61995J0285

Internationale aftaler - associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet - fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - tyrkiske statsborgeres rettigheder - betingelse om forudgaaende udoevelse af lovlig beskaeftigelse - begreb - beskaeftigelse udoevet under daekke af en opholdstilladelse opnaaet ved svig - ikke omfattet

(Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 1/80, art. 6, stk. 1)

Artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstager ikke opfylder betingelsen om lovlig beskaeftigelse i vaertsmedlemsstaten i bestemmelsens forstand, naar han har udoevet denne beskaeftigelse under daekke af en opholdstilladelse, som han alene har opnaaet ved svig, hvilket forhold han er blevet straffet for.

I sag C-285/95,

angaaende en anmodning, som Oberverwaltungsgericht Berlin i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Suat Kol

mod

Land Berlin,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, som det associeringsraad, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den 19. september 1980 om udvikling af associeringen,

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, G.F. Mancini, og dommerne C.N. Kakouris, G. Hirsch, H. Ragnemalm og R. Schintgen (refererende dommer),

generaladvokat: M.B. Elmer

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Suat Kol ved advokat C. Rosenkranz, Berlin

- den tyske regering ved afdelingschef E. Roeder, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget, bistaaet af professor ved Konstanz' universitet, K. Hailbronner

- den spanske regering ved direktoer A.J. Navarro González, Direktoratet for EF-spoergsmaal, og statens advokat, R. Silva de Lapuerta, Sekretariatet for EF-ret, som befuldmaegtigede

- den franske regering ved kontorchef C. de Salins og fuldmaegtig A. de Bourgoing, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Det Forenede Kongeriges regering ved Assistant Treasury Solicitor J.E. Collins, som befuldmaegtiget, bistaaet af barrister E. Sharpston

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent P. Hillenkamp og P. van Nuffel, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den. 23. januar 1997 er afgivet mundtlige indlaeg af den tyske regering, af den spanske regering, af den franske regering, af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 6. marts 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 11. august 1995, indgaaet til Domstolen den 28. august 1995, har Oberverwaltungsgericht Berlin i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, og artikel 14, stk 1, i associeringsraadets afgoerelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen (herefter »afgoerelse nr. 1/80«). Associeringsraadet blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EOEF's medlemsstater og Faellesskabet, og som blev indgaaet, godkendt og bekraeftet paa Faellesskabets vegne ved Raadets afgoerelse 64/732/EOEF af 23. december 1963 (Samling af Aftaler Indgaaet af De Europaeiske Faellesskaber, bind 3, s. 541).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem en tyrkisk statsborger, Suat Kol, og Land Berlin angaaende en beslutning om udvisning af Tyskland.

3 Det fremgaar af akterne i hovedsagen, at Suat Kol indrejste i Tyskland den 15. februar 1988, hvor han den 9. maj 1988 indgik aegteskab med en tysk statsborger.

4 De tyske myndigheder naerede mistanke om, at aegteskabet var indgaaet proforma, hvorfor Suat Kol foerst fik udstedt bevis for, at han havde ansoegt om opholdstilladelse, hvorefter han blev meddelt en tidsbegraenset opholdstilladelse, som blev forlaenget flere gange.

5 Efter at Suat Kol og hans hustru havde erklaeret, at de havde faelles husfoerelse og levede sammen i aegteskab paa deres faelles bopael, blev Suat Kol den 2. maj 1991 meddelt opholdstilladelse med henblik paa varigt ophold i Tyskland.

6 Det viste sig imidlertid, at erklaeringen var urigtig. Suat Kol's aegtefaelle havde allerede i april 1990 indledt skilsmissesag, og samlivet mellem aegtefaellerne var ophoert nogen tid foer, de afgav erklaeringen af 2. maj 1991. AEgteskabet blev oploest ved dom af 14. februar 1992.

7 Ved Amtsgericht Berlin Tiergarten's dom af 29. november 1993 blev Suat Kol straffet med boede for at have afgivet urigtig erklaering i den hensigt at opnaa opholdstilladelse. Hans tidligere hustru blev straffet for medvirken.

8 Suat Kol har dokumenteret at have haft beskaeftigelse i Tyskland i perioden 3. april 1989 - 31. december 1989 samt fra den 7. februar 1990 hos én arbejdsgiver og i perioden 15. juni 1990 - 6. juli 1993, og 6. september 1993 - 8. februar 1994 samt fra den 24. marts 1994 hos en anden arbejdsgiver.

9 Landeseinwohneramt Berlin traf den 7. juli 1994 afgoerelse om, at Suat Kol straks skulle udvises. Udvisningen var begrundet i generalpraeventive hensyn med det formaal at afholde andre udlaendinge fra at afgive svigagtig erklaering i den hensigt at opnaa opholdstilladelse.

10 Suat Kol indbragte denne afgoerelse for Verwaltungsgericht Berlin med begaering om foreloebige forholdsregler. Begaeringen blev afvist ved rettens kendelse af 12. maj 1995. Suat Kol indbragte herefter sagen for Oberverwaltungsgericht Berlin.

11 Til stoette for sin paastand har Suat Kol gjort gaeldende, at de beskaeftigelsesperioder, han har tilbagelagt i Tyskland, giver ham opholdsret i denne stat ifoelge artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, og at en udvisning, der alene er begrundet i generalpraeventive hensyn, er uforenelig med artikel 14, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

12 Oberverwaltungsgericht Berlin har fastslaaet, at udvisningen er i overensstemmelse med tysk ret, men har samtidig rejst det spoergsmaal, om artikel 6, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 kunne indebaere en mere fordelagtig loesning for Suat Kol.

13 Artikel 6, stk. 1, som er indeholdt i kapitel II (Bestemmelser paa det sociale omraade), afsnit 1 (Beskaeftigelsesforhold og arbejdskraftens frie bevaegelighed), i afgoerelse nr. 1/80, er affattet saaledes:

»Med forbehold af artikel 7 vedroerende familiemedlemmers frie adgang til beskaeftigelse har tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat:

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i et aar, ret til fornyelse af deres arbejdstilladelser i denne medlemsstat hos samme arbejdsgiver, saafremt der er beskaeftigelse

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i tre aar, ret til i denne medlemsstat med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, at modtage tilbud om anden beskaeftigelse hos en arbejdsgiver efter eget valg, saafremt dette tilbud er afgivet under normale vilkaar og er registreret ved den paagaeldende medlemsstats arbejdsmarkedsmyndigheder

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i fire aar i den paagaeldende medlemsstat fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg.«

14 Artikel 14, stk. 1, som er indeholdt i samme afsnit af kapitel II, bestemmer foelgende:

»Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse med forbehold af begraensninger begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.«

15 Oberverwaltungsgericht Berlin har rejst spoergsmaal om, hvorledes udtrykkene »lovlig beskaeftigelse« og »begraensninger begrundet i hensynet til den offentlige orden (og) den offentlige sikkerhed« i de to bestemmelser skal fortolkes. Retten naerer saaledes tvivl om, hvorvidt de beskaeftigelsesperioder, som Suat Kol har tilbagelagt, efter at han den 2. maj 1991 afgav urigtig erklaering, kan anses for perioder med lovlig beskaeftigelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80. Retten har endvidere rejst spoergsmaal om, hvorvidt de principper, der gaelder for arbejdskraftens frie bevaegelighed for saa vidt angaar statsborgere i en medlemsstat - hvorefter udsendelse kun kan anordnes som foelge af den paagaeldendes personlige forhold, saaledes at straffedomme ikke uden videre kan begrunde en saadan foranstaltning - ligeledes gaelder for vandrende tyrkiske arbejdstagere.

16 Da Oberverwaltungsgericht Berlin fandt, at en fortolkning af de naevnte bestemmelser var paakraevet, for at retten kunne traeffe afgoerelse i sagen, udsatte den sagen og forelagde Domstolen foelgende to praejudicielle spoergsmaal:

»1) Skal beskaeftigelsesperioder, som en tyrkisk arbejdstager har tilbagelagt i en medlemsstat paa grundlag af en opholdstilladelse, som han har opnaaet paa grundlag af svig, anses for lovlig beskaeftigelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i Associeringsraadet EOEF-Tyrkiets afgoerelse nr. 1/80?

2) Saafremt spoergsmaal 1 besvares bekraeftende:

Er det foreneligt med afgoerelsens artikel 14, stk. 1, at bringe en saadan arbejdstagers ophold til ophoer ved udvisning, der alene er begrundet i generalpraeventive hensyn over for andre udlaendinge?«

Det foerste spoergsmaal

17 Indledningsvis bemaerkes, at det fremgaar af akterne i hovedsagen, at Suat Kol er blevet doemt for at have afgivet urigtig erklaering i den hensigt at opnaa opholdstilladelse i Tyskland.

18 Det foerste spoergsmaal skal herefter forstaas saaledes, at det reelt hermed oenskes oplyst, om artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstager opfylder betingelsen om lovlig beskaeftigelse i vaertsmedlemsstaten i bestemmelsens forstand, naar han har udoevet denne beskaeftigelse under daekke af en opholdstilladelse, som han alene har opnaaet ved svig, hvilket forhold han er blevet doemt for.

19 Med henblik paa besvarelsen af det foerste spoergsmaal bemaerkes indledningsvis, at det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at Suat Kol den 2. maj 1991 - da han afgav urigtig erklaering i den hensigt at opnaa varig opholdstilladelse i Tyskland - ikke havde haft lovlig beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver i et aar i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80. I de to beskaeftigelsesperioder af henholdsvis knap ni maaneder og ti en halv maaned, som sagsoegeren i hovedsagen paa davaerende tidspunkt havde tilbagelagt i vaertsmedlemsstaten, havde han vaeret ansat hos to forskellige arbejdsgivere. Det fremgaar imidlertid af dommen af 29. maj 1997 (sag C-386/95, Eker, Sml. I, s. 2697), at artikel 6, stk. 1, foerste led, forudsaetter lovlig beskaeftigelse i en uafbrudt periode paa et aar hos én og samme arbejdsgiver.

20 Suat Kol kan derfor kun goere de rettigheder gaeldende, som artikel 6, stk. 1, foerste led, giver ham, for saa vidt som de beskaeftigelsesperioder, der ligger efter den 2. maj 1991, kan anses for lovlige i bestemmelsens forstand.

21 I denne forbindelse bemaerkes, at det fremgaar af fast retspraksis (jf. dom af 20.9.1990, sag C-192/89, Sevince, Sml. I, s. 3461, praemis 30, af 16.12.1992, sag C-237/91, Kus, Sml. I, s. 6781, praemis 12 og 22, og af 6.6.1995, sag C-434/93, Bozkurt, Sml. I, s. 1475, praemis 26), at lovlig beskaeftigelse i artikel 6, stk. 1's forstand forudsaetter, at den paagaeldende arbejdstagers situation paa arbejdsmarkedet er permanent og ikke kun foreloebig, og dermed eksistensen af en ikke anfaegtet opholdsret.

22 I Sevince-dommen, praemis 31, antog Domstolen ikke, at en tyrkisk arbejdstagers situation paa en medlemsstats arbejdsmarked havde vaeret permanent og ikke kun foreloebig i en periode, i hvilken han - i kraft af at et soegsmaal, som han havde anlagt til proevelse af en afgoerelse om afslag paa opholdstilladelse, og som havde haft opsaettende virkning - midlertidigt, inden der blev truffet endelig afgoerelse i sagen, var meddelt tilladelse til at opholde sig i den paagaeldende medlemsstat og udoeve en beskaeftigelse dér.

23 I overensstemmelse hermed fastslog Domstolen i Kus-dommen, at en tyrkisk arbejdstager, som alene havde opholdsret i henhold til nationale bestemmelser, der gav ret til ophold i vaertslandet, mens ansoegningen om opholdstilladelse behandledes (praemis 18), heller ikke opfyldte denne betingelse, under henvisning til, at den paagaeldende kun midlertidigt, indtil der forelaa en endelig afgoerelse med hensyn til opholdsretten, havde opnaaet ret til ophold og beskaeftigelse (praemis 13).

24 Domstolen fandt saaledes, at de beskaeftigelsesperioder, som den paagaeldende havde tilbagelagt, ikke kunne anses for perioder med lovlig beskaeftigelse i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, saa laenge det ikke er endeligt fastslaaet, at vedkommende i den paagaeldende periode har haft opholdsret ifoelge loven, idet en retsafgoerelse, hvorved han endeligt naegtes denne ret, i modsat fald ville blive meningsloes og goere det muligt for ham at faa de i artikel 6, stk. 1, fastsatte rettigheder i en periode, hvor han ikke opfylder betingelserne i denne bestemmelse (jf. ovennaevnte Kus-dom, praemis 16).

25 Denne fortolkning maa saa meget desto mere gaelde for en situation som den, der foreligger i hovedsagen, hvor den vandrende tyrkiske arbejdstager alene har opnaaet varig opholdstilladelse i vaertsmedlemsstaten paa grundlag af urigtige erklaeringer, og hvor han foelgelig er blevet doemt for svig.

26 Beskaeftigelsesperioder, der er tilbagelagt efter, at den paagaeldende har opnaaet en opholdstilladelse alene som foelge af en svigagtig adfaerd, som han er blevet doemt for, kan ikke anses for lovlige med henblik paa anvendelsen af artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, idet den tyrkiske statsborger ikke opfyldte betingelserne for en saadan tilladelse, der derfor kan anfaegtes, naar svigen opdages.

27 Beskaeftigelsesperioder, som en tyrkisk statsborger har tilbagelagt under daekke af en opholdstilladelse, som han har opnaaet under saadanne omstaendigheder, vedroerer ikke en permanent situation og kan derfor kun anses for foreloebige, idet den paagaeldende ikke i de paagaeldende perioder havde opholdsret i henhold til loven.

28 Det er endvidere udelukket, at udoevelse af en beskaeftigelse under daekke af en opholdstilladelse, der er udstedt som foelge af en af svigagtig adfaerd, der som i hovedsagen foerer til en straffedom, kan sikre den tyrkiske arbejdstager rettigheder eller give anledning til en berettiget forventning hos ham.

29 Det foelger af det anfoerte, at det foerste spoergsmaal skal besvares med, at artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstager ikke opfylder betingelsen om lovlig beskaeftigelse i vaertsmedlemsstaten i bestemmelsens forstand, naar han har udoevet denne beskaeftigelse under daekke af en opholdstilladelse, som han alene har opnaaet ved svig, hvilket forhold han er blevet doemt for.

Det andet spoergsmaal

30 Den forelaeggende ret har alene forelagt det andet spoergsmaal for det tilfaelde, at det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende.

31 Henset til, at det foerste praejudicielle spoergsmaal er besvaret benaegtende, er det ufornoedent at besvare det andet spoergsmaal.

Sagens omkostninger

32 De udgifter, der er afholdt af den tyske, den spanske, den franske og Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Oberverwaltungsgericht Berlin ved kendelse af 11. august 1995, for ret:

Artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, truffet af det associeringsraad, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstager ikke opfylder betingelsen om lovlig beskaeftigelse i vaertsmedlemsstaten i bestemmelsens forstand, naar han har udoevet denne beskaeftigelse under daekke af en opholdstilladelse, som han alene har opnaaet ved svig, hvilket forhold han er blevet doemt for.