Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – anvendelse af national ret – betingelser og grænser
(Art. 88 EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 14, stk. 3)
Artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel [88] skal fortolkes således, at den under omstændigheder, hvor de beløb, som svarer til den pågældende støtte, allerede er blevet tilbagebetalt, ikke er til hinder for en national domstols annullation på grund af en formel mangel af betalingsopkrævninger, der er udstedt med henblik på at tilbagesøge den ulovlige statsstøtte, når muligheden for berigtigelse af denne formelle mangel er sikret af national lovgivning. Denne bestemmelse er derimod til hinder for, at disse beløb – selv midlertidigt – på ny bliver udbetalt til modtageren af denne støtte.
Artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 659/1999 afspejler således kravene ifølge effektivitetsprincippet, hvorefter en medlemsstat, som i henhold til en kommissionsbeslutning er forpligtet til at tilbagesøge ulovlig støtte, frit kan vælge de midler, hvormed den vil opfylde denne forpligtelse, forudsat at de valgte foranstaltninger ikke er til skade for EU-rettens rækkevidde og effektivitet.
Den af den nationale ret foretagne kontrol af den formelle lovlighed af en betalingsopkrævning, som er udstedt med henblik på tilbagesøgning af en ulovlig statsstøtte, og den eventuelle annullation af denne opkrævning med den begrundelse, at de krav, som følger af national ret, ikke er blevet overholdt, må anses blot som et udtryk for princippet om effektiv domstolsbeskyttelse, der udgør et almindeligt EU-retligt princip. En sådan annullation – til fordel for den støttemodtager, som har fået medhold i en sag – kan imidlertid i princippet medføre retten til på grundlag af national lovgivning at kræve, at de beløb, der svarer til den allerede tilbagebetalte støtte, på ny udbetales. Den nationale ret skal råde over de nødvendige midler til at undgå, at annullation af en tilbagesøgningsopkrævning automatisk medfører øjeblikkelig tilbagebetaling af det beløb, som den betalingspligtige indbetalte for at efterkomme denne opkrævning. Den kompetente myndighed er således i stand til at berigtige den formelle mangel, som nævnte opkrævning er behæftet med, uden at være forpligtet til – selv midlertidigt – at tilbagebetale støttemodtageren de beløb, som denne har tilbagebetalt til opfyldelse af nævnte opkrævning.
(jf. præmis 20, 21, 25-27 og 33 samt domskonkl.)