1. Fri bevægelighed for personer - arbejdstagere - begreb - statsborger fra en medlemsstat, som er beskæftiget i en international organisation - omfattet
(EF-traktaten, art. 48 (efter ændring nu art. 39 EF))
2. Fællesskabsret - principper - ligebehandling - forskelsbehandling på grundlag af nationalitet - højere tariffer for udgifter til læge- og hospitalsbehandling for personer, som ikke er tilsluttet en medlemsstats nationale sygesikringsordning såsom tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber - forbud herimod, hvis ikke objektivt begrundet
(EF-traktaten, art. 6, stk. 1 (efter ændring nu art. 12, stk. 1, EF))
1. En statsborger fra en medlemsstat, der arbejder i en anden medlemsstat, mister ikke sin egenskab af arbejdstager i den betydning, der er forudsat i traktatens artikel 48, stk. 1 (efter ændring nu artikel 39, stk. 1, EF), fordi han beklæder en stilling i en international organisation, selv hvis betingelserne for hans indrejse og ophold i beskæftigelseslandet særligt er reguleret af en international konvention. Tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber er derfor vandrende arbejdstagere.
( jf. præmis 42 )
2. Traktatens artikel 6, stk. 1 (efter ændring nu artikel 12, stk. 1, EF), finder også anvendelse i tilfælde, hvor en gruppe eller organisation såsom Entente des hôpitaux luxembourgeois har visse beføjelser over for private og kan pålægge dem vilkår, som skader udøvelsen af de grundlæggende friheder, som er sikret ved traktaten.
I mangel af en objektiv begrundelse foreligger der forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som er forbudt efter traktatens artikel 6, stk. 1, såfremt en gruppe tjenesteydere, der præsterer lægehjælp, ensidigt over for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber anvender tariffer for udgifter til læge- og hospitalsbehandling i forbindelse med fødsler, som er højere end dem, der anvendes over for bosiddende personer tilsluttet den nationale sygesikringsordning.
Kriteriet om tilslutning til den nationale sygesikringsordning, som er grundlaget for den anvendte forskel i tarifferne for læge- og hospitalsbehandling, udgør en indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. For det første er en stor del af de personer, som er tilsluttet De Europæiske Fællesskabers og ikke den nationale sygesikringsordning, og som modtager læge- og hospitalsbehandling på det nationale område, statsborgere fra andre medlemsstater. For det andet er langt størstedelen af de bosiddende nationale statsborgere omfattet af den nationale sygesikringsordning.
( jf. præmis 50, 58 og 62 samt domskonkl. )