generation Broadband« om tildeling af støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til oprettelse af den seneste generation af bredbåndsnetværk i regionen Cornwall og Isles of Scilly blev erklæret forenelig med artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF (statsstøtte N 461/2009 — Det Forenede Kongerige).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Vtesse Networks Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens og British Telecommunications plc's omkostninger.

3)

Republikken Polen og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 288 af 23.10.2010.