FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT

J. KOKOTT

fremsat den 23. juni 2011 (1)

Sag C-404/09

Europa-Kommissionen

mod

Kongeriget Spanien

»Lokaliteten »Alto Sil« – direktiv 85/337/EØF – vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet – direktiv 92/43/EØF – beskyttelse af naturtyper og vilde arter – den brune bjørn (Ursus arctos) – tjuren (Tetrao urogallus)«

Indhold

I –   Indledning

II – Retsforskrifter

A –   VVM-direktivet

B –   Fugledirektivet

C –   Habitatdirektivet

III – De faktiske omstændigheder, den administrative procedure og parternes påstande

IV – Retlig vurdering

A –   Godkendelsen af »Nueva Julia«- og »Ladrones«-projekterne set i forhold til fuglebeskyttelsesområdet »Alto Sil«

1.     Behovet for vurdering af projekterne

2.     Vurderingen af virkningerne på SBO’et »Alto Sil« under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne

B –   Påvirkning af fuglebeskyttelsesområdet »Alto Sil«

1.     Anvendelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2

2.     Projekternes virkninger

a)     Arealanvendelsen

b)     Virkninger for tilstødende arealer

c)     Mineprojekternes barrierevirkning

d)     Foreløbig konklusion

3.     Spaniens ansvar

4.     Spørgsmålet om, hvorvidt påvirkningerne af tjuren er begrundede

5.     Foreløbig konklusion vedrørende det andet anbringendes andet led

C –   Den foreløbige beskyttelse af den foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning (LAF) »Alto Sil«

D –   Godkendelsen af projekter set i forhold til LAF’en »Alto Sil«

E –   Påvirkning af LAF’en »Alto Sil«

1.     Ødelæggelse af arealer med beskyttede naturtyper

2.     Forstyrrelse af tilstødende arealer og barrierevirkning

3.     Foreløbig konklusion vedrørende det fjerde anbringendes andet led

F –   VVM-direktivet

1.     Behovet for vurdering af miljøvirkningerne

2.     De undersøgte miljøvirkninger

V –   Sagens omkostninger

VI – Forslag til afgørelse

I –    Indledning

1.        Europa-Kommissionen har i den foreliggende traktatbrudssag nedlagt påstand om, at Kongeriget Spanien har tilsidesat VVM-direktivet (2) og habitatdirektivet (3) i forbindelse med godkendelsen af og tilsynet med driften af en række åbne brud i regionen Castilla y León. Projekterne gennemføres i et beskyttet område, der er udpeget i henhold til habitatdirektivet og fugledirektivet (4). Kommissionen er utilfreds med vurderingen af nogle af disse projekters indvirkning på miljøet og påvirkning af lokaliteten.

2.        Mange af de retlige spørgsmål, der er rejst, kan besvares på grundlag af den eksisterende retspraksis. Det er dog endnu ikke blevet klarlagt, hvilken rækkevidde forpligtelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, til at undgå forringelser af lokaliteter og forstyrrelser af arter har, når der er tale om virkninger af projekter, som blev godkendt, før beskyttelsesbestemmelserne i habitatdirektivet blev bragt i anvendelse (5). Det er også uklart, hvilke krav der stilles til indholdet af den vurdering af virkningerne på miljøet, der skal foretages i henhold til VVM-direktivet (6). Herudover er det især bedømmelsen af de komplekse faktiske omstændigheder, der volder problemer i den foreliggende sag.

II – Retsforskrifter

A –    VVM-direktivet

3.        Artikel 2, stk. 1, fastlægger formålet med VVM-direktivet:

»Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse. Disse projekter er defineret i artikel 4.«

4.        VVM-direktivets artikel 3 beskriver genstanden for vurderingen af den miljømæssige indvirkning:

»Vurderingen af indvirkningen på miljøet skal, afhængigt af hvert enkelt tilfælde og i overensstemmelse med artikel 4-11, bestå i på passende måde at påvise, beskrive og vurdere et projekts direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer

–        mennesker, fauna og flora

–        jordbund, vand, luft, klima og landskab

–        materielle goder og kulturarv

–        samspillet mellem faktorerne i første, andet og tredje led.«

5.        Det fremgår af artikel 4, stk. 1, i VVM-direktivet og bilag I, nr. 19), hertil, at åbne miner, hvor minestedets areal er over 25 ha, skal vurderes i henhold til artikel 5-10.

6.        VVM-direktivets artikel 5 bestemmer, hvilke oplysninger der skal fremlægges i forbindelse med en vurdering af virkningerne på miljøet:

»1.      For så vidt angår projekter, hvis indvirkning på miljøet i henhold til artikel 4 skal vurderes i overensstemmelse med artikel 5-10, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bygherren på passende vis giver de i bilag IV omhandlede oplysninger, når

a)      medlemsstaterne er af den opfattelse, at oplysningerne er relevante på et givet stadium i tilladelsesproceduren og for så vidt angår de særlige karakteristika, der gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype, og for det miljø, som måtte blive berørt, og

b)      medlemsstaterne finder, at det i betragtning af bl.a. den nuværende viden og de kendte vurderingsmetoder med rimelighed kan forlanges, at bygherren indsamler disse oplysninger.

2.      […]

3.      De oplysninger, som bygherren skal give i henhold til stk. 1, skal mindst omfatte

–        en beskrivelse af projektet med oplysninger om placering, art og dimensioner

–        en beskrivelse af påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere væsentlige skadelige virkninger

–        de data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere de væsentlige virkninger, projektet vil kunne få for miljøet

–        en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valget under hensyn til indvirkningen på miljøet

–        et ikke-teknisk resumé af de i de foregående led omhandlede oplysninger.

4.      […]«

7.        Oplysningerne i henhold til VVM-direktivets artikel 5, stk. 1, er præciseret i bilag IV:

»[…]

4.      En beskrivelse (¹) af, hvilke betydelige virkninger på miljøet det foreslåede projekt vil kunne få som følge af

–        tilstedeværelsen af projektet som helhed

–        anvendelsen af naturlige ressourcer

–        emissionen af forurenende stoffer, opståelsen af gener og bortskaffelsen af affald

–        samt bygherrens angivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet.

[…]

(¹)      Denne beskrivelse bør anføre projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger.«

B –    Fugledirektivet

8.        Det bestemmes i fugledirektivets artikel 4, stk. 1 og 2, at medlemsstaterne skal udlægge de områder, som er bedst egnede til beskyttelse af de fugle, der er anført i bilag I til direktivet, og til beskyttelse af trækfugle, som særligt beskyttede områder (SBO’er).

9.        Tjuren (Tetrao urogallus) er en af de arter, der er anført i bilag I til fugledirektivet.

10.      Artikel 4, stk. 4, første punktum, i fugledirektivet vedrører beskyttelse af SBO’er:

»Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger med henblik på i de i stk. 1 og 2 nævnte beskyttede områder at undgå forurening eller forringelse af levestederne samt forstyrrelse af fuglene, i det omfang en sådan forurening, forringelse eller forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med denne artikel.«

C –    Habitatdirektivet

11.      Ifølge artikel 4, stk. 1, i habitatdirektivet og bilag III (etape 1) hertil foreslår medlemsstaterne Kommissionen en liste over lokaliteter, hvor der findes naturtyper efter bilag I og naturligt hjemmehørende arter efter bilag II. Blandt de foreslåede lokaliteter udvælger Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, og bilag III (etape 2) en række lokaliteter, der opføres på en liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning (herefter »LAF’er«).

12.      Nogle af de arter og naturtyper, der skal beskyttes i henhold til habitatdirektivet, prioriteres særlig højt. De kendetegnes ifølge artikel 1, litra d) og h), ved, at de er truede, og at EU har et særligt ansvar for deres bevaring.

13.      Følgende ikke-prioriterede naturtyper i bilag I til habitatdirektivet har betydning for den foreliggende sag:

–        4030 – Europæiske tørre heder

–        4090 – Højlandsmediterrane heder med endemiske arter af tornblad

–        6160 – Højlandsiberisk græsvegetation med Festuca indigesta

–        6510 – Høslætenge i lavlandet (Alopecurus pratensis, Sanguisorba officinalis)

–        8230 – Vegetation i sprækker på siliciumholdige klippeskråninger med Sedo-Scleranthion eller Sedo albi-Veronicion dillenii og

–        9230 – Galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica.

14.      Der skal desuden henvises til den brune bjørn (Ursus arctos), der er opført som prioriteret art i bilag II til habitatdirektivet.

15.      Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4, indeholder bestemmelser om beskyttelse af lokaliteter:

»2.      Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.

3.      Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4 giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de – hvis det anses for nødvendigt – har hørt offentligheden.

4.      Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

[…]«

16.      Tiende betragtning til habitatdirektivet har følgende ordlyd:

»Alle planer eller projekter, der kan påvirke bevaringsmålsætningerne for en sådan lokalitet væsentligt, som er udpeget eller i fremtiden vil blive det, må tages op til passende vurdering.«

17.      Det fremgår af habitatdirektivets artikel 7, at disse bestemmelser gælder for de SBO’er, der er fastsat efter fugledirektivet:

»Forpligtelserne i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i nærværende direktiv træder i stedet for forpligtelserne i artikel 4, stk. 4, første punktum, i direktiv 79/409/EØF, for så vidt angår de områder, der er udlagt som særligt beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende anerkendt efter artikel 4, stk. 2, deri, fra datoen for nærværende direktivs iværksættelse eller fra den dato, hvor en medlemsstat har udlagt eller anerkendt områderne efter direktiv 79/409/EØF, hvis denne dato er senere.«

18.      Denne bestemmelse forklares på følgende måde i syvende betragtning til habitatdirektivet:

»Samtlige udpegede områder, herunder dem, der er udlagt som særligt beskyttede områder eller i fremtiden vil blive det i medfør af […] direktiv 79/409/EØF […] bør indgå som led i det sammenhængende europæiske økologiske net.«

III – De faktiske omstændigheder, den administrative procedure og parternes påstande

19.      Lokaliteten »Alto Sil«, der ligger ved det øvre løb af Sil-floden, dækker et område på mere end 43 000 ha og ligger i den nordvestlige del af den spanske region Castilla y León tæt på regionerne Galicien og Asturien. Den indgår i en næsten sammenhængende kæde af vidtstrakte bevaringsområder, der strækker sig fra Galicien til Cantabrien (7).

20.      Spanien foreslog i 1998, at lokaliteten »Alto Sil« blev udlagt som LAF i henhold til habitatdirektivet, og udpegede den i 2000 som SBO i henhold til fugledirektivet. Den 7. december 2004 opførte Kommissionen i henhold til habitatdirektivet lokaliteten på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning under nr. ES0000210 (8).

21.      I den dataformular, der anvendes ved indberetning af lokaliteter til Kommissionen, er der bl.a. opført 10-15 individer af den brune bjørn og 42-47 hanner af den cantabriske underart af tjur (Tetrao urogallus cantabricus) samt følgende naturtyper:

–        4030 – Europæiske tørre heder (50% af lokaliteten, dvs. over 21 000 ha)

–        4090 – Højlandsmediterrane heder med endemiske arter af tornblad (6% af lokaliteten, dvs. ca. 2 6‏‏00 ha)

–        6160 – Højlandsiberisk græsvegetation med Festuca indigesta (1% af lokaliteten, dvs. ca. 430 ha)

–        8230 – Vegetation i sprækker på siliciumholdige klippeskråninger med Sedo-Scleranthion eller Sedo albi-Veronicion dillenii (13% af lokaliteten, dvs. over 5 500 ha) og

–        9230 – Galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica (6% af lokaliteten, dvs. ca. 2 600 ha).

22.      Kommissionen fik i 2001 kendskab til en række projekter om udvinding af kul i åbne brud, som kunne påvirke lokaliteten »Alto Sil«.

23.      Kommissionen gennemførte en række indledende undersøgelser, hvorefter den i 2003 opfordrede Spanien til at tage stilling til de eventuelle tilsidesættelser af habitatdirektivet og VVM-direktivet. I 2005 fremsendte Kommissionen sin første begrundede udtalelse til Spanien. I sit svar henviste Spanien bl.a. til en rapport, der analyserer virkningerne af forskellige projekter og foreslår foranstaltninger til beskyttelse af området (herefter »rapporten fra 2005«) (9).

24.      I forlængelse af to afgørelser fra Domstolen (10) gennemgik Kommissionen de faktiske omstændigheder på ny og opfordrede den 29. februar 2008 endnu en gang Spanien til at tage stilling til sagen. Efter modtagelse af svaret af 7. maj 2008 og yderligere kommunikation fremsatte Kommissionen den 1. december 2008 en supplerende begrundet udtalelse, hvori den anmodede Spanien om at bringe overtrædelsen af EU-retten til ophør inden den 1. februar 2009. Herefter fremlagde Spanien yderligere oplysninger frem til den 30. juli 2009.

25.      Der er efter de foreliggende oplysninger tale om to former for mineprojekter.

26.      Nord for Sil og den mindre by Villablino vil en række bjergtoppe og bjergkamme blive nedbrudt. Disse projekter er for det meste adskilt af floddale, således at de ligger ca. 1-2 km fra hinanden. Kommissionen har anfægtet minedriften i det åbne brud »Feixolín« (95,86 ha, godkendt i 1986, nu under genopretning) og de tilstødende brud »Ampliación de Feixolín« (udvidelsen af »Feixolín«-bruddet, 93,9 ha) og »Fonfría« (350 ha, godkendt den 21.7.1999). Der er desuden planer om at anlægge nye åbne miner øst og vest for disse projekter. De nye miner ligger alle inden for lokaliteten »Alto Sil«.

27.      »Ampliación de Feixolín« er særlig problematisk. Selv om der ikke var givet tilladelse til dette projekt, da fristen i den begrundede udtalelse udløb, var minen allerede blevet udvidet med 35,24 ha. De spanske myndigheder pålagde derfor en sanktion den 9. november 2009 og traf en række foranstaltninger (11). Allerede den 11. juni 2009 blev der imidlertid givet tilladelse til at sætte bruddet i drift på et delområde på 39,62 ha, og den 7. oktober 2009 blev der truffet visse foranstaltninger til begrænsning af og kompensation for indvirkningerne på miljøet.

28.      Ca. 10-15 km derfra, syd for Sil-floden og sydvest for Villa Seca de Laciano findes de andre projekter, som Kommissionen har påtalt, nemlig »Salguero-Prégame-Valdesegadas« (196 ha, godkendt i 1986, næsten genoprettet), »Nueva Julia« (405 ha, godkendt i 2003) og »Ladrones« (117 ha, godkendt i 2003). Disse projekter – og endnu et planlagt projekt – støder umiddelbart op til hinanden. Det er kun »Ladrones«, der ligger inden for »Alto Sil«.

29.      Kommissionen mener til trods for de spanske oplysninger fortsat, at EU-retten er blevet tilsidesat, og har derfor ved det foreliggende søgsmål, der blev anlagt ved Domstolen den 20. oktober 2009, nedlagt følgende påstande:

1.      Det fastslås, at

a)      Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til VVM-direktivets artikel 2 og 3 samt artikel 5, stk. 1 og 3, idet det har godkendt minedrift i de åbne brud »Fonfría«, »Nueva Julia« og »Ladrones« uden at underlægge tildelingen af tilladelser hertil en vurdering, der gør det muligt korrekt at identificere, beskrive og vurdere de direkte, indirekte og kumulative indvirkninger af de eksisterende projekter om minedrift i åbne brud.

b)      Kongeriget Spanien har for så vidt angår SBO’et »Alto Sil« tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4, sammenholdt med artikel 7, fra år 2000, tidspunktet for udlægningen af lokaliteten »Alto Sil« som SBO

–        idet det har godkendt minedrift i de åbne brud »Nueva Julia« og »Ladrones«, uden at underlægge tildelingen af tilladelser hertil en korrekt vurdering af projekternes eventuelle virkninger, og idet det under alle omstændigheder ikke har overholdt de betingelser, hvorunder et projekt kan gennemføres trods den risiko, det nævnte projekt indebærer for tjuren – som er et af de naturgoder, der lå til grund for udlægningen af SBO’et »Alto Sil« – nemlig manglen på alternative løsninger, eksistensen af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og meddelelsen til Kommissionen om de kompensationsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre den globale sammenhæng i Natura 2000, og

–        idet det ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne, herunder levestederne for arterne, og de alvorlige forstyrrelser, som minerne »Feixolín«, »Salguero-Prégame-Valdesegadas«, »Fonfría«, »Ampliación de Feixolín« og »Nueva Julia« forårsager for tjuren, hvis forekomst på denne lokalitet er en af grundene til, at den blev udlagt som SBO.

c)      Kongeriget Spanien har for så vidt angår den foreslåede lokalitet »Alto Sil« tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, 3 og 4, idet det fra og med januar 1998 har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til nævnte direktiv som fortolket ved dommen i sagen Dragaggi m.fl. og dom af 14. september 2006, Bund Naturschutz in Bayern m.fl., sag C-244/05, idet det ikke for så vidt angår minerne »Feixolín«, »Salguero-Prégame-Valdesegadas«, »Fonfría« og »Nueva Julia« har vedtaget de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre den økologiske interesse, som LAF’en »Alto Sil« har i henhold til habitatsdirektivet.

d)      Kongeriget Spanien har for så vidt angår LAF’en »Alto Sil« tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, 3 og 4, idet det fra og med december 2004

–        har godkendt minedrift i åbne brud (minedriften »Feixolín«, »Salguero-Prégame-Valdesegadas«, »Fonfría« og »Nueva Julia«), som kan have væsentlig indvirkning på de naturgoder, der ligger til grund for udlægningen af LAF’en »Alto Sil«, uden at have foretaget en korrekt vurdering af de eventuelle virkninger af minedriften, og under alle omstændigheder uden at have overholdt de betingelser, hvorunder et sådant projekt kan gennemføres trods den risiko, det udgør for naturgoderne, nemlig manglen på alternative løsninger, eksistensen af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og meddelelsen til Kommissionen om de kompensationsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre den globale sammenhæng i Natura 2000, og

–        idet det ikke for disse projekter har vedtaget de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå forringelse af naturtyperne, herunder levestederne for arterne, og de forstyrrelser, som minerne »Feixolín«, »Salguero-Prégame-Valdesegadas«, »Fonfría«, »Nueva Julia« og »Ampliación de Feixolín« forårsager for arterne.

2.      Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

30.      Kongeriget Spanien har nedlagt følgende påstande:

a)      Frifindelse.

b)      Den sagsøgende institution tilpligtes at betale sagens omkostninger.

31.      Parterne har udelukkende forhandlet skriftligt.

IV – Retlig vurdering

32.      Til forskel fra strukturen i stævningen vil jeg først behandle de anbringender, der vedrører habitatdirektivet, og derefter undersøge VVM-direktivets anvendelse.

A –    Godkendelsen af »Nueva Julia«- og »Ladrones«-projekterne set i forhold til fuglebeskyttelsesområdet »Alto Sil«

33.      Kommissionen har med det andet anbringendes første led gjort gældende, at Spanien set i forhold til SBO’et »Alto Sil« tilsidesatte habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, i forbindelse med godkendelsen af »Nueva Julia«- og »Ladrones«-projekterne i 2003.

34.      I 2001, hvor der blev søgt om tilladelse til disse projekter (12), havde Spanien allerede udpeget SBO’et som fuglebeskyttelsesområde, hvilket ifølge habitatdirektivets artikel 7 indebar, at godkendelsesprocedurerne var underlagt bestemmelserne i direktivets artikel 6, stk. 2-4.

35.      Det fremgår af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. I henhold til andet punktum giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de på baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten og med forbehold af stk. 4 har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet.

36.      Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, er det på visse betingelser tilladt at gennemføre projekter på trods af, at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt i henhold til stk. 3.

1.      Behovet for vurdering af projekterne

37.      Mineprojekterne er hverken forbundet med eller nødvendige for forvaltningen af SBO’et »Alto Sil«. De er derfor ikke omfattet af undtagelserne for vurderingsforpligtelsen i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum.

38.      Der krævedes således en vurdering, hvis de enkelte projekter i sig selv eller sammen med andre planer og projekter kunne påvirke lokaliteten væsentligt. Det er tilfældet, hvis der er en sandsynlighed eller en risiko for, at planen eller projektet påvirker den omhandlede lokalitet væsentligt (13).

39.      Som det fremgår af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, sammenholdt med tiende betragtning til direktivet, hænger væsentligheden af den virkning, som en plan eller et projekt har på en lokalitet, sammen med bevaringsmålsætningen for lokaliteten (14).

40.      I tilfælde af tvivl med hensyn til, om der er væsentlige virkninger, skal der ved en sådan vurdering navnlig tages hensyn til forsigtighedsprincippet. Dette princip er et af grundlagene for den politik om et højt beskyttelsesniveau, der føres af EU inden for miljøområdet i henhold til artikel 191, stk. 2, første afsnit, TEUF. Habitatdirektivet skal fortolkes i lyset af dette princip (15).

41.      Eftersom det under et traktatbrudssøgsmål påhviler Kommissionen at godtgøre, at det påståede traktatbrud foreligger, er det Kommissionen, som skal fremføre de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, at en plan eller et projekt i lyset af den omhandlede lokalitets særlige kendetegn og miljømæssige vilkår kan påvirke lokaliteten væsentligt, under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne (16).

42.      Kommissionens indvendinger vedrører bevaringen af den cantabriske tjur. Denne underart af tjur betragtes som truet i Spanien. Det er ubestridt, at den er omfattet af bevaringsmålsætningerne for fuglebeskyttelsesområdet »Alto Sil«.

43.      Det skal derfor undersøges, om de to mineprojekter kan påvirke bevaringen af den cantabriske tjur i fuglebeskyttelsesområdet »Alto Sil« væsentligt.

44.      »Ladrones«-projektet ligger inden for beskyttelsesområdet. De direkte berørte arealer vil således ikke kunne bidrage til bevaringen af tjuren, før de bringes tilbage til deres oprindelige tilstand. Selv efter at udvindingen er ophørt, vil det tage lang tid, før arealerne får de samme økologiske funktioner som før, og måske sker det aldrig.

45.      Andre dele af lokaliteten vil også kunne påvirkes af støj, rystelser og andre gener i forbindelse med projektets gennemførelse. Det fremgår af en rapport, som Spanien har fremlagt, at støjen fra et åbent brud kan høres op til 4 km væk. Rystelser kan mærkes i en afstand på op til 300 m (17). Disse potentielle virkninger spiller en stor rolle, fordi »Ladrones«-projektet grænser direkte op til et såkaldt kerneområde, der er vigtigt for tjurens bevaring, dvs. et af de levesteder, som denne art menes at foretrække (18).

46.      »Nueva Julia« ligger ganske vist uden for SBO’et, men grænser direkte op til det. Der kan derfor også forekomme forstyrrelser i visse dele af lokaliteten, navnlig i form af støj og rystelser. Det gælder især for det nævnte kerneområde, der befinder sig højst 1 km fra »Nueva Julia«-bruddet.

47.      Det skal i øvrigt understreges, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punktum, ikke kun omhandler de virkninger, som planer eller projekter kan have isoleret set, men udtrykkeligt nævner de virkninger, som de kan have i samspil med andre planer og projekter. Der kan være tale om et sådant samspil i det foreliggende tilfælde, allerede fordi der er iværksat eller i det mindste ventes at blive iværksat en række mineprojekter, som ligger meget tæt på hinanden. Hertil kommer de eventuelle virkninger fra eksempelvis bebyggelser og færdselsårer i området. Derved skal det ikke kun tages i betragtning, at arten forstyrres i de såkaldte kerneområder, men også, at de forskellige forekomster af arten risikerer at blive adskilt fra hinanden, hvilket gør det vanskeligt eller umuligt for de pågældende bestande at komme i kontakt med hinanden (19).

48.      Begge mineprojekter kan derfor få væsentlig indvirkning på bevaringen af den cantabriske tjur i fuglebeskyttelsesområdet »Alto Sil«. Det bekræftes af, at Spanien i dataformularen for lokaliteten selv har angivet, at mineprojekterne udgør den største trussel mod lokaliteten.

2.      Vurderingen af virkningerne på SBO’et »Alto Sil« under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne

49.      Det skulle derfor vurderes, hvilke virkninger de to projekter ville få for bevaringsområdet.

50.      Vurderingen skal sikre, at de kompetente myndigheder opnår vished for, at planen eller projektet ikke har skadelige virkninger for den omhandlede lokalitets integritet, og myndighederne skal afvise at give den ønskede tilladelse, såfremt der er usikkerhed om, hvorvidt der foreligger sådanne virkninger (20).

51.      Med hensyn til de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende for at opnå den nødvendige vished, har Domstolen præciseret, at det bør udelukkes, at der ud fra et videnskabeligt synspunkt foreligger rimelig tvivl (21), idet nævnte myndigheder bør støtte sig til den bedste videnskabelige viden på området (22).

52.      Det fremgår hverken af Spaniens fremstilling eller af sagsakterne, at der blev foretaget en sådan vurdering med hensyn til tjurens bevaring.

53.      Tjuren er ikke engang nævnt i det materiale, der foreligger om godkendelsen af »Nueva Julia«-bruddet.

54.      Spanien har gjort opmærksom på, at det fastslås i den beslutning, hvori der gives tilladelse til »Ladrones«-bruddet, at projektets eventuelle virkninger for tjuren er blevet undersøgt og vurderet på tilfredsstillende vis (23). Dette er dog blot en påstand fra tilladelsesmyndighedens side, og den kan ikke som sådan udgøre bevis for, at der er foretaget en passende vurdering af virkningerne. Spanien har ikke fremlagt et relevant dokument.

55.      Spanien har ganske vist påpeget, at tjurens spillepladser ikke er berørt, men det er ikke ensbetydende med, at tjuren ikke påvirkes i andre perioder af sin livscyklus. Det kan således navnlig ikke afvises, at tjurens anvendelse af det ovenfor nævnte kerneområde, som ligger inden for de to åbne bruds påvirkningsområde, er berørt.

56.      Spanien har endelig påberåbt sig den nævnte rapport fra 2005, der omhandler »Fonfría«-projektets eventuelle virkninger og også kumulative virkninger med andre mineprojekter. Det er imidlertid underordnet, om der i denne rapport blev foretaget en fyldestgørende vurdering af, om virkningerne af »Nueva Julia«- og »Ladrones«-projekterne er forenelige med beskyttelsen af tjuren i fuglebeskyttelsesområdet »Alto Sil«. Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal projekter således underkastes en vurdering af virkningerne, inden der gives tilladelse til dem (24). De her omhandlede tilladelser blev imidlertid givet allerede i 2003.

57.      Som Kommissionen med rette har understreget, fastslås det i øvrigt i denne rapport, at de tidligere vurderinger af projekternes virkninger ikke var fyldestgørende (25).

58.      Når »Nueva Julia«- og »Ladrones«-projekterne ikke blev vurderet tilstrækkeligt, var det derfor i strid med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, at godkende dem. Det var en betingelse for, at der kunne gives tilladelse efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at de kompetente myndigheder havde opnået vished for, at projekterne ikke havde skadelige virkninger for den omhandlede lokalitets integritet (26). Denne vished kunne de imidlertid ikke opnå uden at foretage en vurdering af virkningerne.

59.      Betingelserne for, at der kunne gives tilladelse, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, var af samme grund ikke opfyldt. Ifølge denne bestemmelse skal medlemsstaten, hvis en plan eller et projekt på trods af, at den i direktivets artikel 6, stk. 3, første punktum, nævnte vurdering fører til et negativt resultat, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffe alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes (27).

60.      Spanien har ganske vist fremhævet, at minedriften har stor betydning for den lokale økonomi, og medlemsstaten er af den opfattelse, at denne aktivitet har ringe indvirkning på tjurens bevaring. Dette er dog uden betydning, når der ikke er foretaget en passende vurdering af virkningerne.

61.      Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, kan således kun finde anvendelse, efter at virkningerne af en plan eller et projekt er blevet analyseret i henhold til direktivets artikel 6, stk. 3. Kendskabet til disse påvirkninger af bevaringsmålsætningen for den pågældende lokalitet er en nødvendig forudsætning for, at artikel 6, stk. 4, kan finde anvendelse. Uden dette kendskab kan man ikke vurdere forudsætningerne for at anvende denne undtagelsesbestemmelse. Undersøgelsen af eventuelle bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser og spørgsmålet, om der foreligger mindre skadelige alternativer, kræver nemlig en afvejning i forhold til den påtænkte plans eller det påtænkte projekts påvirkning af lokaliteten. Endvidere skal påvirkningerne af lokaliteten identificeres præcist, for at arten af eventuelle kompensationsforanstaltninger kan fastlægges (28).

62.      Spanien har derfor tilsidesat habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, idet det har givet tilladelse til åben minedrift i »Nueva Julia«- og »Ladrones«-minerne uden at have foretaget en passende vurdering af disse projekters eventuelle virkninger.

B –    Påvirkning af fuglebeskyttelsesområdet »Alto Sil«

63.      Kommissionen har med det andet anbringendes andet led gjort gældende, at Spanien har tilsidesat habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, ved ikke at træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at driften af de åbne miner »Feixolín«, »Salguero-Prégame-Valdesegadas«, »Fonfría«, »Ampliación de Feixolín« og »Nueva Julia« påvirker SBO’et »Alto Sil«.

64.      Medlemsstaterne skal ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de bevaringsområder, der er omfattet af denne bestemmelse, samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.

1.      Anvendelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2

65.      Det skal først undersøges, om habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, finder anvendelse på virkningerne af disse projekter. Denne bestemmelse gælder således ikke for alle forringelser eller forstyrrelser af bevaringsområder. Domstolen har derimod fastslået, at den omstændighed, at der er givet tilladelse til en plan eller et projekt i henhold til fremgangsmåden i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, overflødiggør – med hensyn til denne plans eller dette projekts indgriben på den beskyttede lokalitet – en samtidig anvendelse af den generelle beskyttelsesnorm, der er fastsat i artikel 6, stk. 2 (29).

66.      Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, gælder som følge heraf for de foranstaltninger, der allerede er gennemført i forbindelse med »Ampliación de Feixolín«. De blev gennemført uden tilladelse, hvilket betød, at artikel 6, stk. 3 og 4, endnu ikke har kunnet bringes i anvendelse.

67.      Det fremgår desuden af resultatet af den forudgående vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, at artikel 6, stk. 2, også gælder for »Nueva Julia«-projektets virkninger. Når der er givet tilladelse til en plan eller et projekt under tilsidesættelse af direktivets artikel 6, stk. 3, kan der således konstateres en tilsidesættelse af artikel 6, stk. 2, i forhold til et SBO, hvis det er godtgjort, at der foreligger forringelser af et levested eller forstyrrelser af de arter, for hvilke det pågældende område er udpeget (30).

68.      Den omstændighed, at de åbne brud »Feixolín«, »Salguero-Prégame-Valdesegadas« og »Fonfría« blev godkendt, før området var blevet beskyttet i henhold til habitatdirektivet, kan dog tale imod, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, finder anvendelse på virkningerne af disse brud.

69.      Domstolen har tidligere fastslået, at et projekt, for hvilket der er meddelt en tilladelse inden udløbet af fristen for habitatdirektivets gennemførelse, eller hvis tilladelsesproceduren blev indledt forud for den pågældende medlemsstats tiltrædelse af Den Europæiske Union, ikke er underlagt bestemmelserne i dette direktivs artikel 6, stk. 2, om forudgående vurdering af projektets indvirkninger på den omhandlede lokalitet (31). Det er således ikke hensigtsmæssigt, at procedurer – som allerede er indviklede på nationalt plan og formelt er indledt før udløbet af fristen for gennemførelse af direktivet – tynges og forsinkes ved direktivets særlige krav, og at allerede stiftede forhold påvirkes heraf (32).

70.      Denne retspraksis vedrører imidlertid kun processuelle aspekter. Domstolen har flere gange påpeget, at de materielle krav, der er knyttet til områdebeskyttelsen i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, gælder, selv om der allerede foreligger en tilladelse. Anvendelsen af denne bestemmelse gør det således muligt at opfylde hovedmålsætningen om bevaring og beskyttelse af kvaliteten af miljøet, herunder bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som den er formuleret i første betragtning til direktivet, når et projekt, der er godkendt i henhold til artikel 6, stk. 3, eller en sådan plan, selv uden enhver fejl fra de kompetente nationale myndigheders side, senere viser sig at kunne forårsage forringelser eller forstyrrelser (33). Der kan desuden stilles krav om efterfølgende kontrol af eksisterende tilladelser med hjemmel i artikel 6, stk. 2 (34). Gennemførelsen af et projekt, der blev godkendt inden udløbet af fristen for habitatdirektivets gennemførelse, er derfor omfattet af denne bestemmelses anvendelsesområde (35).

71.      Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, forpligter som følge heraf medlemsstaterne til også at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå, at ældre projekter medfører forringelser eller forstyrrelser af bevaringsområder. Tilladelsesindehaverens legitime interesser skal om nødvendigt tilgodeses ved tilkendelse af erstatning.

72.      Denne retspraksis er ikke i strid med forbuddet mod, at retsregler anvendes med tilbagevirkende kraft. En ny retsregel gælder principielt fra det tidspunkt, hvor den træder i kraft. Selv om den ikke finder anvendelse på retlige situationer, der er opstået og endeligt fastlagt, mens den tidligere lov var gældende, skal den anvendes på disses fremtidige virkninger (36). Nye regler om beskyttelse af patenter kan derfor indskrænke beskyttelsen af eksisterende patenter (37). Det samme gælder for eksisterende godkendelser af projekter, som kan føre til forringelse eller alvorlig forstyrrelse af bevaringsområder. De må, efter at området er udpeget, kun iværksættes, for så vidt som de er forenelige med områdebeskyttelsen.

73.      Med hensyn til beskyttelsen af tjuren kan der i øvrigt ikke være en berettiget forventning om, at tilladelserne står ved magt, idet det må antages, at lokaliteten »Alto Sil«, før den blev udlagt som fuglebeskyttelsesområde, allerede var underlagt de strenge krav om beskyttelse af faktiske fuglebeskyttelsesområder, der er fastsat i fugledirektivets artikel 4, stk. 4, første punktum (38), selv om Kommissionen ikke har gjort gældende, at denne bestemmelse er blevet tilsidesat. Projekter, der kan føre til forringelse eller alvorlig forstyrrelse af lokaliteten, måtte derfor i princippet ikke længere godkendes, efter at Spanien var tiltrådt Det Europæiske Fællesskab i 1986 (39)(40).

74.      Virkningerne af projekter, der blev godkendt, før »Alto Sil« blev udpeget som SBO, er derfor omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.

2.      Projekternes virkninger

75.      Medlemsstaterne skal ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i bevaringsområderne samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.

76.      Eftersom dette anbringende vedrører et SBO i henhold til fugledirektivet, er det afgørende ikke, om der foreligger en eventuel forringelse af naturtyperne i dette område, men om der foreligger en forringelse af de levesteder for fugle – i dette tilfælde tjuren – som SBO’et blev udpeget for, og om eventuelle forstyrrelser af disse arter.

77.      Det er især anvendelsen af arealer til de enkelte projekter, der medfører forringelser af levesteder [jf. afsnit a)]. Det er dog også nødvendigt at se på eventuelle forstyrrelser af tilstødende arealer på grund af støj og rystelser [jf. afsnit b)] og projekternes barrierevirkning [jf. afsnit c)].

a)      Arealanvendelsen

78.      Alle de projekter, Kommissionen har anfægtet, lægger beslag på arealer, som ikke kan benyttes af den cantabriske tjur, i det mindste så længe de åbne brud er i drift, men formentlig heller ikke i en længere periode herefter, mens området føres tilbage til sin oprindelige tilstand. Arealanvendelsen forringer et SBO som omhandlet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, hvis den er til skade for bevarelsen af de fuglearter, for hvilke SBO’et er udpeget (41).

79.      »Salguero-Prégame-Valdesegadas«- og »Nueva Julia«-projekterne ligger imidlertid uden for SBO’et »Alto Sil«. Anvendelsen af disse arealer kan derfor ikke være direkte årsag til, at lokaliteten forringes.

80.      De åbne miner »Fonfría«, »Feixolín« og »Ampliación de Feixolín« er til gengæld placeret på arealer inden for SBO’et. Kommissionen har anført, at disse projekter har ødelagt et egnet levested for tjuren, der er registreret som naturtype 9230, galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica.

81.      Kommissionen har imidlertid ikke underbygget denne påstand, hverken for »Feixolín« eller for »Ampliación de Feixolín«. Den har uimodsagt forklaret, at den nævnte naturtype så sent som i 2008 fandtes lige uden for »Feixolín«-minen. Det kan dog ikke udledes heraf, at forekomster af denne naturtype blev ødelagt inden for mineområdet efter 2000. Hvis det antages, at denne naturtype fandtes på stedet, kunne den være blevet ødelagt allerede før udpegningen af SBO’et i 2000. Ifølge den nævnte rapport fra 2005 har det gamle »Feixolín«-projekt i øvrigt ikke haft betydning for denne naturtype (42). Vedrørende »Ampliación de Feixolín« fremgår det ganske vist af rapporten, at 19,9 ha med denne naturtype vil gå tabt (43), men projektet er indtil videre kun blevet iværksat på en tredjedel af det planlagte areal (44). Det kan derfor ikke afvises, at naturtype 9230 kun findes uden for det areal, der indtil nu har været berørt.

82.      Derimod har »Fonfría« ifølge den rapport fra 2005, som Spanien har fremlagt, ødelagt 17,92 ha med naturtype 9230, galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica, som er et egnet levested for tjuren (45). Dette projekt blev godkendt i juli 1999 og ifølge sagsakterne iværksat i 2001 (46), dvs. først efter at SBO’et var blevet udpeget.

83.      Dette indgreb i SBO’et er kvalitativt mere alvorligt end fældningen af ca. 2 500 træer for at anlægge en skipist i et italiensk SBO af tilsvarende størrelse, hvilket Domstolen betragtede som en tilsidesættelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 (47). Det er klart, at en åben mine, der er i drift hele året rundt, udgør en større hindring for fuglenes udnyttelse af området end en skipist, der kun benyttes om vinteren.

84.      Spanien har anført, at de omhandlede arealer ikke har nogen betydning for beskyttelsen af tjuren. Det begrundes dog kun med, at der ikke findes spillepladser dér. Parringsspillet er imidlertid kun en af faserne i tjurens livscyklus. I den rapport fra 2005, som Spanien har fremlagt, fastslås det da også, at det påvirker tjuren, når vegetationen fjernes (48).

85.      Gennemførelsen af »Fonfría«-projektet resulterede derfor i en forringelse af SBO’et »Alto Sil«, eftersom 17,92 ha med naturtype 9230 – galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica, som kunne benyttes af tjuren, var blevet ødelagt.

b)      Virkninger for tilstødende arealer

86.      Medlemsstaterne skal ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, også undgå forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser [kan have] betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.

87.      Denne beskyttelse er meget vidtrækkende, eftersom det ikke er nødvendigt at bevise, at der foreligger en alvorlig forstyrrelse, idet det derimod efter denne bestemmelses ordlyd er tilstrækkeligt, at forstyrrelsen kan få betydelige konsekvenser.

88.      Det fremgår som tidligere nævnt af sagen, at der kan forekomme forstyrrelser i form af larm op til 4 km væk og rystelser op til 300 m væk. Det er endvidere ubestridt mellem parterne, at tjuren er meget følsom. Ifølge det af Kommissionen fremlagte kort (49) findes der flere kerneområder for tjuren inden for den nævnte afstand fra de omtvistede åbne miner.

89.      Ifølge rapporten fra 2005 er disse forstyrrelser imidlertid ikke alvorlige for tjuren, eftersom arten er i tilbagegang i hele sit udbredelsesområde. Det gælder også for steder, hvor der ikke findes mineprojekter. Her er tilbagegangen i visse tilfælde endnu mere markant (50). Som Spanien med rette har påpeget, betegnes forstyrrelser som følge af åbne miner heller ikke som en trussel mod tjuren i de øvrige sagsakter. Kommissionen har derfor ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at forstyrrelser i form af støj og rystelser generelt kan få betydelige konsekvenser.

90.      Anderledes forholder det sig med kerneområdet AS-09, spillepladsen »Robledo El Chano«, der grænser direkte op til »Fonfría«-bruddet. Spanien har oplyst, at denne spilleplads blev forladt allerede i slutningen af 1980’erne (51). Det fremgår imidlertid af en optælling af bestanden, som Spanien foretog i regionen Castilla y León (52), at pladsen stadig var i brug i 1999, og det blev først konstateret, at den ikke længere var i brug, i forbindelse med en kontrol i 2003.

91.      Denne optælling af bestanden er det eneste dokument i sagen, hvoraf det fremgår, at det er baseret på en konkret iagttagelse af tjurerne i dette område. Den bør derfor tillægges større vægt end den simple påstand om, at spillepladsen blev forladt tidligere, der bl.a. blev fremført i rapporten fra 2005. Eftersom optællingen af bestanden blev foretaget af de spanske myndigheder, og Spanien hverken har imødegået eller gendrevet den i tilstrækkeligt omfang, godtgør denne optælling i tilstrækkeligt omfang, at tjuren forsvandt fra denne spilleplads samtidig med, at »Fonfría«-minen blev sat i drift.

92.      Det fremgår desuden af en skrivelse fra to anerkendte eksperter, der også var inddraget i den spanske plan for bevaring af den cantabriske tjur, at tjurerne i hvert fald forsvinder fra skovområder, der ligger meget tæt på mineprojekter (53). Det må derfor antages, at den forstyrrelse af tjuren, der skyldes driften af »Fonfría«-bruddet, i det konkrete tilfælde har resulteret i, at spillepladsen »Robledo El Chano« er blevet forladt.

93.      Driften af »Fonfría«-minen medførte som følge heraf alvorlige forstyrrelser for tjuren på spillepladsen »Robledo El Chano«.

c)      Mineprojekternes barrierevirkning

94.      Kommissionen har endelig gjort gældende, at mineprojekterne er med til at isolere delbestande af tjuren, fordi de blokerer de korridorer, der forbinder dem med andre bestande.

95.      Kommissionen har til støtte herfor henvist til den tidligere nævnte skrivelse fra to anerkendte eksperter (54). Eksperterne har kritiseret en række mineprojekter på nordbredden af Sil, heriblandt de åbne brud »Fonfría«, »Feixolín« og »Ampliación de Feixolín«. Disse projekter vil som helhed isolere tjurbestandene i den sydlige del af SBO’et »Alto Sil« og kan medvirke til, at tjuren forsvinder.

96.      Isolering af delbestande af beskyttede arter betragtes i princippet som en påvirkning af det pågældende bevaringsområde (55).

97.      »Salguero-Prégame-Valdesegadas«- og »Nueva Julia«-minerne ligger imidlertid uden for de spredningskorridorer, hvor der ifølge den nævnte skrivelse forekommer en påvirkning (56). De er således ikke med til at isolere de pågældende delbestande.

98.      Hvad angår »Fonfría«, »Feixolín« og »Ampliación de Feixolín« har Spanien afvist Kommissionens argumentation på dette punkt, men ikke fremført argumenter, som er baseret på videnskabelige overvejelser, med henblik på at gendrive dens kritik. I den spanske plan for bevaring af tjuren er isolering af delbestande i øvrigt også nævnt som en trussel mod denne art.

99.      Det må derfor fastslås, at de åbne miner »Fonfría«, »Feixolín« og »Ampliación de Feixolín« medfører alvorlige forstyrrelser, for så vidt som de medvirker til at isolere delbestande af tjur.

d)      Foreløbig konklusion

100. Det må sammenfattende konkluderes, at gennemførelsen af »Fonfría«-projektet resulterede i en forringelse af SBO’et »Alto Sil«, eftersom 17,92 ha med naturtype 9230, galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica, som kunne benyttes af tjuren, blev ødelagt. Dette åbne brud førte også til alvorlige forstyrrelser for tjuren på spillepladsen »Robledo El Chano«. Hertil kommer, at de åbne miner »Fonfría«, »Feixolín« og »Ampliación de Feixolín« samlet set medfører alvorlige forstyrrelser, for så vidt som de medvirker til at isolere delbestande af tjur.

3.      Spaniens ansvar

101. Spørgsmålet er, om Spanien kan anses for at have tilsidesat habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, som følge af disse faktiske forringelser og forstyrrelser.

102. Der bør i den forbindelse sondres mellem på den ene side »Fonfría«- og »Feixolín«-projekterne, som der er givet tilladelse til, og på den anden side »Ampliación de Feixolín«-projektet, som der ikke er givet tilladelse til.

103. Når en medlemsstat har givet sin tilslutning til et projekt, bærer den det fulde ansvar for de virkninger, der er omfattet af tilladelsen. Det gælder også, hvis beskyttelsesreglerne skærpes efterfølgende. De kompetente myndigheder er blevet underrettet og kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Spanien er derfor ansvarligt for »Fonfría«- og »Feixolín«-projekternes konsekvenser.

104. En medlemsstat er til gengæld ikke direkte ansvarlig for privates handlinger og følgerne heraf, når den ikke har givet tilladelse til disse handlinger. Forpligtelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, til at træffe foranstaltninger for at undgå, at bevaringsområder påvirkes, indebærer dog også, at medlemsstaten skal gribe ind over for privates skadelige handlinger eller hurtigst muligt bringe dem til ophør.

105. Det fremgår af sagen, at »Ampliación de Feixolín« i hvert fald fra 2005 blev drevet uden tilladelse, og at de kompetente myndigheder var vidende herom (57). Spanien forbød imidlertid først den 9. november 2009 disse aktiviteter. Dette indebar, at forhold, der var i strid med habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, blev tolereret i mindst fire år, selv om de medførte alvorlige forstyrrelser i SBO’et »Alto Sil«. Spanien har således ikke truffet de nødvendige foranstaltninger så hurtigt som muligt.

4.      Spørgsmålet om, hvorvidt påvirkningerne af tjuren er begrundede

106. De omhandlede forringelser og forstyrrelser kan imidlertid være begrundede.

107. Der bør også her for så vidt sondres mellem på den ene side »Fonfría«- og »Feixolín«-projekterne, som der er givet tilladelse til, og på den anden side »Ampliación de Feixolín«-projektet, som der ikke er givet tilladelse til.

108. Det fremgår ikke af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 – og heller ikke af fugledirektivets artikel 4, stk. 4, der omhandler faktiske fuglebeskyttelsesområder – at projekter kan begrundes i væsentlige interesser. Habitatdirektivets regler om områdebeskyttelse bygger således på tanken om, at forringelser eller alvorlige forstyrrelser af bevaringsområder under alle omstændigheder skal godkendes (og i givet fald begrundes!) i henhold til artikel 6, stk. 3 og 4. Såfremt godkendelsen er baseret på en passende vurdering af virkningerne, vil det i princippet ikke være muligt at anvende artikel 6, stk. 2 (58).

109. »Ampliación de Feixolín« burde have været godkendt efter proceduren i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4. Inden for disse rammer kunne udvidelsen på visse betingelser have været begrundet, selv om den påvirkede SBO’et »Alto Sil«. Da denne procedure imidlertid ikke blev fulgt, kan projektet ikke anses for at være begrundet.

110. »Fonfría«- og »Feixolín«-projekterne var derimod slet ikke omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4. Det ville dog ikke være rimeligt, hvis der ikke kunne gives dispensation i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, til projekter, der af tidsmæssige årsager ikke har været genstand for forudgående vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3 og 4. Det ville betyde, at disse projekter blev underlagt strengere krav end senere projekter, der var omfattet af samtlige bestemmelser i artikel 6, stk. 2-4.

111. Når der er tale om ældre projekter, skal der som følge heraf også gives tilladelse til forringelser eller alvorlige forstyrrelser af bevaringsområder, hvis de materielle forudsætninger i artikel 6, stk. 4, er til stede, dvs. bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, manglende alternative løsninger og kompensationsforanstaltninger, som sikrer, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.

112. Der kræves ingen formel vurdering af virkningerne i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, men medlemsstaternes frihed til at afgøre, om et projekt er begrundet, er ikke ubegrænset. De skal undersøge alle relevante forhold i den pågældende sag omhyggeligt og upartisk og sikre sig, at disse forhold taler til støtte for de heraf dragne konklusioner (59). Medlemsstaterne er derfor nødt til at gennemføre en passende vurdering af de virkninger, der skal begrundes, for at kunne foretage den fornødne afvejning, undersøge alternative løsninger og træffe kompensationsforanstaltninger (60).

113. Spanien har i den foreliggende sag påberåbt sig formålet om at gøre landet mindre afhængigt af eksterne energikilder (forsyningssikkerheden) og minedriftens betydning for den lokale økonomi. Ifølge retssikkerhedsprincippet skal der desuden tages hensyn til interessen i at opretholde gældende tilladelser (61).

114. Disse interesser skal afvejes i forhold til påvirkningen af SBO’et »Alto Sil«.

115. Det direkte tab af egnede levesteder for tjuren er forholdsvis beskedent set i forhold til den samlede forekomst af denne naturtype i SBO’et. Ifølge dataformularen findes der ca. 2 600 ha med naturtype 9230, galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica, og Spanien har sandsynliggjort, at der rent faktisk er tale om 4 000 ha. De tab, som »Fonfría«-bruddet har givet anledning til, er således mindre end 1% af arealet.

116. Tabet af en spilleplads og den mulige isolering af de sydlige delbestande er ganske givet mere tungtvejende. Det kan dog ikke udelukkes, at hensynet til mineprojekternes gennemførelse er vigtigere end ulemperne for tjuren.

117. Der ses heller ikke at være andre alternativer, som belaster SBO’et mindre. Det er kun muligt at bryde stenkul i åbne miner med de omkostningsmæssige fordele, der er forbundet hermed, hvis forholdene er de rette. De fleste andre mineprojekter, der er planlagt, ligger også inden for SBO’et og må derfor forventes at få mindst lige så store virkninger.

118. Spanien har desuden påberåbt sig en række foranstaltninger, navnlig inden for jagt, skovbrug, skovrejsning, brandbekæmpelse og beskyttelse af truede arter (62), der samlet set også vil komme tjuren til gode i SBO’et »Alto Sil«. Det er muligt, at de opvejer den direkte ødelæggelse af tjurens levested.

119. Domstolen skal imidlertid ikke tage endelig stilling til afvejningen af de forskellige interesser eller undersøgelsen af alternative løsninger og heller ikke til kompensationsforanstaltningerne.

120. Der er således ikke er foretaget en tilstrækkelig vurdering af påvirkningerne af SBO’et »Alto Sil«. De kompetente myndigheder har tydeligvis endnu ikke erkendt, at »Fonfría«-bruddet med stor sandsynlighed er årsag til, at spillepladsen »Robledo El Chano« er gået tabt, og de har end ikke taget hensyn til den eventuelle isolering af delbestande. De kompetente myndigheders interesseafvejning var som følge heraf baseret på et utilstrækkeligt grundlag, og der blev heller ikke taget højde for disse to forhold i kompensationsforanstaltningerne.

121. Påvirkningerne af SBO’et »Alto Sil« er derfor ikke begrundet.

5.      Foreløbig konklusion vedrørende det andet anbringendes andet led

122. Det må derfor fastslås, at Spanien har tilsidesat habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at driften af de åbne miner »Feixolín«, »Fonfría« og »Ampliación de Feixolín« medfører ubegrundede påvirkninger af SBO’et »Alto Sil«.

C –    Den foreløbige beskyttelse af den foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning (LAF) »Alto Sil«

123. Med det tredje anbringende har Kommissionen gjort gældende, at Spanien fra og med januar 1998 for så vidt angår brydning af stenkul i minerne »Feixolín«, »Salguero-Prégame-Valdesegadas«, »Fonfría« og »Nueva Julia« ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre den økologiske interesse, som den foreslåede lokalitet »Alto Sil« har på nationalt plan.

124. I henhold til habitatdirektivet er medlemsstaterne hvad angår de lokaliteter, hvor der findes prioriterede naturtyper og/eller prioriterede arter, og som er udpeget med henblik på at blive opført på fællesskabslisten, forpligtet til at træffe passende beskyttelsesforanstaltninger for at kunne opretholde de nævnte lokaliteters kendetegn. Medlemsstaterne må derfor ikke give tilladelse til indgreb, som risikerer at bringe lokaliteternes økologiske kendetegn i alvorlig fare. Det vil navnlig være tilfældet, når et indgreb medfører risiko for enten at formindske lokalitetens areal betydeligt, eller ved at prioriterede arter, der findes på lokaliteten, forsvinder, eller endelig ved at lokaliteten ødelægges, eller dens repræsentative kendetegn tilintetgøres (63).

125. De påvirkninger af tjuren, der allerede er konstateret, er uden egentlig betydning for dette anbringende, da beskyttelsen af denne art er sikret ved SBO’et »Alto Sil«.

126. Ved undersøgelsen af påvirkningerne af SBO’et blev det ganske vist fastslået, at »Fonfría«-bruddet var årsag til, at 17,92 ha med naturtype 9230, galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica, der kunne benyttes af tjuren, var blevet ødelagt (64).

127. Ifølge den rapport fra 2005, som Spanien har fremlagt (65), var »Fonfría«-projektet desuden årsag til, at yderligere arealer med beskyttede naturtyper gik tabt:

–        79,31 ha med naturtype 4030 – Europæiske tørre heder (0,36% af den samlede forekomst på lokaliteten)

–        16,88 ha med naturtype 4090 – Højlandsmediterrane heder med endemiske arter af tornblad (0,64% af den samlede forekomst på lokaliteten)

–        6,76 ha med naturtype 6160 – Højlandsiberisk græsvegetation med Festuca indigesta (1,5% af den samlede forekomst på lokaliteten)

–        76,05 ha med naturtype 6510 – Høslætenge i lavlandet (Alopecurus pratensis, Sanguisorba officinalis) (den samlede forekomst på lokaliteten er ikke kendt)

–        5,63 ha med naturtype 8230 – Vegetation i sprækker på siliciumholdige klippeskråninger med Sedo-Scleranthion eller Sedo albi-Veronicion dillenii (0,1% af den samlede forekomst på lokaliteten).

128. Med undtagelse af naturtype 6510, der ikke er nævnt i indberetningen af lokaliteter, hører disse naturtyper til de økologiske kendetegn ved den foreslåede lokalitet »Alto Sil«. Deres påvirkning kan imidlertid ikke betegnes som »alvorlig«, da de berørte arealer kun udgør en beskeden del af disse naturtyper inden for den foreslåede lokalitet (66), og der heller ikke er tale om prioriterede naturtyper. Dette gælder ikke mindst, når tabet udlignes andetsteds (67).

129. De eventuelle påvirkninger af den brune bjørn, som er en af de prioriterede arter, der er opført i bilag II til habitatdirektivet, er vigtigere.

130. Kommissionen har gjort gældende, at de åbne miner forhindrer denne art i at anvende de arealer, der benyttes til selve minedriften, og driver den væk fra det omgivende område. Kommissionen har på grundlag af en ekspertrapport anslået en radius på 3,5-5 km. Hvis man betragter de forskellige mineprojekter og andre kilder til forstyrrelse samlet, viser det sig, at disse forstyrrelseszoner blokerer en vigtig vandringsrute for den brune bjørn, nemlig Leitariegos-korridoren (68). Det er åbenbart, at »Feixolín«- og »Fonfría«-minerne er placeret inde i denne korridor (69).

131. Kommissionen har i den sammenhæng gjort opmærksom på, at det er nødvendigt at forbinde det vestlige udbredelsescentrum for den brune bjørn i De Cantabriske Bjerge, som LAF’en »Alto Sil« er en del af, med det østlige udbredelsescentrum, der ligger 50-100 km væk. Leitariegos-korridoren hænger dog tilsyneladende ikke direkte sammen med dette problem. Der er derimod frem for alt tale om en nord-sydgående forbindelse mellem forskellige delbestande inden for det vestlige udbredelsescentrum (70).

132. Barrieren påvirkede naturligvis bevaringen af den brune bjørn, men i de seks år fra 1998 til 2004, hvor lokaliteten var omfattet af den foreløbige beskyttelse, var der næppe tale om, at de økologiske kendetegn ved den foreslåede lokalitet »Alto Sil« blev bragt alvorligt i fare. Det er heller ikke sandsynligt, at den vil resultere i, at den brune bjørn forsvinder. Spanien har forklaret uden at blive modsagt, at bestanden i det vestlige udbredelsescentrum i De Cantabriske Bjerge tydeligvis udviklede sig positivt i perioden fra 1994 til 2007.

133. Det kan derfor ikke fastslås, at de forskellige mineprojekter har medført en tilsidesættelse af kravene om foreløbig beskyttelse af den foreslåede lokalitet »Alto Sil«.

D –    Godkendelsen af projekter set i forhold til LAF’en »Alto Sil«

134. Kommissionen har med det fjerde anbringendes første led gjort gældende, at Spanien har tilsidesat habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, idet det har godkendt minedrift i åbne brud – nærmere bestemt minerne »Feixolín«, »Salguero-Prégame-Valdesegadas«, »Fonfría« og »Nueva Julia« – uden at vurdere de eventuelle virkninger af denne virksomhed og under alle omstændigheder uden at have overholdt de bestemmelser, der giver mulighed for at gennemføre sådanne projekter, selv om de har skadelige virkninger.

135. Lokaliteten »Alto Sil« blev som SBO i henhold til fugledirektivet omfattet af disse bestemmelser allerede i 2000, hvor den blev udpeget, hvorimod den som LAF i henhold til habitatdirektivet først blev omfattet af bestemmelserne i 2004. De bevaringsforanstaltninger, der er fastsat i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, er således kun påkrævet i forhold til lokaliteter, som i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, er opført på den liste over lokaliteter, der er udvalgt som lokaliteter af fællesskabsbetydning og vedtaget af Kommissionen (71). Dette fandt sted i 2004.

136. Kravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, kan i sagens natur kun finde anvendelse på beslutninger om tilladelse, der blev vedtaget, efter at disse bestemmelser trådte i kraft (72).

137. Kommissionen har ganske vist peget på en række forhold, som tyder på, at LAF’en »Alto Sil« blev påvirket, men ikke henvist til projekter, der er blevet godkendt efter 2004.

138. En tilladelse til »Ampliación de Feixolín«, som Kommissionen ikke har påtalt i forbindelse med det foreliggende anbringende, er nævnt i de skriftlige indlæg. Selv hvis Kommissionen måtte anfægte denne tilladelsesprocedure, er denne tilladelse er imidlertid ikke relevant for den foreliggende sag. Den blev således først udstedt i juni 2009, dvs. efter den 1. februar 2009, som var den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse.

139. Duplikken giver endvidere anledning til at formode, at der i 2008 blev truffet en beslutning om »Fonfría«-projektet (73), som muligvis var omfattet af bestemmelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4. Denne beslutning er imidlertid ikke genstand for denne sag.

140. Uden en tilladelse, der er udstedt efter 2004, kan der ikke foreligge den angivelige tilsidesættelse af artikel 6, stk. 4, i forbindelse med LAF’en »Alto Sil«. Det fjerde anbringendes første led er derfor ubegrundet.

E –    Påvirkning af LAF’en »Alto Sil«

141. Med det fjerde anbringendes andet led har Kommissionen gjort gældende, at Spanien ikke har truffet de foranstaltninger, der kræves i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, i forbindelse med de åbne miner »Feixolín«, »Salguero-Prégame-Valdesegadas«, »Fonfría«, »Nueva Julia« og »Ampliación de Feixolín«.

142. Jeg har ganske vist netop fastslået, at de nævnte projekter ikke var underlagt bestemmelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, om forudgående vurdering af deres virkninger for LAF’en »Alto Sil« (74). Det er imidlertid ikke til hinder for, at artikel 6, stk. 2, anvendes for virkninger, der indtræder, efter at LAF’en er blevet opført på fællesskabslisten (75).

143. Medlemsstaterne skal i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.

1.      Ødelæggelse af arealer med beskyttede naturtyper

144. De ovenfor nævnte direkte tab af arealer med beskyttede naturtyper (76) i tilknytning til »Fonfría«-bruddet må principielt anses for forringelser af LAF’en »Alto Sil«. Kommissionen har imidlertid ikke redegjort for, om disse tab først skete efter 2004. Det er tværtimod ikke usandsynligt, at træerne blev fældet allerede i 2001, hvor udvindingen gik i gang. Tab, der skete, før LAF’en blev opført på fællesskabslisten, var ganske vist omfattet af den foreløbige beskyttelse af LAF’en (77), men Spanien var ikke forpligtet til at forhindre dem i henhold til artikel 6, stk. 2.

145. Det fremgår imidlertid af sagens akter, at arbejdet i forbindelse med »Ampliación de Feixolín«, som der ikke var givet tilladelse til, resulterede i, at arealer med beskyttede naturtyper gik tabt, efter at LAF’en var blevet opført på fællesskabslisten. Minestedets areal var ifølge den oprindelige ansøgning på 93,9 ha (78), hvoraf 77,77 ha bestod af beskyttede naturtyper (79). Det arbejde, der ikke var givet tilladelse til, berørte 35,24 ha (80). Selv om det antages, at den ikke-tilladte drift omfattede alle arealer, hvor der ikke fandtes beskyttede naturtyper, ville der alligevel være sket tab af over 19 ha med beskyttede naturtyper. En rapport om de berørte arealers tilstand, som den spanske regering har fremlagt, bekræfter denne vurdering, eftersom minedriften ifølge denne rapport under alle omstændigheder var til skade for vegetationen (81).

146. Som jeg har fastslået med hensyn til påvirkningerne af SBO’et »Alto Sil«, er Spanien ansvarligt for virkningerne af dette projekt (82), og det kan heller ikke anses for at være begrundet (83).

147. Spanien har således tilsidesat habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ødelæggelse af de naturtyper, der er nævnt i bilag I til direktivet, i LAF’en »Alto Sil«, som skyldes den åbne mine »Ampliación de Feixolín«.

2.      Forstyrrelse af tilstødende arealer og barrierevirkning

148. Den allerede fastslåede forstyrrelse af den brune bjørn på arealerne omkring de åbne miner og blokeringen af Leitariegos-korridoren, der er en vigtig vandringsrute for den brune bjørn, gjaldt ikke kun for perioden før 2004 (84), men også for perioden efter, at lokaliteten var blevet opført på fællesskabslisten.

149. Virkningerne blev ikke tidligere anset for at være til »alvorlig fare« som omhandlet i retspraksis vedrørende foreløbig beskyttelse af foreslåede lokaliteter, men har alligevel stor betydning for habitatdirektivets målsætninger. Ikke nok med at den brune bjørn mister store områder, som den kunne have anvendt, men frem for alt bliver de enkelte delbestande også adskilt fra hinanden. Denne adskillelse får stigende betydning, jo længere den varer ved.

150. I rapporten fra 2005 betragtes disse ulemper ikke som væsentlige (85), men den potentielle blokering af korridoren beskrives alligevel som en af de største trusler mod genoprettelsen af bjørnebestanden (86). Rapporten modsiger således sin egen konklusion om, at ulemperne ikke er væsentlige.

151. Derfor udgør i det mindste støjen og rystelserne fra de åbne brud »Feixolín, »Fonfría« og »Ampliación de Feixolín« og minernes blokering af Leitariegos-korridoren alvorlige forstyrrelser af LAF’en »Alto Sil« i forhold til bevaringen af den brune bjørn.

152. De forstyrrelser, som de åbne brud »Feixolín« og »Fonfría« er årsag til, kan i princippet være begrundede, fordi bruddene blev godkendt, før lokaliteten blev opført på fællesskabslisten. De principper, der gælder for tjurens situation i SBO’et »Alto Sil«, finder også anvendelse her (87).

153. De kompetente myndigheder har dog navnlig i rapporten fra 2005 foretaget en klart mere grundig undersøgelse af, hvordan den brune bjørn blev påvirket i LAF’en »Alto Sil« (88), end deres undersøgelse af, hvordan tjuren blev påvirket i SBO’et af samme navn. Endvidere har Kommissionen ikke rejst tvivl om selve undersøgelsen. Den kan derfor som udgangspunkt danne grundlag for begrundelsen for påvirkningen af den brune bjørn.

154. De spanske myndigheder kan af denne grund principielt ikke kritiseres for, at de antog, at der forelå bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser (forsyningssikkerhed, arbejdspladser og gældende tilladelser) og udelukkede, at der forelå alternative løsninger.

155. Den nævnte rapport indeholder endda forslag til foranstaltninger, der anses for egnede til at beskytte den globale sammenhæng i Natura 2000. De skal navnlig sikre, at de brune bjørne fortsat kan benytte Leitariegos-korridoren (89). Kommissionen har ikke betvivlet, at disse foranstaltninger er egnede.

156. Der skal dog heller ikke her tages endelig stilling til, om påvirkningen rent faktisk er begrundet. Som Spanien selv har anført, er der stadig kun tale om forslag til kompensationsforanstaltninger, som endnu ikke er gennemført (90). Det betyder, at der endnu ikke er truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre sammenhængen i Natura 2000.

157. Det kan derfor ikke konkluderes, at det var begrundet ikke at træffe foranstaltninger til at beskytte LAF’en »Alto Sil« mod de påvirkninger, der skyldes de åbne miner »Feixolín«, »Fonfría« og »Ampliación de Feixolín«.

3.      Foreløbig konklusion vedrørende det fjerde anbringendes andet led

158. Spanien har som følge heraf tilsidesat habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at driften af de åbne miner »Feixolín«, »Fonfría« og »Ampliación de Feixolín« medfører ubegrundede påvirkninger af LAF’en »Alto Sil«.

F –    VVM-direktivet

159. Jeg vil afslutningsvis behandle det første anbringende, hvormed Kommissionen har anfægtet den måde, VVM-direktivets artikel 2 og 3 samt artikel 5, stk. 1 og 3, blev anvendt på i forbindelse med godkendelsen af »Fonfría«-, »Nueva Julia«- og »Ladrones«-projekterne. Jeg vil først undersøge, om disse projekter overhovedet kræver en vurdering i henhold til direktivet, og dernæst se på indholdet af denne vurdering.

1.      Behovet for vurdering af miljøvirkningerne

160. Ifølge VVM-direktivets artikel 4, stk. 1, skal miljøvirkningerne af de projekter, der er nævnt i bilag I, vurderes. VVM-direktivet, som ændret ved direktiv 97/11, omfattede, jf. bilag I, nr. 19), åbne miner, hvor minestedets areal var over 25 ha.

161. Der var derfor ingen tvivl om, at der krævedes en vurdering af »Nueva Julia«- og »Ladrones«-minernes indvirkning på miljøet, eftersom der var tale om minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal var over 25 ha som anført i bilag I til VVM-direktivet.

162. Det fremgår derimod af sagsakterne (91), at ansøgningen om tilladelse vedrørende »Fonfría«-bruddet blev indgivet den 11. marts 1998. Ifølge artikel 3, stk. 2, i direktiv 97/11 er ansøgninger om tilladelse, der er forelagt inden den 14. marts 1999, omfattet af bestemmelserne i den oprindelige udgave af VVM-direktivet og ikke af bestemmelserne i VVM-direktivet, som ændret ved direktiv 97/11, hvilket er den udgave, Kommissionen har gjort gældende. Der kan derfor ikke være tale om tilsidesættelse af VVM-direktivet, som ændret ved direktiv 97/11.

163. Det er uklart, om Kommissionens påstand – i modstrid med sin ordlyd og begrundelse – skal forstås således, at den omfatter en tilsidesættelse af VVM-direktivet i dets oprindelige affattelse. Det kunne være tilfældet, hvis der ikke var væsentlig forskel på, hvilken udgave af direktivet der blev anvendt i den foreliggende sag.

164. Der er imidlertid en væsentlig forskel.

165. Frem for alt blev kravet om vurdering af åbne miner, hvor minestedets areal er over 25 ha, i VVM-direktivets artikel 4, stk. 1, og bilag I, nr. 19), hertil, først indført, da dette direktiv blev ændret ved direktiv 97/11. I den oprindelige affattelse af VVM-direktivet var udvinding af sten- og brunkul i dagbrud imidlertid omfattet af artikel 4, stk. 2, og bilag II, nr. 2), litra e). Det fremgik heraf, at de pågældende projekter kun skulle vurderes, når medlemsstaterne fandt, at det var påkrævet på grund af deres karakter. Det er ikke i den foreliggende sag blevet drøftet, om der krævedes en vurdering.

166. Søgsmålet bør derfor afvises på dette punkt.

167. Såfremt Domstolen alligevel vælger at behandle dette punkt – f.eks. fordi Spanien tilsyneladende har indført krav om vurdering af sådanne projekter ved gennemførelsen af det oprindelige VVM-direktiv (92) – vil jeg i det følgende subsidiært undersøge, om de mangler ved miljøvurderingen, som Kommissionen har gjort gældende, også gælder for »Fonfría«-bruddet.

2.      De undersøgte miljøvirkninger

168. Med hensyn til indholdet af de pågældende vurderinger mener Kommissionen ikke, at projekternes indirekte eller kumulative virkninger for de to berørte arter, tjuren og den brune bjørn, blev undersøgt tilstrækkeligt.

169. I henhold til VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, skal projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives en vurdering af denne indvirkning. Artikel 3 beskriver indholdet af denne vurdering, og artikel 5 bestemmer, hvilke oplysninger der skal fremlægges.

170. Spanien mener, at det kun er ønskeligt, at der foretages en vurdering af de indirekte og kumulative virkninger, og at der ikke er tale om noget krav. Dette begrundes med en henvisning til ordlyden af fodnoten til VVM-direktivets bilag IV, nr. 4).

171. Ifølge denne fodnote bør beskrivelsen af et projekts virkninger anføre dets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger.

172. Fodnoten til VVM-direktivets bilag IV, nr. 4), skal fortolkes i sammenhæng med artikel 5, stk. 1, hvori der henvises til bilag IV. I artikel 5, stk. 1, indrømmes medlemsstaterne et vist skøn ved gennemførelsen af denne fællesskabsbestemmelse i national ret. Den angiver, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bygherren giver de fornødne oplysninger, når de er af den opfattelse, dels at oplysningerne er relevante på et givet stadium i tilladelsesproceduren og for så vidt angår de særlige karakteristika, der gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype, dels at det med rimelighed kan forlanges, at bygherren indsamler disse oplysninger (93).

173. Anvendelsen af »sollte [burde]« (på engelsk »should« og på fransk »devrait«) i fodnoten til VVM-direktivets bilag IV, nr. 4), er et yderligere udtryk for det skøn, som medlemsstaterne kan udøve med hensyn til de krav, der gælder for beskrivelsen af et projekts miljøvirkninger. Dette skøn kan imidlertid prøves af domstolene (94).

174. Der bør herved tages udgangspunkt i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, og artikel 3.

175. Ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, skal et projekts miljøvirkninger undersøges, hvis de kan være væsentlige. Undersøgelsens indhold må derfor ikke begrænses til formaliteter, men skal som minimum omfatte de virkninger, der kan være væsentlige.

176. Det bekræftes i VVM-direktivets artikel 3, hvori indholdet af vurderingen af indvirkningen på miljøet defineres abstrakt. Ifølge denne bestemmelse skal vurderingen, afhængigt af hvert enkelt tilfælde, bestå i på passende måde at påvise, beskrive og vurdere et projekts direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. De indirekte virkninger skal således altid indgå i vurderingen, og der skal tages hensyn til omstændighederne i det konkrete tilfælde (95).

177. VVM-direktivets artikel 3 kan desuden forpligte de kompetente myndigheder til at indsamle yderligere oplysninger, hvis de er nødvendige for at komme frem til en så fuldstændig vurdering som muligt af et projekts direkte og indirekte virkninger på de forskellige faktorer og samspillet mellem dem (96).

178. Afhængig af omstændighederne i det konkrete tilfælde er det endvidere nødvendigt at tage hensyn til de kumulative virkninger for at sikre en fyldestgørende vurdering. Det ses bl.a. af den omstændighed, at disse virkninger skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om der er behov for en vurdering af virkningerne på miljøet (97).

179. Der skal som følge heraf tages hensyn til de indirekte eller kumulative virkninger, hvis de under de konkrete omstændigheder kan være væsentlige.

180. Det fremgår af betragtningerne om habitatdirektivets anvendelse, at netop mineprojekternes indirekte og kumulative virkninger for tjuren og den brune bjørn inden for og tæt på lokaliteten »Alto Sil« har meget stor betydning. Der skulle derfor tages hensyn til disse virkninger ved vurderingen af »Fonfría«-, »Nueva Julia«- og »Ladrones«-projekterne.

181. I VVM-redegørelsen for den åbne mine »Fonfría« bemærkes det med hensyn til den brune bjørn, at dens levested ligger mod nord og derfor ikke er berørt (98), og at tjuren anvender de områder, der ligger i en vis afstand fra minen i vestlig retning (99). Disse oplysninger er dog klart utilstrækkelige. Virkningerne for de to arters vandringer og spillepladsen »Robledo El Chano« er således ikke nævnt.

182. De to arter er ikke engang nævnt i materialet om godkendelsen af den åbne mine »Nueva Julia« (100).

183. Materialet om godkendelsen af »Ladrones«-bruddet er mere detaljeret. Heri fastslås det om den brune bjørn, at mindre vigtige arealer vil gå tabt, og at forbindelser mellem delbestande ikke vil blive afbrudt (101). Undersøgelsen af tjuren er til gengæld for overfladisk. Det oplyses i beslutningen om tilladelse, at projektets eventuelle virkninger for tjuren er blevet undersøgt og vurderet på tilfredsstillende vis (102). Der er imidlertid tale om en simpel påstand, som ikke beviser, at de nødvendige vurderinger rent faktisk har fundet sted.

184. Det må derfor fastholdes, at vurderingen af »Fonfría«-, »Nueva Julia«- og »Ladrones«-projekternes indvirkning på miljøet materielt set var mangelfuld.

185. Rapporten fra 2005 er mere grundig, navnlig hvad angår den brune bjørn. Den opvejer imidlertid ikke manglerne i de pågældende vurderinger af indvirkningen på miljøet. Som Kommissionen med rette har påpeget, skal disse vurderinger ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, finde sted, inden der gives tilladelse til de pågældende projekter.

186. Eftersom jeg kun har undersøgt VVM-direktivets anvendelse på »Fonfría«-projektet subsidiært, må det fastslås, at Spanien har tilsidesat VVM-direktivets artikel 2 og 3, samt artikel 5, stk. 1 og 3, i forbindelse med godkendelsen af »Nueva Julia«- og »Ladrones«-projekterne.

V –    Sagens omkostninger

187. I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da de to parter kun delvis har vundet sagen, bør hver part pålægges at bære sine egne omkostninger.

VI – Forslag til afgørelse

188. Jeg foreslår derfor Domstolen at træffe følgende afgørelse:

»1)      Kongeriget Spanien har i forbindelse med godkendelsen af »Nueva Julia«- og »Ladrones«-projekterne tilsidesat artikel 2 og 3 samt artikel 5, stk. 1 og 3, i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv 97/11/EF, og artikel 6, stk. 3 og 4, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

2)      Spanien har tilsidesat artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at driften af de åbne miner »Feixolín«, »Fonfría« og »Ampliación de Feixolín« påvirker »Alto Sil«, der er udpeget som særligt bevaringsområde og lokalitet af fællesskabsbetydning.

3)      I øvrigt frifindes Spanien.

4)      Spanien og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.«

1 – Originalsprog: tysk.

2 –      Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40), som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 (EFT L 73, s. 5).

3 –      Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29.9.2003 (EUT L 284, s. 1).

4 –      Rådets direktiv 79/409/EØF af 2.4.1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1), konsolideret ved direktiv 2009/147/EF af 30.11.2009 (EUT 2010 L 20, s. 7).

5 –      Jf. herved navnlig punkt 68 ff. og 106 ff. nedenfor.

6 –      Jf. herved navnlig punkt 168 ff. nedenfor.

7 – Se http://natura2000.eea.europa.eu/N2KGisViewer.html#siteCode=ES0000210

8 –      Kommissions beslutning af 7.12.2004 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det atlantiske biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (meddelt under nummer K(2004) 4032) (EUT L 387, s. 1, på s. 25).

9 –      Informe relativeo a la queja 2001/4914 – Análisis de afecciones y propuesta de medidas, s. 184 ff. i bilagene til stævningen.

10 –      Dom af 13.1.2005, sag C‑117/03, Dragaggi m.fl., Sml. I, s. 167, og af 14.9.2006, sag C-244/05, Bund Naturschutz in Bayern m.fl., Sml. I, s. 8445.

11 –      Jf. s. 442 ff. i bilagene til svarskriftet.

12 –      Jf. s. 72 i bilagene til svarskriftet vedrørende »Nueva Julia«-projektet og s. 98 i bilagene til svarskriftet vedrørende »Ladrones«-projektet.

13 –      Dom af 7.9.2004, sag C-127/02, Landelijke Vereniging tot Behoud van de Waddenzee og Nederlandse Vereniging tot Bescherming van Vogels, »dommen i sagen Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging«, Sml. I, s. 7405, præmis 43, og af 4.10.2007, sag C-179/06, Kommissionen mod Italien, »Altamura-dommen«, Sml. I, s. 8131, præmis 34.

14 –      Jf. dommen i sagen Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging, præmis 46 ff., og Altamura-dommen, præmis 35, begge nævnt ovenfor i fodnote 13.

15 –      Dommen i sagen Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging, nævnt ovenfor i fodnote 13, præmis 44, og dom af 13.12.2007, sag C-418/04, Kommissionen mod Irland, Sml. I, s. 10947, præmis 254.

16 –      Altamura-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 13, præmis 37 ff. og den deri nævnte retspraksis.

17 –      Informe relativo a la queja 2001/4914, bilag 9 til stævningen, s. 221 f.

18 –      AS-03, jf. Plano I, s. 48 i bilagene til stævningen.

19 – Jf. Informe sobre la incidencia de las actividades mineras sobre el urogallo cantábrico in Laciana, bilag 19 til stævningen, s. 650 ff.

20 –      Dommen i sagen Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging, nævnt ovenfor i fodnote 13, præmis 56 og 57, samt dom af 26.10.2006, sag C‑239/04, Kommissionen mod Portugal, »Castro Verde-dommen«, Sml. I, s. 10183, præmis 20, og af 20.9.2007, sag C‑304/05, Kommissionen mod Italien, »Santa Caterina-dommen«, Sml. I, s. 7495, præmis 58.

21 –      Dommen i sagen Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging, nævnt ovenfor i fodnote 13, præmis 59 og 67, Castro Verde-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 20, præmis 24, og dommen i sagen Kommissionen mod Irland, nævnt ovenfor i fodnote 15, præmis 258.

22 –      Santa Caterina-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 20, præmis 59.

23 –      Jf. fodnote 4 til punkt 20 i duplikken, hvori der henvises til projektgodkendelsen af 24.11.2003, nævnt på s. 105 f. i bilagene til svarskriftet.

24 –      Santa Caterina-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 20, præmis 72.

25 –      S. 240 i bilagene til stævningen.

26 –      Dommen i sagen Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging, nævnt ovenfor i fodnote 13, præmis 56 og 57, Castro Verde-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 20, præmis 20, og Santa Caterina-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 20, præmis 58.

27 –      Santa Caterina-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 20, præmis 81.

28 –      Santa Caterina-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 20, præmis 83.

29 –      Dommen i sagen Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging, nævnt ovenfor i fodnote 13, præmis 35.

30 –      Santa Caterina-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 20, præmis 94, og mit forslag til afgørelse af 19.4.2007 i denne sag, punkt 62, jf. også dommen i sagen Kommissionen mod Irland, nævnt ovenfor i fodnote 15, præmis 263, og mit forslag til afgørelse af 14.9.2006 i denne sag, punkt 173.

31 –      Dom af 23.3.2006, sag C-209/04, Kommissionen mod Østrig, »Lauteracher Ried-dommen«, Sml. I, s. 2755, præmis 53-62, og af 14.1.2010, sag C‑226/08, Stadt Papenburg, Sml. I, s. 131, præmis 48.

32 –      Lauteracher Ried-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 31, præmis 57, hvori der henvises til retspraksis vedrørende VVM-direktivet.

33 –      Dommen i sagen Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging, nævnt ovenfor i fodnote 13, præmis 37.

34 –      Dom af 20.10.2005, sag C-6/04, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml. I, s. 9017, præmis 58.

35 –      Stadt Papenburg-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 31, præmis 49.

36 –      Dom af 6.7.2010, sag C‑428/08, Monsanto Technology, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 66, og af 16.12.2010, sag C‑266/09, Stichting Natuur en Milieu, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 32.

37 –      Monsanto Technology-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 36, præmis 69.

38 –      Jf. dom af 7.12.2000, sag C‑374/98, Kommissionen mod Frankrig, »Basses Corbières-dommen«, Sml. I, s. 10799, præmis 47 og 57, af 20.9.2007, sag C‑388/05, Kommissionen mod Italien, »dommen i sagen Valloni e steppe pedegarganiche«, Sml. I, s. 7555, præmis 18, og af 18.12.2007, sag C‑186/06, Kommissionen mod Spanien, »Kanal Segarra-Garrigues-dommen«, Sml. I, s. 12093, præmis 26.

39 –      Jf. dom af 2.8.1993, sag C‑355/90, Kommissionen mod Spanien, »dommen om Santoña-vådområderne«, Sml. I, s. 4221, præmis 11.

40 –      Situationen er for så vidt den samme som i dommen i sagen Valloni e steppe pedegarganiche, nævnt ovenfor i fodnote 38.

41 –      Dommen i sagen Valloni e steppe pedegarganiche, nævnt ovenfor i fodnote 38, præmis 22 og 27.

42 –      S. 235 i bilagene til stævningen.

43 –      S. 235 i bilagene til stævningen.

44 –      Jf. vedrørende arbejdets omfang s. 442 i bilagene til svarskriftet.

45 –      S. 235 i bilagene til stævningen.

46 –      Jf. s. 497 i bilagene til stævningen.

47 –      Santa Caterina-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 20, præmis 95.

48 –      S. 232 i bilagene til stævningen.

49 –      Plano 1, s. 48 i bilagene til stævningen. På grund af det forkerte målestoksforhold blev afstandene beregnet vha. Google Maps Distance Calculator (http://www.daftlogic.com/projects-google-maps-distance-calculator.htm).

50 –      S. 239 i bilagene til stævningen.

51 –      S. 227 i bilagene til stævningen.

52 –      Situación del urogallo en Castilla y León, s. 307 og 318 i bilagene til svarskriftet.

53 –      S. 651 i bilagene til stævningen.

54 –      S. 650 ff. i bilagene til stævningen.

55 –      Jf. i denne retning dom af 20.5.2010, sag C-308/08, Kommissionen mod Spanien, »dommen om den iberiske los«, Sml. I, s. 4281, præmis 25.

56 –      Se kortet på s. 653 i bilagene til stævningen og planen over de forskellige projekter på s. 48.

57 –      Projektet betegnes som »explotacion activa« i rapporten fra 2005, jf. s. 235 i bilagene til stævningen.

58 –      Dommen i sagen Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging, nævnt ovenfor i fodnote 13, præmis 35.

59 –      Jf. med hensyn til efterprøvelsen af Kommissionens skønsmargin dom af 18.7.2007, sag C-326/05 P, Industrias Químicas del Vallés mod Kommissionen, Sml. I, s. 6557, præmis 77, og af 6.11.2008, sag C-405/07 P, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 8301, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis.

60 –      Jf. punkt 61 ovenfor og den deri nævnte dom.

61 –      Jf. dom af 1.6.1999, sag C‑126/97, Eco Swiss, Sml. I, s. 3055, præmis 46, og af 13.1.2004, sag C‑453/00, Kühne & Heitz, Sml. I, s. 837, præmis 24.

62 –      Jf. s. 271 ff. i bilagene til svarskriftet.

63 –      Dommen i sagen Bund Naturschutz in Bayern m.fl., nævnt ovenfor i fodnote 10, præmis 44 og 46, Stadt Papenburg-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 31, præmis 49, og dommen om den iberiske los, nævnt ovenfor i fodnote 55, præmis 21.

64 –      Jf. punkt 85 ovenfor.

65 –      S. 235 i bilagene til stævningen.

66 –      Jf. punkt 114 ovenfor.

67 –      Jf. punkt 118 ovenfor.

68 –      S. 672 og 675 i bilagene til stævningen. I Palomero m.fl., Cantabrian Brown Bear Trends, Ursos 18 (2), 145 ff. (155 (s. 742 i bilagene til stævningen)), er minedrift også nævnt som en kilde til forstyrrelse og en hindring for den brune bjørns bevægelser.

69 –      Intern udtalelse af 13.11.1998 fra naturbeskyttelsesmyndigheden i regionen Castilla y León, s. 114.

70 –      Det fremgår også af materialet om LIFE-projektet »Corredores de comunicación para la conservación del oso pardo cantábrico«, s. 718 i bilagene til stævningen.

71 –      Jf. Dragaggi-dommen, præmis 25, og dommen i sagen Bund Naturschutz in Bayern m.fl., præmis 36, begge nævnt ovenfor i fodnote 10.

72 –      Jf. Stadt Papenburg-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 31, præmis 48, vedrørende ældre projekter, der blev godkendt inden udløbet af fristen for habitatdirektivets gennemførelse, og generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse af 3.5.2007 i sagen Valloni e steppe pedegarganiche, nævnt ovenfor i fodnote 38, punkt 51.

73 –      Jf. punkt 7 i duplikken og bilag D-1, s. 19 ff.

74 –      Jf. punkt 134 ff. ovenfor.

75 –      Jf. punkt 68 ff. ovenfor.

76 –      Jf. punkt 126 f. ovenfor.

77 –      Jf. punkt 127 f. ovenfor.

78 –      S. 212 i bilagene til stævningen.

79 –      S. 235 i bilagene til stævningen. 45,64 hektar med naturtype 4030 – Europæiske tørre heder, 6,52 hektar med naturtype 8220 – Vegetation i sprækker på siliciumholdige klippeskråninger, og 19,09 hektar med naturtype 9230 – Galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica.

80 –      S. 442 i bilagene til svarskriftet.

81 –      Jf. s. 40 i bilagene til duplikken.

82 –      Jf. punkt 104 ff. ovenfor.

83 –      Jf. punkt 109 ovenfor.

84 –      Jf. punkt 129 ff. ovenfor.

85 –      S. 237 i bilagene til stævningen.

86 –      S. 256 i bilagene til stævningen.

87 –      Jf. punkt 106 ff. ovenfor.

88 –      S. 239 og 255 f. i bilagene til stævningen.

89 –      S. 255 ff. i bilagene til stævningen.

90 –      Jf. punkt 28 i duplikken.

91 –      S. 38 i bilagene til svarskriftet.

92 –      Ifølge VVM-redegørelsen, s. 72 i bilagene til stævningen, skulle projektet underkastes en vurdering på grund af den måde, Spanien gennemførte den oprindelige udgave af VVM-direktivet på.

93 –      Dom af 19.9.2000, sag C‑287/98, Linster, Sml. I, s. 6917, præmis 36.

94 –      Linster-dommen, nævnt ovenfor i fodnote 93, præmis 37.

95 –      Dom af 3.3.2011, sag C-50/09, Kommissionen mod Irland, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 37.

96 –      Dommen i sagen Kommissionen mod Irland, nævnt ovenfor i fodnote 95, præmis 40.

97 –      Dom af 21.9.1999, sag C-392/96, Kommissionen mod Irland, Sml. I, s. 5901, præmis 76.

98 –      S. 95 i bilagene til stævningen.

99 –      S. 96 i bilagene til stævningen.

100 –      S. 72 ff. i bilagene til svarskriftet.

101 –      S. 106 i bilagene til svarskriftet.

102 –      S. 105 f. i bilagene til svarskriftet.