Sag C-46/02

Fixtures Marketing Ltd

mod

Oy Veikkaus Ab

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vantaan käräjäoikeus)

»Direktiv 96/9/EF – retlig beskyttelse af databaser – sui generis-ret – begrebet investering, der er forbundet med indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold – kampprogrammer for fodboldmesterskaber – tipsspil«

Sammendrag af dom

Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af databaser – direktiv 96/9 – begrebet investering, der er forbundet med indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold – midler, der anvendes til udarbejdelsen af et program for fodboldkampe – ikke omfattet

(Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9, art. 7, stk. 1)

Begrebet investering, der er forbundet med indsamling af indholdet til en database, i artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9 om retlig beskyttelse af databaser skal forstås således, at det vedrører den investering, der er forbundet med oprettelsen af den nævnte database. Det betegner således de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende materiale og til samlingen heraf i den nævnte database, men omfatter ikke midler, der anvendes til frembringelse af de bestanddele, der udgør en databases indhold.

I forbindelse med udarbejdelsen af et program for kampe med henblik på afviklingen af fodboldmesterskaber udgør de midler, der anvendes til fastsættelse af datoer, klokkeslæt og kombinationen af de hold, der skal spille mod hinanden to og to, med hensyn til de forskellige kampe i disse mesterskaber, ikke en sådan investering. Desuden kræver indsamlingen af de oplysninger, som dette program består af, ingen særlig indsats fra de professionelle ligaer, som medvirker direkte ved frembringelsen af disse oplysninger. De midler, der anvendes til kontrollen eller præsentationen af de oplysninger, som programmet består af, kan heller ikke betragtes som ydet ved en væsentlig investering, der er selvstændig i forhold til den investering, der er forbundet med frembringelsen af de nævnte oplysninger.

(jf. præmis 33, 34, 41, 42, 44-46, 49 og domskonkl.)




DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling)
9. november 2004(1)

»Direktiv 96/9/EF – retlig beskyttelse af databaser – sui generis-ret – begrebet investering, der er forbundet med indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold – kampprogrammer for fodboldmesterskaber – tipsspil«

I sag C-46/02,angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF,indgivet af Vantaan käräjäoikeus (Finland), ved beslutning af 1. februar 2002, indgået til Domstolen den 18. februar 2002, i sagen:

Fixtures Marketing Ltd

mod

Oy Veikkaus Ab,

har

DOMSTOLEN (Store Afdeling),



sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og K. Lenaerts (refererende dommer) samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric og J.N. Cunha Rodrigues,

generaladvokat: C. Stix-Hackl
justitssekretærer: ekspeditionssekretærerne M. Múgica Arzamendi og M.-F. Contet,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 30. marts 2004,efter at der er afgivet indlæg af:

–
Fixtures Marketing Ltd ved asianajaja R. Kurki-Suonio

–
Oy Veikkaus Ab ved asianajajat S. Kemppinen et K. Harenko

–
den finske regering ved E. Bygglin og T. Pynnä, som befuldmægtigede

–
den belgiske regering ved J. Devadder, som befuldmægtiget, bistået af advocaat P. Vlaemminck

–
den tyske regering ved W.-D. Plessing, som befuldmægtiget

–
den franske regering ved C. Isidoro, som befuldmægtiget

–
den nederlandske regering ved H.G. Sevenster, som befuldmægtiget

–
den portugisiske regering ved L. Fernandes og A.P. Matos Barros, som befuldmægtigede

–
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Huttunen og N.B. Rasmussen, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 8. juni 2004,

afsagt følgende



Dom



1
Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 7 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77, s. 20, herefter »direktivet«).

2
Anmodningen er fremsat under en sag mellem selskabet Fixtures Marketing Ltd (herefter »Fixtures«) og selskabet Oy Veikkaus Ab (herefter »Veikkaus«). Tvisten er opstået på grund af Veikkaus’ anvendelse af oplysninger vedrørende kampe i engelske fodboldmesterskaber med henblik på at organisere tipsspil.


Retsforskrifter

Fællesskabsbestemmelser

3
Ifølge direktivets artikel 1, stk. 1, vedrører direktivet den retlige beskyttelse af databaser, uanset deres form. Database er i samme direktivs artikel 1, stk. 2, defineret som »en samling af værker, data eller andet selvstændigt materiale, der er struktureret systematisk eller metodisk og kan konsulteres individuelt ved brug af elektronisk udstyr eller på anden måde«.

4
Direktivets artikel 3 indfører en ophavsretlig beskyttelse af »databaser, som på grund af udvælgelsen eller struktureringen af indholdet udgør ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse«.

5
Direktivets artikel 7 indfører med følgende ordlyd en sui generis-ret:

»Beskyttelsens genstand

1. Når indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold ud fra et kvalitativt eller kvantitativt synspunkt er udtryk for en væsentlig investering, sikrer medlemsstaterne databasens fremstiller en ret til at forbyde udtræk og/eller genanvendelse af hele basens indhold eller en væsentlig del deraf, vurderet kvalitativt eller kvantitativt.

2. I dette kapitel forstås ved:

a) »udtræk«: permanent eller midlertidig overførsel af hele en databases indhold eller en væsentlig del deraf til et andet medium på en hvilken som helst måde eller i en hvilken som helst form

b) »genanvendelse«: enhver form for tilgængeliggørelse for almenheden af hele databasens indhold eller en væsentlig del deraf ved spredning af eksemplarer, udlejning, online-transmission eller på anden måde. Første gang et eksemplar af en database sælges i Fællesskabet af rettighedshaveren eller med dennes tilladelse, er rettighedshaverens ret til at udøve kontrol med videresalg af dette eksemplar inden for Fællesskabet udtømt.

Offentligt udlån er ikke udtræk eller genanvendelse.

3.       Den i stk. 1 omhandlede ret kan overdrages, overføres eller gives i kontraktlig licens.

4.       Den i stk. 1 omhandlede ret gælder, uanset om databasen er genstand for ophavsret eller anden beskyttelse. Endvidere gælder den, uanset om databasens indhold er genstand for ophavsret eller anden beskyttelse. Beskyttelsen af databaser efter den i stk. 1 omhandlede ret berører ikke rettigheder, som måtte eksistere med hensyn til basens indhold.

5.       Gentagne og systematiske udtræk og/eller genanvendelser af uvæsentlige dele af databasens indhold, der kan sidestilles med handlinger, som strider mod en normal udnyttelse af basen, eller som skader databasefremstillerens legitime interesser urimeligt, er ikke tilladt.«

Nationale bestemmelser

6
§ 49, stk. 1, i den affattelse af tekijänoikeuslaki (404/1961) (ophavsretsloven), som ændret ved lov nr. 34/1991, der lå forud for implementeringen af direktivet, bestemte, at kataloger, tabeller, programmer og andre tilsvarende arbejder, hvori et større antal oplysninger var sammenstillet, ikke uden fremstillerens samtykke måtte gengives i en periode på ti år regnet fra det år, hvori arbejdet blev offentliggjort.

7
Direktivet blev gennemført i finsk ret ved lov nr. 250/1998 af 3. april 1998, der ændrede lov nr. 404/1961.

8
§ 49, stk. 1, i lov nr. 404/1961, som ændret ved lov nr. 250/1998, har følgende ordlyd:

»Den, som fremstiller

1) et katalog, en tabel, et program eller tilsvarende arbejde, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet, eller

2) en database, hvis indsamling, kontrol eller præsentation har krævet en væsentlig investering,

har eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller over en væsentlig del deraf, vurderet kvalitativt eller kvantitativt, ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.«


Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

9
I England arrangeres professionelle fodboldmesterskaber af Football Association Premier League Ltd og Football League Ltd. Tilrettelæggelsen indbefatter udarbejdelse af programmer over kampe, der skal spilles i løbet af den pågældende sæson, dvs. ca. 2 000 kampe pr. sæson fordelt over 41 uger.

10
Ved udfærdigelsen af disse programmer skal der tages hensyn til en række faktorer, som f.eks., at det skal respekteres, at ude- og hjemmekampe skal foregå skiftevis, at det skal undgås, at flere klubber fra samme by spiller på hjemmebane samme dag, at der skal tages hensyn til internationale fodboldbegivenheder og andre offentlige arrangementer, og at der er sikkerhedspersonale til rådighed.

11
Det arbejde, der er forbundet med udarbejdelsen af kampprogrammerne, begynder et år før starten af den pågældende sæson. Arbejdet er overdraget til en arbejdsgruppe bestående af bl.a. repræsentanter for de professionelle ligaer og fodboldklubber og kræver, at der afholdes en række møder, hvor der ud over disse repræsentanter deltager repræsentanter fra fanklubber og fra sikkerhedspersonalet. Til arbejdet anvendes et computerprogram, der er købt hos selskabet Sema.

12
I løbet af sæsonen tilpasses programmerne eventuelle ændringer, der f.eks. kan skyldes krav fra tv-selskaber, eller at en spilledags kampe må udsættes af klimatiske årsager.

13
De professionelle ligaer er endvidere ansvarlige for kontrollen med gennemførelsen af kampene, efterprøvelse af spillernes licenser og kontrollen med og offentliggørelsen af resultaterne af kampene.

14
Football League Ltd’s samlede aktiviteter udgør en omkostning på 2,3 mio. GBP om året.

15
Veikkaus har i Finland eneret på at organisere lykkespil. Disse vedrører bl.a. fodboldkampe. I den forbindelse gør Veikkaus – til forskellige tipsspil – brug af data vedrørende engelske fodboldmesterskaber, navnlig data, der vedrører Premier League og I division. Tipsspillene vedrører ugentlig ca. 200 fodboldkampe. Med henblik på at organisere disse spil indsamler Veikkaus hver uge over internettet, fra aviserne eller hos klubberne oplysninger om ca. 400 fodboldkampe, hvis rigtighed selskabet kontrollerer hos forskellige kilder. Hvert år indbringer tipsspillene vedrørende de engelske fodboldkampe Veikkaus en omsætning på tocifrede millionbeløb.

16
I en dom af 17. juni 1996 (S 94/8994, nr. 5507) kvalificerede Vantaan käräjäoikeus programmet for fodboldkampene som et katalog, der sammenstiller et større antal oplysninger i henhold til ophavsretslovens § 49, og fastslog, at Veikkaus’ adfærd greb ind i den beskyttelse, som et sådant katalog nyder. Dommen blev omgjort ved dom af 9. april 1998 fra Helsingin hovioikeus (Helsinkis appelret) (Finland) (S 96/1304 nr. 1145), der ikke fandt, at denne beskyttelse var blevet krænket. Korkein oikeus (Højesteret) gav ikke tredjeinstansbevilling til prøvelse af dommen, der var blevet afsagt af Helsingin hovioikeus.

17
Efter at direktivet er trådt i kraft, har Fixtures anlagt sag mod Veikkaus ved Vantaan käräjäoikeus med påstand om, at det fastslås, at Veikkaus fra den 1. januar 1998 ulovligt har anvendt den database, der består af kampprogrammet for fodboldmesterskaber, som er udarbejdet af de engelske ligaer.

18
Tekijänoikeusneuvosto (Ophavsretsrådet), der af den forelæggende ret er blevet anmodet om en udtalelse, har anført, at den beskyttelse, der er blevet indført ved den finske lovgivning, ikke kræver, at databasen svarer til den definition, der fremgår af direktivets artikel 1, stk. 2. Idet Ophavsretsrådet har støttet sig til den nævnte dom fra Helsingin hovioikeus, finder det, at kampprogrammet for fodboldmesterskaberne udgør en database i henhold til § 49 i lov nr. 404/1961, som ændret ved lov nr. 250/1998, og at indsamling, kontrol eller præsentation af den nævnte databases indhold har krævet en væsentlig investering. Rådet er imidlertid af den opfattelse, at Veikkaus’ adfærd ikke griber ind i den beskyttelse, som databasen nyder.

19
Vantaan käräjäoikeus har på grund af tvivl vedrørende spørgsmålet, om det omhandlede kampprogram er en beskyttet database, og i givet fald, hvilke former for adfærd der udgør et indgreb i den beskyttelse, der er indført ved direktivet, besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)
Kan kravet i direktivets artikel 7, stk. 1, om, at der skal findes en forbindelse mellem investeringen og fremstillingen af databasen, fortolkes således, at den i stk. 1 nævnte indsamling og den med henblik herpå foretagne investering i denne sag skal vedrøre selve fastlæggelsen af datoerne for kampene og kombinationerne af de hold, der skal spille mod hinanden to og to, og at udfærdigelsen af kampprogrammet omfatter investeringer, som ikke er relevante ved bedømmelsen af, om kriterierne for at indrømme beskyttelse foreligger?

2)
Tilsigter direktivet at forhindre, at andre personer end ophavsmændene til kampprogrammet uden tilladelse gør brug af data, som er indeholdt heri, til foranstaltning af tipning eller andre kommercielle aktiviteter?

3)
Skal Veikkaus’ brug af databasen i henhold til direktivet anses for at omfatte en væsentlig del af databasen, vurderet kvalitativt eller kvantitativt, når henses til, at der til de ugentlige tipskuponer blandt dataene i kampprogrammerne kun anvendes de data, der vedrører den enkelte uges tipskampe, og at data vedrørende kampene indsamles og kontrolleres hos andre kilder end fremstilleren af databasen, hvilket desuden sker i hele sportssæsonen?«


Om de præjudicielle spørgsmål

Formaliteten

20
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har givet udtryk for tvivl med hensyn til, om anmodningen om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling. Den har for det første anført, at forelæggelsesbeslutningen hverken indeholder oplysninger om forholdet mellem de engelske fodboldligaer og Fixtures, eller om, med hvilken begrundelse og på hvilke betingelser Fixtures har fået tildelt en ret til adgang til den database, der åbenbart er blevet frembragt af disse ligaer. Kommissionen har for det andet understreget, at den forelæggende ret ikke har præciseret sin holdning til spørgsmålet, om Veikkaus har udtrukket og/eller genanvendt indholdet af denne database i henhold til direktivets artikel 7.

21
Det bemærkes, at det følger af Domstolens faste praksis, at det for at opnå en fortolkning af fællesskabsretten, som den nationale ret kan bruge, er påkrævet, at denne giver en beskrivelse af de faktiske omstændigheder og de regler, som de forelagte spørgsmål hænger sammen med, eller i alt fald forklarer de faktiske forhold, der er baggrunden for dens spørgsmål (dom af 21.9.1999, sag C-67/96, Albany, Sml. I, s. 5751, præmis 39).

22
De i forelæggelsesbeslutningerne indeholdte spørgsmål tjener ikke blot til at sætte Domstolen i stand til at give hensigtsmæssige svar, men også til at give medlemsstaternes regeringer samt andre berørte parter mulighed for at afgive indlæg i henhold til artikel 20 i EF-statutten for Domstolen. Det påhviler Domstolen at overvåge, at denne mulighed bevares, når henses til, at det i henhold til ovennævnte bestemmelse kun er forelæggelsesbeslutningerne, der meddeles de pågældende parter (Albany-dommen, præmis 40).

23
I den foreliggende sag fremgår det af de bemærkninger, som parterne i hovedsagen og medlemsstaternes regeringer i henhold til artikel 20 i EF-statutten for Domstolen er fremkommet med, at de på grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i forelæggelsesbeslutningen, har kunnet forstå, at tvisten i hovedsagen er opstået derved, at Veikkaus med henblik på afholdelse af sportsvæddemål har anvendt oplysninger, der hidrører fra kampprogrammer, som er udarbejdet af de engelske fodboldligaer, og at den forelæggende ret i denne sammenhæng er i tvivl om anvendelsesområdet for og rækkevidden af den sui generis-ret, der er indført ved direktivets artikel 7.

24
De oplysninger, som den forelæggende ret er fremkommet med, giver i øvrigt Domstolen et tilstrækkeligt kendskab til de faktiske og retlige omstændigheder i hovedsagen til, at den kan fortolke de relevante fællesskabsbestemmelser i forhold til den situation, der er genstand for denne sag.

25
Med hensyn til det forhold, at der i forelæggelsesbeslutningen ikke er redegjort for forholdet mellem de engelske fodboldligaer og Fixtures, bemærkes, at den manglende redegørelse – som det bekræftes af indholdet af de bemærkninger, der er indgivet i den foreliggende sag – ikke har forhindret medlemsstaternes regeringer og Kommissionen i at forstå sagens genstand og betydningen af de for Domstolen stillede spørgsmål korrekt og i den forbindelse at tage stilling hertil. Den manglende redegørelse påvirker heller ikke Domstolens mulighed for at give den nationale ret hensigtsmæssige svar på disse spørgsmål.

26
Med hensyn til det forhold, at der i forelæggelsesbeslutningen ikke tages stilling til kvalifikationen af Veikkaus’ adfærd med hensyn til begreberne udtræk og genanvendelse, må den forelæggende rets andet spørgsmål i betragtning af dets sammenhæng forstås således, at der ønskes en redegørelse for rækkevidden af disse to begreber, der tjener til at definere rækkevidden af de forbud, som er nævnt i direktivets artikel 7, stk. 1 og 5.

27
Det følger heraf, at anmodningen om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling.

Realiteten

28
Indledningsvis bemærkes, at de spørgsmål, som den forelæggende ret har stillet i forelæggelsesbeslutningen, hviler på den forudsætning, at et kampprogram for fodboldmesterskaber udgør en database i henhold til § 49, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 404/1961, som ændret ved lov nr. 250/1998.

29
Da denne bestemmelse lader den beskyttelse, som den indfører, afhænge af den betingelse, at indsamlingen, kontrollen eller præsentationen af databasens indhold har krævet en væsentlig investering, ønsker den forelæggende ret med det første spørgsmål nærmere bestemt oplyst, hvad der skal forstås ved begrebet indsamling af en databases indhold i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, idet dette begreb er gentaget i den nævnte finske bestemmelse. Det første spørgsmål går nærmere ud på, om der ved bedømmelsen af, om den investering, der er forbundet med oprettelsen af databasen, er væsentlig, skal tages hensyn til de investeringer, som den, der opretter en database, har anvendt til selve frembringelsen af dataene.

30
Selv om dette spørgsmål alene vedrører begrebet investering, der er forbundet med indsamlingen af en databases indhold, følger det af forelæggelsesbeslutningen, at Vantaan käräjäoikeus generelt er i tvivl om, hvordan begrebet beskyttet database skal forstås i relation til et kampprogram for fodboldmesterskaber, jf. denne doms præmis 19.

31
For at kunne give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar skal der således mere generelt tages stilling til rækkevidden af direktivets artikel 7, stk. 1, der definerer anvendelsesområdet for beskyttelsen ved sui generis-retten.

32
Direktivets artikel 7, stk. 1, forbeholder beskyttelsen ved sui generis-retten databaser, der opfylder et bestemt kriterium, nemlig at indsamling, kontrol eller præsentation af deres indhold ud fra et kvalitativt eller kvantitativt synspunkt er udtryk for en væsentlig investering.

33
I henhold til direktivets betragtning 9, 10 og 12 er formålet med direktivet at fremme og beskytte investeringer i »datainformationslagrings- og datainformationssøgningssystemer«, der bidrager til udviklingen af informationsmarkedet i en sammenhæng, der er præget af en eksponentiel vækst i den informationsmængde, der produceres og behandles årligt inden for alle aktivitetssektorer. Det følger heraf, at begrebet investering, der er forbundet med indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold, generelt skal forstås således, at det betegner den investering, der ligger i en oprettelse af denne database som sådan.

34
I den forbindelse skal begrebet investering, der er forbundet med indsamling af en databases indhold – som Veikkaus og den tyske og nederlandske regering har understreget – forstås således, at det betegner de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende materiale og dets samling i denne database, idet der ikke skal tages hensyn til midler, der bliver anvendt til selve frembringelsen af materialet. Som den tyske regering har anført, er formålet med beskyttelsen ved sui generis-retten, der er indført ved direktivet, nemlig at stimulere oprettelsen af lagrings- og behandlingssystemer for eksisterende informationer, og ikke frembringelsen af materiale, der senere kan samles i en database.

35
Denne fortolkning bekræftes af direktivets betragtning 39, hvorefter formålet med sui generis-retten er at garantere en beskyttelse mod uretmæssig tilegnelse af resultaterne af den økonomiske og faglige investering, der er medgået til »fremskaffelse og indsamling af indholdet« i en database. Som generaladvokaten har anført i punkt 61 til 66 i sit forslag til afgørelse, taler alle sprogversioner af denne betragtning 39 – uanset nogle små terminologiske afvigelser – for en fortolkning, hvorefter frembringelsen af det materiale, der er indeholdt i databasen, holdes uden for begrebet indsamling.

36
Direktivets betragtning 19, hvorefter kompilationen af flere optagelser af musikudførelser på en cd ikke repræsenterer en investering, der er tilstrækkelig væsentlig til at være omfattet af sui generis-retten, giver et yderligere argument til støtte for denne fortolkning. Det følger nemlig heraf, at de midler, der anvendes til selve frembringelsen af de værker eller det materiale, der fremgår af databasen – i dette tilfælde på en cd – ikke kan sidestilles med en investering, der er forbundet med samlingen af den nævnte databases indhold, og følgelig ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af, om den investering, der er forbundet med oprettelsen af databasen, er væsentlig.

37
Begrebet investering, der er forbundet med kontrollen af databasens indhold, skal forstås således, at det omfatter de midler, der med henblik på at sikre troværdigheden af den information, der er indeholdt i den nævnte database, anvendes til at kontrollere det fremskaffede materiales nøjagtighed ved oprettelsen af databasen, og mens den er i drift. Begrebet investering, der er forbundet med præsentationen af den omhandlede databases indhold, vedrører for sit vedkommende de midler, der har til formål at tilføre den nævnte database en informationsbehandlingsfunktion, dvs. de midler, der anvendes til den systematiske eller metodiske strukturering af de bestanddele, der er indeholdt i denne database, og til at muliggøre, at de kan konsulteres individuelt.

38
Investeringen, der er forbundet med oprettelsen af databasen, kan bestå i anvendelse af menneskelige, finansielle eller tekniske ressourcer, men den skal være væsentlig ud fra et kvantitativt eller et kvalitativt synspunkt. Den kvantitative bedømmelse vedrører midler, der kan gøres op i tal, og den kvalitative bedømmelse vedrører ikke-kvantificerbare indsatser, såsom en intellektuel indsats eller et energiforbrug, jf. direktivets betragtning 7, 39 og 40.

39
I den forbindelse udelukker det forhold, at oprettelsen af en database er forbundet med en hovedvirksomhed, inden for hvis rammer den person, der opretter databasen, også frembringer det materiale, som er indeholdt i databasen, ikke som sådan, at denne person kan kræve at nyde sui generis-beskyttelse, for så vidt den pågældende beviser, at indsamlingen, kontrollen eller præsentationen af dette materiale, således som det er præciseret i denne doms præmis 34-37, kvantitativt eller kvalitativt har givet anledning til en væsentlig investering, der er selvstændig i forhold til de midler, der er anvendt til frembringelsen af dette materiale.

40
Selv om fremskaffelsen af dataene og kontrollen af deres rigtighed på tidspunktet for oprettelsen af databasen i princippet ikke gør det nødvendigt for den person, der opretter databasen, at investere større midler, da der er tale om data, som den pågældende har frembragt, og som er til hans rådighed, kan samlingen af disse data, den systematiske eller metodiske strukturering af dem i databasen, foranstaltninger, der muliggør, at de kan konsulteres individuelt, og kontrollen af deres rigtighed i hele den periode, databasen er i drift, imidlertid kvantitativt og/eller kvalitativt set kræve en væsentlig investering i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 7, stk. 1.

41
For så vidt angår tvisten i hovedsagen bemærkes, at den menneskelige og tekniske indsats, der er beskrevet af den forelæggende ret, og som er omtalt i denne doms præmis 11, omhandler fastsættelse af datoer, klokkeslæt og hold, værtsholdet og gæsteholdet, med hensyn til de forskellige spilledages kampe ved tilrettelæggelsen af fodboldmesterskaber ved hjælp af en række parametre som dem, der er nævnt i denne doms præmis 10.

42
Som Veikkaus og den tyske og portugisiske regering har anført, svarer denne indsats til en investering, der er forbundet med frembringelsen af et program for fodboldkampe. En sådan investering, der vedrører selve afviklingen af kampene, er forbundet med frembringelsen af de oplysninger, der er indeholdt i den omhandlede database, dvs. de oplysninger, der vedrører den enkelte kamp i de forskellige mesterskaber. Der kan derfor ikke tages hensyn til den inden for rammerne af direktivets artikel 7, stk. 1.

43
På den baggrund skal det undersøges, om det – bortset fra den i ovenstående præmis nævnte investering – til indsamlingen, kontrollen eller præsentationen af indholdet af et program for fodboldkampe kvantitativt eller kvalitativt set er nødvendigt at foretage en væsentlig investering.

44
Fremskaffelsen og samlingen af de oplysninger, som programmet for fodboldkampe består af, kræver ingen særlig indsats fra de professionelle ligaers side. De nævnte aktiviteter er nemlig uadskilleligt forbundet med frembringelsen af disse oplysninger, som ligaerne direkte medvirker til som ansvarlige for tilrettelæggelsen af fodboldmesterskaberne. Indsamlingen af indholdet af et program for fodboldkampe forudsætter således ingen selvstændig investering i forhold til den investering, som frembringelsen af oplysninger, der er indeholdt i dette program, kræver.

45
De professionelle fodboldligaer behøver ikke at lægge nogen særlig indsats i kontrollen af rigtigheden af oplysningerne vedrørende kampene i fodboldmesterskabet ved udarbejdelsen af programmet, da de nævnte ligaer medvirker direkte i frembringelsen af disse oplysninger. Med hensyn til kontrollen af nøjagtigheden af indholdet af kampprogrammerne i løbet af sæsonen, består denne, som det følger af Fixtures’ bemærkninger, i at tilpasse bestemte oplysninger i disse programmer som følge af en eventuel udsættelse af en kamp eller en spilledag i mesterskabet, der er blevet bestemt af ligaerne eller efter aftale med dem. Som Veikkaus har anført, kan en sådan kontrol ikke anses for udtryk for en væsentlig investering.

46
Præsentationen af et program for fodboldkampe er også snævert forbundet med selve frembringelsen af de oplysninger, som programmet udgøres af, hvilket bekræftes af, at forelæggelsesbeslutningen ikke indeholder nogen henvisning til det arbejde eller de midler, der særligt skulle være anvendt til en sådan præsentation. Det kan således ikke antages, at præsentationen kræver en selvstændig investering i forhold til den investering, der er forbundet med frembringelsen af de oplysninger, som programmet består af.

47
Det følger heraf, at hverken indsamlingen, kontrollen eller præsentationen af indholdet af et program for fodboldkampe er udtryk for en væsentlig investering, der kan retfærdiggøre en beskyttelse ved sui generis-retten, som er indført ved direktivets artikel 7.

48
Med hensyn til de aktiviteter, der er beskrevet i denne doms præmis 13, har de intet at gøre med udfærdigelsen af fodboldprogrammer. Som Veikkaus har anført, kan der derfor ikke ved bedømmelsen af, om der foreligger en væsentlig investering, der er forbundet med indsamling, kontrol eller præsentation af programmernes indhold, tages hensyn til de midler, der er anvendt til disse aktiviteter.

49
Herefter må det første spørgsmål besvares med, at begrebet investering, der er forbundet med indsamling af indholdet til en database, i direktivets artikel 7, stk. 1, skal forstås således, at det betegner de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende materiale og til samlingen heraf i den nævnte database. Det omfatter ikke midler, der anvendes til frembringelse af de bestanddele, der udgør en databases indhold. I forbindelse med udarbejdelsen af et program for kampe med henblik på afviklingen af fodboldmesterskaber, omfatter begrebet derfor ikke de midler, der anvendes til fastsættelse af datoer, klokkeslæt og kombinationerne af de hold, der skal spille mod hinanden to og to, med hensyn til de forskellige kampe i disse mesterskaber.

50
Herefter er der ikke anledning til at besvare de to andre spørgsmål.


Sagens omkostninger

51
Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:

Begrebet investering, der er forbundet med indsamling af indholdet til en database, i artikel 7, stk. 1, iEuropa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser skal forstås således, at det betegner de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende materiale og til samlingen heraf i den nævnte database. Det omfatter ikke midler, der anvendes til frembringelse af de bestanddele, der udgør en databases indhold. I forbindelse med udarbejdelsen af et program for kampe med henblik på afviklingen af fodboldmesterskaber, omfatter begrebet derfor ikke de midler, der anvendes til fastsættelse af datoer, klokkeslæt og kombinationen af de hold, der skal spille mod hinanden to og to, med hensyn til de forskellige kampe i disse mesterskaber.

 Underskrifter

1 –
Processprog: finsk.