|
2.7.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 194/5 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. maj 2011 — Deutsche Telekom AG mod Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)
(Sag C-543/09) (1)
(Elektronisk kommunikation - direktiv 2002/22/EF - artikel 25, stk. 2 - direktiv 2002/58/EF - artikel 12 - udbud af offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og nummerfortegnelser - pligt pålagt en virksomhed, der tildeler telefonnumre, til at levere de oplysninger vedrørende tredjemænds abonnenter, som den er i besiddelse af, til andre virksomheder)
2011/C 194/05
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Deutsche Telekom AG
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: GoYellow GmbH og Telix AG
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesverwaltungsgericht — fortolkning af artikel 25, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) og af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201, s. 37) — levering af abonnentoversigter — en virksomheds pligt til at tildele telefonnumre til abonnenter og pligt til at levere alle relevante oplysninger til andre virksomheder med henblik på ydelsen af universelle nummerfortegnelser eller nummeroplysningstjenester — abonnentdata for andre virksomheder
Konklusion
|
1) |
Artikel 25, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, der pålægger virksomheder, som tildeler telefonnumre til slutbrugere, en pligt til ikke blot at stille oplysninger om egne abonnenter, men også de oplysninger om tredjemænds abonnenter, som de er i besiddelse af, til rådighed for virksomheder, hvis virksomhed består i at udbyde offentligt tilgængelige nummeroplysningstjenester og nummerfortegnelser. |
|
2) |
Artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, der pålægger en virksomhed, som offentliggør offentlige nummerfortegnelser, en pligt til at videregive de personoplysninger om andre telefonitjenesteudbyderes abonnenter, som den er i besiddelse af, til en anden virksomhed, hvis virksomhed består i at offentliggøre en trykt eller elektronisk nummerfortegnelse, eller at gøre sådanne fortegnelser tilgængelige via oplysningstjenester, uden at en sådan videregivelse er betinget af et fornyet samtykke fra abonnenterne, for så vidt som, for det første, disse abonnenter, inden deres oplysninger første gang blev medtaget i en offentlig nummerfortegnelse, var blevet underrettet om formålet med fortegnelsen og om den omstændighed, at disse oplysninger kunne meddeles til en anden telefonitjenesteudbyder, og, for det andet, videregivelsen af de nævnte oplysninger er underlagt den betingelse, at oplysningerne efter deres fremsendelse ikke kan anvendes til andre formål end dem, der lå til grund for deres indsamling med henblik på den første offentliggørelse. |