61995J0265

1 Frie varebevaegelser - hindringer som foelge af private aktioner - medlemsstaternes forpligtelser - ivaerksaettelse af foranstaltninger for at sikre de frie varebevaegelser - medlemsstaternes skoen - Domstolens kontrol

(EF-traktaten, art. 5 og 30)

2 Frie varebevaegelser - faelles markedsordninger for landbrugsprodukter - hindringer som foelge af private aktioner - medlemsstaternes forpligtelser - ivaerksaettelse af foranstaltninger for at sikre de frie varebevaegelser - aabenbart utilstraekkelige foranstaltninger, henset til hyppigheden og alvoren af de paagaeldende episoder - traktatbrud - henvisning til interne vanskeligheder - lovlig begrundelse - betingelser - henvisning til tilsagn om erstatning til ofrene, til oekonomiske hensyn eller til et eventuelt traktatbrud fra en anden medlemsstats side - ikke grundlag herfor

(EF-traktaten, art. 5 og 30)

3 Som en bestemmelse, der er en afgoerende forudsaetning for gennemfoerelsen af et indre marked uden indre graenser, forbyder traktatens artikel 30 ikke alene statslige foranstaltninger, der i sig selv medfoerer restriktioner for samhandelen mellem medlemsstaterne, men kan ogsaa finde anvendelse i tilfaelde, hvor en medlemsstat har undladt at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at gribe ind over for hindringer for de frie varebevaegelser, som skyldes forhold, der ikke kan tilskrives staten. Naar en medlemsstat undlader at gribe ind eller i givet fald ikke traeffer tilstraekkelige foranstaltninger til at fjerne hindringer for de frie varebevaegelser, herunder hindringer, der skyldes private aktioner i medlemsstaten, rettet mod produkter fra andre medlemsstater, kan dette saaledes lige saa meget som en aktiv indgriben vaere udtryk for, at der opstilles hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet. Foelgelig er medlemsstaterne i henhold til artikel 30 ikke alene forpligtet til selv at afholde sig fra at udstede retsakter og fra handlinger, der kan opstille hindringer for samhandelen, men ogsaa i henhold til bestemmelsen, sammenholdt med traktatens artikel 5, til at traeffe alle noedvendige og adaekvate foranstaltninger til at haandhaeve den grundlaeggende frihed, som de frie varebevaegelser udgoer, paa deres omraader.

Medlemsstaterne er enekompetente for saa vidt angaar opretholdelsen af den offentlige orden og den indre sikkerhed og raader over et skoen med hensyn til vurderingen af, hvilke foranstaltninger der i en bestemt situation maa anses for mest egnede til at fjerne hindringerne for importen af varer, og Faellesskabets institutioner kan foelgelig ikke traede i medlemsstaterne sted og foreskrive, hvilke foranstaltninger disse skal traeffe bestemmelse om og bringe i anvendelse for at sikre de frie varebevaegelser paa deres omraader, men Domstolen har dog kompetence til under soegsmaal at efterproeve, om den paagaeldende medlemsstat har truffet foranstaltninger, der er egnede til at sikre de frie varebevaegelser.

4 En medlemsstat tilsidesaetter sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 30, sammenholdt med artikel 5, og de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter, saafremt de foranstaltninger, den traeffer med henblik paa at gribe ind over for private aktioner, der opstiller hindringer for den frie bevaegelighed for visse landbrugsprodukter, i betragtning af hyppigheden og alvoren af de paagaeldende episoder aabenbart ikke har vaeret tilstraekkelige til at sikre den frie samhandel inden for Faellesskabet med landbrugsprodukter i medlemsstaten, saaledes at ophavsmaendene til de paagaeldende ulovlige handlinger er blevet forhindret i og effektivt afholdt fra at begaa og gentage disse.

Medlemsstaten kan ikke som begrundelse for et saadant traktatbrud henvise til frygt for interne vanskeligheder, medmindre den godtgoer, at en indgriben fra dens side vil faa foelger for den offentlige orden, som den ikke vil kunne afboede ved hjaelp af de midler, der staar til dens raadighed, til den omstaendighed, at den har paataget sig at yde erstatning til ofrene, til oekonomiske hensyn eller til, at en anden medlemsstat eventuelt maatte have tilsidesat faellesskabsretlige regler.

I sag C-265/95,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Hendrik van Lier og Jean-Francis Pasquier, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

stoettet af

Kongeriget Spanien ved direktoer Alberto José Navarro González, Direktoratet for EF-spoergsmaal, og statens advokat, Rosario Silva de Lapuerta, Sekretariatet for EF-ret, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Spaniens Ambassade, 4-6, boulevard E. Servais, og

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ved John E. Collins, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, bistaaet af barristers Stephen Richards og Mark Hoskins, og med valgt adresse i Luxembourg paa Det Forenede Kongeriges Ambassade, 14, boulevard Roosevelt,

intervenienter,

mod

Den Franske Republik ved kontorcheferne Jean-François Dobelle og Catherine de Salins samt fuldmaegtig Anne de Bourgoing, alle Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, og ekspeditionssekretaer Philippe Martinet, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Frankrigs Ambassade, 8 B, boulevard Joseph II,

sagsoegt,

angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter og EF-traktatens artikel 30, sammenholdt med artikel 5, idet den har undladt at traeffe alle noedvendige og adaekvate foranstaltninger med henblik paa, at private aktioner ikke hindrer den frie bevaegelighed for frugt og groentsager,

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene C. Gulmann, H. Ragnemalm, M. Wathelet og R. Schintgen (refererende dommer) samt dommerne G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida, P.J.G. Kapteyn, J.L. Murray, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, G. Hirsch og P. Jann,

generaladvokat: C.O. Lenz

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 10. juni 1997 er afgivet mundtlige indlaeg af Kommissionen ved Hendrik van Lier og Jean-Francis Pasquier, af Kongeriget Spanien ved Rosario Silva de Lapuerta og af Den Franske Republik ved Jean-François Dobelle og kontorchef Kareen Rispal-Bellanger, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 9. juli 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 4. august 1995 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter og EF-traktatens artikel 30, sammenholdt med artikel 5, idet den har undladt at traeffe alle noedvendige og adaekvate foranstaltninger med henblik paa, at private aktioner ikke hindrer den frie bevaegelighed for frugt og groentsager.

2 Kommissionen har anfoert, at den i mere end ti aar med jaevne mellemrum har faaet forelagt klager vedroerende de franske myndigheders manglende indgriben over for voldshandlinger begaaet af enkeltpersoner og militante bevaegelser inden for det franske landbrug, som har vaeret rettet mod landbrugsprodukter fra andre medlemsstater. Der har herved navnlig vaeret tale om standsning og tilbageholdelse af lastbiler, der i Frankrig har transporteret landbrugsprodukter fra andre medlemsstater, og destruktion af disses last, om vold mod lastbilchauffoerer, om trusler mod franske supermarkeder, der forhandler landbrugsprodukter fra andre medlemsstater, og om beskadigelse af saadanne varer paa hylderne i forretninger i Frankrig.

3 I 1993 blev Kommissionen opmaerksom paa, at en raekke bevaegelser inden for fransk landbrug, herunder en organisation ved navn »Coordination rurale«, havde ivaerksat en systematisk kampagne, hvorved de soegte at kontrollere udbuddet af landbrugsprodukter fra andre medlemsstater, navnlig ved hjaelp af trusler over for grossister og detailhandlere for at formaa disse til udelukkende at indkoebe franske produkter, at gennemtvinge minimumssalgspriser for de paagaeldende produkter og at gennemfoere en kontrol med, om de erhvervsdrivende fulgte de anbefalinger, der blev givet.

4 I perioden fra april til juli 1993 var denne kampagne saaledes saerligt rettet mod jordbaer fra Spanien. I august og september samme aar var kampagnen rettet mod tomater fra Belgien.

5 I 1994 var det navnlig spanske jordbaer, som gav anledning til den naevnte form for trusler over for indkoebscentre og til oedelaeggelser af varer og koeretoejer, idet der to gange paa samme sted inden for to uger var tilfaelde af vold, uden at den tilstedevaerende ordensmagt greb ind for effektivt at beskytte lastbilerne og deres last.

6 Kommissionen har derudover henvist til andre tilfaelde af haervaerk, som i Frankrig har hindret den frie bevaegelighed for landbrugsprodukter fra Italien og Danmark.

7 Efter flere gange forgaeves at have interveneret over for de franske myndigheder fandt Kommissionen, at Den Franske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter og traktatens artikel 30, sammenholdt med artikel 5, idet den ikke kunne antages at have truffet alle noedvendige og adaekvate foranstaltninger med henblik paa, at strafbare handlinger som led i private aktioner ikke hindrede den frie bevaegelighed for landbrugsprodukter. Ved skrivelse af 19. juli 1994 opfordrede Kommissionen herefter i medfoer af traktatens artikel 169 den franske regering til inden to maaneder at fremsaette sine bemaerkninger over for Kommissionen vedroerende dette angivelige traktatbrud.

8 Ved skrivelse af 10. oktober 1994 meddelte den franske regering som svar herpaa, at den altid paa det bestemteste havde fordoemt haervaerket fra franske landbrugeres side. Den franske regering anfoerte, at antallet af episoder i 1994 var faldet vaesentligt i forhold til 1993 som foelge af praeventive foranstaltninger i form af overvaagning, beskyttelsesforholdsregler og indsamling af oplysninger. Endvidere viste anklagemyndighedens systematiske efterforskninger rundt om i landet, at de franske myndigheder var fast besluttet paa at gribe ind over for enhver ulovlig handling, der havde til formaal at hindre importen af landbrugsprodukter fra andre medlemsstater. Da der imidlertid var tale om kommandolignende aktioner, som blev gennemfoert af smaa og meget mobile grupper paa en maade, der ikke kunne forudses, var det saerdeles vanskeligt for ordensmagten at gribe ind, ligesom denne aktionsform var aarsagen til, at heller ikke de retslige procedurer foerte til noget resultat. Endelig anfoerte den franske regering, at »Coordination rurale's« forsoeg paa at aendre forholdene paa markedet for landbrugsprodukter ved hjaelp af trusler og haervaerk var genstand for en sag for Conseil de la concurrence.

9 Den 20. april 1995 var der dog paa ny nogle alvorlige episoder i det sydvestlige Frankrig, hvorunder landbrugsprodukter fra Spanien blev oedelagt.

10 Herefter fremsatte Kommissionen den 5. maj 1995 en begrundet udtalelse i medfoer af traktatens artikel 169, stk. 1. Den anfoerte heri, at Den Franske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter og traktatens artikel 30, sammenholdt med artikel 5, idet den havde undladt at traeffe alle noedvendige og adaekvate foranstaltninger med henblik paa, at private aktioner ikke hindrede den frie bevaegelighed for frugt og groentsager, og Kommissionen opfordrede under henvisning til traktatens artikel 169, stk. 2, Den Franske Republik til inden en maaned at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at efterkomme udtalelsen.

11 Den 16. juni 1995 meddelte den franske regering, at den havde truffet enhver mulig foranstaltning for at sikre de frie varebevaegelser i Frankrig, og at antallet af voldshandlinger i 1995 var faldet meget betydeligt som foelge af de indfoerte repressive forholdsregler. Der var paa landsplan af de beroerte ministerier blevet fastlagt et faelles handlingsprogram til imoedegaaelse af fortsatte haervaerksaktioner, som navnlig omfattede en styrket overvaagning og instruktioner til praefekterne og ordensmagten om at gribe ind med strenghed. Derudover var der paa lokalt plan blevet indfoert en alarmeringsordning omfattende taet overvaagning paa udsatte lokaliteter, og denne havde gjort det muligt at forhindre en lang raekke episoder. Selv om enhver fare for haervaerk ikke kunne fjernes, da der var tale om uforudsigelige og snaevert maalrettede aktioner, i forbindelse med hvilke det var meget vanskeligt at faa klarlagt, hvem der stod bag, understregede regeringen, at Tribunal correctionnel de Nîmes i 1994 havde kendt 24 landbrugere skyldige i haervaerk. Efter ikrafttraedelsen den 1. marts 1994 af artikel 322-13 i den nye straffelov var indsatsen over for haervaerkstrusler blevet mere effektiv. Endelig anfoerte den franske regering, at den franske stat ville paatage sig det oekonomiske ansvar for skaderne, og at der var blevet givet instruktioner med henblik paa hurtigere udbetaling af skadeserstatning til de paagaeldende erhvervsdrivende.

12 Ifoelge Kommissionen udtalte den franske landbrugsminister dog i 1995, at selv om han misbilligede og fordoemte de voldshandlinger, som landbrugere havde begaaet, agtede han ikke at tage skridt til at lade ordensmagten gribe ind heroverfor.

13 Den 3. juni 1995 blev tre lastbiler, der transporterede frugt og groentsager fra Spanien, udsat for voldshandlinger i det sydlige Frankrig, uden at ordensmagten greb ind. I begyndelsen af juli 1995 blev frugt fra Italien og Spanien paa ny oedelagt af franske landbrugere.

14 Kommissionen har herefter anlagt denne sag.

15 Ved kendelser af 14. og 27. februar 1996 har Domstolen taget begaeringer fra henholdsvis Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kongeriget Spanien om at maatte intervenere til stoette for Kommissionens paastande til foelge.

16 Kommissionen har i sagen gjort gaeldende, at traktatens artikel 30 og de faelles markedsordninger for frugt og groentsager, der hviler paa det samme princip om afskaffelse af hindringerne for samhandelen, forbyder kvantitative indfoerselsrestriktioner mellem medlemsstaterne saavel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning. Endvidere skal medlemsstaterne i henhold til traktatens artikel 5 traeffe alle foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som foelger af traktaten.

17 Kommissionen har videre anfoert, at standsningen og tilbageholdelsen i Frankrig af koeretoejer og oedelaeggelserne af landbrugsprodukter fra andre medlemsstater samt den i Frankrig herskende usikkerhed som foelge af forskellige landbrugsorganisationers trusler over for forhandlere af frugt og groentsager fra andre medlemsstater er en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet med disse produkter, og at medlemsstaterne er forpligtet til at fjerne hindringer af denne art ved at traeffe passende foranstaltninger, herunder forholdsregler over for enkeltpersoner, der undergraver de frie varebevaegelser.

18 Det fremgaar af den omstaendighed, at der i en aarraekke fortsat har vaeret alvorlige episoder, som har hindret importen til og transit gennem Frankrig af frugt og groentsager fra andre medlemsstater, at de praeventive og repressive foranstaltninger, som den franske regering har paaberaabt sig, hverken er tilstraekkelige eller adaekvate til i praksis at forhindre, at ophavsmaendene til de ulovlige handlinger begaar disse og gentager dem. Det maa herudover antages at fremgaa af de oplysninger, som Kommissionen raader over, at de franske myndigheder vedvarende har afholdt sig fra at gribe ind for effektivt at forhindre og forfoelge voldshandlingerne i Frankrig fra landbrugeres side.

19 Den spanske regering og Det Forenede Kongeriges regering har stoettet Kommissionens paastand.

20 Den franske regering har nedlagt paastand om frifindelse.

21 Den franske regering har til stoette herfor gjort gaeldende, at den paa samme maade, som hvad der gaelder for lignende overtraedelser af national ret, har truffet alle noedvendige og adaekvate foranstaltninger til at forhindre og forfoelge de private aktioner, der skader den frie bevaegelighed for landbrugsprodukter. Som foelge af den i 1993 indfoerte overvaagningsordning er antallet af voldshandlinger faldet meget betydeligt i aarene derefter.

22 Paa grund af det store antal lastbiler, der transporterer landbrugsprodukter i Frankrig, og disses mange forskellige bestemmelsessteder, og da der er tale om demonstrationer af landbrugere, som gennemfoeres paa uforudsigelig maade af personer, der optraeder i smaa kommandolignende grupper, er det dog ikke muligt at fjerne enhver fare for oedelaeggelser. Som foelge af denne aktionsform er det endvidere meget vanskeligt at identificere ophavsmaendene og at bevise, at de ogsaa personligt har deltaget i voldshandlingerne, saaledes at disse systematisk kan imoedegaas. Siden 1994 er seks yderligere personer dog blevet kendt skyldige eller blevet sigtet. I oevrigt maa ordensmagten raade over et skoen ved vurderingen af, om der boer gribes ind for at sikre den offentlige orden. Under alle omstaendigheder vil den franske stat yde erstatning til ofrene for ulovlighederne paa grundlag af et princip om objektivt ansvar for det offentlige. Der er saaledes i 1993, 1994 og 1995 blevet udbetalt mere end 17 mio. FF i skadeserstatninger.

23 Den franske regering har endvidere anfoert, at utilfredsheden hos franske landbrugere skyldes den betydelige stigning i eksporten af spanske landbrugsprodukter siden Kongeriget Spaniens tiltraedelse, som har medfoert et betydeligt prisfald, der er blevet forstaerket af den konkurrencestyrkende devaluering af den spanske peseta og af de spanske producenters dumpingpriser. Som foelge af, at der ikke som led i overgangsperioden i forbindelse med tiltraedelsen blev indfoert nogen overvaagningsordning med hensyn til de spanske producenters eksportpriser, opstod der alvorlige forstyrrelser paa markedet for frugt og groentsager i Frankrig. Den franske regering har paa ingen maade optraadt protektionistisk, men tvaertimod foert en konstruktiv politik ved at tage initiativ til droeftelser i Raadet med henblik paa at loese vanskelighederne paa markedet for frugt og groentsager og ved at foere forhandlinger med de spanske myndigheder.

24 Med henblik paa vurderingen af Kommissionens paastand skal Domstolen indledningsvis bemaerke, at de frie varebevaegelser er et af traktatens grundlaeggende principper.

25 I henhold til EF-traktatens artikel 3, litra c), skal Faellesskabets virke herved med de i artikel 2 naevnte maal for oeje indebaere en oprettelse af et indre marked ved fjernelse af hindringerne for den frie bevaegelighed for bl.a. varer mellem medlemsstaterne.

26 I henhold til EF-traktatens artikel 7 A, stk. 2, indebaerer det indre marked et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten.

27 Dette grundlaeggende princip er naermere udmoentet i traktatens artikel 30 ff.

28 Artikel 30 indeholder navnlig bestemmelse om, at kvantitative indfoerselsrestriktioner saavel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne.

29 Naar henses til den sammenhaeng, hvori artikel 30 indgaar, maa bestemmelsen forstaas saaledes, at den tilsigter at afskaffe enhver direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel hindring for import i samhandelen inden for Faellesskabet.

30 Som en bestemmelse, der er en afgoerende forudsaetning for gennemfoerelsen af et marked uden indre graenser, forbyder artikel 30 dermed ikke alene statslige foranstaltninger, der i sig selv medfoerer restriktioner for samhandelen mellem medlemsstaterne, men kan ogsaa finde anvendelse i tilfaelde, hvor en medlemsstat har undladt at traeffe de fornoedne foranstaltninger til at gribe ind over for hindringer for de frie varebevaegelser, som skyldes forhold, der ikke kan tilskrives staten.

31 Naar en medlemsstat undlader at gribe ind eller i givet fald ikke traeffer tilstraekkelige foranstaltninger til at fjerne hindringer for de frie varebevaegelser, herunder hindringer, der skyldes private aktioner i medlemsstaten rettet mod produkter fra andre medlemsstater, kan dette saaledes lige saa meget som en aktiv indgriben vaere udtryk for, at der opstilles hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet.

32 Foelgelig er medlemsstaterne i henhold til artikel 30 ikke alene forpligtet til selv at afholde sig fra at udstede retsakter og fra handlinger, der kan opstille hindringer for samhandelen, men ogsaa i henhold til bestemmelsen, sammenholdt med traktatens artikel 5, til at traeffe alle noedvendige og adaekvate foranstaltninger til at haandhaeve denne grundlaeggende frihed paa deres omraader.

33 Ved opfyldelsen af sidstnaevnte forpligtelse raader medlemsstaterne - der er enekompetente for saa vidt angaar opretholdelsen af den offentlige orden og den indre sikkerhed - over et skoen med hensyn til vurderingen af, hvilke foranstaltninger der i en bestemt situation maa anses for mest egnede til at fjerne hindringerne for importen af varer.

34 Faellesskabets institutioner kan foelgelig ikke traede i medlemsstaternes sted og foreskrive, hvilke foranstaltninger disse skal traeffe bestemmelse om og bringe i anvendelse for at sikre de frie varebevaegelser paa deres omraader.

35 Domstolen har dog, med respekt af det naevnte skoen, kompetence til under soegsmaal at efterproeve, om den paagaeldende medlemsstat har truffet foranstaltninger, der er egnede til at sikre de frie varebevaegelser.

36 Det bemaerkes herved, at de her naevnte principper i henhold til EF-traktatens artikel 38-46, sammenholdt med artikel 7, stk. 7, ligeledes gaelder Raadets forordninger om de faelles markedsordninger for de forskellige landbrugsprodukter (jf. dom af 14.7.1976, forenede sager 3/76, 4/76 og 6/76, Kramer m.fl., Sml. s. 1279, praemis 53 og 54, og af 25.5.1993, sag C-228/91, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 2701, praemis 11, der begge angik forordninger om den faelles markedsordning for fiskerivarer).

37 Hvad naermere angaar naervaerende sag bemaerkes, at de faktiske omstaendigheder, som er baggrunden for Kommissionens traktatbrudssoegsmaal mod Den Franske Republik, ikke er blevet bestridt.

38 De mod landbrugsprodukter fra andre medlemsstater rettede voldshandlinger i Frankrig, hvorved der navnlig har vaeret tale om standsning og tilbageholdelse af lastbiler, der transporterer saadanne produkter, om oedelaeggelse af disses last og om vold mod chauffoererne samt om trusler over for grossister og detailhandlere og beskadigelse af varer paa hylderne, skaber herved ubestrideligt hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet med de paagaeldende produkter.

39 Det maa foelgelig undersoeges, om den franske regering har opfyldt sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 30, sammenholdt med artikel 5, og truffet tilstraekkelige og passende foranstaltninger med henblik paa at gribe ind over for de private aktioner, der opstiller hindringer for den frie bevaegelighed for visse landbrugsprodukter.

40 Det bemaerkes herom, at det fremgaar af Kommissionens processkrifter, at de episoder, som denne har henvist til i sagen, i mere end ti aar har fundet sted med jaevne mellemrum.

41 Allerede den 8. maj 1985 fremsendte Kommissionen en foerste aabningsskrivelse til Den Franske Republik, hvori denne blev opfordret til at traeffe de noedvendige praeventive og repressive foranstaltninger til at bringe aktioner af denne art til ophoer.

42 Endvidere har Kommissionen flere gange henledt den franske regerings opmaerksomhed paa, at der efter faellesskabsretten bestaar en forpligtelse til effektivt at haandhaeve princippet om de frie varebevaegelser og saaledes til at fjerne enhver restriktion for den frie samhandel med landbrugsprodukter fra andre medlemsstater.

43 De franske myndigheder havde derfor en tilstraekkelig lang frist til at traeffe de foranstaltninger, der var afgoerende noedvendige for en opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til faellesskabsretten.

44 Den franske regering har gjort gaeldende, at alle foranstaltninger er blevet truffet for at forhindre fortsatte voldshandlinger og for at straffe gerningsmaendene, men det er ubestrideligt, at alvorlige episoder aar efter aar i vaesentlig grad har skadet samhandelen med landbrugsprodukter i Frankrig.

45 Det fremgaar herved af Kommissionens sagsfremstilling, hvis rigtighed den franske regering ikke har bestridt, at de paagaeldende episoder navnlig har fundet sted paa bestemte tidspunkter af aaret, og at der endvidere er saerligt udsatte lokaliteter, hvor der flere gange inden for samme aar har vaeret episoder.

46 Siden 1993 har voldshandlingerne og haervaerket ikke alene vaeret rettet mod koeretoejer, der transporterer landbrugsprodukter, men ogsaa udstrakt sig til at omfatte engros- og detailhandelen med landbrugsprodukter.

47 I 1996 og 1997 har der i oevrigt vaeret nye alvorlige episoder af samme art.

48 Det bemaerkes herefter, at det ikke er blevet bestridt, at den franske ordensmagt under saadanne episoder enten ikke har vaeret til stede, paa trods af, at myndighederne i visse tilfaelde har vaeret underrettet om, at demonstrationer af landbrugere var umiddelbart forestaaende, eller ikke har grebet ind, heller ikke i tilfaelde, hvor den har vaeret uromagerne langt overtallig. Hertil kommer, at der ikke altid har vaeret tale om, at demonstranter hurtigt og overraskende er gaaet i aktion for derefter straks at flygte, idet optoejerne i en raekke tilfaelde har varet i flere timer.

49 Det er endvidere ubestridt, at en raekke tilfaelde af haervaerk er blevet filmet af tv-kameraer, at demonstranterne ofte har optraadt umaskeret, og at de grupper af landbrugere, der har gennemfoert voldelige demonstrationer, er kendt af ordensmagten.

50 Alligevel er det ubestridt, at kun et meget lille antal personer, der har deltaget i alvorlige forstyrrelser af den offentlige orden, er blevet identificeret og retsforfulgt.

51 Hvad angaar en lang raekke tilfaelde af haervaerk i perioden fra april til august 1993 har de franske myndigheder saaledes kun kunnet henvise til ét tilfaelde af retsforfoelgning.

52 Selv om der laegges vaegt paa de vanskeligheder, der for de kompetente myndigheder er forbundet med at styre situationer som de her omhandlede, maa det i betragtning af hyppigheden og alvoren af de episoder, som Kommissionen har henvist til, fastslaas, at de af den franske regering trufne foranstaltninger klart ikke har vaeret tilstraekkelige til at sikre den frie samhandel inden for Faellesskabet med landbrugsprodukter i Frankrig, med den virkning, at ophavsmaendene til de omhandlede ulovlige handlinger er blevet forhindret i og effektivt afholdt fra at begaa og gentage disse.

53 Dette gaelder saa meget mere, naar henses til, at de oedelaeggelser og trusler, som Kommissionen har henvist til, ikke alene undergraver importen til og transit gennem Frankrig af de produkter, der direkte rammes af voldshandlingerne, men derudover skaber en utryghed, der bidrager til at formindske samhandelen som helhed.

54 Der kan herved ikke laegges vaegt paa det af den franske regering anfoerte, hvorefter forholdene for de franske landbrugere var saa vanskelige, at det maatte befrygtes, at en mere bestemt indgriben fra myndighedernes side ville kunne give anledning til voldsomme reaktioner fra landbrugernes side, som ville kunne medfoere endnu mere alvorlige forstyrrelser af den offentlige orden eller endog uro paa arbejdsmarkedet.

55 Frygt for interne vanskeligheder kan saaledes ikke begrunde, at en medlemsstat ikke anvender faellesskabsretten korrekt (jf. i denne retning dom af 7.12.1995, sag C-52/95, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 4443, praemis 38).

56 Medmindre den paagaeldende medlemsstat godtgoer, at en indgriben fra dens side vil faa foelger for den offentlige orden, som den ikke vil kunne afboede ved hjaelp af de midler, der staar til dens raadighed, er medlemsstaten forpligtet til at traeffe alle egnede foranstaltninger til at sikre faellesskabsrettens retsvirkninger og gennemslagskraft, saaledes at faellesskabsretten i alle erhvervsdrivendes interesse gennemfoeres korrekt.

57 Den franske regering har herved ikke konkret godtgjort, at der bestaar en fare for den offentlige orden, som den ikke har mulighed for at gribe ind over for.

58 Det bemaerkes herefter, at selv om det saaledes ikke kan udelukkes, at risikoen for alvorlige forstyrrelser af den offentlige orden i givet fald vil kunne begrunde en manglende indgriben fra ordensmagtens side, kan dette som argument under alle omstaendigheder kun vaere begrundet i konkrete tilfaelde, men ikke, saaledes som det er sket i sagen, paaberaabes generelt for saa vidt angaar samtlige de episoder, som Kommissionen har henvist til.

59 Hvad angaar den omstaendighed, at Den Franske Republik har paataget sig at yde erstatning til ofrene, bemaerkes, at den franske regering ikke kan paaberaabe sig dette argument til stoette for, at den skulle vaere frigjort fra sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten.

60 Selv om en erstatning i hvert fald delvis kan kompensere for den skade, de paagaeldende erhvervsdrivende har lidt, kan en erstatning ikke afhjaelpe medlemsstatens traktatbrud.

61 Hvad angaar de argumenter, hvorved der er blevet henvist til meget vanskelige socio-oekonomiske forhold paa markedet for frugt og groentsager i Frankrig efter Kongeriget Spaniens tiltraedelse, kan der heller ikke laegges vaegt paa disse.

62 Det fremgaar herved af fast retspraksis, at oekonomiske hensyn ikke kan begrunde hindringer, som traktatens artikel 30 forbyder (jf. bl.a. dom af 11.6.1985, sag 288/83, Kommissionen mod Irland, Sml. s. 1761, praemis 28).

63 Hvad angaar det af den franske regering anfoerte, hvorved denne til stoette for sine argumenter har ladet forstaa, at forstyrrelserne paa markedet for frugt og groentsager i Frankrig skyldes illoyal konkurrence, eller ligefrem overtraedelser af faellesskabsretten, fra de spanske producenters side, bemaerkes, at en medlemsstat ikke ensidigt kan traeffe beskyttelsesforanstaltninger eller i oevrigt gribe ind for at imoedegaa en anden medlemsstats eventuelle overtraedelse af bestemmelserne i faellesskabsretten (jf. herved dom af 23.5.1996, sag C-5/94, Hedley Lomas, Sml. I, s. 2553, praemis 20).

64 Dette maa saa meget mere gaelde inden for den faelles landbrugspolitik, som er et omraade, paa hvilket det udelukkende henhoerer under Faellesskabet i givet fald at traeffe bestemmelse om de foranstaltninger, der er noedvendige for at gribe ind over for vanskeligheder, som nogle erhvervsdrivende maatte vaere udsat for, herunder efter en ny tiltraedelse.

65 Foelgelig maa det fastslaas, at den franske regering aabenlyst og vedvarende har undladt at traeffe tilstraekkelige og passende foranstaltninger til at bringe de haervaerkshandlinger, der i Frankrig undergraver den frie bevaegelighed for visse landbrugsprodukter fra andre medlemsstater, til ophoer, og til at forhindre, at der paa ny sker haervaerk af denne art.

66 Det maa herefter fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 30, sammenholdt med artikel 5, og de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter, idet den har undladt at traeffe alle noedvendige og adaekvate foranstaltninger med henblik paa, at private aktioner ikke hindrer den frie bevaegelighed for frugt og groentsager.

Sagens omkostninger

67 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Den Franske Republik har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger. I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 4, baerer medlemsstater og institutioner, der er indtraadt i en sag, deres egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 30, sammenholdt med artikel 5, og de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter, idet den har undladt at traeffe alle noedvendige og adaekvate foranstaltninger med henblik paa, at private aktioner ikke hindrer den frie bevaegelighed for frugt og groentsager.

2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

3) Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland baerer deres egne omkostninger.