26.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 4. oktober 2011 — Football Association Premier League Ltd, NetMed Hellas SA og Multichoice Hellas SA mod QC Leisure, David Richardson, AV Station plc, Malcolm Chamberlain, Michael Madden, SR Leisur Ltd, Philip George Charles Houghton, Derek Owen (sag C-403/08) og Karen Murphy mod Media Protection Services Ltd (sag C-429/08) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division, High Court of Justice (England & Wales) og Queen’s Bench Division (Administrative Court) — Det Forenede Kongerige)

(Forenede sager C-403/08 og C-429/08) (1)

(Radio- og tv-udsendelse via satellit - udsendelse af fodboldkampe - modtagelse af udsendelsen ved hjælp af satellitdekoderkort - satellitdekoderkort, der lovligt er bragt i omsætning i en medlemsstat og anvendes i en anden medlemsstat - forbud mod markedsføring og anvendelse i en medlemsstat - visning af udsendelserne i strid med de tildelte eksklusive rettigheder - ophavsret - ret til tv-udsendelse - eksklusive licenser til udsendelse på en enkelt medlemsstats område - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - konkurrence - artikel 101 TEUF - konkurrencebegrænsende formål - beskyttelse af adgangsstyringstjenester - ulovlig anordning - direktiv 98/84/EF - direktiv 2001/29/EF - reproduktion af værkerne i en satellitdekoders hukommelse og på en tv-skærm - undtagelse fra retten til reproduktion - overføring af værkerne til almenheden i restaurationer - direktiv 93/83/EØF)

2011/C 347/02

Processprog: engelsk

De forelæggende retter

High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division, High Court of Justice (England & Wales) og Queen’s Bench Division (Administrative Court) — Det Forenede Kongerige

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Football Association Premier League Ltd, NetMed Hellas SA, Multichoice Hellas SA (sag C-403/08) og Karen Murphy (sag C-429/08)

Sagsøgte: QC Leisure, David Richardson, AV Station plc, Malcolm Chamberlain, Michael Madden, SR Leisur Ltd, Philip George Charles Houghton, Derek Owen (sag C-403/08) og Media Protection Services Ltd (sag C-429/08)

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (Chancery Division) og Queen’s Bench Division (Administrative Court) — fortolkning af artikel 28, 30, 49 og 81 EF og artikel 2, litra a) og e), artikel 4, litra a) og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester (EFT L 320, s. 54), artikel 2, 3 og 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10), artikel 1, litra a) og b), i Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed (EFT L 298, s. 23), og fortolkning af Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel (EFT L 248, s. 15) — tildeling mod vederlag af eksklusive rettigheder til at foretage retransmission af fodboldkampe via satellit — salg i Det Forenede Kongerige af dekodere, der lovligt er markedsført i en anden medlemsstat, der gør det muligt at se sådanne kampe i strid med de tildelte eksklusive rettigheder

Konklusion

1)

Begrebet »ulovlig anordning« som omhandlet i artikel 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester skal fortolkes således, at det hverken omfatter udenlandske dekoderanordninger — som giver adgang til et radio- og tv-selskabs satellitbaserede udsendelsestjenester, og som er fremstillet og markedsført med dette selskabs tilladelse, men i strid med selskabets vilje bliver anvendt uden for det geografiske område, hvortil det er blevet leveret — eller dekoderanordninger, som er anskaffet eller aktiveret ved opgivelse af et falsk navn og en falsk adresse, eller som er anvendt i strid med en kontraktlig begrænsning, hvorefter de udelukkende må anvendes til private formål.

2)

Artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/84 er ikke til hinder for en national lovgivning, der forhindrer anvendelse af udenlandske dekoderanordninger, herunder anordninger, der er anskaffet eller aktiveret ved opgivelse af et falsk navn og en falsk adresse, og anordninger, der er anvendt i strid med en kontraktlig begrænsning, hvorefter de udelukkende må anvendes til private formål, idet en sådan lovgivning ikke falder ind under det område, der er omfattet af dette direktiv.

3)

Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at

—

denne artikel er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der medfører, at import, salg og anvendelse i denne stat af udenlandske dekoderanordninger, som muliggør adgang til en kodet satellitudsendelsestjeneste med oprindelse i en anden medlemsstat, som indeholder frembringelser, der er beskyttet i medfør af den førstnævnte stats lovgivning, er ulovlig

—

denne konklusion hverken påvirkes af den omstændighed, at den udenlandske dekoderanordning er blevet anskaffet eller aktiveret ved opgivelse af en falsk identitet og en falsk adresse i den hensigt at omgå den omhandlede geografiske restriktion, eller af den omstændighed, at denne anordning anvendes i kommercielt øjemed, selv om den var forbeholdt privat brug.

4)

Klausuler i en kontrakt om eksklusiv licens, som er indgået mellem en indehaver af intellektuelle ejendomsrettigheder og et radio- og tv-selskab, udgør en konkurrencebegrænsning, som er forbudt i medfør af artikel 101 TEUF, for så vidt som de forpligter radio- og tv-selskabet til ikke at levere dekoderanordninger, der giver adgang til rettighedshaverens beskyttede frembringelser, med henblik på anvendelse uden for det område, som er dækket af licenskontrakten.

5)

Artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at retten til reproduktion også omfatter flygtige fragmenter af værker i en satellitdekoders hukommelse og på en tv-skærm, forudsat at disse fragmenter indeholder elementer, der er udtryk for de pågældende ophavsmænds egne intellektuelle frembringelser som skabere af disse værker, idet den enhed, der består af de simultant reproducerede fragmenter, skal undersøges med henblik på at efterprøve, om den indeholder sådanne elementer.

6)

Reproduktionshandlinger som de i sag C-403/08 omhandlede, der gennemføres i en satellitdekoders hukommelse og på en tv-skærm, opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29, og de kan således gennemføres uden tilladelse fra de pågældende ophavsretsindehavere.

7)

Begrebet »overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at det omfatter overføring af udsendte værker ved hjælp af en tv-skærm og højttalere til de tilstedeværende gæster i en restauration.

8)

Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel skal fortolkes således, at det ingen indvirkning har på lovligheden af de reproduktionshandlinger, der gennemføres i en satellitdekoders hukommelse og på en tv-skærm.

(1)  EUT C 301 af 22.11.2008.