61995J0349

Frie varebevaegelser - industriel og kommerciel ejendomsret - varemaerkeret - produkt, der er bragt i omsaetning i en medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke - en tredjemands genanbringelse af etiketten, der er forsynet med varemaerket - indehaverens indsigelser - lovligt - betingelser

(EF-traktaten, art. 36)

Artikel 36 skal fortolkes saaledes, at en varemaerkeindehaver, selv om det udgoer en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet, kan paaberaabe sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en tredjemand fjerner og derefter genanbringer eller udskifter etiketter, der er forsynet med varemaerket og anbragt af varemaerkeindehaveren selv paa produkter, denne har bragt i omsaetning paa Faellesskabets marked, medmindre

- det godtgoeres, at varemaerkeindehaverens brug af varemaerkeretten til at modsaette sig markedsfoering af de ometiketterede produkter under varemaerket bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne. Dette er tilfaeldet, bl.a. naar fjernelsen og genanbringelsen af etiketterne finder sted for at fjerne identifikationsnumre, som varemaerkeindehaveren har anbragt paa produkterne for at kunne foelge dem gennem omsaetningsleddene med det formaal at laegge hindringer i vejen for, at forhandlerne leverer til personer, der driver parallelhandel. Naar identifikationsnumrene derimod er anbragt for at opfylde en lovbestemt forpligtelse eller for at tilgodese andre formaal, som er vaesentlige og lovlige i forhold til faellesskabsretten, bidrager det forhold, at varemaerkeindehaveren paaberaaber sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en tredjemand fjerner og derefter genanbringer eller udskifter etiketter, der er forsynet med varemaerket, med det formaal at fjerne numrene, ikke til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne.

- det paavises, at ometiketteringen ikke kan beroere produktets originale tilstand

- det ometiketterede produkts praesentationsmaade ikke er af en saadan karakter, at den kan vaere skadelig for varemaerkets eller varemaerkeindehaverens omdoemme, og

- den person, der foretager ometiketteringen, forud for, at de ometiketterede produkter udbydes til salg, underretter varemaerkeindehaveren om ometiketteringen.

I sag C-349/95,

angaaende en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

»F. Loendersloot Internationale Expeditie« ved Frits Loendersloot

mod

George Ballantine & Son Ltd m.fl.,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 36,

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene C. Gulmann (refererende dommer), H. Ragnemalm og M. Wathelet samt dommerne J.C. Moitinho de Almeida, P.J.G. Kapteyn, J.L. Murray, D.A.O. Edward, G. Hirsch, P. Jann og L. Sevón,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- »F. Loendersloot Internationale Expeditie« ved Frits Loendersloot ved advokat G. van der Wal, Haag

- George Ballantine & Son Ltd m.fl. ved advokat W.A. Hoyng, Eindhoven

- Det Forenede Kongeriges regering ved S. Braviner, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, bistaaet af barrister Michael Silverleaf

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent H. van Lier, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 7. januar 1997 er afgivet mundtlige indlaeg af »F. Loendersloot Internationale Expeditie« ved Frits Loendersloot ved advokat G. van der Wal, af George Ballantine & Son Ltd m.fl. ved advokat W.A. Hoyng, af Det Forenede Kongeriges regering ved L. Nicoll, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, bistaaet af M. Silverleaf, og af Kommissionen ved H. van Lier,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 27. februar 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 3. november 1995, indgaaet til Domstolen den 13. november 1995, har Nederlandenes Hoge Raad i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af samme traktats artikel 36.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag, som foeres mellem »F. Loendersloot Internationale Expeditie« ved Frits Loendersloot (herefter »Loendersloot«), der har bopael i Nederlandene, og George Ballantine & Son Ltd samt fjorten andre selskaber, der har hjemsted i Skotland og England (herefter »Ballantine m.fl.«).

3 Ballantine m.fl. producerer og markedsfoerer alkoholholdige drikkevarer, hovedsagelig whisky. Deres produkter er hoejt ansete og saelges i naesten alle lande i verden.

4 Drikkevarerne markedsfoeres i flasker, som af producenterne er forsynet med etiketter med angivelse af den paagaeldende producents varemaerke. Varemaerkerne findes ogsaa paa flaskernes emballage. Ballantine m.fl. anbringer desuden identifikationsnumre, baade paa etiketterne eller et andet sted paa flaskerne og paa emballagen.

5 Loendersloot, der er en transport- og oplagringsvirksomhed, har bl.a. kunder, som driver saakaldt »parallelhandel«. Disse kunder opkoeber produkter, der er fremstillet af Ballantine m.fl., i lande, hvor priserne er forholdsvis lave, og de videresaelger produkterne i lande, hvor priserne er hoejere.

6 I 1990 anlagde Ballantine m.fl. sag mod Loendersloot ved Arrondissementsrechtbank, Breda, med paastand om, at det blev paalagt Loendersloot at undlade at foretage bestemte handlinger, der kraenkede deres varemaerkerettigheder eller var retsstridige af andre grunde, herunder

- at fjerne etiketterne med deres varemaerker og paa ny at paafoere etiketter, enten ved at genanbringe de originale etiketter eller ved at erstatte dem med efterligninger

- at fjerne de identifikationsnumre, der findes paa eller under de originale etiketter og paa flaskernes emballage

- at fjerne det engelske ord »pure« og navnet paa den af Ballantine m.fl. autoriserede importoer paa de originale etiketter og i givet fald at erstatte navnet med en anden persons navn, og

- herefter at eksportere produkterne til handlende i Frankrig, Spanien, England, USA og Japan.

7 Loendersloot gjorde gaeldende, at disse handlinger, i det omfang de faktisk maatte vaere foretaget af Loendersloot, ikke udgjorde varemaerkekraenkelser, og at de heller ikke var retsstridige af andre grunde. De var derimod noedvendige for at kunne drive parallelhandel med produkterne paa bestemte markeder.

8 Arrondissementsrechtbank Breda fandt, at fjernelsen af identifikationsnumrene var en retsstridig handling af grunde, som ikke havde sammenhaeng med varemaerkeretten, og nedlagde forbud mod, at Loendersloot fjernede dem fra flaskerne og emballagen og derefter eksporterede produkterne. Retten fandt endvidere, at fjernelsen af varemaerkerne fra flaskerne og emballagen og genanbringelsen af dem var varemaerkekraenkelser, og retten paalagde Ballantine m.fl. at foere bevis for de varemaerkerettigheder, de paaberaabte sig.

9 Loendersloot ankede dommen til Gerechtshof, Hertogenbosch, og Ballantine m.fl. indgav kontraanke.

10 Gerechtshof ophaevede Arrondissementsrechtbank's dom for saa vidt angik forbuddet mod at fjerne identifikationsnumrene og at eksportere produkterne. Med hensyn til den haevdede varemaerkekraenkelse fandt Gerechtshof imidlertid, at Arrondissementsrechtbank med rette havde lagt til grund, at en tredjemands fjernelse og genanbringelse af et varemaerke udgjorde en retsstridig brug af varemaerket. Gerechtshof forkastede Loendersloot's argument om, at EF-traktatens artikel 30 og 36 var til hinder for, at Ballantine m.fl. fik nedlagt de oenskede forbud, idet retten fandt, at varemaerkeindehaverens eneret til at anbringe varemaerket var omfattet af varemaerkets saerlige genstand.

11 Loendersloot indbragte afgoerelsen for Hoge Raad ved kassationsanke, og Ballantine m.fl. indgav kontraanke. For Hoge Raad gjorde Loendersloot navnlig gaeldende, at den befoejelse, varemaerkeindehaveren efter national ret har til at modsaette sig, at en tredjemand fjerner varemaerket og derefter genanbringer det, ikke kan falde ind under varemaerkerettens saerlige genstand, og at Ballantine m.fl. gjorde brug af deres varemaerkerettigheder for at kunne opretholde et identifikationsnummersystem, som ikke havde andet formaal end at modvirke parallelhandel med midler, der ikke var forenelige med faellesskabsretten.

12 Ballantine m.fl. gjorde gaeldende, at den eneret, de paaberaabte sig, var omfattet af varemaerkerettens saerlige genstand, og at identifikationsnumrene kun tjente lovlige formaal, idet de bl.a. gjorde det muligt at tilbagekalde defekte produkter og at bekaempe forfalskninger.

13 I forelaeggelsesdommen har Hoge Raad udtalt, at det strider mod national ret paa omraadet, at en tredjemand fjerner og derefter genanbringer et varemaerke uden varemaerkeindehaverens samtykke. Hoge Raad fandt imidlertid ikke at kunne tage stilling til argumenterne vedroerende traktatens artikel 36, foer den havde forelagt Domstolen en praejudiciel anmodning, og retten besluttede derfor at udsaette sagen og forelaegge foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Skal varemaerkerettens saerlige genstand antages at omfatte en befoejelse, som varemaerkeindehaveren - for saa vidt angaar alkoholholdige drikkevarer, han har fremstillet - stoetter paa national ret, til at modsaette sig, at de etiketter paa flaskerne og flaskernes emballage, som han har anbragt, og som er forsynet med hans varemaerke, efter at de saaledes emballerede drikkevarer af ham er bragt i omsaetning inden for Faellesskabet, fjernes af en tredjemand og derefter genanbringes eller bliver erstattet af lignende etiketter, uden at der derved goeres indgreb i produktets oprindelige tilstand?

2) Goer det - for saa vidt der er tale om udskiftning af etiketterne med lignende etiketter - herved nogen forskel, om tredjemand undlader at anfoere ordet 'pure', som fandtes paa de oprindelige etiketter, og/eller navnet paa importoeren og i givet fald erstatter dette med et andet navn?

3) Saafremt spoergsmaal 1 maa besvares bekraeftende, men varemaerkeindehaveren benytter den i spoergsmaalet naevnte befoejelse til at forhindre, at en tredjemand fjerner de af varemaerkeindehaveren anbragte identifikationsmaerker, som befinder sig paa eller under etiketterne, og som har sat varemaerkeindehaveren i stand til at efterspore laekager i sin salgsorganisation og saaledes bekaempe parallelhandel med sine produkter, skal en saadan udoevelse af varemaerkeretten da betragtes som en 'skjult begraensning af samhandelen mellem medlemsstaterne', der tager sigte paa at opnaa en kunstig opdeling af markederne?

4) I hvilket omfang har det betydning for besvarelsen af spoergsmaal 3, om varemaerkeindehaveren har anbragt identifikationsmaerkerne i henhold til en lovbestemt forpligtelse hertil eller uden at vaere forpligtet hertil, men med det formaal at goere det muligt at tilbagekalde produkterne ('product recall') og/eller begraense sit produktansvar og/eller at bekaempe forfalskninger, eller om han har anbragt maerkerne udelukkende for at bekaempe parallelhandel?«

Indledende bemaerkninger

14 Indledningsvis bemaerkes, at de spoergsmaal, den forelaeggende ret har stillet, hviler paa foelgende tre forudsaetninger:

- For det foerste udgoer fjernelsen og genanbringelsen eller udskiftningen af de varemaerker, der indehaves af Ballantine m.fl., en kraenkelse af disses varemaerkerettigheder i henhold til den nationale lovgivning.

- Desuden medfoerer de forbud, Ballantine m.fl. oensker nedlagt, hindringer for de frie varebevaegelser mellem medlemsstater, som principielt er i strid med traktatens regler paa dette omraade.

- Endelig kan saadanne hindringer vaere tilladt i medfoer af traktatens artikel 36, hvis de er begrundet i hensyn til beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret, dog saaledes at de hverken maa udgoere et middel til vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

15 For saa vidt angaar den anden af disse forudsaetninger har Ballantine m.fl. bestridt, at de forbud, der oenskes nedlagt, skulle udgoere hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet, da intet er til hinder for, at Loendersloot eksporterer de paagaeldende produkter i deres originale tilstand til andre medlemsstater.

16 I denne henseende er der, som generaladvokaten har anfoert i punkt 25 i forslaget til afgoerelse, ingen grund til at drage den forelaeggende rets bedoemmelse i tvivl, for saa vidt som denne har fundet, at forbud som dem, Ballantine m.fl. oensker nedlagt, udgoer hindringer for de frie varebevaegelser mellem medlemsstaterne som omhandlet i EF-traktatens artikel 30 og 34.

17 For saa vidt angaar den tredje forudsaetning er det gjort gaeldende, at de forelagte spoergsmaal ikke skal besvares ud fra traktatens artikel 36, men paa grundlag af bestemmelserne i Raadets foerste direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker (EFT 1989 L 40, s. 1), som skulle vaere gennemfoert i medlemsstaternes nationale ret senest den 31. december 1992.

18 I denne henseende findes det tilstraekkeligt at konstatere, at det tilkommer den forelaeggende ret at afgoere, om den for retten verserende sag under hensyn til de nationale retsregler, der gaelder for forbud som dem, der er nedlagt paastand om i hovedsagen, skal afgoeres ud fra traktatens artikel 36 eller direktiv 89/104, som i artikel 7 indeholder en fuldstaendig regulering af spoergsmaalet om konsumption af varemaerkeretten for saa vidt angaar produkter, der er markedsfoert inden for Faellesskabet. Det skal dog bemaerkes, at direktivets artikel 7, ligesom traktatens artikel 36, har til formaal at forene de grundlaeggende hensyn til beskyttelsen af varemaerkerettigheder med de grundlaeggende hensyn til de frie varebevaegelser inden for det faelles marked, og at disse to bestemmelser, der tilsigter at naa det samme resultat, derfor skal fortolkes paa samme maade (domme af 11.7.1996, forenede sager C-427/93, C-429/93 og C-436/93, Bristol-Myers Squibb m.fl., Sml. I, s. 3457, praemis 40, forenede sager C-71/94, C-72/94 og C-73/94, Eurim-Pharm, Sml. I, s. 3603, praemis 27, og sag C-232/94, MPA Pharma, Sml. I, s. 3671, praemis 13).

De praejudicielle spoergsmaal

19 Med de fire spoergsmaal, som maa behandles under ét, oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om traktatens artikel 36 skal fortolkes saaledes, at en varemaerkeindehaver, selv om det udgoer en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet, kan paaberaabe sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en tredjemand fjerner og derefter genanbringer eller udskifter etiketter, der er forsynet med varemaerket og anbragt af varemaerkeindehaveren selv paa produkter, denne har bragt i omsaetning paa Faellesskabets marked, under omstaendigheder, hvor produkternes originale tilstand ikke beroeres.

20 Spoergsmaalene vedroerer specielt situationer, hvor ometiketteringen er foretaget med det formaal

- at fjerne de identifikationsnumre, varemaerkeindehaveren har anbragt paa eller under etiketterne og paa flaskernes emballage, og

- at fjerne det engelske ord »pure« samt det paa etiketterne anfoerte navn paa den autoriserede importoer og i givet fald at erstatte det med navnet paa en anden person.

Med hensyn til den foerste situation anmodes Domstolen om at tage stilling til, hvilken betydning det skal tillaegges, dels at varemaerkeindehaveren goer brug af sin varemaerkeret for at forhindre, at en tredjemand fjerner identifikationsnumre, som saetter varemaerkeindehaveren i stand til at efterspore eventuelle laekager i sin salgsorganisation og dermed at bekaempe parallelhandel, dels at identifikationsnumrene ogsaa har andre formaal, herunder saerligt at overholde en lovbestemt forpligtelse eller at kunne gennemfoere en tilbagekaldelse af produktet, at begraense produktansvaret eller at bekaempe forfalskninger.

Domstolens praksis

21 Med henblik paa besvarelsen af spoergsmaalene bemaerkes foerst, at artikel 36 efter Domstolens praksis kun tillader, at det grundlaeggende princip om de frie varebevaegelser inden for det faelles marked fraviges i det omfang, dette er begrundet i hensynet til beskyttelse af de rettigheder, der udgoer den paagaeldende industrielle og kommercielle ejendomsrets saerlige genstand.

22 Hvad saerlig angaar varemaerkeretten har Domstolen fastslaaet, at denne er afgoerende inden for rammerne af den ordning med loyal konkurrence, som skal gennemfoeres efter traktaten. Under en saadan ordning maa virksomhederne saettes i stand til paa grundlag af kvaliteten af deres produkter eller tjenesteydelser at opbygge en fast kundekreds, hvilket kun er muligt, saafremt der findes saerlige kendetegn, ved hjaelp af hvilke de kan identificeres. Betingelsen for, at et varemaerke kan have denne funktion, er, at maerket for ethvert produkt, der er forsynet med det, udgoer en garanti for, at produktet er blevet fremstillet under kontrol af én bestemt virksomhed, der er ansvarlig for produktets kvalitet (jf. bl.a. dom af 17.10.1990, sag C-10/89, HAG, Sml. I, s. 3711, praemis 13, herefter »HAG II-dommen«, og ovennaevnte dom i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl., praemis 43). Varemaerkerettens saerlige genstand bestaar saaledes navnlig i, at indehaveren sikres en eneret til at bruge maerket til et produkt, naar dette foerste gang bringes i handelen, hvorved han beskyttes mod konkurrenter, som maatte oenske at misbruge maerkets stilling og omdoemme til at saelge produkter, der retsstridigt er forsynet med dette maerke (jf. bl.a. dom af 23.5.1978, sag 102/77, Hoffmann-La Roche, Sml. s. 1139, praemis 7, HAG II-dommen, praemis 14, og dommen i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl., praemis 44).

23 Det foelger navnlig heraf, at indehaveren af en varemaerkeret, der er beskyttet efter lovgivningen i en medlemsstat, ikke paa grundlag af denne lovgivning kan modsaette sig import eller markedsfoering af en vare, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af indehaveren selv eller med hans samtykke (jf. bl.a. dommen i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl., praemis 45). Varemaerkerettens genstand er ikke at tillade indehaverne at opdele de nationale markeder og derved medvirke til at opretholde de prisforskelle, der kan vaere mellem medlemsstaterne (jf. dommen i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl., praemis 46).

24 Hvad saerligt angaar spoergsmaalet om, hvorvidt den eneret, der tilkommer varemaerkeindehaveren, omfatter befoejelsen til at modsaette sig tredjemands brug af varemaerket efter ompakning af varen, foelger det af Domstolens praksis, at det maa tages i betragtning, at varemaerkets hovedfunktion er at indestaa for maerkevarens oprindelsesaegthed over for forbrugeren eller den endelige bruger, idet denne saettes i stand til at adskille varen fra varer af anden oprindelse uden risiko for forveksling. Denne garanti for oprindelsen indebaerer, at forbrugeren eller den endelige bruger kan vaere sikker paa, at en maerkevare, som tilbydes ham, ikke paa et tidligere omsaetningstrin har vaeret genstand for et indgreb, som er foretaget af en tredjemand uden varemaerkeindehaverens tilladelse, og hvorved varens oprindelige tilstand er beroert (jf. bl.a. Hoffmann-La Roche-dommen, praemis 7, og dommen i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl., praemis 47).

25 Domstolen har saaledes fastslaaet, at den ret, der indroemmes varemaerkeindehaveren til at modsaette sig enhver anvendelse af maerket, som kan forvanske oprindelsesgarantien forstaaet paa denne maade, hoerer til varemaerkerettens saerlige genstand, hvis beskyttelse kan begrunde fravigelser fra det grundlaeggende princip om frie varebevaegelser (jf. Hoffmann-La Roche-dommen, praemis 7, dom af 3.12.1981, sag 1/81, Pfizer, Sml. s. 2913, praemis 9, og dommen i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl., praemis 48).

26 Under anvendelse af disse principper i sager om ompakning af laegemidler med henblik paa parallelhandel har Domstolen fastslaaet, at traktatens artikel 36 skal fortolkes saaledes, at en varemaerkeindehaver principielt lovligt kan modsaette sig fortsat markedsfoering af et laegemiddel, naar importoeren har ompakket laegemidlet og genanbragt varemaerket herpaa (jf. bl.a. Hoffmann-La Roche-dommen, praemis 8, og for saa vidt angaar artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104 dommen i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl., praemis 50).

27 I modsaetning til, hvad Loendersloot har gjort gaeldende, finder denne praksis ogsaa anvendelse paa tilfaelde som det, hovedsagen drejer sig om. I det foreliggende tilfaelde er maerkevaren saaledes ogsaa blevet udsat for et indgreb, som er foretaget af en tredjemand uden varemaerkeindehaverens samtykke, og som kan forvanske den oprindelsesgaranti, varemaerket giver.

28 Det skal dog bemaerkes, at artikel 36 efter Domstolens praksis (jf. bl.a. Hoffmann-La Roche-dommen, praemis 10, dom af 10.10.1978, sag 3/78, Centrafarm, Sml. s. 1823, praemis 21 og 22, og dommen i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl., praemis 49 og 50) ikke giver grundlag for, at varemaerkeindehaveren modsaetter sig en genanbringelse af varemaerket, naar den maade, hvorpaa varemaerkeindehaveren herved benytter sin ret, bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne, og genanbringelsen af varemaerket finder sted paa en saadan maade, at varemaerkeindehaverens legitime interesser tilgodeses. Beskyttelsen af disse legitime interesser kraever navnlig, at det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand ikke kan blive beroert, og at genanbringelsen ikke sker paa en saadan maade, at den kan vaere skadelig for varemaerkets eller varemaerkeindehaverens omdoemme.

29 Heraf foelger, at en varemaerkeindehaver i medfoer af traktatens artikel 36 kan paaberaabe sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en tredjemand fjerner og derefter genanbringer eller udskifter etiketter, der er forsynet med varemaerket, medmindre

- det godtgoeres, at varemaerkeindehaverens brug af varemaerkeretten til at modsaette sig markedsfoering af de ometiketterede produkter under varemaerket bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne

- det paavises, at ometiketteringen ikke kan beroere produktets originale tilstand, og

- det ometiketterede produkts praesentationsmaade ikke er af en saadan karakter, at den kan vaere skadelig for varemaerkets eller varemaerkeindehaverens omdoemme.

30 I sin praksis har Domstolen tillige stillet krav om, at den, der ompakker laegemidler, underretter varemaerkeindehaveren om ompakningen og efter dennes anmodning leverer en proeve af det ompakkede produkt, og at han paa det ompakkede produkt angiver, hvem der er ansvarlig for ompakningen (jf. bl.a. dommen i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl.).

31 Der skal derfor tages stilling til disse betingelser paa baggrund af omstaendigheder som dem, der foreligger i hovedsagen.

32 Med hensyn til produktets originale tilstand bemaerkes, at det fremgaar af selve ordlyden af det foerste praejudicielle spoergsmaal, at den forelaeggende ret har fundet, at den ometikettering, hovedsagen drejer sig om, ikke beroerer produktets originale tilstand.

33 Med hensyn til beskyttelsen af varemaerkets omdoemme bemaerkes, at den tredjemand, der foretager ometiketteringen af produktet, skal soerge for, at varemaerkets - og dermed varemaerkeindehaverens - omdoemme ikke lider skade paa grund af en inadaekvat praesentation af det ometiketterede produkt (jf. bl.a. dommen i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl., praemis 75 og 76). Med henblik paa bedoemmelsen af, om dette er tilfaeldet i hovedsagen, boer den nationale ret navnlig tage hensyn til den interesse, Ballantine m.fl. har i at beskytte deres produkters karakter af luksusprodukter samt produkternes hoeje renommé.

34 Det fremgaar af sagens akter, at det hovedsageligt er anvendelsen af betingelsen vedroerende varemaerkeindehaverens brug af varemaerkeretten til at bidrage til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne, der er det centrale punkt i sagen.

35 I denne forbindelse bemaerkes indledningsvis, at Domstolen i praemis 52 i dommen i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl. har konstateret, at en varemaerkeindehavers brug af varemaerkeretten til at modsaette sig markedsfoering under varemaerket af produkter, der er ompakket af en tredjemand, vil kunne bidrage til en opdeling af markederne mellem medlemsstaterne, navnlig naar varemaerkeindehaveren har markedsfoert samme laegemiddel i forskellige pakninger i forskellige medlemsstater, og produktet ikke i den tilstand, hvori det af varemaerkeindehaveren er markedsfoert i en medlemsstat, kan importeres og markedsfoeres af en parallelimportoer i en anden medlemsstat.

36 I samme doms praemis 56 og 57 har Domstolen endvidere konstateret, at den befoejelse, der tilkommer indehaveren af en varemaerkeret, til at modsaette sig markedsfoering af ompakkede produkter under brug af varemaerket, kun maa begraenses i det omfang, hvori den ompakning, importoeren har foretaget, er noedvendig for at markedsfoere produktet i importmedlemsstaten. Det skal derimod ikke paavises, at varemaerkeindehaveren har haft til hensigt at opdele markederne mellem medlemsstaterne.

37 I det konkrete tilfaelde i hovedsagen har Loendersloot gjort gaeldende, at varemaerkeindehaverens brug af varemaerket for at forhindre, at Loendersloot foretager den paagaeldende ometikettering, bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne med henblik paa at opretholde prisforskelle, der ikke er begrundet i forskelle i de faktiske omkostninger. Efter Loendersloot's opfattelse er ometiketteringen noedvendig af to grunde. For det foerste fordi den er noedvendig for at kunne fjerne de identifikationsnumre, som Ballantine m.fl. har anbragt paa flaskerne, hvilket er paakraevet for ikke at afsloere, hvilke forhandlere der medvirker ved parallelhandelen. I modsat fald ville Loendersloot under ingen omstaendigheder kunne faa leverancer fra Ballantine m.fl.'s autoriserede forhandlere, som maa frygte at blive udsat for sanktioner fra producenternes side, hvis disse havde kendskab til, hvilke forhandlere der deltager i parallelhandelen. For det andet er ometiketteringen noedvendig for at kunne fjerne ordet »pure« eller aendre angivelsen af importoeren, saaledes at produkterne kan markedsfoeres i de lande, de er bestemt til.

38 Det bemaerkes, at de opgaver, der paahviler de nationale domstole, som skal bedoemme, om ometiketteringen er noedvendig for at undgaa en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne, ikke er de samme i tilfaelde som dem, der foreligger i hovedsagen, som i tilfaelde, hvor der er tale om ompakning af laegemidler. I de sidstnaevnte tilfaelde skulle de nationale domstole saaledes tage stilling til, om der paa markederne i deres respektive lande gjaldt betingelser, som gjorde det objektivt noedvendigt at foretage en ompakning. I den foreliggende hovedsag skal den nationale ret derimod bedoemme, om ometiketteringen er noedvendig, dels for at beskytte parallelhandelens forsyningskilder, dels for at produkterne kan afsaettes paa de forskellige markeder i de medlemsstater, de er bestemt til.

Fjernelsen af identifikationsnumrene

39 Med hensyn til fjernelsen og genanbringelsen eller udskiftningen af etiketterne med det formaal at fjerne identifikationsnumrene har Ballantine m.fl. anfoert, at det overhovedet ikke er noedvendigt at fjerne numrene, for at produkterne kan saelges paa markederne i de forskellige medlemsstater efter de dér gaeldende regler.

40 I denne forbindelse bemaerkes, at selv om dette isoleret set er korrekt, kan fjernelsen af identifikationsnumrene, som Loendersloot har anfoert, dog vise sig at vaere noedvendig for at undgaa en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne som foelge af de vanskeligheder, de personer, der deltager i parallelhandelen, kan blive udsat for i forbindelse med at opnaa leverancer fra Ballantine m.fl.'s forhandlere, der maa frygte at blive paalagt sanktioner fra producenternes side, hvis de saelger til saadanne personer. Selv om det, som Ballantine m.fl. har gjort gaeldende, maatte forholde sig saaledes, at en saadan adfaerd fra producenternes side ville udgoere en overtraedelse af traktatens konkurrenceregler, kan det ikke udelukkes, at identifikationsnumrene er blevet anbragt paa produkterne af producenterne for at saette disse i stand til at foelge produkterne gennem omsaetningsleddene med det formaal at laegge hindringer i vejen for, at producenternes forhandlere leverer til personer, der driver parallelhandel.

41 Det maa imidlertid ogsaa anerkendes, at anbringelsen af identifikationsnumrene for producenternes vedkommende kan vaere noedvendig for at opfylde en lovbestemt forpligtelse, herunder saerlig i medfoer af Raadets direktiv 89/396/EOEF af 14. juni 1989 om angivelser af eller maerker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (EFT L 186, s. 21), eller for at tilgodese andre formaal, som er vaesentlige og lovlige i forhold til faellesskabsretten, herunder tilbagekaldelse af defekte produkter og bekaempelse af forfalskninger.

42 Under disse omstaendigheder maa det konstateres, at i tilfaelde, hvor indentifikationsnumrene er anbragt af grunde som dem, der er naevnt i praemis 41, bidrager det forhold, at varemaerkeindehaveren paaberaaber sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en tredjemand fjerner og derefter genanbringer eller udskifter etiketter, der er forsynet med varemaerket, med det formaal at fjerne numrene, ikke til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne. I saadanne situationer er der ikke grundlag for at begraense de rettigheder, varemaerkeindehaveren kan paaberaabe sig i henhold til artikel 36.

43 I tilfaelde, hvor det er godtgjort, at identifikationsnumrene paa den ene side er anbragt af grunde, der er lovlige i henhold til faellesskabsretten, men at de paa den anden side ogsaa benyttes af varemaerkeindehaveren som et middel til at efterspore laekager i dennes salgsorganisation og dermed for at bekaempe parallelhandel, maa de personer, der deltager i parallelhandelen, vaere henvist til at beskytte sig mod de sidstnaevnte handlinger inden for rammerne af traktatens konkurrenceregler.

Fjernelsen af ordet »pure« og af importoerens navn fra etiketterne

44 Loendersloot har anfoert, at grunden til, at kunderne har interesse i at faa fjernet ordet »pure« og det paa etiketterne angivne navn paa importoeren - samt i givet fald i at faa navnet erstattet med parallelimportoerens navn - er de i bestemmelseslandet gaeldende regler om etikettering. Disse foranstaltninger foretages saaledes kun af Loendersloot for at opnaa, at produkterne kan saelges paa de paagaeldende markeder. Loendersloot har naermere anfoert, at det i nogle lande er forbudt at anvende ordet »pure«, og at det kan vaere noedvendigt at fjerne det paa etiketten anfoerte navn paa den autoriserede importoer eller at erstatte det med parallelimportoerens navn for at overholde de regler, der gaelder i det land, produktet er bestemt til, ogsaa selv om reglerne er harmoniseret inden for Faellesskabet ved Raadets direktiv 79/112/EOEF af 18. december 1978 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om maerkning af og praesentationsmaader for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklame for saadanne levnedsmidler (EFT 1979 L 33, s. 1).

45 I denne sammenhaeng maa det konstateres, at brugen af Ballantine m.fl.'s varemaerkeret til at forhindre ometikettering med de af Loendersloot anfoerte formaal rent faktisk vil bidrage til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne, for saa vidt som det godtgoeres, at angivelsen af det engelske ord »pure« og af navnet paa den autoriserede importoer paa de originale etiketter er til hinder for at saelge de paagaeldende produkter i bestemmelsesmedlemsstaten, fordi saadanne angivelser ikke er i overensstemmelse med de regler om etikettering, der gaelder i den paagaeldende medlemsstat. I dette tilfaelde er en ometikettering saaledes noedvendig med henblik paa at afsaette produktet i medlemsstaten.

46 Det skal dog praeciseres, at den, der foretager ometiketteringen, skal tage midler i brug, som goer parallelhandelen gennemfoerlig, men samtidig goer mindst muligt indgreb i varemaerkerettens saerlige genstand. Naar de oplysninger, der findes paa de originale etiketter, er i overensstemmelse med de gaeldende etiketteringsregler i bestemmelsesmedlemsstaten, men reglerne kraever yderligere oplysninger, er det saaledes ikke noedvendigt at fjerne og genanbringe eller udskifte de originale etiketter, da det kan vaere tilstraekkeligt at anbringe et almindeligt selvklaebende maerkat med de supplerende oplysninger paa de paagaeldende flasker.

De oevrige krav, der eventuelt skal vaere opfyldt

47 Der skal endelig tages stilling til de oevrige krav, som er opstillet i Domstolens praksis om ompakning af laegemidler, og som er gengivet ovenfor i praemis 30, nemlig at den, der foretager ompakningen, underretter varemaerkeindehaveren om ompakningen og efter dennes anmodning leverer en proeve af det ompakkede produkt, og at han paa det ompakkede produkt angiver, hvem der er ansvarlig for ompakningen. Ballantine m.fl. har anfoert, at de samme betingelser maa gaelde for det tilfaelde, at faellesskabsretten, i tilfaelde som dem, der foreligger i hovedsagen, begraenser deres ret i henhold til nationale varemaerkeregler til at modsaette sig genanbringelse af varemaerkerne. Loendersloot har heroverfor gjort gaeldende, at de naevnte betingelser kun gaelder for ompakning af laegemidler.

48 Det bemaerkes, at Domstolen har fundet, at saadanne betingelser, som opstilles over for den, der foretager ompakningen, er begrundet i, at tvingende hensyn til de frie varebevaegelser indebaerer, at den paagaeldende tillaegges en befoejelse, som under normale omstaendigheder er forbeholdt varemaerkeindehaveren (jf. dommen i sagen Bristol-Myers Squibb m.fl., praemis 68). Det maa imidlertid ogsaa konstateres, at de naevnte betingelser er opstillet under hensyn til varemaerkeindehaverens legitime interesser paa baggrund af de saerlige forhold med hensyn til laegemidler.

49 Derimod tages der i en situation som den, der foreligger i hovedsagen, og i betragtning af karakteren af den handling, som den person, der foretager ometiketteringen, udfoerer, i fornoedent omfang hensyn til varemaerkeindehaverens interesser, herunder dennes interesse i at bekaempe forfalskninger, hvis den paagaeldende person underretter varemaerkeindehaveren forud for, at de ometiketterede produkter udbydes til salg.

50 Paa baggrund af det anfoerte skal de praejudicielle spoergsmaal besvares med, at traktatens artikel 36 skal fortolkes saaledes, at en varemaerkeindehaver, selv om det udgoer en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet, kan paaberaabe sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en tredjemand fjerner og derefter genanbringer eller udskifter etiketter, der er forsynet med varemaerket og anbragt af varemaerkeindehaveren selv paa produkter, denne har bragt i omsaetning paa Faellesskabets marked, medmindre

- det godtgoeres, at varemaerkeindehaverens brug af varemaerkeretten til at modsaette sig markedsfoering af de ometiketterede produkter under varemaerket bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne

- det paavises, at ometiketteringen ikke kan beroere produktets originale tilstand

- det ometiketterede produkts praesentationsmaade ikke er af en saadan karakter, at den kan vaere skadelig for varemaerkets eller varemaerkeindehaverens omdoemme, og

- den person, der foretager ometiketteringen, forud for, at de ometiketterede produkter udbydes til salg, underretter varemaerkeindehaveren om ometiketteringen.

51 Det tilkommer den nationale ret at bedoemme, om disse betingelser efter de anfoerte retningslinjer er opfyldt i den for retten verserende sag.

Sagens omkostninger

52 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Nederlandenes Hoge Raad ved dom af 3. november 1995, for ret:

EF-traktatens artikel 36 skal fortolkes saaledes, at en varemaerkeindehaver, selv om det udgoer en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet, kan paaberaabe sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en tredjemand fjerner og derefter genanbringer eller udskifter etiketter, der er forsynet med varemaerket og anbragt af varemaerkeindehaveren selv paa produkter, denne har bragt i omsaetning paa Faellesskabets marked, medmindre

- det godtgoeres, at varemaerkeindehaverens brug af varemaerkeretten til at modsaette sig markedsfoering af de ometiketterede produkter under varemaerket bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne

- det paavises, at ometiketteringen ikke kan beroere produktets originale tilstand

- det ometiketterede produkts praesentationsmaade ikke er af en saadan karakter, at den kan vaere skadelig for varemaerkets eller varemaerkeindehaverens omdoemme, og

- den person, der foretager ometiketteringen, forud for, at de ometiketterede produkter udbydes til salg, underretter varemaerkeindehaveren om ometiketteringen.