Sag C-461/10
Bonnier Audio AB m.fl.
mod
Perfect Communication Sweden AB
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta domstolen)
»Ophavsret og beslægtede rettigheder — behandling af oplysninger via internettet — krænkelse af en enerettighed — lydbøger stillet til rådighed ved hjælp af en FTP-server via internettet gennem en af en internetudbyder leveret IP-adresse — påbud til en internetudbyder om at give oplysninger om navn og adresse på brugeren af IP-adressen«
Sammendrag af dom
Tilnærmelse af lovgivningerne – lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet – direktiv 2006/24 – anvendelsesområde – krænkelse af en ophavsrettighed via internettet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58, direktiv 2004/48, art. 8 og 15, og direktiv 2006/24)
Tilnærmelse af lovgivningerne – telekommunikation – behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor – direktiv 2002/58 – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – krænkelse af en ophavsrettighed via internettet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58 og 2004/48)
Direktiv 2006/24 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for anvendelse af en national lovgivning, der er indført i henhold til artikel 8 i direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, og som indebærer, at en internetudbyder med det formål at kunne identificere en internetabonnent eller -bruger kan tilpligtes at give indehaverne af ophavsretten eller den, til hvem retten er overgået, oplysninger om den abonnent, der har fået tildelt en IP-adresse, hvorfra den påståede krænkelse er foretaget, idet en sådan lovgivning ikke omfattes af det materielle anvendelsesområde for direktiv 2006/24.
Det følger nemlig for det første af artikel 11 i direktiv 2006/24, sammenholdt med 12. betragtning til direktivet, at dette direktiv udgør en præcist afgrænset specialbestemmelse, som generelt fraviger og erstatter direktiv 2002/58 og navnlig dette direktivs artikel 15, stk. 1.
For det andet forfølger den pågældende nationale lovgivning et andet formål end det, der forfølges med direktiv 2006/24. Den vedrører nemlig udlevering af oplysninger i forbindelse med et civilt søgsmål med henblik på at få fastslået en krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, mens direktiv 2006/24 udelukkende vedrører behandling og lagring af oplysninger, der er genereret eller behandlet af udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller af et offentligt kommunikationsnet, i forbindelse med efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov kriminalitet samt udlevering af disse data til de kompetente nationale myndigheder. Den omstændighed, at den pågældende medlemsstat endnu ikke har gennemført direktiv 2006/24, selv om fristen herfor er udløbet, er i denne forbindelse uden relevans.
(jf. præmis 40, 43, 44, 46 og 61 samt domskonkl.)
Direktiv 2002/58 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) og direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som indebærer, at en internetudbyder med det formål at kunne identificere en internetabonnent eller -bruger kan tilpligtes at give indehaverne af ophavsretten eller den, til hvem retten er overgået, oplysninger om den abonnent, der har fået tildelt en IP-adresse, hvorfra den påståede krænkelse er foretaget, for så vidt som denne lovgivning gør det muligt for den nationale retsinstans, til hvilken der indgives anmodning om udstedelse af et påbud om at videregive personoplysninger af en person, der har søgsmålskompetence, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag og under hensyntagen til de krav, der følger af proportionalitetsprincippet, at afveje de pågældende modstridende interesser mod hinanden.
Ved gennemførelsen af disse direktiver påhviler det nemlig medlemsstaterne at påse, at de lægger en fortolkning af disse direktiver til grund, som gør det muligt at sikre den rette afvejning af de forskellige grundlæggende rettigheder, der er beskyttet af Unionens retsorden. Ved gennemførelsen af disse direktiver skal myndighederne og domstolene i medlemsstaterne desuden ikke blot fortolke deres nationale ret på en måde, der er forenelig med disse direktiver, men også sikre, at de ikke lægger en fortolkning heraf til grund, som kommer i konflikt med disse grundlæggende rettigheder eller med andre almindelige EU-retlige principper, såsom proportionalitetsprincippet.
(jf. præmis 56 og 61 samt domskonkl.)
Sag C-461/10
Bonnier Audio AB m.fl.
mod
Perfect Communication Sweden AB
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta domstolen)
»Ophavsret og beslægtede rettigheder — behandling af oplysninger via internettet — krænkelse af en enerettighed — lydbøger stillet til rådighed ved hjælp af en FTP-server via internettet gennem en af en internetudbyder leveret IP-adresse — påbud til en internetudbyder om at give oplysninger om navn og adresse på brugeren af IP-adressen«
Sammendrag af dom
Tilnærmelse af lovgivningerne — lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet — direktiv 2006/24 — anvendelsesområde — krænkelse af en ophavsrettighed via internettet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58, direktiv 2004/48, art. 8 og 15, og direktiv 2006/24)
Tilnærmelse af lovgivningerne — telekommunikation — behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor — direktiv 2002/58 — håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder — direktiv 2004/48 — krænkelse af en ophavsrettighed via internettet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58 og 2004/48)
Direktiv 2006/24 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for anvendelse af en national lovgivning, der er indført i henhold til artikel 8 i direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, og som indebærer, at en internetudbyder med det formål at kunne identificere en internetabonnent eller -bruger kan tilpligtes at give indehaverne af ophavsretten eller den, til hvem retten er overgået, oplysninger om den abonnent, der har fået tildelt en IP-adresse, hvorfra den påståede krænkelse er foretaget, idet en sådan lovgivning ikke omfattes af det materielle anvendelsesområde for direktiv 2006/24.
Det følger nemlig for det første af artikel 11 i direktiv 2006/24, sammenholdt med 12. betragtning til direktivet, at dette direktiv udgør en præcist afgrænset specialbestemmelse, som generelt fraviger og erstatter direktiv 2002/58 og navnlig dette direktivs artikel 15, stk. 1.
For det andet forfølger den pågældende nationale lovgivning et andet formål end det, der forfølges med direktiv 2006/24. Den vedrører nemlig udlevering af oplysninger i forbindelse med et civilt søgsmål med henblik på at få fastslået en krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, mens direktiv 2006/24 udelukkende vedrører behandling og lagring af oplysninger, der er genereret eller behandlet af udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller af et offentligt kommunikationsnet, i forbindelse med efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov kriminalitet samt udlevering af disse data til de kompetente nationale myndigheder. Den omstændighed, at den pågældende medlemsstat endnu ikke har gennemført direktiv 2006/24, selv om fristen herfor er udløbet, er i denne forbindelse uden relevans.
(jf. præmis 40, 43, 44, 46 og 61 samt domskonkl.)
Direktiv 2002/58 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) og direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som indebærer, at en internetudbyder med det formål at kunne identificere en internetabonnent eller -bruger kan tilpligtes at give indehaverne af ophavsretten eller den, til hvem retten er overgået, oplysninger om den abonnent, der har fået tildelt en IP-adresse, hvorfra den påståede krænkelse er foretaget, for så vidt som denne lovgivning gør det muligt for den nationale retsinstans, til hvilken der indgives anmodning om udstedelse af et påbud om at videregive personoplysninger af en person, der har søgsmålskompetence, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag og under hensyntagen til de krav, der følger af proportionalitetsprincippet, at afveje de pågældende modstridende interesser mod hinanden.
Ved gennemførelsen af disse direktiver påhviler det nemlig medlemsstaterne at påse, at de lægger en fortolkning af disse direktiver til grund, som gør det muligt at sikre den rette afvejning af de forskellige grundlæggende rettigheder, der er beskyttet af Unionens retsorden. Ved gennemførelsen af disse direktiver skal myndighederne og domstolene i medlemsstaterne desuden ikke blot fortolke deres nationale ret på en måde, der er forenelig med disse direktiver, men også sikre, at de ikke lægger en fortolkning heraf til grund, som kommer i konflikt med disse grundlæggende rettigheder eller med andre almindelige EU-retlige principper, såsom proportionalitetsprincippet.
(jf. præmis 56 og 61 samt domskonkl.)