«Anmodning om præjudiciel afgørelse – fortolkning af sjette momsdirektivs artikel 18, stk. 1 – betingelser for udøvelse af retten til fradrag for indgående moms – aftager af en tjenesteydelse, der er omhandlet i sjette momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e) – virksomhed som vikarbureau, der udføres af en afgiftspligtig person, som er etableret i udlandet – aftager, der som ydelsesmodtager er momsbetalingspligtig – forpligtelse til at være i besiddelse af en faktura – fakturaens indhold»
|
||||
|
||||
[Rådets direktiv 77/388, art. 18, stk. 1, litra d), og art. 22, stk. 3]
DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)
1. april 2004(1)
»Anmodning om præjudiciel afgørelse – fortolkning af sjette momsdirektivs artikel 18, stk. 1 – betingelser for udøvelse af retten til fradrag for indgående moms – aftager af en tjenesteydelse, der er omhandlet i sjette momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e) – virksomhed som vikarbureau, der udføres af en afgiftspligtig person, som er etableret i udlandet – aftager, der som ydelsesmodtager er momsbetalingspligtig – forpligtelse til at være i besiddelse af en faktura – fakturaens indhold«
I sag C-90/02, angående en anmodning, som Bundesfinanzhof (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Finanzamt Gummersbachmod
Gerhard Bockemühl, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 18, stk. 1, og artikel 22, stk. 3, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), som affattet ved Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388 (EFT L 376, s. 1) og ved Rådets direktiv 92/111/EØF af 14. december 1992 om ændring af direktiv 77/388 og om forenklingsforanstaltninger med hensyn til merværdiafgift (EFT L 384, s. 47),harDOMSTOLEN (Femte Afdeling),
efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:
efter at der i retsmødet den 11. september 2003 er afgivet mundtlige indlæg af Finanzamt Gummersbach ved F. Fürst, som befuldmægtiget, af Gerhard Bockemühl ved J.A. Nohl og Steuerberater C. Hesener, og af Kommissionen ved K. Gross, bistået af A. Böhlke,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 23. oktober 2003,
afsagt følgende
|
|
[…]«
[…]«
På grundlag af disse præmisser
DOMSTOLEN (Femte Afdeling)
vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Bundesfinanzhof ved kendelse af 22. november 2001, for ret: En afgiftspligtig person, der som aftager af tjenesteydelser er betalingspligtig for det pågældende momsbeløb i henhold til artikel 21, nr. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som affattet ved Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388/EØF og ved Rådets direktiv 92/111/EØF af 14. december 1992 om ændring af direktiv 77/388/EØF og om forenklingsforanstaltninger med hensyn til merværdiafgift, er ikke forpligtet til at være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 22, stk. 3, for at kunne udøve sin fradragsret.
Jann |
Rosas |
von Bahr |
R. Grass |
V. Skouris |
Justitssekretær |
Præsident |