Sag C-411/06
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
mod
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
»Annullationssøgsmål — forordning (EF) nr. 1013/2006 — overførsel af affald — valg af hjemmel — artikel 133 EF og 175, stk. 1, EF«
Forslag til afgørelse fra generaladvokat L.M. Poiares Maduro fremsat den 26. marts 2009 I ‐ 7588
Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. september 2009 I ‐ 7603
Sammendrag af dom
Institutionernes retsakter – valg af hjemmel – kriterier
(Art. 175, stk. 1, EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006)
Miljø – forordning om overførsel af affald – instrument, som primært vedrører beskyttelsen af folkesundheden og miljøet
(Art. 133 EF og 175, stk. 1, EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006)
Valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, herunder bl.a. retsaktens formål og indhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol.
Hvis en gennemgang af en fællesskabsretsakt viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led. Hvis det derimod godtgøres, at der med den pågældende retsakt samtidig forfølges flere formål, eller at den har flere led, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål eller led er sekundært og indirekte i forhold til det andet, bør en sådan retsakt vedtages med de dertil svarende forskellige hjemmeler. Dette er ikke tilfældet for så vidt angår forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald, hvis formål er miljøbeskyttelse, og som følgelig har gyldig hjemmel i artikel 175, stk. 1, EF. Den nævnte forordnings formål og led vedrørende miljøbeskyttelse skal nemlig anses for primære eller fremherskende.
(jf. præmis 45-50)
Det fremgår af analysen af forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald, at forordningen — både hvad angår dens formål og dens indhold — primært tilsigter beskyttelse af folkesundheden og miljøet mod potentielle skadevirkninger forbundet med grænseoverskridende overførsler af affald. For så vidt som det står klart, at proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke tjener miljøbeskyttelsesformål i forbindelse med affaldsoverførsler mellem medlemsstaterne og derfor med rette har hjemmel i artikel 175, stk. 1, EF, ville det således være inkonsekvent at anse selv samme procedure — når den gælder affaldsoverførsler mellem medlemsstaterne og tredjelande med samme miljøbeskyttelsesformål, hvilket bekræftes i den nævnte forordnings betragtning 33 — for at have karakter af et instrument i den fælles handelspolitik og for af den grund at skulle have hjemmel i artikel 133 EF. Denne slutning støttes af en analyse af den lovgivningsmæssige sammenhæng, som denne forordning indgår i.
En vid fortolkning af begrebet fælles handelspolitik kan ikke give anledning til at betvivle rigtigheden af konstateringen af, at forordning nr. 1013/2006 er et instrument, som primært henhører under miljøbeskyttelsespolitikken. Således kan en fællesskabsretsakt henhøre under dette område, selv om retsakten fastsætter foranstaltninger, der kan påvirke samhandelen.
En fællesskabsretsakt henhører nemlig kun under enekompetencen på området for den fælles handelspolitik i henhold til artikel 133 EF, hvis den særskilt vedrører den internationale samhandel ved, at den hovedsageligt har til formål at fremme, lette eller regulere samhandelen og har direkte og umiddelbare virkninger for handelen eller samhandelen med de pågældende produkter.
Dette er med al ønskelig tydelighed ikke tilfældet i den foreliggende sag. Forordning nr. 1013/2006 har nemlig ikke blot til formål at fastlægge regler for, hvilke nærmere angivne former for affald der frit kan overføres i det indre marked eller i samhandelen med tredjelande, men også at tilvejebringe en harmoniseret ordning med procedurer, hvorved overførsler af affald kan begrænses med henblik på at beskytte miljøet.
(jf. præmis 62-64 og 70-72)