61995J0334

1 Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - eksportrestitutioner - produkter, der giver ret hertil - henvisning til »varer tilberedt paa basis af kaffe« som omhandlet i den kombinerede nomenklaturs position 2101 10 - henvisning, der ligeledes gaelder varer tilberedt paa basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe

(Raadets forordning nr. 804/68, art. 17, stk. 1)

2 Toldunion - anvendelse af toldforskrifterne - soegsmaalsret - udsaettelse af gennemfoerelsen - EF-toldkodeksens artikel 244 - anvendelsesomraade - afgoerelse om krav paa tilbagebetaling af en eksportrestitution - ikke omfattet

(Raadets forordning nr. 2913/92, art. 244)

3 Institutionernes retsakter - lovligheden af en faellesskabsretsakt saerskilt anfaegtet ved en national domstol under et soegsmaal til proevelse af en national gennemfoerelsesforanstaltning - udsaettelse af gennemfoerelsen af den nationale foranstaltning - lovlighed - betingelser - forholdsreglen forekomme umiddelbart berettiget - forelaeggelse for Domstolen af et praejudicielt spoergsmaal om gyldigheden - alvorligt og uopretteligt tab - hensyntagen til Faellesskabets interesse - respekt for relevante retsafgoerelser fra Faellesskabets retsinstanser

(EF-traktaten, art. 177, 185 og 189)

4 Praejudicielle spoergsmaal - forelaeggelse for Domstolen - lovligheden af en faellesskabsretsakt saerskilt anfaegtet ved en national domstol under et soegsmaal til proevelse af en national gennemfoerelsesforanstaltning - udsaettelse af gennemfoerelsen af den nationale foranstaltning og praejudiciel forelaeggelse af spoergsmaalet om faellesskabsretsaktens gyldighed - tilladelse givet af den nationale ret til at appellere dens afgoerelse - lovlighed

(EF-traktaten, art. 177, stk. 2 og 3)

5 Artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter som aendret ved forordning nr. 3904/87, der bestemmer, at Faellesskabet kan yde eksportrestitutioner for mejeriprodukter, der indgaar i sammensaetningen af andre varer, sammenholdt med forordningens bilag, som blandt de varer, der giver ret til restitution, naevner »varer tilberedt paa basis af kaffe« og herved henviser til den kombinerede nomenklaturs position 2101 10 (1992), skal fortolkes saaledes, at den tillader, at der ydes eksportrestitutioner for mejeriprodukter i saavel varer tilberedt paa basis af kaffe som i varer tilberedt paa basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe.

6 Artikel 244 i forordning nr. 2913/92 om indfoerelse af en EF-toldkodeks, som fastsaetter betingelserne for, at gennemfoerelsen af afgoerelser truffet af toldmyndighederne vedroerende anvendelsen af toldforskrifterne kan udsaettes, finder ikke anvendelse paa krav om tilbagebetaling af eksportrestitutioner. Disse restitutioner er nemlig det ydre aspekt af den faelles landbrugsprispolitik inden for Faellesskabet og kan foelgelig ikke anses for foranstaltninger henhoerende under toldforskrifterne.

7 For at en national ret kan udsaette gennemfoerelsen af en national forvaltningsafgoerelse, som har hjemmel i en faellesskabsretsakt, kraeves det, at den naerer begrundet tvivl om denne retsakts gyldighed, at den, saafremt spoergsmaalet om den anfaegtede retsakts gyldighed ikke allerede er blevet forelagt Domstolen, selv forelaegger den dette spoergsmaal, at der foreligger uopsaettelighed i den forstand, at de foreloebige forholdsregler er noedvendige for at forhindre, at den part, der begaerer dem, lider et alvorligt og uopretteligt tab, og at der tages behoerigt hensyn til Faellesskabets interesser. I sidstnaevnte henseende tilkommer det den nationale ret i overensstemmelse med sine processuelle regler at afgoere, hvordan alle noedvendige oplysninger om den paagaeldende faellesskabsretsakt mest hensigtsmaessigt kan indhentes. Endelig kraeves det, at den nationale ret ved sin vurdering af, hvorvidt alle disse betingelser er opfyldt, respekterer afgoerelser fra Domstolen eller Retten i Foerste Instans, hvorved der er foretaget en proevelse af faellesskabsretsaktens lovlighed, samt kendelser, hvorved der er blevet truffet afgoerelse om begaeringer om tilsvarende foreloebige forholdsregler paa faellesskabsplan.

8 Traktatens artikel 177, stk. 2, er ikke til hinder for, at en national ret, som har truffet bestemmelse om udsaettelse af gennemfoerelsen af en national forvaltningsafgoerelse, der har hjemmel i en faellesskabsretsakt, og - i overensstemmelse med den forpligtelse der paahviler den - har forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal om gyldigheden af faellesskabsretsakten, tillader, at dens afgoerelse appelleres.

Selv om forpligtelsen til at forelaegge spoergsmaalet for Domstolen er begrundet i, at det er noedvendigt at sikre en ensartet anvendelse af faellesskabsretten og at sikre Domstolens enekompetence til at traeffe afgoerelse om en faellesskabsretsakts gyldighed, paavirkes opfyldelsen af disse krav nemlig for det foerste ikke af, at der er mulighed for at appellere den nationale rets afgoerelse, da den praejudicielle sag, hvis afgoerelsen skulle blive omgjort eller ophaevet under appelsagen, bliver uden genstand, og faellesskabsretten paa ny finder anvendelse i fuldt omfang. For det andet forhindrer muligheden for at indgive en saadan appel ikke, at den praejudicielle procedure ivaerksaettes af den ret, der traeffer afgoerelse som sidste instans, og som i henhold til traktatens artikel 177, stk. 3, er forpligtet til at forelaegge sagen, hvis den naerer tvivl om faellesskabsrettens fortolkning eller gyldighed.

I sag C-334/95,

angaaende en anmodning, som Finanzgericht Hamburg (Tyskland) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Krueger GmbH & Co. KG

mod

Hauptzollamt Hamburg-Jonas,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse dels vedroerende gyldigheden af artikel 17, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (EFT 1968 I, s. 169), som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3904/87 af 22. december 1987 (EFT L 370, s. 1), sammenholdt med dens bilag, samt vedroerende konsekvenserne af, at den eventuelt erklaeres ugyldig, dels vedroerende fortolkningen af artikel 244 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) og af EF-traktatens artikel 177,

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene J.L. Murray og L. Sevón samt dommerne P.J.G. Kapteyn, C. Gulmann, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, G. Hirsch, P. Jann, H. Ragnemalm og R. Schintgen (refererende dommer),

generaladvokat: M.B. Elmer

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Krueger GmbH & Co. KG ved advokat H.J. Priess, Bruxelles

- Hauptzollamt Hamburg-Jonas ved dettes chef, kontorchef E. von Reden

- Raadet for Den Europaeiske Union ved J.-P. Hix, Raadets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved K.-D. Borchardt, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 21. januar 1997 er afgivet mundtlige indlaeg af Krueger GmbH & Co. KG, af Raadet og af Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 24. april 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 21. september 1995, indgaaet til Domstolen den 23. oktober 1995, har Finanzgericht Hamburg i henhold til EF-traktatens artikel 177 stillet Domstolen seks praejudicielle spoergsmaal vedroerende dels gyldigheden af artikel 17, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (EFT 1968 I, s. 169), som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3904/87 af 22. december 1987 (EFT L 370, s. 1, herefter »forordning nr. 804/68«), sammenholdt med dens bilag, samt vedroerende konsekvenserne af, at den eventuelt erklaeres ugyldig, dels vedroerende fortolkningen af artikel 244 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1, herefter »EF-toldkodeksen«) og af traktatens artikel 177.

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en tvist mellem Krueger GmbH & Co. KG (herefter »Krueger«) og Hauptzollamt Hamburg-Jonas (herefter »Hauptzollamt«) vedroerende tilbagebetaling af en restitution, der er udbetalt for eksport af mejeriprodukter.

3 Forordning nr. 804/68 bestemmer i artikel 17, stk. 1:

»For at muliggoere udfoersel af ... [mejeriprodukter] i uforarbejdet tilstand eller ... i form af de i bilaget anfoerte varer paa grundlag af de priser, som gaelder for disse varer i den internationale handel, kan forskellen mellem disse priser og priserne inden for Faellesskabet udlignes ved en eksportrestitution.«

4 Bilaget til forordning nr. 804/68 omfatter blandt de varer, der kan give ret til restitution:

KN-kode

Varebeskrivelse

ex 2101 10

Tilberedt paa basis af kaffe

5 Paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder i hovedsagen angik underposition 2101 10 i den kombinerede nomenklatur som fastsat ved bilaget til Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2505/92 af 14. juli 1992 om aendring af bilag I og II til forordning nr. 2658/87 (EFT L 267, s. 1), foelgende varer:

KN-kode

Varebeskrivelse

2101 10

- Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe samt varer tilberedt paa basis af disse ekstrakter, essenser eller koncentrater eller paa basis af kaffe:

- - Ekstrakter, essenser og koncentrater:

2101 10 11

- - - Med indhold af toerstof hidroerende fra kaffe paa 95 vaegtprocent eller derover

- - - I andre tilfaelde

- - Tilberedte varer:

2101 10 91

- - - Uden indhold af maelkefedt, maelkeprotein, saccharose, isoglucose, glucose eller stivelse, eller med indhold af maelkefedt paa under 1,5 vaegtprocent, med indhold af maelkeprotein paa under 2,5 vaegtprocent, med indhold af saccharose paa under 5 vaegtprocent, med indhold af isoglucose paa under 5 vaegtprocent, med indhold af glucose paa under 5 vaegtprocent eller med indhold af stivelse paa under 5 vaegtprocent

2101 10 99

- - - I andre tilfaelde

6 I Kommissionens forordning (EF) nr. 3115/94 af 20. december 1994 om aendring af bilag I og II til Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 (EFT L 345, s. 1), som blev vedtaget efter GATT 1994, sondres der inden for »tilberedte varer« mellem varer paa basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe, som henhoerer under en ny underposition 2101 10 92, og »andre« tilberedte varer, som henhoerer under en ny underposition 2101 10 98. De tidligere underpositioner 2101 10 91 og 2101 10 99 blev afskaffet.

7 EF-toldkodeksen bestemmer i artikel 1 foelgende:

»Toldforskrifterne udgoeres af denne kodeks og de gennemfoerelsesbestemmelser, som Faellesskabet eller medlemsstaterne vedtager. Kodeksen gaelder med forbehold af saerlige bestemmelser paa andre omraader

- i samhandelen mellem Faellesskabet og tredjelande

- ...«

8 Artikel 161, stk. 1, i EF-toldkodeksen bestemmer:

»Proceduren for udfoersel giver mulighed for, at en faellesskabsvare foeres ud af Faellesskabets toldomraade.

Udfoersel indebaerer anvendelse af de formaliteter, der er fastsat med henblik paa den paagaeldende udfoersel, herunder handelspolitiske foranstaltninger og eventuelt eksportafgifter.«

9 Artikel 243, stk. 1, foerste afsnit, i EF-toldkodeksen bestemmer dernaest foelgende:

»Enhver person kan indgive klage mod afgoerelser, der traeffes af toldmyndighederne om anvendelse af toldforskrifterne, og som beroerer den paagaeldende umiddelbart og individuelt.«

10 Endelig bestemmer EF-toldkodeksens artikel 244 foelgende:

»Indgivelse af en klage har ikke opsaettende virkning for gennemfoerelsen af den anfaegtede afgoerelse.

Toldmyndighederne kan imidlertid udsaette gennemfoerelsen af afgoerelsen helt eller delvis, hvis den har begrundet formodning om, at den anfaegtede afgoerelse ikke er i overensstemmelse med toldforskrifterne, eller hvis der maa frygtes uoprettelig skade for den paagaeldende.

Hvis den anfaegtede afgoerelse bevirker, at der skal betales import- eller eksportafgifter, er udsaettelse af gennemfoerelsen af afgoerelsen betinget af, at der foreligger eller stilles en sikkerhed.

...«

11 Det fremgaar af hovedsagen, at Krueger i 1993 eksporterede en blanding af soedmaelkspulver og kaffeekstrakt under handelsbetegnelsen »Cappuccino Tasse«. Ved fortoldningen angav Krueger denne vare korrekt som et naeringsmiddel i pulverform, benaevnt »Cappuccino« og henhoerende under underposition 2101 10 99.

12 Hauptzollamt bevilgede Krueger en eksportrestitution paa 89 411 DM for de partier skummetmaelk eller skummetmaelkspulver, der var blevet anvendt til fremstilling af den paagaeldende vare.

13 Ved skrivelse af 3. februar 1994 anmodede Krueger Hauptzollamt om at oplyse, hvorfor dets datterselskab ikke fik eksportrestitutioner for samme type varer.

14 Den 11. februar 1994 underrettede Hauptzollamt Krueger om, at faellesskabsbestemmelserne gav mulighed for at give eksportrestitutioner for skummetmaelk i naeringsmidler tilberedt paa grundlag af kaffe, men ikke for maelk i naeringsmidler tilberedt af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe.

15 Da Hauptzollamt fandt, at de eksportrestitutioner, der tidligere var blevet bevilget Krueger, var blevet udbetalt selskabet med urette, kraevede det ved afgoerelse af 30. maj 1994 tilbagebetaling af et beloeb paa 89 411 DM.

16 Under henvisning til artikel 244, stk. 2, i EF-toldkodeksen indgav Krueger begaering til Finanzgericht Hamburg om udsaettelse af gennemfoerelsen af denne afgoerelse.

17 Ved kendelse af 21. september 1995 efterkom Finanzgericht Hamburg denne begaering med den begrundelse, at der forelaa gode grunde til at naere tvivl om den paagaeldende afgoerelses gyldighed. Retten fandt nemlig, at forordning nr. 804/68 kunne vaere i strid med EF-traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, da den ikke hjemler eksportrestitutioner for mejeriprodukter i naeringsmidler, der er fremstillet af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe.

18 I betragtning af sagens betydning har Finanzgericht Hamburg i henhold til § 128, stk. 3, andet punktum, sammenholdt med § 115, stk. 2, nr. 1, i Finanzgerichtsordnung (retsplejeloven for skatte- og afgiftsretterne), tilladt revisionskaere til Bundesfinanzhof af afgoerelsen om udsaettelse af gennemfoerelsen indtil videre. Finanzgericht har dog udtrykt tvivl om, hvorvidt en saadan tilladelse er forenelig med traktatens artikel 177, stk. 2.

19 I samme kendelse har Finanzgericht Hamburg stillet Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Er forordning (EOEF) nr. 804/68, jf. forordningens bilag, som aendret ved forordning (EOEF) nr. 374/92, i strid med EF-traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, og dermed ugyldig i det omfang, den ikke foreskriver nogen eksportrestitution for maelk og mejeriprodukter, som er indeholdt i naeringsmidler i underposition 2101 10 i den kombinerede nomenklatur, som fremstilles paa grundlag af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe?

2) Er den omstaendighed, at forbuddet mod forskelsbehandling er tilsidesat, til hinder for at kraeve tilbagebetaling af eksportrestitutioner for maelk og mejeriprodukter, som er indeholdt i naeringsmidler i underposition 2101 10 i den kombinerede nomenklatur, som fremstilles paa grundlag af kaffeekstrakter?

3) Finder artikel 244 i forordning (EOEF) nr. 2913/92 om indfoerelse af en EF-toldkodeks anvendelse paa udsaettelse af gennemfoerelse af afgoerelser, hvormed der rejses krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte eksportrestitutioner?

4) Saafremt spoergsmaal 3 besvares bekraeftende: Hvis der er tvivl om gyldigheden af de bestemmelser i faellesskabsretten, som afgoerelsen om at kraeve tilbagebetaling er truffet i henhold til, skal udsaettelsen af gennemfoerelsen da vurderes paa grundlag af artikel 244 i forordningen om EF's toldkodeks eller paa grundlag af andre kriterier, og da hvilke?

5) Saafremt spoergsmaal 3 besvares benaegtende: Efter hvilke kriterier skal det vurderes, om gennemfoerelsen af en afgoerelse skal udsaettes, naar der er tvivl om gyldigheden af de EF-forskrifter, som afgoerelsen er truffet paa grundlag af?

6) Skal EF-traktatens artikel 177, stk. 2, fortolkes saaledes, at den er til hinder for, at Finanzgericht i et tilfaelde som det foreliggende giver tilladelse til kaere i henhold til Finanzgerichtsordnungs § 128, stk. 3, andet punktum, jf. § 115, stk. 2, nr. 1?«

Det foerste og det andet spoergsmaal

20 Med de to foerste spoergsmaal spoerger den nationale ret Domstolen om gyldigheden af forordning nr. 804/68, for saa vidt denne med hensyn til eksportrestitutionerne for mejeriprodukter fastsaetter en forskellig behandling af varer tilberedt paa basis af kaffe og varer tilberedt paa basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe, samt om, hvilke konsekvenser der skal drages, hvis forordningen kendes ugyldig.

21 Finanzgericht Hamburg har med disse spoergsmaal forudsat, at denne forskellige behandling er en foelge af ordlyden af artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 804/68 og dens bilag, begge sammenholdt med den kombinerede nomenklatur.

22 Det er fast retspraksis, at det som led i proceduren for samarbejde mellem de nationale retter og Domstolen, som er indfoert ved traktatens artikel 177, tilkommer denne at give den forelaeggende ret et hensigtsmaessigt svar, som saetter den i stand til at afgoere den tvist, der verserer for den.

23 Ud fra dette synspunkt paahviler det Domstolen at omformulere de spoergsmaal, der forelaegges den, eller at undersoege, om et spoergsmaal vedroerende gyldigheden af en bestemmelse i faellesskabsretten er baseret paa en korrekt fortolkning af den paagaeldende retsakt.

24 Med hensyn til naervaerende forelaeggelse maa der foerst tages stilling til, om artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 804/68, sammenholdt med dens bilag, som henviser til den kombinerede nomenklaturs underposition 2101 10, skal fortolkes saaledes, at den alene tillader ydelse af eksportrestitutioner for mejeriprodukter i varer, der er tilberedt paa basis af kaffe, og ikke for mejeriprodukter i varer, der er tilberedt paa basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe.

25 Der maa herved tages hensyn til formaalet med forordning nr. 804/68, ordlyden af den kombinerede nomenklaturs underposition 2101 10, som naevnes i forordningens bilag, og denne positions struktur.

26 Forordning nr. 804/68 bestemmer i artikel 17, stk. 1, som et led i den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter, at Faellesskabet kan yde eksportrestitutioner for mejeriprodukter, der saelges i uforarbejdet tilstand eller indgaar i sammensaetningen af andre varer. Denne restitution, som er lig med forskellen mellem priserne for mejeriprodukter i den internationale handel og priserne inden for Faellesskabet, har til formaal om noedvendigt at sikre salget af faellesskabsvarer paa verdensmarkedet.

27 Hvad naermere angaar mejeriprodukter, der anvendes i varer fremstillet af kaffe, naevner bilaget til forordning nr. 804/68 den kombinerede nomenklaturs underposition 2101 10 med betegnelsen »tilberedt paa basis af kaffe«, idet der foran underpositionens talkode staar forstavelsen »ex«.

28 Denne toldposition sondrer mellem paa den ene side ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe og paa den anden side tilberedte varer.

29 Henvisningen til tilberedte varer i bilaget til forordning nr. 804/68 skyldes, at kun disse kan indeholde mejeriprodukter.

30 I underpositionen »tilberedte varer« sondres der imidlertid i den kombinerede nomenklatur ikke mellem varer tilberedt paa basis af kaffe og varer tilberedt paa basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe, men mellem varer uden indhold eller med ringe indhold af maelkefedt, maelkeprotein, saccharose, isoglucose, glucose eller stivelse (kode 2101 10 91) og andre tilfaelde (kode 2101 10 99).

31 Under disse omstaendigheder skal betegnelsen »ex 2101 10, tilberedt paa basis af kaffe«, i bilaget til forordning nr. 804/68 ikke fortolkes bogstaveligt, saaledes at den kun omfatter varer tilberedt paa basis af kaffe, men skal derimod forstaas saaledes, at den omfatter alle tilberedte varer, der fremstilles paa grundlag af kaffeprodukter, hvori der indgaar mejeriprodukter.

32 Denne fortolkning af forordning nr. 804/68 kan ikke anfaegtes under henvisning til, at mejeriprodukternes andel af vaerdien af varer tilberedt paa basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe er ringe. Selv om forordning nr. 804/68 nemlig blot giver Faellesskabet mulighed for at yde eksportrestitutioner, indeholder den dog ingen bestemmelse, hvorefter disse er udelukket, naar den del, som mejeriproduktet udgoer af det eksporterede produkts vaerdi, ikke overstiger et vist niveau.

33 Desuden er denne fortolkning af forordning nr. 804/68 den eneste, som kan give den tilsigtede virkning. De paagaeldende bestemmelser i forordningen ville nemlig vaere uden fornuftig mening, hvis de skulle fortolkes saaledes, at kun varer tilberedt paa basis af kaffe, hvis eksistens paa markedet ikke er godtgjort - saaledes som det fremgaar af de for Domstolen afgivne indlaeg - kunne give ret til en eksportrestitution for mejeriprodukterne.

34 Foelgelig skal artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 804/68, sammenholdt med bilaget dertil, som henviser til underposition 2101 10 i den kombinerede nomenklatur, som fastsat i bilaget til forordning nr. 2658/87 i den version, der fremgaar af forordning nr. 2505/92, fortolkes saaledes, at den tillader, at der ydes eksportrestitutioner for mejeriprodukter i saavel varer tilberedt paa basis af kaffe som i varer tilberedt paa basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe.

35 I betragtning af denne fortolkning af forordning nr. 804/68 er det ikke noedvendigt at undersoege spoergsmaalet om forordningens gyldighed under hensyn til forbuddet mod forskelsbehandling, da argumentationen vedroerende tilsidesaettelse af dette er baseret paa en fortolkning, hvorefter forordningen ikke hjemler ydelse af eksportrestitutioner for mejeriprodukter i varer tilberedt paa basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe, mens den hjemler ydelse heraf for mejeriprodukter i varer tilberedt paa basis af kaffe, og det er heller ikke noedvendigt at undersoege, hvilke konsekvenser der skal drages, hvis forordningen kendes ugyldig.

Det tredje spoergsmaal

36 Med dette spoergsmaal spoerger den forelaeggende ret reelt, om EF-toldkodeksens artikel 244 finder anvendelse paa krav om tilbagebetaling af eksportrestitutioner.

37 Det fremgaar for det foerste af ordlyden af artikel 243, stk. 1, og artikel 244, stk. 2, i EF-toldkodeksen, at de klager, der er omhandlet i disse bestemmelser, kan indgives mod afgoerelser truffet af medlemsstaternes myndigheder om anvendelse af toldforskrifterne.

38 Det foelger dernaest af EF-toldkodeksens artikel 161, at udfoerselsordningen indebaerer anvendelse af formaliteter, der giver mulighed for, at en faellesskabsvare foeres ud af Faellesskabets toldomraade, herunder handelspolitiske foranstaltninger og eksportafgifter.

39 Eksportrestitutionerne hoerer imidlertid ikke til denne udfoerselsordning for faellesskabsvarer, men har hjemmel i forordningerne om de faelles markedsordninger for de forskellige landbrugsprodukter. De har til formaal at daekke forskellen mellem prisen paa disse produkter i international handel og de priser, der gaelder i Faellesskabet, for at muliggoere udfoersel af disse produkter paa verdensmarkedet, saaledes at faellesskabsproducenternes indtaegter sikres. Restitutionerne er saaledes det ydre aspekt af den faelles prispolitik inden for Faellesskabet og kan foelgelig ikke anses for foranstaltninger henhoerende under toldforskrifterne.

40 Det tredje spoergsmaal skal foelgelig besvares saaledes, at EF-toldkodeksens artikel 244 ikke finder anvendelse paa krav om tilbagebetaling af eksportrestitutioner.

Det fjerde spoergsmaal

41 Den forelaeggende ret har kun stillet det fjerde spoergsmaal for det tilfaelde, at det tredje spoergsmaal besvares bekraeftende.

42 I betragtning af det benaegtende svar, der er givet paa det tredje spoergsmaal, er det foelgelig ikke fornoedent at traeffe afgoerelse om det fjerde spoergsmaal.

Det femte spoergsmaal

43 Med dette spoergsmaal anmoder den nationale ret reelt Domstolen om at praecisere de kriterier, paa grundlag af hvilke den kan traeffe afgoerelse om at udsaette gennemfoerelsen af en national forvaltningsafgoerelse, hvis den naerer tvivl om gyldigheden af den faellesskabsretsakt, som er hjemmel herfor.

44 Ved besvarelsen af dette spoergsmaal er det tilstraekkeligt at henvise til, at Domstolen i dom af 9. november 1995, sag C-465/93, Atlanta Fruchthandelsgesellschaft m.fl. (»Atlanta I«, Sml. I, s. 3761), har kendt for ret, at en national domstol kun kan traeffe bestemmelse om foreloebige forholdsregler,

- saafremt den finder, at der er begrundet tvivl om faellesskabsretsaktens gyldighed, og den, saafremt spoergsmaalet om den anfaegtede retsakts gyldighed ikke allerede er blevet forelagt Domstolen, selv forelaegger Domstolen dette spoergsmaal

- saafremt der foreligger uopsaettelighed i den forstand, at de foreloebige forholdsregler er noedvendige for at forhindre, at den part, der begaerer dem, lider et alvorligt og uopretteligt tab

- saafremt den tager behoerigt hensyn til Faellesskabets interesse

- saafremt den ved sin vurdering af, hvorvidt disse betingelser er opfyldt, respekterer afgoerelser fra Domstolen eller Retten i Foerste Instans, hvorved der er foretaget en proevelse af faellesskabsretsaktens lovlighed, samt kendelser, hvorved der er blevet truffet afgoerelse om begaeringer om tilsvarende foreloebige forholdsregler paa faellesskabsplan.

45 Kommissionen har imidlertid anfoert, at den nationale domstol for at tage behoerigt hensyn til Faellesskabets interesse, naar den paataenker at anordne foreloebige forholdsregler, skal give den faellesskabsinstitution, som er ophavsmand til den retsakt, hvis gyldighed drages i tvivl, mulighed for at tilkendegive sin opfattelse.

46 Hertil bemaerkes, at det tilkommer den nationale domstol, der skal vurdere Faellesskabets interesse under behandlingen af en begaering om foreloebige forholdsregler, i overensstemmelse med sine processuelle regler at afgoere, hvordan alle noedvendige oplysninger om den paagaeldende faellesskabsretsakt mest hensigtsmaessigt kan indhentes.

47 Det femte spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at en national ret kun kan udsaette gennemfoerelsen af en national forvaltningsafgoerelse, som har hjemmel i en faellesskabsretsakt,

- saafremt den finder, at der er begrundet tvivl om faellesskabsretsaktens gyldighed, og den, saafremt spoergsmaalet om den anfaegtede retsakts gyldighed ikke allerede er blevet forelagt Domstolen, selv forelaegger Domstolen dette spoergsmaal

- saafremt der foreligger uopsaettelighed i den forstand, at de foreloebige forholdsregler er noedvendige for at forhindre, at den part, der begaerer dem, lider et alvorligt og uopretteligt tab

- saafremt den tager behoerigt hensyn til Faellesskabets interesse

- saafremt den ved sin vurdering af, hvorvidt disse betingelser er opfyldt, respekterer afgoerelser fra Domstolen eller Retten i Foerste Instans, hvorved der er foretaget en proevelse af faellesskabsretsaktens lovlighed, samt kendelser, hvorved der er blevet truffet afgoerelse om begaeringer om tilsvarende foreloebige forholdsregler paa faellesskabsplan.

Det sjette spoergsmaal

48 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret reelt fastslaaet, om traktatens artikel 177, stk. 2, er til hinder for, at en national ret, som har truffet bestemmelse om udsaettelse af gennemfoerelsen af en national forvaltningsafgoerelse og forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal om gyldigheden af den faellesskabsretsakt, som den har hjemmel i, tillader, at dens afgoerelse appelleres.

49 For at give et hensigtsmaessigt svar paa dette spoergsmaal maa det undersoeges, om en national processuel regel, hvorefter en saadan afgoerelse kan appelleres, er forenelig med dels den forpligtelse til at forelaegge sagen for Domstolen, som paahviler den nationale ret, der finder, at en faellesskabsretsakt er ugyldig, og dels den ret til at indbringe sagen for Domstolen, som artikel 177 giver enhver national ret.

50 Det fremgaar af dommen af 21. februar 1991, forenede sager C-143/88 og C-92/89, Zuckerfabrik Suederdithmarschen og Zuckerfabrik Soest, Sml. I, s. 415, af den ovennaevnte dom i sagen Atlanta Fruchthandelsgesellschaft m.fl. (»Atlanta I«), at naar en national ret udsaetter gennemfoerelsen af en national forvaltningsafgoerelse, der har hjemmel i en faellesskabsretsakt, hvis gyldighed anfaegtes, er den forpligtet til at forelaegge Domstolen et praejudicielt spoergsmaal om sidstnaevntes gyldighed.

51 Denne forpligtelse er begrundet i, at det er noedvendigt at sikre en ensartet anvendelse af faellesskabsretten og at sikre Domstolens enekompetence til at traeffe afgoerelse om en faellesskabsretsakts gyldighed.

52 Opfyldelsen af disse krav paavirkes dog ikke af, at der er mulighed for at appellere den nationale rets afgoerelse. Hvis denne afgoerelse nemlig skulle blive omgjort eller ophaevet under appelsagen, bliver den praejudicielle sag uden genstand, og faellesskabsretten finder paa ny anvendelse i fuldt omfang.

53 En national processuel regel, som giver en saadan mulighed, forhindrer i oevrigt ikke, at den praejudicielle procedure ivaerksaettes af den ret, der traeffer afgoerelse som sidste instans, og som i henhold til traktatens artikel 177, stk. 3, er forpligtet til at forelaegge sagen, hvis den naerer tvivl om faellesskabsrettens fortolkning eller gyldighed.

54 Det sjette spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at traktatens artikel 177, stk. 2, ikke er til hinder for, at en national ret, som har truffet bestemmelse om udsaettelse af gennemfoerelsen af en national forvaltningsafgoerelse og har forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal om gyldigheden af den faellesskabsretsakt, som den har hjemmel i, tillader, at dens afgoerelse appelleres.

Sagens omkostninger

55 De udgifter, der er afholdt af Raadet for Den Europaeiske Union og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Finanzgericht Hamburg ved kendelse af 21. september 1995, for ret:

1) Artikel 17, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3904/87 af 22. december 1987, sammenholdt med forordningens bilag, som henviser til underposition 2101 10 i den kombinerede nomenklatur, saaledes som fastsat i bilaget til Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif i den version, der fremgaar af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2505/92 af 14. juli 1992, skal fortolkes saaledes, at den tillader, at der ydes eksportrestitutioner for mejeriprodukter i saavel varer tilberedt paa basis af kaffe som i varer tilberedt paa basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater af kaffe.

2) Artikel 244 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks finder ikke anvendelse paa krav om tilbagebetaling af eksportrestitutioner.

3) En national ret kan kun udsaette gennemfoerelsen af en national forvaltningsafgoerelse, der har hjemmel i en faellesskabsretsakt,

- saafremt den finder, at der er begrundet tvivl om faellesskabsretsaktens gyldighed, og den, saafremt spoergsmaalet om den anfaegtede retsakts gyldighed ikke allerede er blevet forelagt Domstolen, selv forelaegger Domstolen dette spoergsmaal

- saafremt der foreligger uopsaettelighed i den forstand, at de foreloebige forholdsregler er noedvendige for at forhindre, at den part, der begaerer dem, lider et alvorligt og uopretteligt tab

- saafremt den tager behoerigt hensyn til Faellesskabets interesse

- saafremt den ved sin vurdering af, hvorvidt disse betingelser er opfyldt, respekterer afgoerelser fra Domstolen eller Retten i Foerste Instans, hvorved der er foretaget en proevelse af faellesskabsretsaktens lovlighed, samt kendelser, hvorved der er blevet truffet afgoerelse om begaeringer om tilsvarende foreloebige forholdsregler paa faellesskabsplan.

4) EF-traktatens artikel 177, stk. 2, er ikke til hinder for, at en national ret, som har truffet bestemmelse om udsaettelse af gennemfoerelsen af en national forvaltningsafgoerelse og har forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal om gyldigheden af den faellesskabsretsakt, som den har hjemmel i, tillader, at dens afgoerelse appelleres.