Sag C-553/07

College van burgemeester en wethouders van Rotterdam

mod

M. E. E. Rijkeboer

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State)

»Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger — direktiv 95/46/EF — beskyttelse af privatlivets fred — slettelse af oplysninger — adgang til oplysninger og information om, hvem der modtager oplysningerne — frist for udøvelse af adgangen hertil«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat D. Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 22. december 2008   I ‐ 3891

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. maj 2009   I ‐ 3919

Sammendrag af dom

Tilnærmelse af lovgivningerne – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – direktiv 95/46

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46, art. 12, litra a)]

Retten til respekt for privatlivets fred, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, indebærer, at den registrerede skal kunne have sikkerhed for, at hans personoplysninger behandles korrekt og lovligt, dvs. navnlig, at basisoplysningerne om den pågældende er korrekte og videregives til nogen, som er berettiget til at modtage dem. Som det udtales i direktivets 41. betragtning, skal den registrerede have ret til indsigt i de oplysninger om ham selv, som gøres til genstand for behandling, for at kunne foretage den nødvendige efterprøvelse heraf.

Ifølge artikel 12, litra a), i direktiv 95/46 er medlemsstaterne forpligtet til at fastsætte bestemmelser om retten til at modtage information vedrørende modtagerne eller kategorierne af modtagere af oplysninger og om indholdet af den videregivne information ikke blot hvad angår nutiden, men også hvad angår fortiden. Det tilkommer medlemsstaterne at fastsætte en frist for opbevaringen af denne information og om en tilsvarende adgang hertil, som udgør en rimelig afvejning mellem, på den ene side, hensynet til den registreredes interesse i beskyttelse af hans privatliv bl.a. i kraft af de aktionsmuligheder og retsmidler, som er fastsat i direktivet, og, på den anden side, hensynet til den byrde, som forpligtelsen til at opbevare denne information udgør for den registeransvarlige.

En lovgivning, som begrænser perioden for opbevaring af information om modtagerne eller kategorierne af modtagere af oplysninger og indholdet af de videregivne oplysninger til et år og begrænser adgangen til denne information til samme periode, selv om basisoplysningerne opbevares i meget længere tid, udgør ikke en rimelig afvejning af de pågældende interesser og forpligtelser, medmindre det godtgøres, at en længere opbevaring af denne information vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for den registeransvarlige. Det tilkommer den nationale ret at foretage de nødvendige efterprøvelser.

(jf. præmis 49 og 70 samt domskonkl.)