Sag C-165/01


Betriebsrat der Vertretung der Europäischen Kommission in Österreich
mod
Europäische Gemeinschaften, Kommission der Europäischen Gemeinschaften


(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig))

«Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber – ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – lokalt ansatte – Kommissionens repræsentation i Østrig – anvendelse af nationale bestemmelser vedrørende repræsentation og varetagelse af arbejdstagernes interesser»

Forslag til afgørelse fra generaladvokat L.A. Geelhoed fremsat den 10. april 2003
    
Domstolens dom af 10. juli 2003
    

Sammendrag af dom

Tjenestemænd – ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – lokalt ansatte – anvendelse af tjenestestedets nationale bestemmelser vedrørende repræsentation og varetagelse af arbejdstagernes interesser – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 9; bilag II; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 7 og 79)

De nærmere bestemmelser for repræsentation og varetagelse af interesserne for de lokalt ansatte i en fællesskabsinstitution figurerer ikke blandt »arbejdsvilkårene« ifølge definitionen i artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, og er udtømmende reguleret i vedtægtens artikel 9, sammenholdt med dennes bilag II og med artikel 7 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte. Følgelig kan den i artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte indeholdte henvisning til de ordninger og sædvaner, der er gældende på det sted, hvor de lokalt ansatte gør tjeneste, ikke indbefatte dette steds nationale bestemmelser med hensyn til de ansattes deltagelse i driften af den virksomhed, hvori de er beskæftiget.

Bestemmelserne i vedtægtens artikel 9 og i dens bilag II samt bestemmelserne i artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne er således til hinder for, at bestemmelserne i den østrigske lovgivning om virksomhedernes organisation, der foreskriver oprettelse af et samarbejdsudvalg, hvis opgave er at sikre repræsentation og varetagelse af personalets interesser, finder anvendelse på de lokalt ansatte ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers repræsentation i Østrig.

(jf. præmis 46, 47 og 52 samt domskonkl. )


DOMSTOLENS DOM
10. juli 2003(1)


»Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber – ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – lokalt ansatte – Kommissionens repræsentation i Østrig – anvendelse af nationale bestemmelser vedrørende repræsentation og varetagelse af arbejdstagernes interesser«

I sag C-165/01,

angående en anmodning, som Oberster Gerichtshof (Østrig) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Betriebsrat der Vertretung der Europäischen Kommission in Österreich

mod

Europäische Gemeinschaften, Kommission der Europäischen Gemeinschaften,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 9 i og af bilag II til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber samt af artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne,har

DOMSTOLEN,,



sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene M. Wathelet, R. Schintgen (refererende dommer) og C.W.A. Timmermans, samt dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, A. La Pergola, P. Jann og V. Skouris, F. Macken og N. Colneric, S. von Bahr og J.N. Cunha Rodrigues,

generaladvokat: L.A. Geelhoed
justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

–
Betriebsrat der Vertretung der Europäischen Kommission in Österreich ved Rechtsanwalt G. Lansky

–
Europäische Gemeinschaften Kommission der Europäischen Gemeinschaften ved M. Langer, som befuldmægtiget, bistået af Rechtsanwalt B. Hainz

–
den østrigske regering ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget

–
den tyske regering ved W.-D. Plessing og M. Lumma, som befuldmægtigede

–
den svenske regering ved A. Kruse, som befuldmægtiget,

efter at der i retsmødet den 11. februar 2003 er afgivet mundtlige indlæg af Betriebsrat der Vertretung der Europäischen Kommission in Österreich ved Rechtsanwalt D. Pätzold, af De Europæiske Fællesskaber ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J. Currall, som befuldmægtiget, bistået af B. Hainz, af den nederlandske regering ved C. Wissels, som befuldmægtiget, og af den svenske regering ved A. Kruse,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 10. april 2003,

afsagt følgende



Dom



1
Ved kendelse af 14. marts 2001, indgået til Domstolen den 18. april 2001, har Oberster Gerichtshof i medfør af artikel 234 EF forelagt to præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 9 i og af bilag II til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber samt af artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne.

2
Spørgsmålene er blevet rejst i forbindelse med en tvist mellem Betriebsrat der Vertretung der Europäischen Kommission in Österreich (bedriftsråd for Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers repræsentation i Østrig, herefter »Samarbejdsudvalget«) og Europäische Gemeinschaften, Kommission der Europäischen Gemeinschaften (Fællesskaberne, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber) vedrørende indførelsen af en kontrolanordning ved Kommissionens repræsentation i Wien (Østrig), som omfatter indsamling af personlige oplysninger om repræsentationens ansatte.


Retsforskrifter

Fællesskabsbestemmelser

3
Artikel 2 og 3 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56, s. 1) fastsætter henholdsvis vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »vedtægten«) og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (herefter »ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte«).

4
I vedtægtens artikel 1, stk. 1, hedder det:

»Ved tjenestemand i Fællesskaberne forstås i denne vedtægt enhver, der i henhold til de i denne vedtægt fastsatte betingelser er blevet ansat i en fast stilling i en af Fællesskabernes institutioner ved et ansættelsesbrev fra denne institutions ansættelsesmyndighed.«

5
Vedtægtens artikel 9, som er indeholdt i dennes afsnit 1 med overskriften »Almindelige bestemmelser«, bestemmer følgende:

»1. Der oprettes

a)       i hver institution:

–
et personaleudvalg, eventuelt inddelt i sektioner for hvert tjenestested

–
et paritetisk samarbejdsudvalg eller, hvis antallet af tjenestemænd på tjenestestederne nødvendiggør det, flere paritetiske samarbejdsudvalg

–
et disciplinærråd eller, hvis antallet af tjenestemænd på tjenestestederne nødvendiggør det, flere disciplinærråd

–
eventuelt et bedømmelsesudvalg

b)       for Fællesskaberne:

–
et invaliditetsudvalg, der varetager de opgaver, der bliver tillagt det i denne vedtægt.

1a. Med henblik på anvendelsen af visse bestemmelser i denne vedtægt kan der ved to eller flere institutioner oprettes et fælles paritetisk samarbejdsudvalg.

2. Sammensætningen af disse organer og de nærmere bestemmelser om deres virke fastlægges af hver enkelt institution i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag II.

En liste over medlemmerne af disse organer offentliggøres i Fællesskabernes månedlige personaleblad.

3. Personaleudvalget varetager personalets interesser over for institutionen og sikrer en stadig kontakt mellem denne og personalet. Det skal bidrage til tjenestegrenenes tilfredsstillende funktion ved at give personalet mulighed for at fremsætte sine synspunkter.

Det underretter institutionens kompetente organer om enhver vanskelighed af almen betydning vedrørende fortolkning og anvendelse af denne vedtægt. Det kan høres i alle spørgsmål af denne art.

Udvalget forelægger ethvert forslag vedrørende tjenestegrenenes organisation og funktion samt ethvert forslag om forbedring af personalets arbejdsvilkår eller almindelige levevilkår for institutionens kompetente organer.

Udvalget deltager i administrationen af og kontrollen med de af institutionen i personalets interesse oprettede sociale velfærdsorganer. Det kan med institutionens samtykke selv oprette organer af denne art.

4. Uafhængigt af de funktioner, der er overladt det eller de Paritetiske Samarbejdsudvalg i henhold til denne vedtægt, kan ansættelsesmyndigheden eller Personaleudvalget høre dette eller disse i alle spørgsmål af generel karakter, som de finder det nyttigt at forelægge.

5. Bedømmelsudvalget skal høres:

a)
om, hvad der skal ske efter udløbet af en prøveperiode

b)
om enhver afskedigelse på grund af utilstrækkelig faglig indsats og

c)
om opstilling af listen over tjenestemænd, der berøres af en reduktion i antallet af stillinger.

Det skal ved bedømmelsen af personalet i en institution sikre en ensartet bedømmelsesmåde.«

6
Vedtægtens afsnit II-VII fastsætter reglerne vedrørende tjenestemandens rettigheder og pligter, karriereforløb (især ansættelse, forfremmelse og udtræden af tjenesten), arbejsvilkår (arbejdstid, ferie og orlov, helligdage samt øvrige fridage), indtægter og sociale sikring (særligt vederlag og social sikring), disciplinærordningen og tjenestemændenes klageadgang.

7
Vedtægtens bilag II indeholder reglerne om sammensætningen af de i artikel 9 i vedtægten nævnte organer samt de nærmere regler for deres funktion.

8
Artikel 1 i bilag II, som udgør bilagets afdeling 1 med overskriften »Personaleudvalg«, bestemmer følgende:

»Personaleudvalget består af ordinære medlemmer og eventuelt af suppleanter, hvis funktionstid er på tre år. Institutionen kan bestemme, at funktionstiden skal være kortere; den kan dog ikke være kortere end et år. Alle institutionens tjenestemænd har stemmeret og er valgbare.

Betingelserne for valg til Personaleudvalg, der ikke er inddelt i lokale sektioner, eller, når Personaleudvalget er inddelt i lokale sektioner, til den lokale sektion, fastsættes af generalforsamlingen af den institutions tjenestemænd, der gør tjeneste på det pågældende tjenestested. Afstemningerne er hemmelige.

Når Personaleudvalget er inddelt i lokale sektioner, fastsættes betingelserne for valg af Centraludvalgets medlemmer for hvert tjenestested af generalforsamlingen for den institutions tjenestemænd, der gør tjeneste på det pågældende tjenestested. Kun medlemmer af den pågældende lokale sektion kan udpeges til medlemmer af Centraludvalget.

Sammensætningen af det Personaleudvalg, der ikke er inddelt i lokale sektioner, eller, når Personaleudvalget er inddelt i lokale sektioner, af den lokale sektion skal være således, at alle de kategorier og tjenestegrupper, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i Fællesskaberne, er sikret repræsentation. Centraludvalget for et Personaleudvalg, der er inddelt i lokale sektioner, er gyldigt konstitueret, så snart flertallet af dets medlemmer er udpeget. Valg til Personaleudvalg, der ikke er inddelt i lokale sektioner, eller når Personaleudvalget er inddelt i lokale sektioner, til de lokale sektioner, er gyldige, når mindst to tredjedele af de stemmeberettigede har deltaget i dem. Såfremt denne valgdeltagelse ikke opnås, er valget ved anden afstemning gyldigt, såfremt flertallet af de stemmeberettigede har deltaget i det.

Det arbejde, som Personaleudvalgets medlemmer og de tjenestemænd, der af udvalget er udpeget til at sidde i et organ, der er fastsat i vedtægten eller oprettet af institutionen, påtager sig, betragtes som en del af det arbejde, de skal udføre i deres institution. Udøvelsen af dette arbejde må ikke påføre den pågældende nogen ulemper.«

9
Afdeling 2, 3, 4 og 5 i vedtægtens bilag II fastsætter reglerne for henholdsvis de Paritetiske Samarbejdsudvalgs, Disciplinærrådets, Invaliditetsudvalgets og Bedømmelsesudvalgets sammensætning og funktion. De Paritetiske Samarbejdsudvalg og Disciplinærrådet består af medlemmer udpeget af Personaleudvalget.

10
I henhold til bestemmelserne om Personaleudvalgets sammensætning og funktion, som er fastsat af Kommissionen i medfør af artikel 9, stk. 2, og bilag II i vedtægten, består Kommissionens Personaleudvalg af et Centraludvalg og af flere lokale sektioner, svarende til de forskellige tjenestesteder for institutionens personale. Medlemmerne af Centraludvalget er udpeget blandt de forskellige lokale sektioners medlemmer. Medlemmerne af hver af de lokale sektioner er valgt af tjenestemænd og de i artikel 7 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte nævnte ansatte. Tjenestemænd og øvrige ansatte, som ikke er tilknyttet en bestemt lokal sektion, er repræsenteret ved den lokale sektion i Bruxelles (Belgien). Eftersom der ikke findes nogen sektion for det personale, der gør tjeneste i Wien, er disse repræsenteret ved den lokale sektion i Bruxelles og deltager således i valg til denne sektion. De nærmere regler for valg til de lokale sektioner og til Centraludvalget er fastlagt af generalforsamlingen af tjenestemænd i Kommissionen på en sådan måde, at det sikres, at alle kategorier og tjenestegrupper af tjenestemænd samt ansatte, som er nævnt i artikel 7, stk. 1, i vilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, er repræsenteret i Centraludvalget og så vidt muligt i hver af de lokale sektioner.

11
Som det fremgår af artikel 1 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, gælder disse for alle, der er ansat ved kontrakt i Fællesskaberne. Bestemmelsen skelner mellem midlertidigt ansatte, hjælpeansatte, lokalt ansatte og særlige rådgivere.

12
I artikel 4, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte bestemmes følgende:

»Ved lokalt ansat forstås i disse ansættelsesvilkår den, der ansættes i overensstemmelse med lokal praksis med henblik på at udføre manuelt arbejde eller gøre tjeneste i en stilling, som ikke er angivet i den liste over stillinger, der findes som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører hver institution, og som aflønnes over den bevilling, der med henblik herpå er oprettet i denne afdeling i budgettet. Undtagelsesvis kan den, der ansættes til at varetage udøvende opgaver for Presse- og Informationskontorer under Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ligeledes betragtes som lokalt ansat.«

13
Artikel 7 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som er indeholdt i disses afsnit 1 med overskriften »Almindelige bestemmelser«, lyder således:

»Den, der ansættes ved en kontrakt af en varighed på over et år eller på ubestemt tid, har stemmeret og er valgbar til det i artikel 9 i vedtægten nævnte Personaleudvalg.

Desuden har den, der ansættes ved en kontrakt af en varighed på under et år, stemmeret, hvis han har været beskæftiget i mindst seks måneder.

Det i artikel 9 i vedtægten nævnte Paritetiske Samarbejdsudvalg kan høres af institutionen eller af Personaleudvalget i alle spørgsmål af generel karakter, der angår de i artikel 1 nævnte ansatte.«

14
Afsnit II (artikel 8-50a) og afsnit III (artikel 51-78) i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte fastsætter de regler, der gælder for henholdsvis midlertidigt ansatte og hjælpeansatte, især for så vidt angår disses rettigheder og pligter, ansættelsesvilkår, arbejdsvilkår, herunder ferie og orlov, vederlag, sociale sikring, den klageadgang, der gælder for disse ansatte og ansættelsesforholdets ophør.

15
Afsnit IV i vilkårene for de øvrige ansatte, der har overskriften »Lokalt ansatte«, indeholder følgende bestemmelser:

»Artikel 79

Med forbehold af bestemmelserne i dette afsnit fastsættes arbejdsvilkårene for lokalt ansatte, især:

a)
de nærmere enkeltheder for deres ansættelse og afskedigelse

b)
ferie- og orlovsordningerne, og

c)
deres vederlag af hver institution på grundlag af de ordninger og sædvaner, der er gældende på det sted, hvor den ansatte gør tjeneste.

Artikel 80

Institutionen bærer de udgifter til social sikring, der påhviler arbejdsgiveren i henhold til gældende ordninger på tjenestestedet.

Artikel 81

1. Tvister mellem institutionen og en lokalt ansat, der gør tjeneste i en medlemsstat, indbringes for den domstol, der i henhold til gældende lovgivning på tjenestestedet er kompetent.

2. Tvister mellem institutionen og en lokalt ansat, der gør tjeneste i et tredjeland, indbringes for en voldgiftsinstans på de betingelser, der er fastlagt i voldgiftsklausulen i den lokalt ansattes kontrakt.«

16
Kommissionen har bl.a. på grundlag af artikel 4, 79, 80 og 81 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte den 21. november 1989 efter høring af Personaleudvalget vedtaget rammebestemmelser, som fastsætter ansættelsesvilkårene for Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers lokalt ansatte, som gør tjeneste i et tredjeland. Rammebestemmelserne trådte i kraft den 1. januar 1990, men gælder først fra ikrafttrædelsen af de særlige gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat for hvert tjenestested.

17
Artikel 1 i den ordning, der fastsætter de særlige ansættelsesvilkår for de lokalt ansatte i Østrig (herefter »den særlige ordning for Østrig«), blev vedtaget i 1994 efter udtalelse fra Centraludvalget for Personaleudvalget og fastsætter følgende:

»Denne ordning fastsætter de særlige ansættelsesvilkår for Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers lokalt ansatte, som gør tjeneste i Østrig og har kontrakter af bestemt eller ubestemt tid eller som i henhold til østrigsk lovgivning betragtes som sådanne.

Bestemmelserne i denne ordning finder anvendelse, hvor ikke ufravigelige østrigske regler er mere gunstige.«

18
I lighed med afsnit II og III i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som gælder for midlertidigt ansatte og hjælpeansatte, indeholder den særlige ordning for Østrig regler om bl.a. de nærmere bestemmelser for ansættelse af lokalt ansatte, karriereforløb, rettigheder og pligter, arbejdsvilkår, herunder ferie og orlov, vederlag, ordning om social sikring og disse ansattes søgsmålsadgang.

19
Det fremgår af Kommissionens svar på en skriftlig forespørgsel fra Domstolen, at den særlige ordning for Østrig selv efter Republikken Østrigs optagelse i Den Europæiske Union fortsat finder anvendelse på de lokalt ansatte ved Kommissionens repræsentation i Wien.

Nationale bestemmelser

20
I forelæggelseskendelsen er de nationale retsregler beskrevet som følger:

»I Østrig omfatter begrebet »kollektiv arbejdsret« (»Arbeitsverfassungsrecht«) den del af arbejdsretten, der omhandler organisationen, opgaverne, beføjelserne, gensidige forhold (tvister og kollektive overenskomster) for så vidt angår den tværfaglige varetagelse af arbejdstagernes interesser og varetagelsen af arbejdstagernes interesser i den enkelte virksomhed på den ene side og den tværfaglige varetagelse af arbejdsgiverens interesser og varetagelsen af arbejdsgiverens interesser inden for den enkelte virksomhed på den anden side, samt den kollektive retlige regulering, der foretages af andre arbejdsretlige organer [...].

Den vigtigste retskilde inden for arbejdsmarkedets organisation er ArbVG (Bundesgesetz betreffend die Arbeitsverfassung (Arbeitsverfassungsgesetz) (forbundslov om arbejdsforhold og organisation i virksomheder) af 13.12.1973). Loven regulerer tre kerneområder inden for den kollektive arbejdsret, nemlig kollektive overenskomster (kollektive retskilder), der indgås tværfagligt eller inden for den enkelte virksomhed (del I i ArbVG), virksomhedernes organisation (»Betriebsverfassung«) (del II i ArbVG samt bestemmelserne i del V i ArbVG om europæisk virksomhedsorganisation) og regler om opbygningen af, beføjelserne for samt den fremgangsmåde, der skal anvendes af de myndigheder og organer, der beskæftiger sig med tvister om rettigheder og regelfastsættelse for så vidt angår virksomhedernes organisation samt andre administrative spørgsmål (del III i ArbVG [...]).

Den del af ArbVG, der fastsætter bestemmelserne om virksomhedernes organisation, omfatter alle bestemmelser, der giver medarbejderne i en virksomhed (bedrift, koncern) en retlig organisation og fastsætter dennes opgaver og beføjelser hovedsagelig over for virksomhedens indehaver. Disse bestemmelser hviler på tanken om, at arbejdstagerne skal deltage i virksomhedsanliggender. Udgangspunktet for bestemmelserne om virksomhedernes organisation i ArbVG er to persongrupper (virksomhedens indehaver og medarbejderne), der står over for hinanden, og de indrømmer medarbejderne forskellige beføjelser [...].

[...]

Del II i ArbVG (om virksomheders organisation) finder i henhold til lovens § 33, stk. 1, anvendelse på »alle slags virksomheder«. I denne forbindelse forstås ved virksomhed i henhold til ArbVG's § 34, stk. 1, enhver arbejdsplads, »der udgør en organisatorisk enhed inden for en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af personer med tekniske og immaterielle midler, der til stadighed søger at opnå et bestemt arbejdsresultat, uafhængigt af om det er med henblik på fortjeneste eller ikke«.

For så vidt angår anvendelsesområdet for bestemmelserne i ArbVG om virksomheders organisation, er territorialprincippet gældende. Følgelig er enhver arbejdsplads i Østrig omfattet af ArbVG og er derfor forpligtet til at oprette et Samarbejdsudvalg, når de øvrige betingelser er opfyldt [...].

I henhold til ArbVG's § 33, stk. 2, punkt 2, er »myndigheder, forvaltninger og andre administrative enheder i forbundsstaten, delstaterne, kommunesammenslutninger og kommuner« imidlertid ikke omfattet af bestemmelserne i lovens del II. For de institutioner, der således er undtaget fra ArbVG’s anvendelsesområde, finder forbundsstatens eller de enkelte delstaters bestemmelser om personalerepræsentation anvendelse [...].

I henhold til ArbVG's § 40, stk. 1, skal en virksomhed, hvor der er ansat mindst fem faste stemmeberettigede arbejdstagere (som omhandlet i ArbVG's § 49, stk. 1), oprette de arbejdstagerorganer, der er anført i del II i ArbVG. Det vigtigste organ er Samarbejdsudvalget (»Betriebsrat«) (ArbVG's §§ 50 ff.).

Samarbejdsudvalgets beføjelser, der udøves på arbejdstagernes vegne, er fastsat i tredje kapitel i del II i ArbVG (§§ 89 ff.). Beføjelserne omfatter de rettigheder, der er fastsat i afsnit 1 og 2 i kapitel 3, som f.eks. ret til at påse, at de regler, der gælder for virksomhedens ansatte, overholdes (ArbVG's § 89), ret til i alle sager, der vedrører de ansattes interesser, at anmode om, at der vedtages passende forholdsregler og at utilstrækkelige forholdsregler fjernes (ArbVG's § 90), ret til almindelig orientering fra virksomhedsindehaveren (ArbVG's § 91) [...]. § 96 (»obligatorisk medbestemmelse«) og § 96 a (»nødvendig medbestemmelse«) fastsætter en række foranstaltninger, der kræver godkendelse fra Samarbejdsudvalget for at få retsvirkning. Med hensyn til foranstaltninger i henhold til ArbVG's § 96 a kan udvalgets godkendelse erstattes af en beslutning af en forligsinstitution i henhold til denne bestemmelses stk. 2. ArbVG's § 97, stk. 1, punkt 1-6 a, sammenholdt med § 97, stk. 2, fastsætter, at i de tilfælde, hvor »medbestemmelse kan fremtvinges«, og der ikke indgås en bedriftsoverenskomst om de pågældende bestemmelser, kan bedriftsoverenskomsten eventuelt erstattes af en beslutning truffet af forligsinstitutionen, som i givet fald er inddraget på forhånd, hvorimod de påtænkte bestemmelser i de tilfælde, hvor der i henhold til ArbVG's § 97, stk. 1, punkt 7-23 a og punkt 25 er fastsat »fakultativ medbestemmelse«, ikke kan vedtages, såfremt der ikke indgås en bedriftsoverenskomst [...].

I afsnit 3 i kapitel 3 i del II i ArbVG fastsættes Samarbejdsudvalgets medvirken i forbindelse med personalespørgsmål, såsom ret til orientering (ArbVG's § 98) og deltagelse ved ansættelse af medarbejdere (ArbVG's § 99), ved individuel lønfastsættelse (ArbVG's § 100), ved forflyttelser (ArbVG's § 101), ved pålæggelse af disciplinære foranstaltninger (ArbVG's § 102), ved tildeling af tjenesteboliger (ArbVG's § 103), ved forfremmelser (ArbVG's § 104) og ved opsigelser af arbejdsforholdet (ArbVG's § 104). Blandt bestemmelserne i dette afsnit kan især nævnes bestemmelserne i ArbVG's §§ 105 og 106, som i forbindelse med opsigelse af ansættelsesforholdet og afskedigelse af medarbejdere giver Samarbejdsudvalget [...] mulighed for under visse betingelser at anlægge sag mod opsigelser af ansættelsesforholdet (afskedigelser), som er uretmæssigt begrundede (ArbVG's § 105, stk. 3, punkt 1) eller socialt uberettigede (ArbVG's § 105, stk. 3, punkt 2,). [...].

[...]

ASGG's § 53 (Bundesgesetz über die Arbeits- und Sozialgerichtsarbeit (Arbeits- und Sozialgerichtsgesetz) (forbundslov om de arbejdsretlige og sociale domstoles organisation) af 7.3.1985) tildeler Samarbejdsudvalget partsstilling. Denne lovbestemmelse skal forstås således, at den fastsætter Samarbejdsudvalgets generelle partsevne i arbejdsretlige tvister [...].ASGG's § 54, stk. 1, giver Samarbejdsudvalget retsevne inden for rammerne af dets virkeområde for så vidt angår fastsættelse af tilstedeværelsen eller ikke-tilstedeværelsen af rettigheder eller retsforhold, der vedrører mindst tre arbejdstagere i virksomheden eller bedriften.«

21
Det fremgår ligeledes af forelæggelseskendelsen, at den forpligtelse, som virksomhedens indehaver i henhold til ArbVG's § 91 har til at give Samarbejdsudvalget almindelig orientering i alle sager vedrørende de i virksomheden ansattes økonomiske, sociale, sundhedsmæssige eller kulturelle interesser, kan gennemføres ved anlæggelse af en retssag. Desuden kræves der i henhold til ArbVG's § 96 a ved »indførelse af systemer, der ved hjælp af edb indsamler, behandler og videregiver arbejdstageres personlige oplysninger, der går ud over indsamlingen af generelle oplysninger om personerne og deres faglige forudsætninger«, en godkendelse af Samarbejdsudvalget. Imidlertid »kræves ikke godkendelse, i det omfang den faktiske eller påtænkte anvendelse af disse oplysninger ikke går ud over opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af lov, bestemmelser i kollektive overenskomster eller arbejdskontrakten«. Den krævede godkendelse fra Samarbejdsudvalget skal gives i form af en (skriftlig) bedriftsoverenskomst. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem Samarbejdsudvalget og virksomhedens indehaver, kan virksomhedsindehaveren ved henvendelse til forligsinstitutionen opnå, at denne fastlægger en ordning. Træffer arbejdsgiveren foranstaltningen uden at have fået godkendelse fra Samarbejdsudvalget eller forligsinstitutionen, har udvalget ret til at anlægge annullationssøgsmål for at få foranstaltningen ophævet.


Hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

22
Den 12. marts 1998 valgte de lokalt ansatte ved Kommissionens repræsentation i Wien i henhold til bestemmelserne i ArbVG et Samarbejdsudvalg (Betriebsrat). Kommissionens repræsentation, som straks blev underrettet om valget og om den umiddelbart efterfølgende konstituering af Samarbejdsudvalget, anfægtede ikke valget. I forelæggelseskendelsen konstaterer den nationale domstol, at Kommissionens repræsentation i Wien betragter formanden og næstformanden for udvalget som den lokale repræsentation for de lokalt ansatte.

23
I februar 1999 blev der i henhold til vedtægtens artikel 9 afholdt valg til Kommissionens Personaleudvalg, og de lokalt ansatte, som gjorde tjeneste ved Kommissionens repræsentation i Wien, deltog også i valget. Ingen af de lokalt ansatte blev valgt ind i Personaleudvalget.

24
I slutningen af oktober 1998 fik Samarbejdsudvalget kendskab til en kontrolanordning, der gør det muligt at lagre arbejdstagernes personlige oplysninger som følge af, at disse for at få adgang til kontorerne skal anvende et personligt chipkort og indtaste en kode.

25
Samarbejdsudvalget, som var af den opfattelse, at Kommissionen ved indførelsen og anvendelsen af denne anordning havde tilsidesat dets rettigheder i henhold til ArbVG's §§ 91 og 96 a, anlagde sag ved de østrigske domstole med påstand om, at Kommissionen blev tilpligtet dels at oplyse udvalget om, hvilke personlige oplysninger om arbejdstagerne der registreres på edb, samt hvilken anvendelse og videregivelse der påtænkes af disse oplysninger, dels at fjerne samtlige anordninger til indsamling af personlige oplysninger om arbejdstagerne, idet disse i mangel af godkendelse fra Samarbejdsudvalget er installeret ulovligt.

26
Arbeits- und Sozialgericht Wien (Østrig), som påbedømte sagen i første instans, afviste søgsmålet bl.a. med den begrundelse, at bestemmelserne i ArbVG som følge af fællesskabsrettens forrang, særligt vedtægtens artikel 9, ikke finder anvendelse, og at valget af Samarbejdsudvalget derfor er ubetinget ugyldigt, således at dette hverken har partsevne eller proceshabilitet.

27
Oberlandesgericht Wien (Østrig) stadfæstede som appelinstans denne afgørelse, idet den ligeledes i det væsentlige henviste til fællesskabsrettens forrang, som forhindrer, at der inden for fællesskabsinstitutionerne både findes et Personaleudvalg som defineret i vedtægtens artikel 9, der som internt organ ikke selv har den nødvendige rets- eller partsevne, og et af personalet oprettet organ, som det i ArbVG omhandlede Samarbejdsudvalg, som i henhold til ArbVG's § 53 har partsevne.

28
Samarbejdsudvalget indbragte den af Oberlandesgericht Wien trufne afgørelse for Oberster Gerichtshof i form af revisionsanke. Idet det blev lagt til grund, at Kommissionens repræsentation i Wien ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ArbVG's § 33, stk. 2, punkt 2, at den er en virksomhed som omhandlet i denne lovs § 34, stk. 1, og at den har ansat mindst fem faste arbejdstagere, der er stemmeberettigede som omhandlet i samme lovs § 49, stk. 1, finder denne ret, at nævnte repræsentation i henhold til ArbVG's § 40, stk. 1, er forpligtet til at oprette et Samarbejdsudvalg, såfremt del II i ArbVG finder anvendelse på repræsentationen.

29
Oberster Gerichtshof har i denne forbindelse konstateret, at De Europæiske Fællesskabers Domstol endnu ikke har taget stilling til, om artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ligeledes henviser til bestemmelser som de i del II i ArbVG indeholdte eller til, hvorvidt vedtægtens bestemmelser vedrørende Personaleudvalget begrænser anvendelsen af denne nationale lov, og denne ret har besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)
Skal artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (artikel 3 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29.2.1968), hvorefter ansættelsesvilkårene for lokalt ansatte, især a) de nærmere enkeltheder for deres ansættelse og afskedigelse, b) ferie- og orlovsordningerne, og c) deres vederlag fastsættes af hver institution på grundlag af de ordninger og sædvaner, der er gældende på det sted, hvor den ansatte gør tjeneste, fortolkes således, at der henvises til pågældende nationale arbejdsret, som i Republikken Østrigs tilfælde fastsætter, at bestemmelserne om virksomhedernes organisation i del II i ArbVG også skal finde anvendelse?

2)
Skal bestemmelserne i artikel 9 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (artikel 2 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29.2.1968) og i bilag II til vedtægten vedrørende den personalerepræsentation, der også varetager interesserne for de lokalt ansatte i Fællesskaberne, fortolkes således, at de udtømmende regulerer den kollektive arbejdsret og medbestemmelsesretten for så vidt angår de lokalt ansatte, og at en anvendelse af bestemmelserne om virksomhedernes organisation i del II i ArbVG derfor er udelukket for så vidt angår lokalt ansatte, der er ansat ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers repræsentation i Wien?«


Om de præjudicielle spørgsmål

30
Da de to stillede spørgsmål har tæt indbyrdes sammenhæng, bør de undersøges samlet.

31
For at besvare disse spørgsmål bemærkes for det første, at vedtægtens artikel 9, stk. 1, fastsætter, at der i hver institution oprettes et personaleudvalg. I henhold til samme bestemmelses stk. 3, første afsnit, varetager Personaleudvalget personalets interesser over for den pågældende institution ved at sikre en stadig kontakt mellem denne og personalet, og det skal bidrage til, at institutionens tjenestegrene fungerer tilfredsstillende ved at give personalet mulighed for at fremsætte sine synspunkter.

32
Med henblik på varetagelsen af personalets interesser har Personaleudvalget i henhold til vedtægtens artikel 9, stk. 3, andet, tredje og fjerde afsnit, ret til at intervenere over for den pågældende institutions kompetente organer og til at blive hørt af disse om enhver vanskelighed af almen betydning vedrørende fortolkning og anvendelse af vedtægten, ret til at fremkomme med forslag af enhver slags vedrørende institutionens tjenestegrenes organisation og funktion eller om forbedring af personalets arbejdsvilkår og almindelige levevilkår, samt ret til at deltage i administrationen af og kontrollen med de af institutionen i personalets interesse oprettede sociale velfærdsorganer. I øvrigt er personer, der er udpeget af Personaleudvalget, i overensstemmelse med det i vedtægtens bilag II, afdeling 2, anførte, medlemmer af det eller de Paritetiske Samarbejdsudvalg, som findes i hver institution, og i henhold til vedtægtens artikel 9, stk. 4, kan dette eller disse høres i alle spørgsmål af generel karakter, som ansættelsesmyndigheden eller Personaleudvalget selv finder det nyttigt at forelægge.

33
Det må desuden konstateres, at alle, der er ansat ved kontrakt i Fællesskaberne, herunder lokalt ansatte, i henhold til artikel 7 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på visse betingelser, som har sammenhæng med varigheden af deres kontrakt eller den faktiske varighed af deres beskæftigelse, har ret til på lige fod med institutionens tjenestemænd at deltage i valg til Personaleudvalget i den institution, som har ansat dem, og er valgbare til nævnte udvalg.

34
Det bemærkes ligeledes, at det i artikel 1, stk. 4, i vedtægtens bilag II foreskrives, at sammensætningen af hver institutions Personaleudvalg eller af dettes lokale sektioner, såfremt det er inddelt i lokale sektioner, skal være således, at alle de i artikel 7, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i Fællesskaberne nævnte ansatte, herunder lokalt ansatte, der ansættes ved en kontrakt af en varighed på over et år eller ved en kontrakt på ubestemt tid, er sikret repræsentation. Det fremgår af denne doms præmis 10, at Kommissionen udtrykkeligt har indføjet denne forpligtelse i bestemmelserne om Personaleudvalgets sammensætning og funktion, som Kommissionen har vedtaget i medfør af vedtægtens artikel 9, stk. 2, og bilag II.

35
Det fremgår af det ovenfor anførte, at fællesskabslovgiver med vedtagelsen af forordning nr. 259/68 har sørget for, at lokalt ansatte kan deltage i varetagelsen af personalets interesser i den institution, som har ansat dem, i henhold til de samme regler for personalerepræsentation som dem, fællesskabslovgiver har indført for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og for øvrige ansatte, som henhører under ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

36
Under disse omstændigheder bør det dernæst undersøges, om artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal fortolkes således, at bestemmelsen tillader, eller endog påbyder, at en institutions lokalt ansatte ligeledes har ret til at deltage i varetagelsen af deres interesser i henhold til den nationale lovgivning, som gælder i den medlemsstat, hvor de gør tjeneste.

37
For med henblik herpå at afgøre, om de nærmere bestemmelser om repræsentation og varetagelse af de lokalt ansattes interesser, henset til udtrykket »især« i artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, ligeledes falder ind under »arbejdsvilkår« som defineret i denne bestemmelse, må sidstnævnte begreb ses i sin sammenhæng og fortolkes i henhold til nævnte bestemmelses ånd samt i henhold til opbygningen af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

38
I denne forbindelse må det indledningsvis fastslås, at det i artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte bestemmes, at arbejdsvilkårene for lokalt ansatte med forbehold af de i disse ansættelsesvilkårs afsnit IV indeholdte øvrige bestemmelser, som vedrører den for lokalt ansatte gældende ordning om social sikring og afgørelsen af tvister mellem disse og den institution, hvori de er ansat, fastsattes af hver institution på grundlag af de ordninger og sædvaner, der er gældende på det sted, hvor disse gør tjeneste.

39
Som fastslået af Domstolen i præmis 23 i dom af 9. november 2000, Vitari (sag C-126/99, Sml. I, s. 9425), følger heraf, at den nationale lovgivning i den medlemsstat, på hvis område den lokalt ansatte udfører sine opgaver, ikke uden videre skal anvendes på arbejdsforholdet mellem en fællesskabsinstitution og en lokalt ansat.

40
Det bemærkes dernæst, at ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte er inddelt i flere afsnit, hvoraf det første, som det fremgår af dettes overskrift, indeholder de almindelige bestemmelser, som gælder for alle de i artikel 1 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte omhandlede kategorier af ansatte, og de øvrige afsnit indeholder de særlige regler, som gælder for hver af disse kategorier af ansatte.

41
Det må først konstateres, at betingelserne for, hvornår den, der ansættes ved en kontrakt, har stemmeret og er valgbar til Personaleudvalget, er fastsat i artikel 7 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, en bestemmelse, som finder anvendelse på alle de af denne ordning omfattede ansatte, eftersom den er en del af disse ansættelsesvilkårs afsnit I.

42
Mens afsnit II og III i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som vedrører midlertidigt ansatte og hjælpeansatte, dernæst udførligt redegør for de regler, som gælder for disse ansatte, bl.a. med hensyn til ansættelsesvilkår og vilkårene for ansættelsens ophør, arbejdsvilkår, herunder ferie og orlov, og vederlag, henviser artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som er opført i disse vilkårs afsnit IV vedrørende lokalt ansatte, for så vidt angår de samme aspekter af disses ansættelsesforhold til de ordninger og sædvaner, der er gældende på det sted, hvor den lokalt ansatte gør tjeneste.

43
Under disse omstændigheder må det antages, at fællesskabslovgiver, når denne i afsnit IV i ansættelsesvilkårene, som omhandler de lokalt ansatte, for så vidt angår arbejdsvilkår henviser til de ordninger og sædvaner, der er gældende på det sted, hvor disse gør tjeneste, ikke har haft til hensigt at berøre andre aspekter af det arbejdsforhold, som eksisterer mellem disse ansatte og deres institution end dem, der for de øvrige ansattes vedkommende er reguleret i afsnit II og III.

44
Det må endelig understreges, at artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ikke kan fortolkes således, at den på et bestemt punkt og hvad angår den samme kategori af medarbejdere i en institution kan føre til vedtagelse af divergerende, endog modstridende, foranstaltninger, som er fastsat i forskellige sammenhænge og i henhold til forskellige regler. I modsat fald risikeres det, at fællesskabsinstitutionens tjenestegrene ikke kan fungere tilfredsstillende.

45
Dette kunne imidlertid lige netop være tilfældet i den situation, hvor på den ene side en fællesskabsinstitutions personale i institutionens Personaleudvalg og på den anden side visse kategorier af ansatte i et organ nedsat i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor disse gør tjeneste, på samme tid udøver de rettigheder, som disse har fået tillagt i henhold til henholdsvis vedtægten og den pågældende nationale lovgivning for så vidt angår repræsentation og varetagelse af personalets interesser.

46
Det fremgår af det foregående, at de nærmere bestemmelser for repræsentation og varetagelse af interesserne for de lokalt ansatte i en fællesskabsinstitution ikke figurerer blandt »arbejdsvilkårene« ifølge definitionen i artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, men at disse nærmere bestemmelser er udtømmende reguleret i vedtægtens artikel 9, sammenholdt med dennes bilag II og med artikel 7 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

47
Følgelig kan den i artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte indeholdte henvisning til de ordninger og sædvaner, der er gældende på det sted, hvor de lokalt ansatte gør tjeneste, ikke indbefatte dette steds nationale bestemmelser med hensyn til de ansattes deltagelse i driften af den virksomhed, hvori de er beskæftiget, således som det følger af del II i ArbVG.

48
I modsætning til det af Samarbejdsudvalget samt det af den østrigske og svenske regering anførte, kan der ikke udledes noget argument, der peger i modsat retning, af den angiveligt usammenhængende og ufuldstændige karakter af bestemmelserne i vedtægten og i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte vedrørende de i fællesskabsinstitutionerne ansatte personales deltagelse i repræsentation og varetagelse af dettes interesser.

49
Som anført af generaladvokaten i punkt 96 og 97 i dennes forslag til afgørelse, er ordningen om repræsentation og varetagelse af personalets interesser, som indført ved de relevante bestemmelser i vedtægten og i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, således for det første udarbejdet med henblik på at opfylde de forskellige institutioners og disses personales behov og med henblik på at gøre det muligt for hver af disse gennem udførelsen af deres egne opgaver at deltage i gennemførelsen af Den Europæiske Unions mål.

50
Det er ikke for Domstolen gjort gældende, at de nærmere bestemmelser for den nævnte ordning er i strid med en højere retsregel i fællesskabsretten og ikke er tilstrækkelige til at sikre en varetagelse af det ved fællesskabsinstitutionerne ansatte personales interesser, som er tilpasset disses behov og de opgaver, som udføres af disse.

51
Endvidere er de nærmere bestemmelser for de i en virksomhed ansatte arbejdstageres deltagelse i virksomhedens anliggender, således som disse er i udformet i de medlemsstater, hvor Det Europæiske Fællesskabs lokalt ansatte kan gøre tjeneste, ikke nødvendigvis identiske med de i del II i ArbVG indeholdte bestemmelser og kan endog efter omstændighederne variere inden for den samme medlemsstat, således at disses anvendelse på de nævnte lokalt ansatte under alle omstændigheder ikke er af en sådan karakter, at disse i alle tilfælde sikres en deltagelse i varetagelsen af deres interesser, som er mere fyldestgørende end den, der følger af bestemmelserne i vedtægten og i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

52
Under henvisning til samtlige anførte betragtninger må de stillede spørgsmål besvares således, at vedtægtens artikel 9, vedtægtens bilag II og artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal fortolkes således, at de er til hinder for, at den i del II i ArbVG omhandlede østrigske lovgivning om virksomhedernes organisation finder anvendelse på de lokalt ansatte ved Kommissionens repræsentation i Wien.


Sagens omkostninger

53
De udgifter, der er afholdt af den østrigske, den tyske, den nederlandske og den svenske regering, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

DOMSTOLEN

vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Oberster Gerichtshof ved kendelse af 14. marts 2001, for ret:

Bestemmelserne i artikel 9 og i bilag II til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber samt bestemmelserne i artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne skal fortolkes således, at de er til hinder for, at den østrigske lovgivning om virksomhedernes organisation, som omhandlet i del II i Bundesgesetz betreffend die Arbeitsverfassung (Arbeitsverfassungsgesetz) (forbundslov om arbejdsforhold og organisation i virksomheder) af 13. december 1973, finder anvendelse på de lokalt ansatte ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers repræsentation i Wien.

Rodríguez Iglesias

Wathelet

Schintgen

Timmermans

Gulmann

Edward

La Pergola

Jann

Skouris

Macken

Colneric

von Bahr

Cunha Rodrigues

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 10. juli 2003.

R. Grass

G.C. Rodríguez Iglesias

Justitssekretær

Præsident

1 –
Processprog: tysk.