61999B0013(01)

Kendelse afsagt af Præsidenten for Retten i Første Instans den 30. juni 1999. - Pfizer Animal Health SA/NV mod Rådet for Den Europæiske Union. - Særlige rettergangsformer - Udsættelse af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2821/98 - Inddragelse af virginiamycin fra listen over godkendte tilsætningsstoffer - Direktiv 70/524/EØF - Uopsættelighed - Interesseafvejning. - Sag T-13/99 R.

Samling af Afgørelser 1999 side II-01961


Sammendrag

Nøgleord


1 Saerlige rettergangsformer - betingelser for antagelse til realitetsbehandling - hovedsagen kan antages til realitetsbehandling - ingen betydning - graenser

(EF-traktaten, art. 185 og 186 (nu art. 242 EF og 243 EF); Rettens procesreglement, art. 104, stk. 1)

2 Saerlige rettergangsformer - udsaettelse af gennemfoerelsen - foreloebige forholdsregler - betingelser - uopsaettelighed - alvorligt og uopretteligt tab - oekonomisk tab - det sagsoegende selskabs oekonomiske situation - hensyntagen til situationen i den koncern, som virksomheden tilhoerer

(EF-traktaten, art. 185 og 186 (nu art. 242 EF og 243 EF); Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

3 Saerlige rettergangsformer - udsaettelse af gennemfoerelsen - betingelser - afvejning af samtlige interesser i sagen - hensynet til beskyttelsen af den offentlige sundhed vigtigere end oekonomiske hensyn

(EF-traktaten, art. 185 og 186 (nu art. 242 EF og 243 EF); Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

Sammendrag


1 Selv om spoergsmaalet, om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, som hovedregel ikke boer behandles under en sag om foreloebige forholdsregler, da afgoerelsen i hovedsagen herved kan foregribes, kan det dog, naar det goeres gaeldende, at begaeringen om foreloebige forholdsregler udspringer af en hovedsag, som aabenbart maa afvises, vaere noedvendigt, at der fremlaegges omstaendigheder, som godtgoer, at hovedsagen ud fra en umiddelbar betragtning alligevel kan antages til realitetsbehandling.

2 Spoergsmaalet om, hvorvidt uopsaettelighedsbetingelsen i forbindelse med en begaering om foreloebige forholdsregler er opfyldt, skal vurderes paa baggrund af noedvendigheden af, at der traeffes en foreloebig afgoerelse for at undgaa, at den begaerende part udsaettes for et alvorligt og uopretteligt tab. Det paahviler denne part at dokumentere, at han ikke kan afvente afgoerelsen i hovedsagen uden at blive paafoert en skade, der har alvorlige og uoprettelige foelger. Ved undersoegelsen af dette spoergsmaal kan Retten under en sag om foreloebige forholdsregler kun tage hensyn til et saadant tab, i det omfang skaden kan taenkes paafoert den begaerende parts interesser, idet eventuelle skader, som kan blive paafoert en anden part, kun kan tages i betragtning i forbindelse med interesseafvejningen.

En oekonomisk skade kan ikke, bortset fra ganske usaedvanlige tilfaelde, betragtes som uoprettelig eller blot vanskeligt oprettelig, hvis der senere kan betales oekonomisk erstatning herfor.

Naar det goeres gaeldende, at der foreligger et indgreb i den sagsoegende virksomheds oekonomiske levedygtighed, der truer virksomhedens eksistens, kan der ved vurderingen af dens oekonomiske situation tages hensyn til de forhold, der karakteriserer den koncern, som virksomheden er tilknyttet via sine aktionaerer.

3 Naar Retten under en sag om foreloebige forholdsregler, hvorunder der er begaeret udsaettelse af gennemfoerelsen af en retsakt, afvejer de forskellige beroerte interesser, skal den afgoere, om en eventuel annullation af den omtvistede retsakt under hovedsagen ville goere det muligt at aendre den situation, som retsaktens umiddelbare gennemfoerelse ville medfoere, og omvendt, om udsaettelse af retsaktens gennemfoerelse kan hindre, at den faar fuld virkning, saafremt sagsoegeren ikke faar medhold i hovedsagen.

I denne forbindelse maa hensynene til beskyttelsen af den offentlige sundhed tillaegges stoerre vaegt end oekonomiske overvejelser. Naar der er usikkerhed med hensyn til, om og i givet fald i hvilket omfang der er risiko for menneskers sundhed, kan faellesskabsinstitutionerne endvidere traeffe beskyttelsesforanstaltninger uden at afvente, at det fuldt ud paavises, at der er en risiko, og hvilket omfang denne har.

Der kan foelgelig ikke gives medhold i en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af forordning nr. 2821/98, hvorved et antibiotikum som virginiamycin fjernes fra listen over tilsaetningsstoffer, som det er tilladt at bruge i foderstoffer i Faellesskabet, saafremt der foreligger en risiko for, at en saadan anvendelse oeger den antimikrobielle resistens i humanmedicin med meget alvorlige foelger for menneskers sundhed.