7.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 142/4


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 17. april 2008 — Confederatie van immobiliën-beroepen België, Beroepsinstituut van vastgoedmakelaars mod Willem Van Leuken (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van koophandel Hasselt — Belgien)

(Sag C-197/06) (1)

(Anerkendelse af eksamensbeviser - direktiv 89/48/EF - ejendomsmæglere)

(2008/C 142/04)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van koophandel Hasselt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Confederatie van immobiliën-beroepen België, Beroepsinstituut van vastgoedmakelaars

Sagsøgt: Willem Van Leuken

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van koophandel te Hasselt — fortolkning af artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EUT L 19, s. 16) — forpligtelse for en ejendomsmægler med hjemsted i en medlemsstat, der udøver formidlingsvirksomhed i en anden medlemsstat, til at opfylde betingelserne for udøvelse af dette erhverv i henhold til lovgivningen i sidstnævnte medlemsstat til gennemførelse af direktivet — krav, uanset at der foreligger en samarbejdsaftale mellem ejendomsmægleren og en ejendomsmægler, som er autoriseret i den omhandlede medlemsstat.

Konklusion

Artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF af 14. maj 2001, er til hinder for en ordning i en medlemsstat, hvorefter en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, og som befinder sig i en situation som den, sagsøgte i hovedsagen befinder sig i, for at kunne udøve den i hovedsagen omhandlede form for virksomhed på medlemsstatens område skal indhente en tilladelse, hvis udstedelse er underlagt krav om bestået juridisk egnethedsprøve.


(1)  EUT C 165 af 15.7.2006.