62000J0438

1. Internationale aftaler - Fællesskabets aftaler - direkte virkning - artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet

(Associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, art. 38, stk. 1, første led)

2. Internationale aftaler - associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet - arbejdstagere - ligebehandling - arbejdsvilkår - aftalens artikel 38, stk. 1, første led - anvendelsesområde - bestemmelse vedtaget af et sportsforbund, som indeholder betingelser for udøvelse af professionelle sportsfolks lønnede virksomhed - omfattet

(Associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, art. 38, stk. 1, første led)

3. Internationale aftaler - associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet - arbejdstagere - ligebehandling - arbejdsvilkår - bestemmelse vedtaget af et sportsforbund, som begrænser adgangen for professionelle spillere fra tredjelande til visse kampe - ulovlig

(Associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, art. 38, stk. 1, første led)

$$1. Artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, hvorefter arbejdstagere af slovakisk nationalitet, som er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, skal behandles på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse, har direkte virkning med den følge, at slovakiske statsborgere, som støtter ret på aftalen, kan påberåbe sig den for værtsmedlemsstatens nationale domstole.

( jf. præmis 30 )

2. Artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet finder anvendelse på en bestemmelse, som er vedtaget af et sportsforbund, og som indeholder betingelser udøvelse af professionelle sportsfolks lønnede virksomhed.

( jf. præmis 37 )

3. Artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet er til hinder for, at et sportsforbund i en medlemsstat anvender en af forbundet vedtaget bestemmelse på en professionel spiller af slovakisk nationalitet, som er lovligt beskæftiget af en klub i samme medlemsstat, hvorefter klubberne ved mesterskabs- og pokalkampe kun må indsætte et begrænset antal spillere fra tredjelande, som ikke er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

( jf. præmis 58 og domskonkl. )

I sag C-438/00,

angående en anmodning, som Oberlandesgericht Hamm (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Deutscher Handballbund eV

mod

Maros Kolpak,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 38, stk. 1, i europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og medlemsstaterne på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side, som er godkendt på Fællesskabernes vegne ved Rådets og Kommissionens afgørelse 94/909/EKSF, EF, Euratom af 19. december 1994 (EFT L 359, s. 1),

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af D.A.O. Edward som fungerende afdelingsformand og dommerne A. La Pergola (refererende dommer), P. Jann, S. von Bahr og A. Rosas,

generaladvokat: C. Stix-Hackl

justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

- Deutscher Handballbund eV ved Rechtsanwälte P. Seydel, H.J. Bodenstaff og R. Jersch

- den tyske regering ved W.-D. Plessing og B. Muttelsee-Schön, som befuldmægtigede

- den spanske regering ved R. Silva de Lapuerta, som befuldmægtiget

- den italienske regering ved avvocato dello Stato U. Leanza, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato D. Del Gaizo

- Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M.-J. Jonczy, D. Martin og H. Kreppel, som befuldmægtigede,

på grundlag af retsmøderapporten,

efter at der i retsmødet den 20. juni 2002 er afgivet mundtlige indlæg af Deutscher Handballbund eV ved R. Jersch, af M. Kolpak ved Rechtsanwalt M. Schlüter, af den græske regering ved V. Pelekou og S. Spyropoulos, som befuldmægtigede, af den spanske regering ved R. Silva de Lapuerta, af den italienske regering ved avvocato dello Stato G. Aiello og af Kommissionen ved M.-J. Jonczy og H. Kreppel,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 11. juli 2002,

afsagt følgende

Dom

1 Ved kendelse af 15. november 2000, indgået til Domstolen den 28. november 2000, har Oberlandesgericht Hamm i medfør af artikel 234 EF forelagt et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 38, stk. 1, i europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og medlemsstaterne på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side, som blev undertegnet i Luxembourg den 4. oktober 1993 og godkendt på Fællesskabernes vegne ved Rådets og Kommissionens afgørelse 94/909/EKSF, EF, Euratom af 19. december 1994 (EFT L 359, s. 1, herefter »associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet«).

2 Spørgsmålet er blevet rejst under en sag mellem Deutscher Handballbund eV (det tyske håndboldforbund, herefter »DHB«) og Maros Kolpak om udstedelse af en spilletilladelse til en professionel spiller.

Associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet

3 Ifølge artikel 1, stk. 2, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet har aftalen bl.a. til formål at skabe passende rammer for den politiske dialog, som gør det muligt at udvikle nære politiske forbindelser mellem parterne, at fremme udvidelsen af samhandelen og de harmoniske økonomiske forbindelser mellem parterne, og således fremme en dynamisk økonomisk udvikling og velstand i Den Slovakiske Republik, og at skabe en passende ramme for Den Slovakiske Republiks gradvise integration i Fællesskaberne, idet dette lands endelige mål ifølge den sidste betragtning til aftalen er at blive medlem af Fællesskaberne.

4 De for hovedsagen relevante bestemmelser i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet findes i aftalens afsnit IV, der har overskriften »Arbejdskraftens bevægelighed, etablering, tjenesteydelser«.

5 Artikel 38 i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, som findes i kapitel I i afsnit IV om »[a]rbejdskraftens bevægelighed«, indeholder følgende bestemmelser i stk. 1:

»På de betingelser og efter de retningslinjer, der gælder i hver af medlemsstaterne:

- behandles arbejdstagere af slovakisk nationalitet, som er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, på lige fod med medlemsstatens egne statsborgere uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling, for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse

- har den lovligt bosiddende ægtefælle og børn af en på en medlemsstats område lovligt beskæftiget arbejdstager, med undtagelse af sæsonarbejdere og arbejdstagere, der er omfattet af bilaterale aftaler som omhandlet i artikel 42, medmindre andet er fastsat ved sådanne aftaler, adgang til denne medlemsstats arbejdsmarked i det tidsrum, hvor denne arbejdstager har arbejdstilladelse.«

6 Artikel 42 i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, som findes i samme kapitel, bestemmer:

»1. Under hensyntagen til arbejdsmarkedssituationen i en medlemsstat og til dens gældende lovgivning og regler vedrørende arbejdstagernes mobilitet:

- bør de bestående muligheder for adgang til beskæftigelse for slovakiske arbejdstagere, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til bilaterale aftaler, opretholdes og om muligt forbedres

- overvejer de andre medlemsstater velvilligt muligheden for at indgå lignende aftaler.

2. Associeringsrådet undersøger andre forbedringer omfattende mulighed for adgang til erhvervsuddannelse, i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer i medlemsstaterne og under hensyntagen til arbejdsmarkedssituationen i medlemsstaterne og i Fællesskabet.«

7 Artikel 59 i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, som findes i kapitel IV med overskriften »Almindelige bestemmelser«, bestemmer følgende i stk. 1:

»For så vidt angår afsnit IV i denne aftale, er intet i aftalen til hinder for, at parterne anvender deres love og forskrifter vedrørende indrejse og ophold, arbejde, arbejdsvilkår, etablering af fysiske personer og udveksling af tjenesteydelser, forudsat at de ikke anvender dem på en sådan måde, at fordelene for nogen af parterne i henhold til en særlig bestemmelse i aftalen reduceres til nul eller begrænses [...]«

Nationale retsforskrifter

8 DHB har fastsat en såkaldt Spielordnung (forbundsregler vedrørende kampe, herefter »SpO«), hvis § 15 indeholdt følgende bestemmelse i den version heraf, som var gældende på tidspunktet for afsigelse af forelæggelseskendelsen:

»1. Spillere,

a) som ikke er statsborgere i en af medlemsstaterne i Den Europæiske Union

b) som ikke er statsborgere i et tredjeland, der er associeret med De Europæiske Fællesskaber, og hvis statsborgere er ligestillet hvad angår den fri bevægelighed i henhold til EF-traktatens artikel 48, stk. 1

c) [...]

tildeles spilletilladelse med et »A« efter nummeret.

2. På hold i forbunds- og regionalligaerne kan der ved mesterskabs- og pokalkampe højst indsættes to spillere, hvis spilletilladelse er forsynet med et »A«.

[...]

5. Tilføjelsen af et »A« i en spilletilladelse skal ophæves med virkning fra den 1. juli i et år, såfremt spillerens oprindelsesland inden dette tidspunkt er blevet associeret i stk. 1, litra b)'s forstand. DHB offentliggør og ajourfører listen over de pågældende associerede stater.«

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

9 Maros Kolpak, som er slovakisk statsborger, indgik i marts 1997 en arbejdsaftale, som udløb den 30. juni 2000, og i februar 2000 en ny arbejdsaftale, som udløb den 30. juni 2003, om at spille som målmand på det tyske håndboldhold TSV Östringen eV Handball, hvis klub er placeret i anden division. Han får udbetalt en månedlig løn. Han er bosat i Tyskland og har gyldig opholdstilladelse.

10 DHB, som arrangerer mesterskabs- og pokalkampe på forbundsniveau, har i henhold til SpO's § 15 udstedt en spilletilladelse til ham med et »A« på grund af hans slovakiske statsborgerskab.

11 Kolpak havde imidlertid anmodet om en spilletilladelse uden den angivelse, som anvendes for statsborgere fra tredjelande, og anlagde sag ved Landgericht Dortmund (Tyskland), hvorunder han anfægtede DHB's afgørelse. Han gjorde gældende, at Den Slovakiske Republik hører til de tredjelande, hvis statsborgere i medfør af forbuddet mod forskelsbehandling efter EF-traktaten, jf. associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, kan gøre krav på at deltage i kampe uden restriktioner på samme betingelser som tyske spillere og spillere fra de øvrige EF-lande.

12 Landgericht dømte DHB til at udstede en spilletilladelse til Maros Kolpak uden betegnelsen »A« med den begrundelse, at Kolpak ifølge SpO's § 15 ikke bør ligestilles med spillere, som er statsborgere i et tredjeland. DHB har appelleret denne dom til Oberlandesgericht Hamm.

13 Den forelæggende ret er af den opfattelse, at henvisningen i SpO's § 15, stk. 1, litra b), til EF-traktatens artikel 48 (efter ændring nu artikel 39 EF) må forstås således, at bestemmelsen i spillerreglerne kun finder anvendelse på spillere, som hvad angår arbejdskraftens frie bevægelighed er fuldt ud ligestillet med fællesskabsborgere. Ifølge denne fortolkning har Kolpak ikke ret til at få udstedt en spilletilladelse uden de begrænsninger, som følger af, at denne er forsynet med et »A«, da de associeringsaftaler, som er indgået med lande fra Østeuropa og visse Middelhavslande, herunder aftalen Fællesskaberne-Slovakiet, ikke foreskriver en sådan generel ligebehandling.

14 Den forelæggende ret har derfor rejst spørgsmålet, om bestemmelsen i SpO's § 15, stk. 1, litra b), strider mod artikel 38 i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet. Hvis dette er tilfældet, og hvis associeringsaftalens artikel 38 har direkte virkning i forhold til private, kan Kolpak rejse krav om at få udstedt en ubegrænset spilletilladelse.

15 Det er den forelæggende rets opfattelse, at DHB har handlet i strid med forbuddet i artikel 38 i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet ved at nægte at udstede en ubegrænset spilletilladelse til Kolpak på grund af hans statsborgerskab.

16 I så henseende har den forelæggende ret først fastslået, at aftalen med Kolpak, som er reguleret af SpO's § 15, er en arbejdsaftale, da Kolpak mod udbetaling af en fast månedlig løn er forpligtet til som arbejdstager at præstere sportslige tjenesteydelser inden for rammerne af en trænings- og spillevirksomhed, som organiseres af foreningen, og som udgør Kolpaks hovedbeskæftigelse.

17 Endvidere er den forelæggende ret af den opfattelse, at SpO's § 15, stk. 1, litra b), jf. stk. 2, medfører en forskelsbehandling for så vidt angår arbejdsvilkår. Kolpak er nemlig i forvejen lovligt beskæftiget på Forbundsrepublikken Tysklands område, hvor han er bosat, han er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, han behøver ikke nogen arbejdstilladelse ifølge tysk lovgivning, og selv om han ikke længere personligt er undergivet nogen beskæftigelseshindringer, heller ikke indirekte, har han på grund af disse bestemmelser ikke samme mulighed som andre spillere for at deltage i officielle kampe som led i sin erhvervsmæssige beskæftigelse.

18 Efter den forelæggende rets opfattelse finder forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 38 i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet således anvendelse, forudsat forbeholdet i samme bestemmelse om de betingelser og retningslinjer, der gælder i de forskellige medlemsstater, ikke er til hinder herfor. I så henseende finder den forelæggende ret, at sådanne betingelser og retningslinjer kun omfatter alment gældende bestemmelser og ikke bestemmelser, som medfører anvendelse af forskellige arbejdsvilkår afhængig af arbejdstagerens nationalitet. Derfor hælder den forelæggende ret til den opfattelse, at de bestemmelser, som DHB har udfærdiget i kraft af sin autonomi som forening, ikke omfattes af sådanne betingelser og retningslinjer. I modsat fald ville det forbud mod forskelsbehandling, som er indeholdt i associeringsaftalen, miste sit indhold.

19 Endvidere lægger den forelæggende ret til grund, at bestemmelsen i artikel 38 i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet i lighed med traktatens artikel 48 er umiddelbart anvendelig, fordi der af dens ordlyd samt aftalens formål og karakter kan udledes en klar og præcis forpligtelse, hvis opfyldelse og retsvirkninger ikke er betinget af, at der udstedes yderligere retsakter. Ifølge den forelæggende ret har artikel 38 i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet også virkning over for tredjemænd, da den ikke blot gælder for de af myndighederne udstedte foranstaltninger, men også omfatter bestemmelser til kollektiv regulering af arbejdstageres beskæftigelse.

20 Heraf konkluderer den forelæggende ret, at der foreligger en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 38 i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, som medfører, at SpO's § 15, stk. 1, litra b), ikke kan anvendes på Kolpak.

21 Oberlandesgericht Hamm har derfor besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Er det i strid med artikel 38, stk. 1, i europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side (slutakten), såfremt et sportsforbund anvender en af forbundet selv vedtaget bestemmelse på en professionel spiller af slovakisk nationalitet, hvorefter forbundene ved mesterskabs- og pokalkampe kun må indsætte et begrænset antal spillere fra tredjelande uden for EF?«

Det præjudicielle spørgsmål

22 Med det præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet skal fortolkes således, at den er til hinder for, at et sportsforbund i en medlemsstat anvender en af forbundet vedtaget bestemmelse på en professionel spiller af slovakisk nationalitet, som er lovligt beskæftiget af en klub i samme medlemsstat, hvorefter klubberne ved mesterskabs- og pokalkampe kun må indsætte et begrænset antal spillere fra tredjelande, som ikke er parter i aftalen om Det Europæiske Samarbejdsområde (herefter »EØS«).

23 For at besvare det således omformulerede spørgsmål skal først undersøges, om en borger kan påberåbe sig artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet for en national ret, og derpå i bekræftende fald undersøges, om denne retsforskrift kan påberåbes over for en bestemmelse, som er vedtaget af et nationalt sportsforbund som DHB. Endelig skal rækkevidden af forbuddet mod forskelsbehandling i denne retsforskrift bestemmes nærmere.

Spørgsmålet, om artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet har direkte virkning

24 Indledningsvis bemærkes, at Domstolen allerede i præmis 30 i dommen af 29. januar 2002, Pokrzeptowicz-Meyer (sag C-162/00, Sml. I, s. 1049), har fastslået den direkte virkning af artikel 37, stk. 1, første led, i europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side, som blev undertegnet i Bruxelles den 16. december 1991 og godkendt på Fællesskabernes vegne ved Rådets og Kommissionens afgørelse 93/743/Euratom, EKSF, EF af 13. december 1993 (EFT L 348, s. 1, herefter »associeringsaftalen Fællesskaberne-Polen«).

25 Endvidere bemærkes for det første, at artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet og artikel 37, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Polen har samme ordlyd.

26 For det andet er der ingen forskel mellem associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet og associeringsaftalen Fællesskaberne-Polen hvad angår disses indhold og baggrunden for deres vedtagelse. De har nemlig begge ifølge aftalernes sidste betragtning og artikel 1, stk. 2, til formål at oprette en associering med henblik på at fremme udvidelsen af samhandelen og de harmoniske økonomiske forbindelser mellem de kontraherende parter og således fremme en dynamisk økonomisk udvikling og velstand i henholdsvis Republikken Polen og Den Slovakiske Republik for at lette disse landes tiltrædelse af Fællesskaberne.

27 På samme måde som artikel 58, stk. 1, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Polen ikke er til hinder for, at denne aftales artikel 37, stk. 1, første led, har direkte virkning (jf. Pokrzeptowicz-Meyer-dommen, præmis 28), er artikel 59, stk. 1, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet i betragtning af bestemmelsernes lighed ikke til hinder for, at den sidstnævnte aftales artikel 38, stk. 1, første led, har direkte virkning.

28 Endvidere er gennemførelsen af artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet - ligesom det gælder for artikel 37, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Polen - ikke betinget af, at associeringsrådet, der er oprettet ved aftalen, træffer supplerende foranstaltninger, som definerer anvendelsesvilkårene (jf. Pokrzeptowicz-Meyer-dommen, præmis 29).

29 Endelig kan udtrykket »[p]å de betingelser og efter de retningslinjer, der gælder i hver af medlemsstaterne« i artikel 38, stk. 1, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet - som det er tilfældet for artikel 37, stk. 1, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Polen - ikke fortolkes således, at det giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte betingelser for eller skønsmæssigt begrænse anvendelsen af ligebehandlingsprincippet i denne bestemmelse, når en sådan fortolkning vil medføre, at bestemmelsen mister sit indhold og således berøves hele sin effektive virkning (jf. Pokrzeptowicz-Meyer-dommen, præmis 20-24).

30 Det må derfor fastslås, at artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet har direkte virkning med den følge, at slovakiske statsborgere, som støtter ret på aftalen, kan påberåbe sig den for værtsmedlemsstatens nationale domstole.

Spørgsmålet, om artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet kan anvendes på en bestemmelse, der er vedtaget af et sportsforbund

31 Indledningsvis bemærkes, at hvad angår traktatens artikel 48, stk. 2, fremgår det af præmis 87 i dommen af 15. december 1995, Bosman (sag C-415/93, Sml. I, s. 4921), at forbuddet mod forskelsbehandling i denne bestemmelse finder anvendelse på regler, som er fastsat af sportsforbund, og som indeholder betingelser for udøvelse af professionelle sportsfolks lønnede virksomhed.

32 I så henseende har Domstolen i Bosman-dommens præmis 84 udtalt, at arbejdsvilkårene i de forskellige medlemsstater snart reguleres ved bestemmelser af lovgivnings- eller anordningsmæssig karakter, snart ved aftaler og andre retsakter, der er indgået eller vedtaget af borgerne. Hvis derfor traktatens artikel 48 alene fandt anvendelse på offentlige myndigheders retsakter, ville der opstå fare for uligheder ved anvendelsen heraf.

33 Hvad angår artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet må det, for at afgøre, om denne retsforskrift finder anvendelse på en bestemmelse, der er udstedt af et sportsforbund som DHB, undersøges, om den fortolkning, som Domstolen har anlagt vedrørende traktatens artikel 48, stk. 2, også kan anlægges af nævnte bestemmelse i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet.

34 Herom har Domstolen udtalt i præmis 39 og 40 i Pokrzeptowicz-Meyer-dommen, at artikel 37, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Polen ganske vist ikke fastsætter et princip om fri bevægelighed for polske arbejdstagere inden for Fællesskabet, og at traktatens artikel 48 forbeholder princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed for Fællesskabets statsborgere, men at det fremgår af en sammenligning mellem associeringsaftalen Fællesskaberne-Polens formål og sammenhæng på den ene side, og EF-traktatens formål og sammenhæng på den anden side, at der ikke er nogen begrundelse for at tillægge denne aftales artikel 37, stk. 1, første led, en anden rækkevidde end den, Domstolen tillægger traktatens artikel 48, stk. 2.

35 I denne forbindelse har Domstolen udtalt i præmis 41 i Pokrzeptowicz-Meyer-dommen, at artikel 37, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Polen giver polske arbejdstagere, som er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, ret til ligebehandling for så vidt angår arbejdsvilkår af samme rækkevidde som den ret, der med en tilsvarende formulering er anerkendt for Fællesskabets statsborgere i traktatens artikel 48, stk. 2.

36 Det følger af de foranstående betragtninger og af dem, der er anført ovenfor i præmis 25-30, at den fortolkning af traktatens artikel 48, stk. 2, som Domstolen har anlagt i Bosman-dommen, og som er gengivet ovenfor i den foreliggende doms præmis 31 og 32, kan overføres på artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet.

37 Heraf følger, at artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet finder anvendelse på en bestemmelse, som er vedtaget af et sportsforbund som DHB, og som indeholder betingelser for udøvelse af professionelle sportsfolks lønnede virksomhed.

Rækkevidden af forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet

38 DHB samt den græske, spanske og italienske regering har gjort gældende, at formålet med forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 38 i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet ikke er at sikre arbejdstagere, som er statsborgere i Den Slovakiske Republik, og arbejdstagere, som er statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater, fuld ligestilling. Arbejdskraftens frie bevægelighed i henhold til traktatens artikel 48, som denne anvendes inden for sportsområdet i Bosman-dommen, gælder kun for Fællesskabets statsborgere eller statsborgere fra en EØS-medlemsstat.

39 Endvidere er alle parter, som har afgivet indlæg til Domstolen, enige om, at forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som er indeholdt i artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, kun gælder for arbejdstagere med slovakisk statsborgerskab, som i forvejen er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, og kun for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse.

40 Hvad dette spørgsmål angår anfører DHB samt den græske, spanske og italienske regering, at bestemmelsen i SpO's § 15, stk. 1, litra b), og stk. 2, vedrører slovakiske statsborgeres adgang til beskæftigelse. Følgelig er artikel 38, stk. 1, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet ikke til hinder for anvendelsen af en sådan bestemmelse.

41 Heroverfor anfører Kolpak, den tyske regering og Kommissionen, at artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, da Kolpak ikke søger adgang til det tyske arbejdsmarked, men i forvejen har lovlig beskæftigelse i Tyskland i medfør af national tysk ret, hvorfor han i denne forbindelse på grund af SpO lider en forskelsbehandling for så vidt angår arbejdsvilkår.

42 I så henseende må det indledningsvis fastslås, at det fremgår af ordlyden af artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, at forbuddet i denne bestemmelse mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet for det første kun finder anvendelse på arbejdstagere af slovakisk nationalitet, som i forvejen er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, og for det andet kun finder anvendelse for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse. I modsætning til, hvad der gælder efter traktatens artikel 48, omfatter denne bestemmelse derfor ikke nationale regler vedrørende adgangen til arbejdsmarkedet.

43 Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at Kolpak lovligt har lønnet beskæftigelse som målmand i medfør af en arbejdsaftale, han har indgået med en tysk klub i anden division, at han har gyldig opholdstilladelse, og at han ikke efter tysk lovgivning har brug for en arbejdstilladelse for at udøve sit erhverv. Det fremgår således, at han allerede har fået lovlig adgang til arbejdsmarkedet i Tyskland.

44 I denne forbindelse bør det, særligt hvad angår spørgsmålet, om en bestemmelse som SpO's § 15, stk. 1, litra b), og stk. 2, udgør et arbejdsvilkår, bemærkes, at i Bosman-dommen vedrørte tvisten i hovedsagen bl.a. lignende regler eller klausuler om nationalitet, som var udstedt af Union of European Football Associations (UEFA).

45 Det fremgår af Bosman-dommens præmis 120 dels, at sådanne klausuler ikke vedrører professionelle spilleres ansættelse, som ikke er begrænset, men deres klubbers mulighed for at benytte dem i en officiel kamp, dels at deres deltagelse i sådanne kampe udgør deres hovedbeskæftigelse.

46 Det følger af det anførte, at en regel om sportsudøvelse som den i hovedsagen omhandlede angår arbejdsvilkår i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet, i det omfang den direkte påvirker muligheden for en professionel slovakisk spiller, der i forvejen er lovligt beskæftiget i henhold til værtsmedlemsstatens nationale retsforskrifter, for at deltage i mesterskabs- og pokalkampe.

47 For at afgøre, om artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet er til hinder for anvendelsen af en regel som SpO's § 15, stk. 1, litra b), og stk. 2, må det derfor fastslås, om denne regel medfører en forskelsbehandling, som er ulovlig efter nævnte bestemmelse i aftalen.

48 Herom må det indledningsvis konstateres, at det hvad angår traktatens artikel 48, stk. 2, fremgår af Bosman-dommens præmis 137, at denne traktatbestemmelse er til hinder for anvendelse af regler, som er fastsat af sportsforbund, og hvorefter fodboldklubberne i de af forbundene organiserede officielle kampe kun kan benytte et begrænset antal professionelle spillere, der er statsborgere i andre medlemsstater.

49 Hvad angår fortolkningen af artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet fremgår det ovenfor af denne doms præmis 25-30, 34, 35 og 44 for det første, at arbejdstagere af slovakisk nationalitet, som er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, ifølge denne bestemmelse har ret til ligebehandling for så vidt angår arbejdsvilkår af samme rækkevidde som den ret, der med en tilsvarende formulering er anerkendt for Fællesskabets statsborgere i traktatens artikel 48, stk. 2, og for det andet, at den i hovedsagen omhandlede bestemmelse svarer til de nationalitetsklausuler, som er omhandlet i Bosman-dommen.

50 Det må derfor fastslås, at den fortolkning af traktatens artikel 48, stk. 2, som Domstolen har anlagt i Bosman-dommen, og som er gengivet ovenfor i den foreliggende doms præmis 48, kan overføres til artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet.

51 Følgelig er artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet til hinder for at anvende en regel som SpO's § 15, stk. 1, litra b), og stk. 2, på Kolpak, da den medfører, at han som slovakisk statsborger, selv om han er lovligt beskæftiget i en medlemsstat, i princippet kun har en begrænset adgang i forhold til spillere, som er statsborgere i medlemsstaterne eller i en EØS-medlemsstat, til at deltage i visse kampe, nemlig mesterskabs- og pokalkampe i forbundsligaen og regionalligaerne, hvilke kampe i øvrigt udgør hans hovedbeskæftigelse som professionel spiller.

52 Denne fortolkning afsvækkes ikke af DHB's argumentation om, at reglen i SpO's § 15, stk. 1, litra b), og stk. 2, udelukkende er begrundet i sportslige hensyn, da dens formål er beskytte uddannelsen af unge spillere af tysk nationalitet og at fremme det tyske landshold.

53 Ganske vist har Domstolen i Bosman-dommens præmis 127 henvist til, at den i dommen af 14. juli 1976, Donà (sag 13/76, Sml. s. 1333, præmis 14 og 15), anerkendte, at traktatens bestemmelser om personers frie bevægelighed ikke står i vejen for en regulering eller praksis, der af ikke-økonomiske grunde udelukker udenlandske spillere fra visse kampe som følge af disse kampes særlige karakter og rammer, hvorfor de udelukkende vedrører sporten som sådan, som f.eks. ved kampe mellem landshold fra forskellige lande.

54 Domstolen fastslog imidlertid i Bosman-dommens præmis 128, at nationalitetsklausulerne ikke vedrørte bestemte kampe mellem hold, der repræsenterer et land, men at de fandt anvendelse på alle officielle kampe mellem klubberne og derfor på de professionelle spilleres hovedbeskæftigelse.

55 I denne forbindelse fremhævede Domstolen, at båndet mellem en fodboldklub og den medlemsstat, hvori klubben er etableret, ikke kan anses for at være mere uadskilleligt forbundet med sportsudøvelse end det bånd, som knytter den pågældende klub til en bydel, en by eller region. Skønt de nationale mesterskaber indebærer kampe mellem klubber fra forskellige landsdele, forskellige byer eller forskellige bydele, eksisterer der ikke for disse kampe nogen regel, som begrænser klubbernes ret til at benytte spillere fra andre landsdele, andre byer eller andre bydele. I øvrigt er deltagelse i de internationale turneringer forbeholdt klubber, som i deres respektive land har opnået et vist sportsligt resultat, således at de pågældende spilleres nationalitet ikke tillægges nogen særlig betydning (jf. Bosman-dommens præmis 131 og 132).

56 Under hensyn til den anførte retspraksis må det fastslås, at den forskelsbehandling, som SpO's § 15, stk. 1, litra b), og stk. 2, medfører i den foreliggende sag, ikke kan anses for at være begrundet udelukkende i sportslige hensyn, da det fremgår af disse bestemmelser, at klubberne har mulighed for i kampe, der arrangeres af DHB, at benytte et ubegrænset antal spillere, som er statsborgere i en EØS-medlemsstat.

57 Endvidere er der ikke blevet fremført andre argumenter i indlæggene til Domstolen, som objektivt kan begrunde den forskel i behandlingen af professionelle spillere, der er statsborgere i en medlemsstat eller en EØS-medlemsstat, og professionelle spillere af slovakisk nationalitet, som er en følge af SpO's § 15, stk. 1, litra b), og stk. 2, og som påvirker de sidstnævntes arbejdsvilkår.

58 Af det anførte følger, at det præjudicielle spørgsmål skal besvares med, at artikel 38, stk. 1, første led, i associeringsaftalen Fællesskaberne-Slovakiet skal fortolkes således, at den er til hinder for, at et sportsforbund i en medlemsstat anvender en af forbundet vedtaget bestemmelse på en professionel spiller af slovakisk nationalitet, som er lovligt beskæftiget af en klub i samme medlemsstat, hvorefter klubberne ved mesterskabs- og pokalkampe kun må indsætte et begrænset antal spillere fra tredjelande, som ikke er parter i EØS-aftalen.

Sagens omkostninger

59 De udgifter, der er afholdt af den tyske, græske, spanske og italienske regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedrørende det spørgsmål, der er forelagt af Oberlandesgericht Hamm (Tyskland) ved kendelse af 15. november 2000, for ret:

Artikel 38, stk. 1, første led, i europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og medlemsstaterne på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side, som blev undertegnet i Luxembourg den 4. oktober 1993 og godkendt på Fællesskabernes vegne ved Rådets og Kommissionens afgørelse 94/909/EKSF, EF, Euratom af 19. december 1994, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at et sportsforbund i en medlemsstat anvender en af forbundet vedtaget bestemmelse på en professionel spiller af slovakisk nationalitet, som er lovligt beskæftiget af en klub i samme medlemsstat, hvorefter klubberne ved mesterskabs- og pokalkampe kun må indsætte et begrænset antal spillere fra tredjelande, som ikke er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.