Sag C-374/03

Gaye Gürol

mod

Bezirksregierung Köln

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af

Verwaltungsgericht Sigmaringen)

»Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – artikel 9 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 – direkte virkning – adgang til undervisning for børn af en tyrkisk arbejdstager med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked – børn med bopæl hos deres forældre – uddannelsesstøtte«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat L.A. Geelhoed fremsat den 2. december 2004

Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. juli 2005

Sammendrag af dom

1. Internationale aftaler – associeringsaftale EØF-Tyrkiet – associeringsrådet oprettet ved associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – afgørelse nr. 1/80 – tyrkiske børns adgang til skoleundervisning og erhvervsuddannelse samt nydelse af nationale rettigheder (artikel 9) – direkte virkning – mulighed for uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet – studier i Tyrkiet – uden betydning

(Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr. 1/80, art. 9)

2. Internationale aftaler – associeringsaftale EØF-Tyrkiet – associeringsrådet oprettet ved associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – afgørelse nr. 1/80 – tyrkiske børns adgang til skoleundervisning og erhvervsuddannelse (artikel 9, første punktum) – betingelser om bopæl »hos deres forældre« – begreb – barn, som har hovedbopæl i en universitetsby og kun sekundær bopæl hos forældrene – omfattet

(Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr. 1/80, art. 9)

1. Artikel 9 i associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr. 1/80 – som fastslår retten for tyrkiske børn, der har lovlig bopæl hos deres forældre, som er eller som har været lovligt beskæftiget i en medlemsstat i Fællesskabet, til i denne medlemsstat at få adgang til almindelig skoleundervisning og erhvervsuddannelse på samme betingelser som børn af statsborgere i den pågældende medlemsstat, og til at nyde godt af de rettigheder, der er fastsat i henhold til den nationale lovgivning på dette område – har direkte virkning i medlemsstaterne.

Den nævnte bestemmelse indebærer en forpligtigelse til ligebehandling hvad angår adgangen til skoleundervisning og erhvervsuddannelse på samme betingelser og under nydelse af de rettigheder, der er indrømmet på dette område, som grundlæggende kan påberåbes af borgerne for de nationale domstole til støtte for en påstand om tilsidesættelse af diskriminerende bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, som underkaster tildelingen af en ret eller en fordel en betingelse, som ikke gælder for statens egne statsborgere, uden at det er nødvendigt at fastsætte supplerende gennemførelsesregler i så henseende.

Da tyrkiske børn således er sikret adgang uden forskelsbehandling til uddannelsesstøtte, og hvis værtmedlemsstaten tilbyder sine egne statsborgere mulighed for uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet, skal tyrkiske børn henset til ordlyd af artikel 9 i afgørelse nr. 1/80, og for at bevare lige muligheder for de uddannelsessøgende, nyde den samme rettighed, hvis de påtænker at følge studier uden for denne medlemsstat. I denne henseende er der intet, der berettiger til at udelukke tyrkiske børn fra ligebehandling, udelukkende fordi de har besluttet at følge den pågældende uddannelse i deres families oprindelsesstat.

(jf. præmis 22, 23, 26 og 42-45 samt domskonkl. 1 og 3)

2. Kravet om bopæl hos forældrene i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9, første punktum, i associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr. 1/80, er opfyldt i den situation, hvor et tyrkisk barn, der efter at have haft lovlig bopæl hos sine forældre i værtsmedlemsstaten etablerer sin egen hovedbopæl på det sted, der er beliggende i samme medlemsstat, hvor den universitære faglige uddannelse gennemføres, mens vedkommende kun er registreret med sekundær bopæl hos sine forældre.

Retten til ligebehandling hvad angår adgangen til undervisning og erhvervsuddannelse er ifølge nævnte bestemmelse hverken betinget af en særlig form for samliv på bopælen hos forældrene i undervisningsperioden, som f.eks. et fælles familieliv mellem børnene og forældrene, eller en særlig form for bopæl i den pågældende periode, som f.eks. en hovedbopæl frem for en sekundær bopæl. Desuden er denne fortolkning nødvendig for at sikre den fuldstændige gennemførelse af det mål, der forfølges med den pågældende bestemmelse, og som består i at gøre det muligt for tyrkiske børn at få undervisning og erhvervsuddannelse i forældrenes værtsland uden at begrænse de pågældende i deres valg af undervisning eller uddannelse.

(jf. præmis 30, 31 og 33 samt domskonkl. 2)

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling)

7. juli 2005 (*)

I sag C-374/03,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Verwaltungsgericht Sigmaringen (Tyskland) ved afgørelse af 31. juli 2003, indgået til Domstolen den 8. september 2003, i sagen:

Gaye Gürol

mod

Bezirksregierung Köln,

har

DOMSTOLEN (Første Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Lenaerts, J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer), E. Juhász og M. Ilešič,

generaladvokat: L.A. Geelhoed

justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F.Contet,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 21. oktober 2004

efter at der er afgivet indlæg af:

– G. Gürol ved Rechtsanwältin I. Baysu

– Bezirksregierung Köln ved R. Bongs og E. Frings-Schäfer, som befuldmægtigede

– den tyske regering ved C.-D. Quassowski og A. Tiemann, som befuldmægtigede

– den østrigske regering ved E. Riedl, som befuldmægtiget

– Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Martenczuk og D. Martin, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 2. december 2004,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 9 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen (herefter »afgørelse nr. 1/80«). Associeringsrådet blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s medlemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963 (Samling af Aftaler indgået af De Europæiske Fællesskaber, bind 3, s. 541), herefter »associeringsaftalen«).

2 Denne anmodning er blevet fremsat under en sag mellem G. Gürol, der er tyrkisk statsborger, og Bezirksregierung Köln vedrørende en ansøgning om uddannelsesstøtte i henhold til Bundesausbildungsförderungsgesetz (lov om uddannelsesfremmende foranstaltninger, herefter »BAföG«)

Retsforskrifter

Associeringen EØF-Tyrkiet

3 Associeringsaftalens artikel 12 bestemmer:

»De kontraherende parter enes om, på grundlag af artiklerne 48, 49 og 50 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, gradvist indbyrdes at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.«

4 Artikel 36 i tillægsprotokollen, som blev undertegnet den 23. november 1970 i Bruxelles, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af 19. december 1972 (Samling af Aftaler indgået af De Europæiske Fællesskaber, bind 3, s. 581, herefter »tillægsprotokollen«), bestemmer:

»Arbejdskraftens frie bevægelighed mellem Fællesskabets medlemsstater og Tyrkiet vil blive gradvist gennemført i overensstemmelse med de i artikel 12 i associeringsaftalen anførte principper mellem afslutningen af det tolvte og toogtyvende år for aftalens ikrafttræden.

Associeringsrådet træffer beslutning om de nødvendige retningslinjer med henblik herpå.«

5 Artikel 9 i afgørelse nr. 1/80 har følgende ordlyd:

»Tyrkiske børn, der har lovlig bopæl hos deres forældre, som er eller som har været lovligt beskæftiget i en medlemsstat i Fællesskabet, har adgang til almindelig skoleundervisning og erhvervsuddannelse på samme betingelser som børn af statsborgere i den pågældende medlemsstat. I denne medlemsstat nyder de godt af de rettigheder, der er fastsat i henhold til den nationale lovgivning på dette område.«

De nationale bestemmelser

6 BAföG’s § 1bestemmer:

»I henhold til denne lov består der en ret til individuel støtte til en uddannelse, der svarer til interesser, evner og resultater, såfremt den uddannelsessøgende ikke på anden vis råder over de midler, der er nødvendige til livets ophold og uddannelsen.«

7 BAföG’s § 5, med overskriften »Uddannelse i udlandet«, bestemmer i stk. 2 følgende:

»Enhver uddannelsessøgende, der har fast bopæl i Tyskland, er berettiget til uddannelsesstøtte til studier ved en uddannelsesinstitution, der ligger i udlandet, såfremt

– studierne på det pågældende tidspunkt er til fordel for den studerendes uddannelse i Tyskland, og i det mindste en del af dem kan godskrives i forhold til den krævede eller normale studietid, eller

– en tysk og en udenlandsk uddannelsesinstitution som led i et grænseoverskridende samarbejde tilbyder en undervisning, der er indbyrdes forbundet, og som tilsammen udgør en samlet uddannelse, således at uddannelsen skiftevis følges ved den tyske og den udenlandske uddannelsesinstitution, eller

– en uddannelse efter mindst et års studier ved en tysk uddannelsesinstitution fortsættes ved en uddannelsesinstitution i en af Den Europæiske Unions medlemsstater,

og den pågældende er i besiddelse af de fornødne sprogkundskaber. Hvad angår erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner finder bestemmelsens nr. 1 kun anvendelse, såfremt undervisningsplanen kræver ophold i landet med henblik på at erhverve sprogkundskaber. Uddannelsen skal have en varighed på mindst seks måneder eller et semester. Såfremt uddannelse finder sted inden for rammerne af et samarbejde med den udenlandske uddannelsesinstitution, skal uddannelsen have en varighed på mindst 12 uger. Nr. 1 finder kun anvendelse på de i BAföG’s § 8, stk. 2, omhandlede uddannelsessøgende, hvis det i uddannelsesforskrifterne er foreskrevet, at udlandsopholdet er en del af uddannelsen, som det er nødvendigt at gennemføre i udlandet.«

8 BAföG’s § 8, stk. 1, bestemmer:

»Uddannelsesstøtte ydes til:

1. tyske statsborgere i grundlovens forstand

2. statsløse udlændinge, som omhandlet i loven om statsløse udlændinges retsstilling i Tyskland

3. udlændinge, der har deres sædvanlige bopæl i Tyskland, og som i henhold til asylloven er berettiget til asyl

4. udlændinge, der har deres sædvanlige bopæl i Tyskland, som er flygtninge i henhold til § 1 i lov om foranstaltninger for flygtninge, der har fået opholdsret i forbindelse med humanitære hjælpeaktioner

5. udlændinge, der har den sædvanlige bopæl i Tyskland, og som er anerkendt som flygtninge og ikke blot har ret til midlertidigt ophold på Forbundsrepublikken Tysklands område

6. udlændinge, der har deres sædvanlige bopæl i Tyskland, og for hvis vedkommende det er fastslået, at de er beskyttet mod udvisning i henhold til udlændingelovens § 51

7. udlændinge, der har fast bopæl inden for lovens anvendelsesområde, når en af forældrene eller ægtefællen er tysk statsborger i grundlovens forstand

8. personer under uddannelse, der i henhold til loven om ophold for EU-statsborgere (Aufenthaltsgesetz/EWG) som »børn« har ret til fri bevægelighed, og som efterfølgende i denne egenskab har opholdsret eller – blot fordi de er 21 år eller ældre, eller forsørges af deres forældre eller ægtefælle – selv om de er »børn«, ikke har ret til fri bevægelighed eller opholdsret

9. personer under uddannelse, der er statsborgere i en anden EF-medlemsstat eller i en stat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som havde beskæftigelse i Tyskland, inden de påbegyndte deres uddannelse; der skal i princippet være en forbindelse mellem indholdet af den udøvede beskæftigelse og uddannelsen.«

9 BAföG’s § 8, stk. 2, nr. 2, bestemmer:

»Der ydes kun uddannelsesstøtte til andre udlændinge, hvis mindst én af forældrene i løbet af de sidste seks år inden påbegyndelsen af den støtteberettigede del af uddannelsesforløbet har opholdt sig i Tyskland i sammenlagt tre år og har haft lovlig beskæftigelse.«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

10 Sagsøgeren i hovedsagen, Gaye Gürol, er tyrkisk statsborger og født i Tyskland. Hendes forældre, der ligeledes har tyrkisk nationalitet, bor ligesom deres datter i den pågældende medlemsstat, hvor de er lovligt beskæftiget.

11 Siden starten af efterårssemesteret i 1995 har Gaye Gürol studeret nationaløkonomi med speciale i regionalstudier ved Tübingen Universitet (Tyskland). Hun har fået bevilget uddannelsesstøtte til dette studium i henhold til BAföG.

12 Da Gaye Gürol påbegyndte sit universitetsstudium, etablerede hun sin egen hovedbopæl i Tübingen, men var stadig registreret med sekundær bopæl på sine forældres bopæl i Philippsburg (Tyskland). Inden for rammerne af denne universitetsuddannelse fulgte Gaye Gürol et undervisningsforløb ved Bogazici-Universitetet i Istanbul (Tyrkiet) fra oktober 1999 til september 2000. Under dette ophold var sagsøgeren registreret med hovedbopæl hos sine forældre. Da hun vendte tilbage til Tyskland, blev hovedbopælen atter forlagt til Tübingen, mens hun atter blev registeret med sekundær bopæl hos sine forældre.

13 Den 13. august 1999 indgav Gaye Gürol en ansøgning til Landesamt für Ausbildungsförderung Nordrhein-Westfalen, der i mellemtiden er blevet afløst af Bezirksregierung Köln, om uddannelsesstøtte til studieopholdet i Istanbul.

14 Ved afgørelse af 2. september 1999 meddelte sagsøgte i hovedsagen afslag på ansøgningen i henhold til BAföG’s § 5, stk. 2. Sagsøgte fandt nemlig, at Gaye Gürol skulle betragtes som udlænding i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i BAföG’s § 8, stk. 2. nr. 2, således at hun i modsætning til tyske statsborgere kun havde ret til støtte til uddannelse i udlandet i henhold til BAföG’s § 5, stk. 2, fjerde punktum, »hvis det i uddannelsesforskrifterne er foreskrevet, at udlandsopholdet er en del af uddannelsen, som det er nødvendigt at gennemføre i udlandet«. Dette er ikke tilfældet hvad angår det hovedstudium, der er valgt af Gaye Gürol.

15 Studieplanen for denne uddannelse angiver nemlig kun, at et studieophold ved et universitet uden for Tyskland i et eller to semestre for de uddannelsessøgende på regionalstudiet er en god mulighed for at uddybe deres sproglige og kulturelle kendskab til den valgte region og erhverve erfaring, navnlig med henblik på fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Der er udelukkende tale om en anbefaling, og der nævnes ikke noget ufravigeligt krav om ophold ved et udenlandsk universitet for at fuldføre den pågældende uddannelse, selv om Tübingen Universitet ved skrivelse af 9. august 1999 bekræftede, at det økonomiske fakultet ved dette universitet indtrængende tilrådede et studieophold i udlandet. Desuden nævner eksamensreglementet for den pågældende uddannelse ikke et studieophold i udlandet som betingelse for, at man kan opnå det afsluttende eksamensbevis for den pågældende uddannelse.

16 Klagen indgivet den 29. september 1999 af Gaye Gürol over den ovennævnte afgørelse blev afslået ved afgørelse af 17. december 1999.

17 Den forelæggende ret, der skal træffe afgørelse i sagen, der er anlagt den 2. februar 2000, har anført, at selv om der ikke er noget krav på uddannelsesstøtte i henhold til bl.a. BAföG, vil et sådant krav i givet fald kunne følge af artikel 9 i afgørelse nr.1/80.

18 Det er på den baggrund, at Verwaltungsgericht Sigmaringen har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Har artikel 9, første punktum, i [...] afgørelse nr.1/80 direkte virkning i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstaters interne retsorden, således at tyrkiske børn, der har lovlig bopæl hos deres forældre i en af Fællesskabets medlemsstater, og hvis forældre har eller har haft lovlig beskæftigelse dér, har ret til at få adgang til almindelig skoleundervisning og erhvervsuddannelse på samme betingelser som børn af statsborgere i den pågældende medlemsstat?

2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Er kravet »om lovlig bopæl hos deres forældre« da også opfyldt for de tyrkiske børn, der etablerer og opretholder deres egen normale bopæl på det sted, hvor den universitære faglige uddannelse tilbydes, og kun er registreret med sekundær bopæl hos deres forældre?

3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende:

Indebærer artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80 [...] da, at de personer, der har ret til lige adgang til uddannelsesinstitutioner, også har lige ret til statslige ydelser, som af den pågældende medlemsstat ydes med henblik på at lette deltagelse i en uddannelse, eller skal artikel 9, første punktum, sammenholdt med andet punktum, i […] afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, at medlemsstaterne fortsat kan stille andre betingelser for eller begrænse ydelserne til de i første punktum omhandlede personer for så vidt angår udbetaling af sociale ydelser på uddannelsesområdet?

4) Såfremt spørgsmål 2 og 3 besvares bekræftende:

Gælder dette også i relation til en højere uddannelse, som de begunstigede personer gennemfører i hjemlandet Tyrkiet?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

19 Med dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 9, første punktum, i afgørelse nr.1/80 har direkte virkning på medlemsstaternes område.

20 I overensstemmelse med Domstolens faste praksis har en bestemmelse i en afgørelse truffet af associeringsrådet EØF-Tyrkiet direkte virkning, såfremt der af dens ordlyd samt formålet med og karakteren af afgørelsen og den aftale, som den er knyttet til, kan udledes en klar og præcis forpligtelse, hvis opfyldelse og retsvirkninger ikke er betinget af, at der udstedes yderligere retsakter (jf. i denne retning bl.a. dom af 20.9.1990, sag C-192/89, Sevince, Sml. I, s. 3461, præmis 15, og af 8.5.2003, sag C-171/01, Wählergruppe Gemeinsam, Sml. I, s. 4301, præmis 54 og 55).

21 Som det er erkendt af alle procesdeltagerne i denne sag, opfylder artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80 disse betingelser.

22 Hvad angår ordlyden af denne bestemmelse skal det bemærkes, at den fastslår retten for tyrkiske børn, der har lovlig bopæl hos deres forældre, som er eller som har været lovligt beskæftiget i en medlemsstat i Fællesskabet, til at få adgang til almindelig skoleundervisning og erhvervsuddannelse på samme betingelser som børn af statsborgere i den pågældende medlemsstat.

23 Artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80 indebærer en forpligtelse til ligebehandling hvad angår adgangen til skoleundervisning og erhvervsuddannelse på samme betingelser, som grundlæggende kan påberåbes af borgerne for de nationale domstole til støtte for en påstand om tilsidesættelse af diskriminerende bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, som underkaster tildelingen af en ret en betingelse, som ikke gælder for statens egne statsborgere, uden at det er nødvendigt at fastsætte supplerende gennemførelsesregler i så henseende (jf. analogt dom af 4.5.1999, sag C-262/96, Sürül, Sml. I, s. 2685, præmis 63).

24 Denne konklusion bestyrkes af den omstændighed, at artikel 9 i afgørelse nr. 1/80 kun udgør en gennemførelse og konkretisering på det særlige område for undervisning og erhvervsuddannelse i værtsmedlemsstaten (jf. i denne retning dom af 19.11.1998, sag C-210/97, Akman, Sml. I, s. 7519, præmis 41) af det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, der er fastsat i associeringsaftalens artikel 9, som henviser til EØF-traktatens artikel 7 (EF-traktatens artikel 6, efter ændring nu artikel 12 EF) (jf. analogt, Wählergruppe Gemeinsam-dommen, præmis 59).

25 Konstateringen af, at princippet om forbud mod forskelsbehandling i artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80 vil kunne være direkte bestemmende for situationen for borgerne, modsiges heller ikke af formålet med og karakteren af afgørelsen og den associeringsaftale, som den er knyttet til (jf. Wählergruppe Gemeinsam-dommen, præmis 61-65).

26 Under disse betingelser skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80 har direkte virkning i medlemsstaterne.

Det andet spørgsmål

27 Det fremgår af forelæggelsesafgørelsens præmisser, at den forelæggende ret med dette spørgsmål nærmere bestemt ønsker af få oplyst, om kravet om bopæl hos forældrene i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80, er opfyldt i den situation, hvor et tyrkisk barn, der efter at have haft lovlig bopæl hos sine forældre i værtsmedlemsstaten, etablerer sin egen hovedbopæl på det sted, der er beliggende i samme medlemsstat, hvor den universitære faglige uddannelse gennemføres, mens vedkommende kun er registreret med sekundær bopæl hos sine forældre.

28 Den forelæggende ret ønsker navnlig oplyst, om bopælsbetingelsen i artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80 forudsætter, at der eksisterer et fælles familieliv, eller om det er tilstrækkeligt, at der er en fælles bopæl, og om betingelsen i sidstnævnte tilfælde er opfyldt med opretholdelse af en sekundær bopæl hos forældrene.

29 Et tyrkisk barn, der – som i hovedsagen – har lovlig bopæl i værtsmedlemsstaten hos sine forældre, og som på det tidspunkt, hvor det påbegynder sin uddannelse, flytter sin hovedbopæl til det sted, hvor undervisnings- eller uddannelsesinstitutionen befinder sig, og som er beliggende i samme stat, samtidig med at det angiver sin sekundære bopæl hos sine forældre, opfylder bopælsbetingelsen i artikel 9, første punktum, i afgørelse nr.1/80.

30 For det første er retten til ligebehandling hvad angår adgangen til undervisning og erhvervsuddannelse ifølge nævnte bestemmelse hverken betinget af en særlig form for samliv på bopælen hos forældrene i undervisningsperioden, som f.eks. et fælles familieliv mellem børnene og forældrene, eller af en særlig form for bopæl i den pågældende periode, som f.eks. en hovedbopæl frem for en sekundær bopæl.

31 For det andet er denne fortolkning nødvendig for at sikre den fuldstændige gennemførelse af det mål, der forfølges med den pågældende bestemmelse, og som består i at gøre det muligt for tyrkiske børn at få undervisning og erhvervsuddannelse i forældrenes værtsland uden at begrænse de pågældende i deres valg af undervisning eller uddannelse.

32 Det er nemlig ikke alle former for undervisning eller uddannelse, der nødvendigvis gives i nærheden af vedkommendes forældres bopæl, således at kun en ret til at etablere sig på et andet sted end forældrenes bopæl i givet fald kan sikre de tyrkiske børn, i lighed med børn af statsborgere i værtsmedlemsstaten, valg af den undervisning eller uddannelse, som de ønsker at følge.

33 Som følge heraf skal det andet spørgsmål besvares med, at kravet om bopæl hos forældrene i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80, er opfyldt i den situation, hvor et tyrkisk barn, der efter at have haft lovlig bopæl hos sine forældre i værtsmedlemsstaten etablerer sin egen hovedbopæl på det sted, der er beliggende i samme medlemsstat, hvor den universitære faglige uddannelse gennemføres, mens vedkommende kun er registreret med sekundær bopæl hos sine forældre.

Det tredje og fjerde spørgsmål

34 Med disse spørgsmål, der behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 9, første og andet punktum, i afgørelse nr. 1/80 skal fortolkes således, at den garanterer de af bestemmelsen omfattede personer en ret til uden forskelsbehandling at modtage en uddannelsesstøtte som den, der er fastsat i de i hovedsagen omhandlede bestemmelser, og i bekræftende fald, om denne ret ligeledes gælder, når der er tale om en videregående uddannelse, der følges i Tyrkiet.

35 Det må fastslås, at uddannelsesstøtte, der tildeles i henhold til BAföG – der i § 1 bestemmer, at støtten gives til uddannelsessøgende, der ikke på anden vis råder over de midler, der er nødvendige til livets ophold og uddannelsen – i henhold til samme lovs § 5, stk. 2, kun gives til tyrkiske uddannelsessøgende, der ønsker at gennemføre en uddannelse i udlandet, såfremt det »i uddannelsesforskrifterne er foreskrevet, at udlandsopholdet er en del af uddannelsen, som det er nødvendigt at gennemføre i udlandet«. Derimod har tyske statsborgere ret til den pågældende støtte, når blot studieopholdet i udlandet er til »fordel« for deres uddannelse, og i det mindste en del af disse studier kan godskrives den krævede eller normale studietid.

36 Artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80 anerkender en ret for tyrkiske børn til uden forskelsbehandling at modtage almindelig skoleundervisning og erhvervsuddannelse i værtsmedlemsstaten. Lige adgang til undervisning i denne bestemmelses forstand omfatter alle former for undervisning, herunder studier som de i hovedsagen omhandlede økonomistudier på universitet (jf. analogt dom af 15.3.1989, forenede sager 389/87 og 390/87, Echternach og Moritz, Sml. s. 723, præmis 29 og 30).

37 Den samme artikels andet punktum bestemmer, at tyrkiske børn »nyder [...] godt af de rettigheder, der er fastsat i [værtsmedlemsstaten] i henhold til den nationale lovgivning på dette område«.

38 Denne præcisering skal forstås således, at når værtsmedlemsstatens lovgivning fastsætter rettigheder inden for undervisningsområdet, såsom den omtvistede støtte, der er bestemt til at dække omkostninger til adgangen til uddannelsen og til den uddannelsessøgendes leveomkostninger, kan de tyrkiske statsborgere nyde godt heraf på lige fod med denne medlemsstats statsborgere.

39 Retten for tyrkiske børn til uden forskelsbehandling at modtage undervisning og uddannelse, herunder studier, der – som i hovedsagen – gives i udlandet, ville risikere at forblive illusorisk i vidt omfang, hvis de pågældende ikke var sikret en lige ret til rettighederne, såsom den omtvistede støtte.

40 Denne fortolkning er også den eneste, der gør det muligt fuldstændigt at nå det mål, der forfølges med artikel 9 i afgørelse nr. 1/80, og som består i at sikre lige muligheder for tyrkiske børn og børn af værtsmedlemsstatens statsborgere for så vidt angår undervisning og erhvervsuddannelse. Hvis ligebehandlingsprincippet ikke fandt anvendelse på studieophold i udlandet, ville de sidstnævnte nemlig kunne få adgang til studier, der var en fordel for deres uddannelse, mens tyrkiske børn ville risikere ikke at kunne følge sådanne studier, der imidlertid ligeledes er til fordel for deres uddannelse, udelukkende fordi disse studier ikke ville være uundværlige for at fuldføre den valgte uddannelse.

41 Som anført af Bezirksregierung Köln og den tyske og østrigske regering, ville artikel 9, andet punktum, desuden blive frataget sin effektive virkning, hvis den udelukkende tilsigtede at give værtsmedlemsstaten tilladelse til at give tyrkiske børn ret til at nyde de godt af de rettigheder, der er fastsat i værtsmedlemsstatens nationale lovgivning, da den pågældende stat ikke har noget behov for en sådan tilladelse.

42 Artikel 9, andet punktum, indeholder i lighed med artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80 en forpligtelse til ligebehandling hvad angår de rettigheder, der er tildelt inden for området for undervisning og uddannelse, som grundlæggende kan påberåbes af borgerne for de nationale domstole til støtte for en påstand om tilsidesættelse af diskriminerende bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, som underkaster tildelingen af en rettighed en betingelse, som ikke gælder for statens egne statsborgere, uden at det er nødvendigt at fastsætte supplerende gennemførelsesregler i så henseende.

43 Under disse omstændigheder og henset til betragtningerne i denne doms præmis 24 og 25, har artikel 9, andet punktum, i afgørelse nr. 1/80 direkte virkning i medlemsstaterne.

44 Da tyrkiske børn således er sikret adgang uden forskelsbehandling til uddannelsesstøtte, og da værtsmedlemsstaten tilbyder sine egne statsborgere mulighed for uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet, skal tyrkiske børn henset til ordlyden af artikel 9, andet punktum, i afgørelse nr. 1/80, og for at bevare lige muligheder for de uddannelsessøgende, nyde den samme rettighed, hvis de påtænker at følge studier uden for denne medlemsstat. I denne forbindelse er der intet, der berettiger til at udelukke tyrkiske børn fra ligebehandling, udelukkende fordi de har besluttet at følge den pågældende uddannelse i deres families oprindelsesstat.

45 I lyset af ovenstående bemærkninger skal det tredje og fjerde spørgsmål besvares med, at artikel 9, andet punktum, i afgørelse nr. 1/80 har direkte virkning i medlemsstaterne. Denne bestemmelse garanterer en ret for tyrkiske børn til uden forskelsbehandling at modtage en uddannelsesstøtte som den, der er fastsat i de i hovedsagen omhandlede bestemmelser, idet de pågældende har en sådan ret, selv når de følger en videregående uddannelse i Tyrkiet.

Sagens omkostninger

46 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

1) Artikel 9, første punktum, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen vedtaget af det associeringsråd, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, har direkte virkning i medlemsstaterne.

2) Kravet om bopæl hos forældrene i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80, er opfyldt i den situation, hvor et tyrkisk barn, der efter at have haft lovlig bopæl hos sine forældre i værtsmedlemsstaten etablerer sin egen hovedbopæl på det sted, der er beliggende i samme medlemsstat, hvor den universitære faglige uddannelse gennemføres, mens vedkommende kun er registreret med sekundær bopæl hos sine forældre.

3) Artikel 9, andet punktum, i afgørelse nr. 1/80 har direkte virkning i medlemsstaterne. Denne bestemmelse garanterer en ret for tyrkiske børn til uden forskelsbehandling at modtage en uddannelsesstøtte som den, der er fastsat i de i hovedsagen omhandlede bestemmelser, idet de pågældende har en sådan ret, selv når de følger en videregående uddannelse i Tyrkiet.

Underskrifter

* Processprog: tysk.