26.1.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 22/6 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. november 2007 — Rafael de Bustamante Tello mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-10/06 P) (1)
(Appel - tjenestemænd - løn - udlandstillæg - betingelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), andet led, i vedtægtens bilag VII - begrebet »tjeneste for en anden stat«)
(2008/C 22/11)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Rafael de Bustamante Tello (ved abogados R. García-Gallardo, D. Domínguez Perez og A. Sayagués Torres)
Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Sims og D. Canga Fano, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 25. oktober 2005 i sag T-368/03, Rafael De Bustamante Tello mod Rådet for Den Europæiske Union, hvorved Retten frifandt Rådet for appellantens påstande om annullation af afgørelse af 28. juli 2003, hvori Rådet afslog at yde appellanten det udlandstillæg, der er fastsat i artikel 4 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, samt de dertil knyttede ydelser
Konklusion
1) |
Appellen forkastes. |
2) |
Rafael de Bustamante Tello betaler sagens omkostninger. |